Litteratur review – Trends og tendenser Dansk forskning om Højskoler

Præsentationer af emnet: "Litteratur review – Trends og tendenser Dansk forskning om Højskoler"— Præsentationens transcript:

1 Litteratur review – Trends og tendenser Dansk forskning om Højskoler

2 Præsentation of forskningsreview
Review og formidling Metode 5 tematikker Oversete emner indenfor forskningen

3 Videnskabeligt litteratur review
Metodisk litteratursøgning via databaser Specifikke kriterier Søgestrategier Formidlingskrav Formidling Oplæg (Kungälv) Videnskabelig artikel (Nordic studies in education Adgang til Endnote database (Potentiel nordisk integration) Litteraturliste til brug på f.eks. Hjemmesider

4 Metode 494 identificerede referencer
1. screening – læsning af abstracts – inddeling i overskuelige kategorier 2. screening- genlæsning af abstract samt indledning og konklusion, inddeling I tematikker udsprunget af første læsning Grundlaget for at inkludere avisartikler: flere refererer til disse, og avisartikler giver et blik på samtidige debatemner 100 inkluderede referencer: teoretiske artikler, rapporter, kvantitative og kvalitative undersøgelser, praksiseksempler. Inklusionskriterier: 1) er intentionen klart formuleret? 2) er den teoretiske eller empirisk funderet? 3) er den frit tilgængelig

5

6

7 1. screening

8 5 tematikker Historie Dannelse Pædagogik Uddannelse Samfund

9 HISTORIE: Grundtvig Christen Kold Hal Koch
Ånden (tvisten med udenadslære, historisk videnskab) Dannelse og oplysning Se eks: Roar Skovmand 1944, Peter Manniche 1947, Ernst J. Borup 1949, Johannes Rosendahl 1961, Thomas Rørdam 1980, Fin Slumstrup 1984, Gunhild Nissen 1994, Ove Korsgaard 2004, Jes Fabricius Møller 2013.

10 DANNELSE: Fra almendannende til folkelig oplysning (Almendannende – før 1990) Folkelig oplysning – før i tiden havde dannelse en en central placering I lovene, men efter 1990 ændres dette. Dog skal folkelig oplysning stadig have en almendannende karakter. Personlighedsudvikling Se eks: Thorkild C Lyby 2004, Ove Korsgaard 2005, Hana Henrik hjermitslev og 2010, Tobias Beck 2012, Rasmus Kolby Rahbek 2016 og 2017

11 PÆDAGOGIK fællesskab som højskolens pædagogik.
2 TENDENSER: 1) Det lokale samvær: fællesskab som højskolens pædagogik. 2) Højskolernes balancegang mellem det Almene og fagspecifikke. Anne Kofod 2004 og 2005, Finn Thorbjørn Hansen 2008, Camilla Hutters 2008, FFD 2011, Rasmus Kjær 2012, Rasmus Kolby Rahbek 2016

12 UDDANNELSE Siden 2000 – undersøgelser af højskolernes placering I uddannelsesbilledet. Forskningen peger på 2 tendenser: 1) Højskoler kan skabe uddannelsesmæssig mobilitet Pitstop elever Pusterum Finde sig selv 2) Vejledende/forberedende Se eks: Anne Kofod 2004, Hans Jørgen Vodsgaard 2011, Sofie Dragsted 2014, Peter Koudahl 2015

13 SAMFUND: 1) Vejledende – til livet uden for højskolen, erhversmæssigt, uddannelsesmæssigt. 2) Tidssvarende, skal forny sig, eller skal den vedligeholde den gamle ånd? 3) For alle 4) Almen 5) Bæredygtig Se eks: Ole Breinholdt 1984, Højskoleudvalget 2004, Hans Jørgen Vodsgaard 2009 og 2011, FFD 2013 og 2017

14 OVERSETE EMNER MELLEM FORSKNINGSINDSATS OG DEBAT
INTEGRATION BÆREDYGTIGHED UNDERVISNING PÅ HØJSKOLERNE – BALANCEGANG MELLEM ALMENT DANNENDE OG SPECIFIKT UDDANNENDE HVAD SKER DER EFTER HØJSKOLEOPHOLDET? HVAD HAR DET BETYDET FOR ELEVERNE.

15