BRUGERinddragelse – fra snak til handling

Præsentationer af emnet: "BRUGERinddragelse – fra snak til handling"— Præsentationens transcript:

1 BRUGERinddragelse – fra snak til handling
Landskonference nye identiteter for patienter og sundhedspersonale Alexandra Ryborg Jønsson, cand.scient.anth., Projektleder ViBIS & Danske Patienter

2 Fra snak til handling… Introduktion Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Fra snak til handling – et spørgsmål om kultur

3 Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer
Danske Patienter 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca medlemmer

4 ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Etableret i 2011 støtte af Trygfonden Indsamle, bearbejde og formidle viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet

5 Strategi for ViBIS

6 Vidensopbygning – vibis.dk
Gennemgået artikler (100 centrale) Indsamlet 730 projekter Udarbejdet temaer Brugerstyret kontakt (Pårørendeinddragelse) Vidensforum

7

8

9 formål Kvalitative: At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Spørgeskema: Fokus på læger og sygeplejersker Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag for at vurdere, hvor der kan være behov for at udvikle viden, organisation, kompetencer og metoder, som kan gøre det lettere og mere meningsfuldt for hospitalet og den enkelte medarbejder at inddrage patienter i deres egne behandlingsforløb.

10 organisering ViBIS Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital og Sclerosehospitalet i Haslev DSR Lægeforeningen

11 Materiale og Metoder 19 interviews med sundhedsprofessionelle 70 timers deltagerobservation af sundhedsprofessionelle på de tre medvirkende hospitaler 824 sygeplejersker og 539 læger (41,3 % og 27,3 %) Bortfaldsanalyser forskelstestet med Chi2-test med 95 % signifikantsniveau)

12 Kvalitativ Metode Handlinger er engangsfænomener  metodologiske konsekvenser: - kan ikke gentages som fysisk eksperiment - kan ikke skabe generaliseret kvalitativ indsigt ved blot at henvise til typer af handling, antal og relative gentagelighed Almen viden om hvordan handlinger skaber og udfordrer de sociale rammer, hvordan de motiveres og opfattes Hastrup, Kirsten (2004) ”Metoden. Opmærksomhedens retning”. I: (Hastrup, Kirsten red.) Ind i verden, København: Hans Reitzels Forlag, s. 408) Handlinger kan ikke gentages – selvom man kunne genskabe omstændighederne præcist vil der altid være forskel på at udføre en handling første og anden gang, anden og tredje gang osv. I dette projekt: en viden om hvad der påvirker sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse, hvordan de motiveres til at arbejde patientinddragende og hvordan deres handlinger er medvirkende til at skabe et bestemt narrativ om patientinddragelse, fx sygeplejersker der gør det til en del aff deres faglighed ved at tage ejerskab og fortælle historier om hvor gode de er til at patientinddrage

13 Udvikling og validering af spørgeskema
Litteratur om kriterier og definitioner Ingen entydig definition og afgrænsning Erfaringer fra pilotinterviews (Kvalitativ undersøgelse) Kommentarer fra faglige organisationer Valideringsinterviews (5 læger og 5 sygeplejersker)

14 afgrænsning Individuel patientinddragelse Ansatte på voksenafdelinger
Afdelinger hvor patienter typisk indgår i længerevarende forløb, da patientinddragelse har størst effekt her (Joosten et al. 2008) Joosten EAG, DeFuentes-Merillas L, de Weert GH, Sensky T, van der Staak CPF & de Jong CAJ (2008) Systematic Review of the Effects of Shared Decision-Making on Patient Satisfaction, Treatment Adherence and Health Status. Psychother Psychosom 2008, vol. 77, no.4.

15 Begrænsninger og bias Empiriens størrelse Frivillig medvirken
ViBIS arbejder aktivt på at styrke brugerinddragelse i sundhedsvæsenet -OBS på skjulte forventninger og normative analyser

16 RESULTATER

17 Læger og sygeplejersker vil gerne inddrage

18 Læger og sygeplejersker oplever fordele

19 ”Jeg tror på, at man altid får bedre resultater, des mere man kan inddrage patienterne” (Tanja, leder) ”…Det tror jeg gælder for os alle sammen. Hvis vi selv tager beslutningen, har vi bedre og nemmere ved at efterleve den, end når en anden trækker noget ned over hovedet på os” (Tina, læge) De sundhedsprofessionelle taler sig direkte ind i den eksisterende forskning:

20 ”Formålet er at skabe en gennemsigtighed, en tillid og en tryghed, så de (patienterne) hurtigere bliver raske og har en god oplevelse med det” (Susanne, leder) ”Det er lidt noget floskel-noget at sige, men hvis vi opfører os ordentligt og jeg som læge optræder ordentligt, så får jeg det igen tifoldigt, hvis jeg er naturlig og inddrager dem, det tror jeg godt, de kan lide” (Jørgen, læge)

21 Forskellige forståelser
”jamen det er når man om morgenen går ud som sygeplejerske og præsenterer sig selv og siger ”jeg er kontaktperson for dig i dag”…” ”At man udstråler forståelighed for patientens situation” ”Det er patienterne der er syge og som har behov for pleje og passes, og det er os der skal finde ud af hvordan vi gør det bedst ved at inddrage dem så meget som muligt”

22 Forståelses kategorier
Informeret samtykke Patienten informeres løbende om sygdom og behandling Patienten mødes med en individuel, empatisk og personlig tilgang Patienten behandles med udgangspunkt i sine individuelle behov, ønsker og viden Patienten oplæres til at udføre egenbehandling Patienten har medbestemmelse og tager aktivt stilling til behandlingsmuligheder Patientorienteret praksis Egenomsorg Fælles beslutningstagning

23 Rammer og vilkår for patientinddragelse
Patientinddragelse besværliggøres når: Der er underbemanding Der generelt er tidsmangel Når de fysiske rammer er uegnede ”Tiden til at involvere, tiden til at informere, tiden til at gøre plejen individuel” Karen, afdelingssygeplejerske

24

25 Ledelsens rolle Patientinddragelse er nemmere, når ledelsen går i front ”…det er nok også fordi, vores afdelingssygeplejerske er sådan, hun afspejler meget af det, jeg har fortalt dig, at sådan skal vi være” Mette, sygeplejerske ”Det er noget med at italesætte det som leder, som organisation og over for hinanden” Susanne, leder

26 …ER det så kun på hospitalerne?
NEJ! ”Jamen egentlig ved vi jo hvad borgeren skal tilbydes allerede inden vi har mødtes” ?

27 Hmm…?

28 øvelse Rejs jer op og luk øjnene Hvilke strategier brugte I for at finde frem til retningen? Vi skal have et vidensgrundlag Peg mod nord Åbn øjnene og se på hinanden – peger vi i samme retning?

29 Hvorfor brugerinddragelse?
Sygdomsmønstre gør patienters viden nødvendig Flere behandlingsmuligheder gør patienters præferencer vigtige Patienter vil gerne inddrages Inddragelse kan forbedre kvalitet/effektivitet

30 Effekter Lever sundere Bedre livskvalitet
Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Bedre løsninger - en anden viden Coulter, 2012 Sundhedsstyrelsen, 2007 MTV, hjerneskaderehabilitering, 2012

31 Patienter vil gerne inddrages
Kilde: PaRIS, 2010

32 Behandlingsmuligheder
Mange behandlinger har samme faglige outcome Men meget forskellige bivirkningsprofil/krav mv. De er præferencefølsomme

33 Forskellig og nødvendig viden
Professionelles viden Patienters viden Diagnose Erfaringer med sygdom Sygdoms årsag Sociale omstændigheder Prognose Holdning til risici Behandlingsmuligheder Værdier Mulige outcomes Præferencer Angela Coulter et al, 2011: Making shared decision-making a reality. Kings Fund

34 Niveauer for inddragelse
Udvikling af sundhedsvæsenets rammer Pårørende Patienten

35 patientinddragelse ViBIS, 2013

36 Pårørendeinddragelse
ViBIS, 2014

37 Organisatorisk inddragelse
I politikudformning, kvalitets- & organisationsudvikling og forskning ViBIS, 2013

38 Hvordan kommer vi så fra snak til handling

39 Hvad skal der til? Tid, ressourcer og fysiske rammer – en ledelsesopgave Viden om metoder til at inddrage patienterne Uddannelse Vidensopsamling og –deling Skabe en klar forståelse og retning Opmærksomhed på selektion af patienter - udgangspunkt i den enkeltes behov, viden og ressourcer

40 - men også en ændring af kulturen!

41 arbejdskultur Hvad er kultur? Kontekstafhængig, under konstant forandring, ikke mulig at afgrænse

42 Kulturpoker

43 Menneskets tre strategier
Holder mig tilbage Giver de andre ret Holder på min ret Får de andre til at forstå mine regler Aflæser Hvad er det, de laver, og hvordan passer jeg ind?

44 Hvad kan kulturpoker lære os?
Regler knytter sig til steder Mange glemmer at forudsætte, at andre kunne sidde med andre regler Den bedste strategi er den aflæsende, med et twist af gorilla eller kamæleon (pragmatisk tilgang) Det vigtigste er at løse opgaven, frem for måden at gøre det på Bordet bestemmer – men man holder længe på helt tilfældige regler Man må vælge enten at tage et klart ansvar og skære igennem, prøve at følge med flertallet, eller opfinde et kompromis

45 En ændring af kulturen starter med dig…