Svinefodring GF.

Præsentationer af emnet: "Svinefodring GF."— Præsentationens transcript:

1 Svinefodring GF

2 Svinefodring GF Grise er OMNIVORE og søger i naturen efter føde 6-7 timer i døgnet.

3 Fodermiddelsanalyse

4 Fodermiddelanalyse

5 Energiudnyttelsen

6 Foderbehov

7 Soens vejledende foderkurve

8 Hjemmeblandet foder til søer (eksempel)
1,1 feso pr. kg 1,07 feso pr. kg

9 Hjemmeblandet foder til smågrise (eksempel)

10 Hjemmeblandet foder til slagtesvin (eksempel)

11 I vådfoder udgør tørfoderdelen – 20-30% og Vand 70-80%
PH 4,5-5 (mælkesyrebakterier) Hvis rør tømmes hver gang da pH 5-6 Vådfoder til svin

12 Foder og sundhed Sundhedsstyring 2013
Foderets påvirkning af dyrets sundhed. Ikke medicinering. Følgende emner behandles: Foderstruktur Foder og smågrise diarre Vetzink Foderhygiejne Brug af vidundermidler

13 MAVESÅR

14 Foder og mavesundhed Maveindholdet påvirker mavesundheden!
Mavesundhed forbedres ved: Melfoder (helst groft formalet) Korn udenom ( % valset byg) Expandat Pelleteret foder med groft formalet korn En prioriteret liste over indsatsområder kan ses på under Forskellige fodermidler er forsøgt tilsat foderet i forsøg uden at der kunne påvises en effekt. Gælder for søer og slagtesvin Følgende hjælper IKKE på mavesundheden: Grønmel (10 %) Roepiller (10 %) Halm (i automat + 10 % i foder) Pektinfoder (10 %) Havre (10 %) Raps (20 %)

15 Bygholm sigten Bygholm 2 sigte Bygholm sigte Slagtesvinesigte
Mavesundheden er meget påvirkelig af formalingsgraden af kornet. Det kan derfor være en idé at sigte sit formalede korn for at se, hvor fint/groft det er. Der er kommet en ny Bygholm sigte, som reducerer sigtetiden, samt en slagtesvinesigte. Sigterne bruges til vise, hvor fint formalet foder, der tilbydes grisene. Sigteprofilen for søer bør være grovere end for smågrise og slagtesvin af hensyn til søernes mavesundhed og dermed holdbarhed. Anbefalet sigteprofil for søer er i en Bygholm 2 sigte: 50 % under 1 mm, 35 % mellem 1-2 mm og 15 % over 2 mm. Avner og skaller skal ikke medregnes i procentfordelingen. Smågrise og slagtesvin udnytter foderet optimalt når det formales fint. Eneste årsag til at overveje en grovere formaling er, hvis der opstår mave-tarm-problemer eller endetarmsudfald. I praksis er det forholdene i den enkelte besætning, der afgør den optimale sigteprofil. Til smågrise og slagtesvin anbefales minimum 60 % under 1 mm. Kornprøven skal stå i minimum 30 minutter efter formaling (afkøling) før der foretages sigtning. Sigtning af korn med Bygholm sigte: Anbring sigten med låget opad og isæt indsatsen lodret foran det største sold. Fyld rummet op med kornprøven, fjern indsatsen og luk låget. Ryst i 5 minutter Anbring sigten med låget opad, og luk op for det største rum. Isæt indsatsen lodret i det største rum, men i modsat side af 3 mm soldet. Ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i bunden af de enkelte rum. Aflæs materialehøjden i de enkelte rum. Beregn det procentiske indhold i de enkelte rum Sigtning af korn med Bygholm 2 sigte: Udtag en kornprøve af hver kornart og lad den køle inden sigtning Sæt låget i Fyld kornprøven i det store rum og ryst det let sammen, så det passer med stregen Ryst i 2 minutter Anbring sigten med låget opad og ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i de enkelte rum Aflæs materialehøjden i de enkelte rum og beregn procentfordeling. Sigtning af korn med slagtesvinesigte: Udtag en kornprøve af hver kornart og lad den køle inden sigtning. Fyld kornprøven i det store rum og ryst det let sammen, så det passer med stregen. Sæt låget i. Ryst i 2 minutter. Anbring sigten med låget opad og ryst sigten forsigtigt, så materialet bedst muligt udjævnes i de enkelte rum. Aflæs materialehøjden. Der må gerne være lidt avner eller skaller tilbage, hvis minimum 60 pct. ligger under 1 mm. Bygholm 2 sigte Bygholm sigte Slagtesvinesigte

16 Indersiden af mavesækken
Den kirtelholdige del Spiserørets indmunding Den hvide del Mavesækken er tømt og krænget med indersiden ud. Mavesækken er placeret på samme måde som de følgende billeder, hvor index-bedømmelsen vises. Mavesåret er oftest placeret ved spiserørets indmunding. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

17 Maveindex 0 Ingen forandringer
Den hvide del er perlemorsagtig, glat og blank. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjelleru

18 Maveindex 2 Forhorning grad 2
Forhorning i den hvide del. De forhornede nydannelser er op til 2 mm. Det underliggende væv er ubeskadiget. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjelleru

19 Maveindex 6 Erosion 3 Sår 1 Forhorning i den hvide del. Der ses blottelse af det underliggende væv i ca. 30% af den hvide del. Begyndende sår i den hvide del, (sårene er brunfarvede, markeret med pil). Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

20 Maveindex 8 Sår 3 Dybtgående sår i hele den hvide del
Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

21 Maveindex 8 Sår 3 Ar 3 Dybtgående sår i hele den hvide del. Kraftig ardannelse.

22 Maveindex 9 Striktur på ca. 10 mm
Ardannelsen med forsnævring (striktur) af spiserørets indmunding. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

23 Maveindex 10 Striktur på under 3 mm
Ardannelsen omkring spiserørets indmunding er så kraftig, at åbningen praktisk taget er forsvundet. Kilde; Birgitta Svensmark Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup

24 Resultat af maveundersøgelse
Tabellen viser procentfordeling af undersøgte maver ved screening i 2011 Index Søer Slagtesvin < 6 49 % 71 % 6 - 8 44 % 25 % 9 - 10 7 % 4 % Screeningsundersøgelse foretaget af VSP (Elisabeth Okholm og Svend Haugegaard). Der generelt er en bedre mavesundhed i besætninger med hjemmeblandet foder, der er dog enkelte besætninger der har en høj forekomst af mavescore på 6 eller derover. Screeningsundersøgelsen peger på at det ikke kun er foderstruktur, der er afgørende for udvikling af mavesår. De øvrige igangsatte undersøgelser vil give mere viden til dette område. Undersøgelse af mavesække på slagteri er gennemført i samarbejde med Danish Crown. Projektet har støtte fra EU og Landdistriksmidlerne (3663-U ) Undersøgelsen er foretaget på søer og slagtesvin

25 FRAVÆNNINGSDIARRÉ En udfordring

26 Fravænning uden diarré
Ny fravænnede grise SKAL i gang med at æde hurtigt Samme blanding som farestald Mindst 4 daglige udfodringer Attraktivt og let-fordøjeligt foder Tilsæt zink Vandspejl Samme blanding i farestalden som ved fravænning (minus tilsat zink) Nem adgang til frisk vand (vandspejl) Hyppige udfodringer de første døgn (mindst 4 gange dagligt) i krybbe/på gulv Ved gulvfodring skal der være ædt op indenfor ca. ½ time efter udfodring Attraktivt foder med høj andel af velsmagende og let-fordøjelige råvarer f.eks. mælkepulver, vallepulver, fiskemel, blodplasma o.l.

27 Foderblandinger og diarré
Ved diarré hos nyfravænnede grise - sænk protein indhold! Ved fodringsbetinget diarré hos ny fravænnede grise skal indholdet af protein sænkes. Tabet i produktivitet er kun marginalt i forhold til at grisene hurtigere kommer i gang efter fravænning og ikke oplever dykket ved diare. Ulempe: Et niveau af fordøjeligt råprotein under norm, vil give faldende produktivitet Fordel: Lavt indhold af råprotein giver ofte bedre trivsel (mindre diarré) Grise, der kommer godt fra start, kan hurtigere skiftes over til fodring efter norm Billlede:

28 Foderskifte uden diarré
Gradvis overgang - strækkes over 4-5 dage Tilvæn grisene til sojaskrå, mens de får Vetzink Gradvis overgang mellem 2 foderblandinger tilvænner grisene til den næste blanding og modvirker diarré. Jo længere overgang, jo mindre risiko for diarré Langsomt øges andelen af den nye blanding. Det er vigtigt at foderet bliver blandet - det er ikke nok at give den ene blanding i automaten og den anden i trug / på gulvet. Brug evt. en blanding med 4-10 % sojaskrå og dyrlægeordineret Vetzink som overgangsblanding. Manual om God antibiotikapraksis - Foderskifte uden diarré -

29 Vetzink 2.500 ppm zink pr. kg foder
Må kun bruges de første 14 dage efter fravænning Tilbageholdelsestid = 28 døgn Receptpligtig Kan iblandes af foderstoffirma Må ikke komme i kontakt med andre blandinger (krydsoverensstemmelse) Det er ikke lovligt at strø på gulvet, bruge til udtørring eller rodemateriale Der skal foreligge en skriftlig redegørelse for at sammenblanding med andre blandinger ikke kan ske. Kræver HACCP, hvis iblandes i ren form på ejendommen. Når produktet blandes i foderet, skal der tages hensyn til den mængde zink, der allerede er i foderet, enten som naturligt forekommende zink eller tilsat med henblik på ernæringsmæssige formål. Tilsæt en mængde af produktet så den samlede mængde zink i foderet bliver 2500 mg zink pr. kg foder. Danmark er det eneste land i EU hvor det er godkendt som tilsætning til foder efter fravænning. Tilladelse til at anvende zink kan inddrages hvis ikke dyrlæge ordineret zink bruges i svinebesætninger. Zink - dyrlægeordineret kontra fodermiddel Brug af Vetzink er pålagt restriktioner af hensyn til miljøet og vil på sigt nok blive helt udfaset. Det skal receptordineres (og genordineres) som et lægemiddel, og er kun tilladt til brug i foder mod fravænningsdiarré hos klimagrise de første 14 dage efter fravænning. Dosis er max mg/kg foder og slagtefristen 28 døgn. Ved tilsætning til foder i besætningen skal foreligge skriftlig vejledning, der dokumenterer at der ikke er risiko for overslæbning til andre blandinger. Zink må altså IKKE bruges i pattegrisehjørnerne. Link til Manual om Hjemmeblanding, H23-Rigtig håndtering af Vetzink -

30 FODERHYGIEJNE Ofte overset emne

31 Symptomer på dårlig foderhygiejne
Symptomer på dårlig foderhygiejne eller - foderkvalitet Øget dødelighed Reduceret/svingende ædelyst Flere gaspustere Flere endetarmsprolaps Styr på foderhygiejnen før der ofres penge på toksinjagt Vær opmærksom på utilgængelige steder i transportveje Strøelse af dårlig kvalitet kan indeholde toksiner Vær opmærksom på rengøringshyppighed. Dårlig foderhygiejne kan forårsage diarréudbrud og dødsfald! Hav derfor rengøringsprocedurer for: Råvaresiloer (mandeluge) Møllen Tørfoderblander Vådfoderkar Færdigvaresiloer (mandeluge) Sneglerender, redlere, nedfaldsrør Tilførselsrør til tørfoderblander Kondens og støv er en dårlig cocktail Belægninger af gammelt foder ved foderrør i farestald

32 Silorengøring Kager af gammelt foder
For at kunne rengøre silo kræves mandehul! Siloer bør inspiceres hver 14. dag og rengøres efter behov. Gamle kager falder ned i foder og kan give kobling til toksiner og deraf følgende reproduktionsproblemer eller sygdom. For at kunne rengøre silo kræves mandehul! Siloer bør inspiceres hver 14. dag og rengøres efter behov. Kager af gammelt foder

33 Trækstation Trækstation skal også rengøres – denne bør inspiceres og rengøres minimum 1 gang i kvartalet. Trækstation skal også rengøres – denne bør inspiceres og rengøres minimum 1 gang i kvartalet.

34 Nedfaldsrør fra silo Bør inspiceres og rengøres hver 14. dag
Nedfaldsrør bør kun vaskes, hvis der er tid til grundig udtørring. Alternativt kan røret børstes rent med en gardinfjederbørste (kan bestilles på Det kan evt. være en god idé at anskaffe et ekstra sæt nedløbsrør, så der kan skiftes til et rent sæt. Bør inspiceres og rengøres hver 14. dag. Gardinfjederbørste

35 Råvaretilgang til blander
Denne bør inspiceres hver 14. dag og rengøres – evt. med gardinfjederbørste Denne bør inspiceres hver 14. dag og rengøres

36 Vandtank Vandtanken bør rengøres ugentligt.

37 Låg til vådfoderblander
Blandekar – inkl. låg – bør vaskes 1 gang om ugen Blandekar – inkl. låg – bør vaskes 1 gang om ugen

38 Tørfoderblander Inspicer hver 14. dag
Rengør nedfaldsrør (montér med snaplås). Skrab, fej eller støvsug derefter foderblanderen. Inspicer hver 14. dag

39 Nedløb fra foderkasser
Kilde til yverbetændelse! Nedfaldsrør og foderkasser bør rengøres for belægninger (evt ved hjælp af gardinfjederbørste) – anskaf evt. et ekstra sæt, så de kan skiftes. Bør tjekkes minimum 1 gang i kvartalet. Kilde til yverbetændelse! Bør tjekkes minimum 1 gang i kvartalet.

40 Antal coliforme bakterier pr. ml
Hygiejne Mælkesupplement, fyld med gode vækstfaktorer for bakterier. Stilles i stald med 21 grader. Tilbyd kun dine grise noget, du selv vil spise! Antal coliforme bakterier pr. ml Kl. 8 Kl. 11 Kl Næste morgen Sti 1 8.000 Massiv Sti 2 9.000 62.000 90.000 - ”Forsøj”, der skal vise, hvor hurtigt der sker en opformering af coliforme bakterier i de skåle, der står mange af rundt omkring i besætningerne. I 2 stier blev der stillet en frisk skål mælkeerstatning ind i stien kl. 8. Allerede kl. 11 var der sket en voldsom vækst af bakterier og kl var der så mange bakterier, at det ikke længere var muligt at måle antallet. Grisene kommer nemt til at stille en fod op i mælken, eller bare det at de alle har deres tryner i det, gør at colibakterier komme i mælken og har fantastiske gro-betingelser. På dias ses forsøg, med udtagelse af bakterieprøver fra mælkeskåle i stier.

41 OPGAVE for Landbrugerne
Arbejd i 4 grupper (TSØ laver dem) Fodring af polte Fodring af søer Fodring af smågrise Fodring af slagtesvin Find vigtige informationer om jeres emner. lav en planche/præsentation pr. gruppe med billeder, illustrationer og tekst. SKAL FREMLÆGGES!