Medbenyttelse Kommunens og lodsejerens forpligtigelser i henhold til

Præsentationer af emnet: "Medbenyttelse Kommunens og lodsejerens forpligtigelser i henhold til"— Præsentationens transcript:

1 Medbenyttelse Kommunens og lodsejerens forpligtigelser i henhold til
vandløbsloven Middelfart d.16. maj 2018 Liane Sommer

2 Disposition Den frie dræningsret Vandløbslovens nyttebegreb:
Rørlægningsmæssig nytte Afvandingsmæssig nytte Medbenytter-nytte Hvornår kræves der en medbenyttelsestilladelse? Gennemgang af konkrete sag step by step

3 Fri dræningsret…en undtagelsesbestemmelse
Der er i vandløbslovens kap 2 en række generelle rettigheder (§§3-6).. § 3. Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Stk. 2. Det er tilladt ejeren af en grund, der støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til vandløbet. Bemærk at det ikke kun er en ret for landbruget, men alle der bor ved et åbent naturligt vandløb ! Den fri dræningsret gælder kun etablering ikke nedlægning eller ændring NMK : ”Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen opretholder de gældende regler om bredejernes uskadelige benyttelse af vandløbene til afledning af drænvand til bestående vandløb. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at vandløbslovens § 3, stk. 2, alene omhandler retten til at aflede drænvand til bestående vandløb. Nævnet finder ikke, at der i bestemmelsen kan indfortolkes en ret for bredejeren til f.eks. at tildække en grøft på egen grund. Det bemærkes i øvrigt, at grøfter/dræn m.m. etableret i overensstemmelse med vandløbslovens § 3, stk. 2, og som opfylder kriterierne for at være omfattet af vandløbsloven, jf. ovenfor, er omfattet af vandløbslovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om regulering af vandløb. En tildækning af vandløbet m.m. vil således kræve vandløbsmyndighedens godkendelse, idet vandløbets skikkelse ændres, jf. vandløbslovens §§ 16 og 17.” I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

4 Fri dræningsret…en undtagelsesbestemmelse
Betingelse for brug af fri dræningsret: kun til åbne og naturlige vandløb på egen ejendom (- rørlagte NMK ) uden brug af pumpe ”Reglen om den fri dræningsret gælder kun til vandløb, der ligger på eller støder op til egen grund, og kun til åbne, naturlige vandløb, ikke rørlagte. Afledning af vand til nabogrunden kræver tilladelse efter lovens § 21 om anlæg af nye vandløb. Det samme gælder tilslutning af nye dræn til eksisterende drænsystemer. Afvanding, som forudsætter brug af pumpeanlæg kræver vandløbsmyndighedens tilladelse efter lovens § 38, som fastslår, at private udpumpningsanlæg til brug for afvanding ikke må etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Efter praksis skal også sager, hvor eksisterende dræn forsynes med en pumpe behandles efter reglerne i vandløbslovens kapitel 9 om udpumpningsanlæg, og eventuelt tillige efter reglerne i kapitel 6 om regulering.” (NMK , NMK ) I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

5 Begrænsninger i dræningsretten
Natura2000-områder, NBL § 3, opstrøms dambrug (6 km) okkerpotentielle områder til tider også i fredede områder § 5 vandløb: dræningsret gælder ikke for vandløb, der udelukkende er anlagt til særligt formål eller for en bestemt kreds af brugere. Dvs. vandings- og pumpekanaler, grøfteanlæg samt dræn/rørledninger, også på egen grund ! Betydning: Man har ikke ret til, at bruge ”andres” vandløb uden accept af medbenyttelse. Modvirke oversvømmelse af lavereliggende ejendomme pga. for lille kapacitet (rørlægning pålægger negativ servitut på højereliggende ejendommes brug af VL § 3, dette har været gældende siden 1859)dvs. hensyn ”nede ikke oppe” I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

6 Hvad gør man så uden fri dræningsret
§ 21. Nye vandløb må kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 2. (Mulighed for forsimplet procedure (§ 17 i bekg. om regulering og restaurering)) § 22. Udgifterne ved anlæg af nye vandløb afholdes af de grundejere, der ønsker anlægget udført, samt af de grundejere, der ønsker at medbenytte det. Stk. 2. Spørgsmål om fordeling af udgifterne kan indbringes for vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ , , og 122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. § 21 projekter er regulering så husk VVM screening (afvandingsprojekter > 300 ha er VVM pligtige (bilag 1)) Evt. i kombi med medbenyttelse (§ 63)

7 Nyttebegrebet… en floffy størrelse
Er ikke defineret i vandløbsloven, bekendtgørelser eller vejledninger/cirkulærer Er en meget subjektiv forhandlingsvenlig størrelse med enkelte grundregler fastlagt i domspraksis ved taksationskommissionen og landvæsensretterne Opgøres ofte som direkte eller medbenytter nytte, som vægtes forskelligt afhængig af deres betydning Hjemler i vandløbsloven vedr. fordeling af udgifter: Hvem er part: §§ 22, 23, 35 stk. 2, 37 stk. 4, 45, 68 Hvordan: §§ 24, 41 Afholde udgifter forlods: §§ 25, 42/42a og 65 Der findes ikke en fast metode da udgiftsfordeling er til forhandling

8 Nyttetyper Grundejere har en direkte interesse i et vandløb på deres ejendom uanset om de ”bruger” det eller ej Direkte nytte: Afvandingsmæssig nytte (dyrkningssikkerhed og effektivitet) Rørlægningsmæssig nytte (arealudnyttelse til byggeri/anlæg/dyrkning) Oversvømmelsesmæssig nytte Medbenytternytte: Afledning af spildevand fra bebyggelse (hydraulik og tilsmudsning) Afledning af spildevand fra veje, anlæg, afværge/grundvandssænkning (hydraulik) Grundprincip er at der kun kan ske fordeling af udgifter hvis der sker ændring og så skal der betales for ”mernytte”. Undtagelse er § 32 sager (her fordeles ”som ny”)

9 Afvandingsmæssig nytte
Dræning er en nødvendighed for at sikre dyrkning: Planter vokser optimalt når de ikke har fødderne konstant i vand/luft i rodzonen (min. vanddybde cm under terræn) Høj grundvandsstand (lavbundsjorde) Nedsivning til undergrund sker langsom i lerede jorde (østjylland og øerne) God dræningstilstand (1,25 mut) sikre: Frit afgrødevalg og optimalt såtidspunkt Nemmere jordbearbejdning og ukrudstbekæmpelse samt færdsel ifm høst Drænsystemers levetid: Lavbund/humusrige jorde: år (typisk 30 år) Højbundsjorde: år (typisk 60 år)

10 Opgørelse af afvandingsmæssig nytte
Opgørelse af afvandingsmæssig nytte er primært interessant ved drænprojekter og sænkning af vandløbsbund Den projektrede bundkote bruges til interesse/oplandsafgrænsning Højere liggende arealer (> 1,25 m over ”projektbund”) vil ikke få forbedret afvanding af projektet Jordens afvandingsklasse og bonitet indgår i vægtning Afledning af spildevand sættes ofte til ”fast pris” Forbedret afvanding kan have betydning for arealanvendelse ifm byggeri og anlæg (drændybde typisk 0,9 mut), samt mindsket risiko for oversvømmelse Oversvømmelse af bygninger/ anlæg vægtes nyttemæssigt højere end oversvømmelse af øvrige arealer (jo dårligere afvandingsklasse jo mindre nytte/vægtning)

11 Rørlægningsmæssig nytte
Altid grundejer der har denne nytte ved fri arealanvendelse af jord over vandløb Mulighed for at dyrke jorden over rørlægningen Forbedret arrondering Adgangsforhold forbedres Reducerede udgifter til vedligeholdelse (grødeskæring / oprensning af aflejringer) Interresseafgrænsning/nytteopgørelse for den enkelte ejendom: Løbende m vandløb (svarende til x % af totallængde/omkostning) Værdi af ”vundet areal” (skråningsareal og vandløbsbund) især god ved proportionalitetsvurdering Udgifter til rør/omlægning Placering af vandløbet i forhold til mark/skel/hus/anlæg

12 Gode råd ifm. nytteopgørelse og udgiftsfordeling
Husk der skal være en ændring (regulering e.lign.)ikke blot et omlægningsbehov Skyd ikke gråspurve med kanoner… forsøg forlig (husk underskrift) Ved forlig kan man afvige fra retspraksis…men ikke når der træffes afgørelse Lad gerne de berørte parter og deres konsulenter komme med udspil Hvis I skal lave udkast til afgrænsning/nytteopgørelse/udgiftsfordeling så husk det er en del af projektet og kan fordeles sammen med anlægsomkostningerne på sagens parter Ved fastsættes kan bruges landsaftaler samt storflodsrådets opgørelser (giver ofte mindre erstatning end faktisk værdi)

13 Medbenyttelse § 63… ”mulighed for parkeringsplads i Århus eller KBH”
Tilladelse medbenyttelse af § 5 vandløb, kan gives mod økonomisk kompensation for: anlæg, vedligeholdelse, evt. tab/gene som benyttelse medfører. Medbenyttelse er ikke en ret men en mulighed Typiske sager om medbenyttelse: Mertilledning ved nydræning evt. over vandskel Udledning af spildevand/overfladevand ( krav om drosling til naturlig afstrømning i udledningstilladelse kan overflødiggøre medbenyttelse) Udledning af vejvand fx anlæg af ny vej (ny part end grundejer) Der skal være tale om væsentlig mertilledning eller ny tilledning/part Ofte vil ændringer i spildevandsforhold betyde mindre afledning end tidligere (uforsinket afløb) I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

14 Medbenyttelse begrundelse for tilladelse
Kapacitet/dimension ved anlæggelse (§ 5 vl) Deltagelse i omkostninger ved anlæg/drift (§ 5 vl) Tillid/indretning efter eksisterende forhold Kommune træffer her også afgørelse om økonomi/partsfordeling. Selve tilladelsen kan påklages til NFKN, økonomi kan påklages til Taksationskommissionen. Tilslutning uden tilladelse kan medføre erstatningspligt for skader, forårsaget af den øgede vandmængde. Vær opmærksom på hævd/forhold der har været åbenlyse over længere årrække.

15 Sagsbehandling: hvor langt nedstrøms ?
I 1880 lov foreskrives ”at nye ledninger skulle føres frem til udløb i hav, sø eller allerede bestående vandløb, der uden særlige foranstaltninger var i stand til at modtage vandet.” Udgiften hertil påhvilede rekvirenten ! Vandløbsmyndigheden må således vurdere i den enkelte sag, hvornår/hvor recipienten er tilstrækkelig robust ved medbenyttelse og evt. nyanlæg af vandløb. Hvornår bliver vandløbet mere hydraulisk robust: Vandløbet bliver åbent Rørlagt vandløb ændre markant dimension Beregning efterviser at tilledning er signifikant i forhold til øvrig vandføring eller dimension I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

16 Sagsbehandling flowdiagram
I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

17 Sagsbehandling: Ansøgning
En ansøgning skal principielt set indeholde et projektforslag: Formål Oversigt over berørte parter Økonomiske oplysninger evt. forslag Betaling af anlægsudgifter Deltagelse i fremtidig vedligeholdelse Erstatning for tab til de hidtidige brugere Oversigtskort Naboerklæringer Ansøgning kan eventuelt suppleres med yderligere oplysninger, herunder hydrauliske beregninger (evt. efter begrundet krav fra de berørte parter). Hvem skal skaffe oplysninger: Rekvirenten eller den som er ansvarlig for forholdet. Alle tekniske og økonomiske oplysninger af relevans for sagen. Evt. § 58 påbud. Under hensyn til Forvaltningslovens proportionalitetsprincip. I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

18 Sagsbehandling: behandling af ansøgning
Vurder om medbenyttelsen kan tillades under hensyn til: Økonomiske forhold Afstrømning (problemer med nuværende tilledning) Miljø (i målsatte vandløb) Forslag til begrundet afgørelse (tilladelse eller afslag) sendes i høring hos parter (FVL). Afgørelse med 4 ugers klagefrist Der kan meddeles tilladelse til medbenyttelse mod lodsejer vilje, men i så fald bør tilslutning være samfundsmæssig nødvendig, og beregning viser åbenlys overkapacitet Husk at få medbenyttelse ind i vandsynsprotokoller ved anlæg af nye veje og jernbaner…og ja det kræver medbenyttelse uanset hvad VD mener I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

19 Sagsbehandling ”Benspænd”:
Manglende accept fra nedstrømsliggende… nødvendighed af tilladelse? Uklarhed om antal interessenter…så må alle med frem til robust recipient Afslag med begrundelse evt. anvisning af alternativer (reguleringssag, nedsivning mm.) Normalt er tilsyn ikke påkrævet, men husk: Små gule lerrør: brugt frem til 1920 (uegnet) Røde lerrør/teglrør: brugt frem til 1980érne (måske egnet, holdbarhed?) Betonfalsrør/landbrugsrør: fra 1930érne (ok, tilstand?) PVC-rør: fra 1950´erne (først brug for alvor fra 1970érne)(ok) I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

20 Tips baseret på klagenævnets praksis
Bemærk at til tider påklages medbenyttelse da der er begrænsninger i hvem der er klageberettiget i udledningstilladelser. Myndighedspassivitet og hævd.. mere end 20 år: kommunes ret til fysisk lovliggørelse fortabes hvis der går længere tid.. i vurdering indgår om borger har indrette sig i tillid til forholdet. Jo stærkere beskyttelsesinteresse jo længere tid må gå (NMK ) Ældre ejendomme sammenholdt med drænkort og luftfoto sandsynliggør at forholdet har været bestående i lang tid (NMK ) Ændrede udledning/mere areal: Udledning uændret trods areal bliver fordoblet (ny udledning drosles). Nævn efterprøvede kapacitetsberegningerne. (NMK ) Etablering af vej ændre på fordeling af befæstet og ubefæstet areal der tilledes vandløb, men ved drosling sker der ingen negativ påvirkning (NMK ) Hjemvist da det ikke er synliggjort at vandløbet har kapacitet til mertilledning og ikke tilladt at stille krav om opdimensionering af vandløb hos 3. part som vilkår(NMk )

21 Manglende oplysninger?
Eksempel Manglende oplysninger? Ansøger er ejer af huset på matrikel 5h. De omkringliggende marker skråner voldsomt fra vest mod øst (omkring 25 m forskel) ned mod vejen og dermed ejendommen. Det giver problemer for dem med afstrømmende vand. For at afhjælpe problemet, samt tilkoble regnvand fra ansøgers grund, vil de gerne benytte den eksisterende rørledning ved vejen. Der findes ikke nogle oplysninger om ejerforholdet på rørledningen, men den udløber i en vejgrøft, som leder til det offentlige vandløb nederst på kortet. Ejeren af marken har oplyst til ansøger at han heller ikke kender noget til rørledningen. Vejen er offentlig/kommunal, og den åbne grøft er en vejgrøft nedstrøms/syd for huset. Rørlægningen opstrøms/nord for huset har vi ikke oplysninger omkring. Dvs. jeg ved ikke om den løber på marken fra den åbne private del, eller i skel ud til vejarealet. Umiddelbart mener vi at den ligger hos lodsejer. Regnvandet som der ansøges om at koble på er fra tag/befæstet areal. Hvordan griber du sagen om og hvem skal gøre hvad?

22 Eksempel Medbenyttelse?
I et industriområde i Middelfart Kommune har en virksomhed A (matr.nr. 9f) etableret i 2015 opdaget, at de har problemer med afledning af vand fra ubefæstede arealer. Virksomheden ligger i en lavning i terrænet. Der er et gammelt dræn i lavningen. I 2002/03 blev der bygget på matr.nr. 9m, og i den forbindelse fjernede virksomhed B angiveligt et rørlagt vandløb, som forbandt brønd 2 og brønd 3. Det var der ikke nogen, der lagde mærke til eller sagde noget til. Der foreligger ingen dokumentation for at vandløbet har eksisteret, men terrænforløbet og forekomsten af rørlagt vandløb opstrøms og nedstrøms indikerer, at der har været et rørlagt vandløb. Nu ønsker virksomhed A at genetablere det rørlagte vandløb mellem brønd 2 og brønd 3. Er der siden 2002/03 opstået en ny retstilstand, så genetablering af vandløbet kræver afgørelse om medbenyttelse af det rørlagte vandløb nedstrøms matr.nr. 9m? – Eller kan der henvises til, at det rørlagte vandløb uretmæssigt er fjernet i 2002/03, og at der derfor ikke kræves medbenyttelse? Hvordan griber du sagen om og hvem skal gøre hvad?

23 Eksempel Hvem skal betale ?
Sagen har kørt i mange år – og haft forskelligt fokus, blandt andet manglende spildevandsrensning og div. nabostridigheder. Mosegårdsvej 3 har kælder, som er blevet udvidet i 2000 hvor de pumper fra omfangsdræn. Der er ikke givet tilladelse til denne pumpe. Der er kommet ny ejer siden. Vandet fra pumpen, samt formentligt vand fra alm dræn på ejendommen løber som vist på kortet nedenfor over i en brønd der ligger i en kirkesti – som kommunen altid har vedligeholdt. Der er et par indløb i brønden fra andre ukendte dræn. Brønden er markeret med rødt X. Pumpen har en maks kapacitet på 8 m3/time, men kører aldrig med fuld styrke. Herefter løber vandet videre i et 7 cm dræn. Vandet står ofte meget højt op i brønden, og stien er ofte oversvømmet. På den baggrund er ejerne af Jagtvej 12, blevet bedt om at undersøge drænet på deres mark. Det viser sig, at drænet er lavet forkert i sin tid. (Gult X) Det stopper midt inde på marken. (der går historier om, at det er lavet mere eller mindre i nattens mulm og mørke i sin tid.) Drænet på resten af marken og videre i systemet ser du til, at virke efter det er blevet spulet af en drænmand. Der er dog tale om en relativt lille ledning – 7 cm. Ejeren af marken siger nu, at hvis Mosegårdsvej 3 skal have lov til at pumpe vand videre til deres dræn, skal han betale for, at få lagt et nyt og større dræn. (Medbenyttelse). Alternativt skal der laves et nyt dræn, som kan kobles på systemet længere nede. (forløbet kunne være som markeret med rød på kortet) Ejeren af mosegårdvej 3, er ikke umiddelbart indstillet på at bidrage. Han har ikke problemer med at komme af med vandet. Problemet opstår fordi kirkestien oversvømmes og fordi der opstår en mindre sø, der hvor drænet stopper på Jagtvej 12. Hvordan griber du sagen om og hvem skal gøre hvad? Eksempel Hvem skal betale ?

24 Andre relevante § vedr. ændret benyttelse af vandløb
§ 62: Mulighed for at ændre en tidligere afgørelse eller aftale: Hvis faktiske forhold har ændret sig Eller den tidligere afgørelse/aftale anses for utilstrækkelig (vær dog opmærksom på at ”utilstrækkelig” for én, kan andre have indrettet sig i tillid til) § 68: Bidrag til regulering/vedligeholdelse ved: øget vandmængde ved bebyggelse, vejanlæg eller boringer tilførsel af spildevand indvinding af grundvand Kræver væsentlig forøgelse af vedligeholdelsesbyrde. Taksationskommission er klagemyndighed for såvel afgørelse om bidrag eller ej samt bidragets størrelse. Begge §ér er relevante ifm. selskabsdannelse af forsyningsvirksomheden I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt