Vedligehold af måleudstyr

Præsentationer af emnet: "Vedligehold af måleudstyr"— Præsentationens transcript:

1 Vedligehold af måleudstyr
Gå-hjem-møde Vedligehold af måleudstyr © Undervisningsministeriet, September Materialet er udviklet af Industriens Fællesudvalg i samarbejde med Sabrina Rostgaard Johannsen, Danmarks Nationale Metrologiinstitut, DFM A/S KUN TIL INTERN DFM BRUG

2 Indhold Generel vedligehold af måleudstyr Intern kalibrering
Ekstern kalibrering Eksempel på et kalibreringscertifikat fra et akkrediteret laboratorie Håndtering af et kalibreringscertifikat Kontrolkort

3 Vedligehold af måleudstyr
God vedligehold af måleudstyr sikre målinger af høj kvalitet. Det sikre at måleevnen ikke forringes med tiden. Vedligehold omfatter fysisk vedligehold som smøring og rensning. Men det er også væsentligt at føre en logbog over brugen af udstyret. Så man har historik over hvilke målinger der foretages og evt. problemer. Manualen for måleudstyr skal altid være lettilgængelig for operatøren så den kan konsulteres ved problemer. I en manual er angivet under hvilke betingelser udstyret skal benyttes, for at sikre pålidelige målinger. Derudover er der gode råd til håndtering, indstillinger og opbevaring af udstyret. Det er også en god ide at skrive en procedure over hvordan man foretager målinger med måleudstyret, eller som det mindste, sikre at operatøren er godt oplært i brug af udstyret.

4 Intern kalibrering/prøvning
En vigtig del af vedligehold af udstyr er at sikre at udstyret levere pålidelige målinger med den ønskede måleusikkerhed. Pålideligheden kan sikres ved løbende at måle med måleudstyret på en normal/reference med en kendt måleværdi. Det er vigtigt at have en procedure for hvordan en sådan kalibrering/kontrol udføres så alle operatører gør det ens. Hvis måleudstyret pludselig måler en anderledes måleværdi end den kendte, så kan det tyde på at noget er galt. Det vigtigste er nu at adskille måleudstyret for andre velfungerende måleudstyr. Det kunne være ved en afmærkning af udstyret som ”defekt” eller ”fejlbehæftet”, så andre ikke benytter udstyret. Dernæst skal man gå i gang med at undersøge hvad der er galt med udstyret f.eks. ved at benytte noget tilsvarende udstyr til at måle på samme reference. Det er også vigtigt at undersøge om det fejlbehæftede måleudstyret har haft virkningen på tidligere udførte målinger.

5 Ekstern kalibrering Ud over den interne kalibrering, skal måleudstyr og benyttede normaler/referencer, løbende sendes til ekstern kalibrering hos et metrologiinstitut eller akkrediteret laboratorie. Dette sikrer virksomheden dokumentation for dels at måleudstyr/reference fungere korrekt, og at der er sporbarhed til SI- enhederne.

6 Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 1
Gå-hjem-møde Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 1 Viser at kalibreringen er underlagt DANAK akkreditering Akkrediterede laboratorie Unikt certifikat nr. Udstyr/reference som er kalibreret Identifikation af kunde Her gennemgås de enkelte elementer i et kalibreringscertifikat. De angivne elementer skal ifølge ISO være oplyst i et kalibreringscertifikat fra et akkrediteret laboratorie. Kalibreringsdato Identifikation af måleudstyr/normal KUN TIL INTERN DFM BRUG

7 Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 2
Henvisning til DANAK akkreditering og sporbarhed til SI-systemet. Underskrift fra kalibreringsansvarlige

8 Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 3
Beskrivelse af kalibreringen Beskrivelse af de angivne resultater i certifikatet Måling af én af kilderne til måleusikkerhed

9 Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 4
Tabel med måleresultater Kalibreringsfaktor Tabel med rådata (12 målinger på tre normaler)

10 Eksempel på et kalibreringscertifikat – side 5
Målemiljø og anvendt måleudstyr/normaler til kalibreringen

11 Eksempel på et kalibreringscertifikat - bilag
Uddybning eller forklaring af målinger. Rådata kan også nogle gange findes i bilaget.

12 Håndtering af kalibreringscertifikater
KUN INTERN DFM BRUG

13 Håndtering af kalibreringscertifikater
Ved modtagelse af kalibreringscertifikater er det vigtigt at have opstillet et acceptkriterie for om måleudstyret stadig kan foretage målinger af den kvalitet man har behov for. Hver gang måleudstyret sendes til ekstern kalibrering skal måleresultaterne i certifikatet vurderes i forhold til acceptkriterierne. Derved kan det sikres at måleudstyret måler med samme pålidelighed over tid. Måleresultaterne skal også noteres ned i virksomhedens kvalitetssystem. Det vil sige at man skal have en procedure for hvordan resultaterne indføre så man sikre systematisk vedligehold. Det vigtigt at notere kalibreringsdatoen fra certifikatet ned, idet den fortæller hvornår næste eksterne kalibrering skal finde sted.

14 Acceptgrænser Udenfor Øvre acceptgrænse Udenfor eller indenfor? (I)
Den ansvarlige for vedligehold af måleudstyret skal opstillet nogle acceptgrænser, som benyttes til at vurdere om måleudstyret måler med den ønskede nøjagtighed og præcision. Acceptgrænserne kan f.eks. blive fastlagt på baggrund af kundens krav til produktet. Det vurderes så om måleresultaterne angivet i certifikatet er indenfor eller udenfor disse acceptgrænser. Vurdering af om I og II ligger indenfor eller udenfor acceptgrænserne tager udgangspunkt i hvor alvorlige risici den pågældende måling/måleudstyr er for firmaet. Det kan derfor ikke gives nogle faste regler for om I eller II skal accepteres. Det er dog vigtigt at firmaets kvalitetshåndbog tydeligt angiver et regelsæt. Udenfor Udenfor eller indenfor? (I) Indenfor/accept Øvre acceptgrænse Nedre Referenceværdi Udenfor eller indenfor? (II)

15 Kontrolkort KUN INTERN DFM BRUG

16 Kontrolkort Resultater fra en kalibrering kan også indføres i et kontrolkort. I et kontrolkort noteres resultaterne fra hver kalibrering ned. Et kontrolkort kan benyttes til systematisk at holde styr på de kalibreringsresultater man opnår ved kalibrering af sit måleudstyr. Eksempel på kontrolkort: Referenceværdi og acceptgrænser er indtegnet. Figur gengivet med tilladelse fra kompendie om ”Introduktion til målinger”.

17 Gå-hjem-møde Kontrolkort Ved at lave et kontrolkort opnås lang tids historik for måleudstyr eller reference. Kontrolkort er også gode til at opdage fejl eller spring i måleværdien. Et kontrolkort kan også benyttes til at holde styr på referencer. F.eks. referencens drift over tid. Se eksempel næste slide. Det er guld værd at kende til en references stabilitet, da referencen benyttes til at kontrollere pålideligheden af ens måleudstyr. Tjek evt. Mitutoyo’s ”Quick guide to Precision Measuring Instruments” På side 7 er en kort diskussion af udfald for kontrolkort. KUN TIL INTERN DFM BRUG

18 Kontrolkort - eksempel
Et 1 kg masselod bliver kalibreret hos et akkrediteret laboratorie hver år. Afvigelsen fra den nominelle værdi indtegnes for hver kalibrering som nedenfor. Det ses at hvert år stiger afvigelsen fra den nominelle værdi med 1 µg (1995 til 2003). Afvigelse [µg] År Figur gengivet med tilladelse fra kompendie om ”Introduktion til målinger”.

19 Kontrolkort - eksempel
Det fremgår af kontrolkortet at driften ser ud til at være stabil. Hver år stiger afvigelsen med 1 µg pr. år. Derfor vælger man efter 2003 at få masse loddet kalibreret hver 2. år i stedet. Derved sparer virksomheden penge og tid ved at få udført færre eksterne kalibreringer. Dog skal virksomheden stadig huske at korrigere sine målinger med 1 µg/år. Dog viser den eksterne kalibrering i 2013 at masseloddet har taget mere på i vægt end forventet. For at følge denne udvikling nærmere sættes indsendelsen til ekstern kalibrering ned til 1 år igen.

20 Fastsættelse af kalibreringsinterval
Hvor tit et måleudstyr/normal skal kalibreres, og om det skal sendes til ekstern kalibrering, bør fremgå af firmaets eget kvalitetssystem. Kalibreringsintervaller variere efter hvilket måleudstyr der er tale om. Flowmålere vil typisk kun blive kalibreret én gang årligt, mens et pH- meter kalibreres før brug. Kalibreringsintervallet er en vurderingssag som afhænger af stabiliteten af udstyret og hvor meget det bliver brugt. Jævnfør eksemplet med masseloddet. Det er især vigtigt at holde øje med nyt udstyr da det generelt kan have en tendens til drift i starten.

21 Justering af måleudstyr
Generelt skal man ikke justere et måleudstyr med mindre der er et klart behov for dette. Hvis udstyret skal justeres er det vigtigt at udføre en kalibrering før og efter justeringen. Så man sikre historik før og efter.