Rundt om afhængighedsskabende medicin i praksis

Præsentationer af emnet: "Rundt om afhængighedsskabende medicin i praksis"— Præsentationens transcript:

1 Rundt om afhængighedsskabende medicin i praksis
Mikala Holt Havndrup, Farmaceut og Teamleder for Lægemiddelenheden Helle Strange, Sygeplejerske og Risikomanager i Patientsikkerhedsenheden

2 Hvorfor er I kommet, og hvad vil I gerne have med hjem?rskrift
Vi er glade for at I har meldt jer til denne workshop for vi synes, at I som indgangsporten til almen praksis har en meget vigtig opgave på dette område. Men først vil vi egentlig gerne vide, hvorfor I er kommet og hvad I gerne vil have med hjem i håndtasken. Så hvis I lige vil bruge 1 minut på at tænke efter og måske skrive ned, hvad I gerne vil have ud af denne session, vil vi sætte stor pris på det….

3 De to vigtigste ting I skal lære i dag
Tilsynstyper: Planlagte og reaktive Lovgivning: Patienterne skal møde op i praksis ved receptfornyelse hver gang og tale med lægen Men før vi fortæller jer hvad vi gerne vil sige noget om vil vi gerne starte med konklusionen – eller de to vigtigste ting vi vil sige noget om i dag.

4 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling Godt, men de hovedemner vi vil komme ind på i dag er:

5 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling Og først tager vi fat i medicin-delen..

6 Afhængighedsskabende medicin
Navnet skyldes risikoen for at blive afhængig Kaldes også vanedannende medicin Sundhedsstyrelsen: bør kun bruges når andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige Udvise tilbageholdenhed og ikke længere behandling end højst nødvendigt For hvad er afhængighedsskabende medicin egentlig? Overordnet set hedder det det pga. risikoen for at blive afhængig. Det er vigtigt at sige her, at det ikke er alle der bliver afhængige, men der er en risiko for det.

7 Film om en patient Overskrift
Før vi begynder at tale om hvad det er for en medicin osv. vil vi egentlig gerne vise jer en lille film, der har patientperspektivet, som er ret tankevækkende…. Måske sige lidt om den anden film om Liva, der først klagede og senere fik det så godt, da hun var blevet trappet ud, at hun trak sin klage tilbage og stod frem for at hjælpe andre….

8 Hvilken medicin? Stærk smertestillende medicin:
Ex. Morfin, kodein, fentanyl, metadon, oxycodon, tramadol og buprenorphin Angstdæmpende midler og sovemedicin: Ex. Diazepam, lormetazepam, nitrazepam, oxazepam, triazolam, zolpidem og zopiclon Hvilken medicin taler vi så om? De stærke smertestillende midler, som også kaldes opioider og benzodiazepinerne og de benzodiazepinlignende stoffer (sovemedicinen). Jeg har kun taget de mest brugte stoffer med her på oversigten. For alle de stoffer her gælder det, at patienten skal møde frem i praksis og tale med lægen før recepten kan fornyes…

9 Restgruppen – måske afhængighed!
Visse ADHD-midler Appetithæmmende midler med centralstim. virkning Obstiperende midler Antiparkinson midler Antihistaminer Præparater med virkning på centralnervesystemet Opioidholdige hostemidler Lægen være OBS på risiko for afhængighed og informere patienten om dette. + Cannabis…. Og så er der ifølge lovgivningen faktisk også en restgruppe, med et ikke endeligt fastlagt afhængighedspotentiale. Det er altså lægemidler, hvor lægen skal være opmærksom på om patienten er afhængig af lægemidlet og som jeg forstår lovgivningen, så kan han vælge at håndtere et lægemiddel fra restgruppen som et afhængighedsskabende lægemiddel, hvis han vurderer at patienten er afhængig. Ja og så er der jo Cannabis, som er en helt anden lovgivning og hvor afhængighedspotentialet ikke er helt klarlagt. Det kommer vi ikke ind på her.

10 Mest almindelige bivirkninger?
Humørpåvirkning Hukommelse Søvn Koncentrationsevne Svimmelhed Faldtendens Flere årsager til at man skal være forsigtig med de afhængighedsskabende midlern En årsag er bivirkningerne. De hyppigste er vist her, men der er mange flere…..

11 Afhængighed kan medføre abstinenser
Hvis man nedsætter eller stopper med medicinen Generende fysiske og psykiske symptomer Påvirker personens adfærd Ja, og ikke nok med bivirkningerne, så kan man også, hvis man høre til den gruppe af patienter, der bliver afhængig af medicinen få abstinenser, når…

12 Afhængighed→abstinenser→misbrug
”Kan føre til et egentligt misbrug, der er vedvarende og skadeligt forbrug af et psykoaktivt stof, hvor brugerens psykiske og fysiske tilstand samt sociale relationer kan skades” Og det man kan sige om abstinenser er at det selvfølgelig ikke på nogen måde er rart for patienten, men det kan også føre til et egentligt misbrug, som er et skadeligt forbrug der kan skade borgerens psykiske og fysiske tilstand og sociale relationer og så er medicinen jo virkelig inde og påvirke livskvaliteten.

13 Abstinensskema i Region Midt’s folder
Her vil jeg gerne gøre reklame for Region Midtjyllands folder om vanedannende medicin. I den er bl.a. et abstinensskema, som viser alle de abstinenser en borger kan få ved udtrapning af medicinen. Det kan både bruges i en nedtrapningsfase at score de symptomer man har, men også for jer og lægen til at lægge mærke til de fysiske tegn der er på afhængighed – udover adfærden at patienten hyppigt mister recepter eller medicin eller opsøger lægevagt for at få ordineret mere osv. Der er også gode patientråd til at mildne abstinenssymptomer i folderen.

14 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling Der er meget lovgivning på dette område, men i forhold til almen praksis…

15 Lovgivning på områdetif
Gældende pr. 22.marts 2018: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Gældende fra august 2017: Vejledning om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen for Patientsikkerhed Den 22. marts kom den nye lovgivning. Der er ikke ændret så meget i forhold til den gamle lovgivning – den er blevet lidt mindre, da reglerne om kørekort og om misbrugsbehandling nu fremgår et andet sted. Det er præciseret at fx opioiderne (de stærke smertestillende midler) primært er til akut behandling af stærke smerter og ikke til langtidsbehandling af kroniske smerter. Hvis det alligevel bruges til det, skal det være depotpræparater i fast dosering, så patienten ikke registrerer en enkelt indgift – da det øger misbrugspotentialet.

16 Overordnet om vejledningenverskrift
”Vejledningen fastsætter krav om regelmæssig kontakt mellem patienten og den behandlende læge og om en individuel fastlagt behandlingsplan” Overordnet kan man sige at vejledningen…

17 Hvorfor tror I patienterne skal møde op i praksis? Overskrift

18 Og er der nogen undtagelser? Overskrift

19 Vejledningen i overskrifterverskrift Overskrift
Sammenholde den forventede effekt med risikoen for uønskede virkninger Særlig opmærksomhed på risikogrupper Vurdere evne til at køre bil, hvis relevant Lægen kan nægte at ordinere Der skal være en behandlingsplan Patienten skal tilbydes hjælp til udtrapning

20 Særligt for opioiderverskrift Overskrift
Primært til akutte stærke smerter Ikke til langvarige/kroniske non-maligne smerter – hvis det anvendes skal det være depotpræparater Til cancersmertetilstande og palliativ behandling – ikke de samme restriktioner

21 Særligt for benzodiazepinerverskrift Overskrift
Udvises tilbageholdenhed til ældre Langvarig behandling bør undgås - symptomer som angst og søvnproblemer kan forværres Lægen skal regelmæssigt genoverveje fortsat indikation og forsøge at motivere til udtrapning Patienter i langvarig behandling skal revurderes grundigt mindst én gang om året Dosisdispensering – kun ved epilepsi eller som led i en nedtrapning Og ikke til ældre med demens… Der står faktisk at behandlingen kan forværre søvnproblemerne og give dårligere søvnkvalitet… Det er kun til kortvarig behandling, da der skal en toleransudvikling overfor effekten, men ikke overfor bivirkningerne og de kognitive effekter.

22 Kørekortsreglerne…verskrift
Overskrift

23 Overskrift Korttidsvirkende - Nej, dog p.n. hviserskrift
Som udgangspunkt er de korttidsvirkende ikke forenelig med kørsel – dog pn ok, hvis patienten er instrueret i kun at tage dem til natten. Lægen kan nedlægge kørselsforbud i journalen og så indberette til embedslægen, som så går videre til politiet.

24 Overskrift Langtidsvirkende - Ja, hvis erskrift
Langtidsvirkende ok, men lægen har vurderet at patienten ikke er kognitivt påvirket og der ikke gives doser højere end i tabellen.

25 Benzodiazepinerne – kommer an på hvilke
Overskrift

26 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling

27 Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyns- og rådgivning øst i Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for patientsikkerhed består af flere underafdelinger bl.a. Tilsyn- og rådgivning (kan kontaktes og rådgiver om sundhedsfaglige arbejdsgange. Udfører de nævnte tilsyn for at sikre at borgerne får den mest patientsikkerhedsmæssige behandling) Videns- og læringsenheden (arbejde bl.a. med utilsigtede hændelser, men også forbedringer og oplæg til lovændringer og vejledninger omkring bl.a. epikriser, henvisninger, patientovergange) ………..

28 Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
To forskellige former for risikobaseret tilsyn: Planlagte Reaktive

29 Planlagte tilsyn Sker på baggrund af årlige temaer, hvor der er størst risici for patienternes sikkerhed. Hvem Behandlingssteder udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering af typer af behandlingssteder eller ved stikprøve Varsling Bliver varslet seks uger før det finder sted - med information om hvad tilsynet ser på, og hvem der skal være til stede Varsling sendes til klinikejeren via sikker post. Hvem skal være tilstede – min erfaring er læger og praksispersonale

30 Reaktive tilsyn Sker på baggrund af omstændigheder, der udgør en fare eller begrundet mulig fare for patientsikkerheden Bekymringshenvendelse, en klagesag, en pressesag eller lignende. Hvem Alle behandlingssteder Varsling udføres med eller uden varsel Varsling: oftest har jeg set at der kommer en varsling dagen før det reaktive tilsyn

31 Temaer for de risikobaserede tilsyn 2018
Temaerne for det risikobaserede tilsyn i 2018 er medicinering og overgange i patientforløb. De udvalgte patientforløb er: Patienten med skizofreni og samtidig somatisk sygdom Patienten med kronisk sygdom og komorbiditet – diabetes Tilsyn ifht patientforløb, vil typisk ske på den måde, at man har udvalgt 10 patienter i forbindelse med tilsyn på sygehusene. Derefter udvælger man nogle af de almen praksis/spseciallæger der før og efter en indlæggelse er i berøring med patienten. Således får de indblik i hele patientforløbet, hvordan der er sammen hæng i forløbet i forbindelse med patientovergange

32 Tilsynsmateriale Link til STPS risikobaserede tilsyn Link til temaer og målepunkter for planlagte risikobaserede tilsyn i 2018

33 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling

34 Udveksling af gode erfaringer
Hvordan lykkes det at have et godt samarbejde med borgerne omkring deres afhængighedsskabende medicin? Hvad siger I til patienterne når de ringer? Og hvordan håndteres receptfornyelserne?

35 Receptfornyelser - idéer Overskrift
Klare aftaler – i praksis og i lokalområdet Kalenderstruktur

36 Gode råd om mad, drikke og fysisk aktivitet:
Søvnråd Overskrift Gode råd om mad, drikke og fysisk aktivitet: Undgå koffein og alkohol Undgå rygning Gå ikke sulten eller overmæt i seng Vær fysisk aktiv

37 Gode vaner omkring sengetid
Søvnråd - fortsat Overskrift Gode vaner omkring sengetid Skab faste rammer om din søvn Soveværelse bør være roligt, mørk og ikke for varmt Slap af inden sengetid, og undgå lys fra skærme Løs ikke dagens eller morgendagens bekymringer i sengen Frygt ikke søvnløshed Undgå at bruge sovemedicin

38 Indhold i sessionen Medicin Lovgrundlag Tilsyn Håndtering i praksis
Opsamling

39 De vigtigste ting fra i dag
Tilsynstyper: Planlagte og reaktive Lovgivning: Patienterne skal møde op i praksis ved receptfornyelse hver gang og tale med lægen Men før vi fortæller jer hvad vi gerne vil sige noget om vil vi gerne starte med konklusionen – eller de to vigtigste ting vi vil sige noget om i dag.

40 Fik du hørt det du ville? Opsamling