Censormøde i Aarhus Campus C. onsdag d kl

Præsentationer af emnet: "Censormøde i Aarhus Campus C. onsdag d kl"— Præsentationens transcript:

1 Censormøde i Aarhus Campus C. onsdag d. 18.04.18 kl. 15.15-17.15
12. november november november 2018 Censormøde i Aarhus Campus C. onsdag d kl Grete Dolmer Lokale B6:08

2 Dagsorden Velkomst ved censorformanden for dansk, samt kort præsentation af deltagerne. Lovgrundlag mv. Konklusioner og anbefalinger i CFM årsberetning 2017 alment Anbefalinger i dansk Drøftelse af anbefalingerne og udfordringer ved eksamen Kort status på LU 2018: Orientering om 1. delanalyse af evalueringen af LU 10 ambitioner til en bedre Læreruddannelse Præsentation og debat af temaer for det kommende år Fordeling og tildeling af censur Nyt fra nationale faggruppe Åben erfaringsudveksling / evt.

3 Deltagere i Aarhus (31) 12. november november november 2018

4 Deltagere i København (22)
12. november november november 2018 Anne Rasmussen Priisholm Christina Kronborg Schmidt Christine Pilegaard Larsen Esmahan Karakus Grete Dolmer Hanne Schilling Inge-Lise Bisted Jesper Poort Lanthen Karen Reves Dinesen Katja Christine Gottlieb Katja Sørensen Vilien Kirsten Anette Havmøller Jørgensen Lars Stubbe Arndal Malene Arp Mari Helene Kristiansen Marianne Eskildsen Merle Thestrup Naja Lundgreen Niels Martin Haastrup Strøm Stine Sofie Bouzit Veronica Bay Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen

5 Rejseudgifter ifm. censormøde
12. november november november 2018 NB: Der udbetales honorar til de eksterne censorer for deltagelse (max 2 timer). For eksterne censorer refunderes rejseudgifter efter statens gældende regler (billigste rejsemåde). Ved kørsel i egen bil anvendes lav km-takst á kr. 1,94 (sats pr. 1/1 2018). (Færgebilletter til bil og broafgift dækkes ikke). Censorer ansat i læreruddannelsen (interne) søger rejsegodtgørelse ved egen Professionshøjskole. Der refunderes ikke parkeringsudgifter.

6 Ad. 1 Lovgrundlag og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om professionsbacheloruddannelser 8f21-92ddeda42245 Bekendtgørelse om de vigtigste bestemmelser vedrørende censorernes, censorformandskabernes og uddannelsesinstitutionernes opgaver i forhold til prøverne Forvaltningsloven Bestemmelserne vedr. habilitet fremgår af kap. 2. Bekendtgørelse om karakterskala (fra 2015) 12. november november november 2018

7 Ad. 1 Find vejledninger på censorsekretariatets hjemmeside
12. november november november 2018

8 Censors opgave (BEK nr. 1500 2016, kap. 6, § 31):
12. november november november 2018 påse, at uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 3. Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.

9 Ad. 1 Censorformandskabet opgaver
§ 28. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Styrelsen for Videregående Uddannelser ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser på grundlag af censorrapporter om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 26, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger og væsentlige ændringer heri, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 2. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen, faget eller fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne.

10 Ad. 2 Nedslag og konklusioner i Censorformandskabets årsberetning 2016-17
12. november november november 2018 Gennemsnitskarakteren ligger stabilt omkring 7,7. En meget svag stigning Det er glædeligt, at institutionerne er blevet meget bedre til at foretage karakterindberetninger (mangler 104), og at der kun mangler 119 censorrapporter. Det bør selvfølgelig indskærpes, at der skal indberettes karakterer og censorrapporter for alle prøver. Der bør gives ”særskilte karakter” for det skriftlige i sprogfag og matematik.

11 Ad. 2 Nedslag i CFM årsberetning 2016-17
12. november november november 2018 Der er glædeligt, at der i år ikke har været så mange problemer af administrativ karakter som sidste år. Problemerne har nærmest kun været koncentreret om UCC. Censorformandskabet har været i kontakt med UCC´s ledelse, og der er taget initiativer til at styrke administrationen. Det har ifølge censorsekretariatet allerede virket ved augustprøverne. WISEflow synes at have fundet sit leje, og der er ikke nær så mange henvendelser om problemer som tidligere. Censorformandskabets årsberetning 2017

12 Ad. 2 Årsberetningen og kort om den efterfølgende debat
12. november november november 2018 Antallet af indrapporteringer, der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau, er alarmerende højt, og på tværs af samtlige fag kan man se præcis den samme tendens: En betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensniveau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen. Censorformandsskabets respons på rektorforsamlingens henvendelse til ministeriet ved Hans Krab Koed (kort nedslag)

13 Ad. 2A Dansk 12. november november november 2018

14 AD 2A Dansk 12. november november november 2018

15 Ad. 2A Oplæg til drøftelse Fire anbefalinger i dansk
12. november november november 2018 Det anbefales: at genindføre en centralt stillet skriftlig opgave, så bl.a. it-delen kan opkvalificeres, og udviklingen af opgaveformuleringerne kan finde sted på baggrund af fælles erfaringer Det anbefales: at antallet af mål decimeres og præciseres, og at der genindføres en fast progression i faget.

16 Ad. 2A Kvalitet 12. november november november 2018 At der er stor forskel på de studerendes niveau. I toppen dygtige studerende med højt præstationsniveau i bunden studerende (fx med dansk som andetsprog), som censorerne anbefaler skifter fag eller uddannelse. At de skriftlige prøver vurderes fra at være alt for svage til alt for lette. Bedømmelsesgrundlaget for de studerende er således meget forskelligt. At et stort flertal ønsker adskillelse af den mundtlige og den skriftlige prøve. At prøvekravene til den mundtlige prøve bør præciseres. At den faglitteratur de studerende læser er begrænset: Nogle af de studerende var velfunderede – også teoretisk. Men generelt er de studerendes faglige og pædagogiske viden på et teoretisk niveau faldet drastisk i de senere år.

17 Ad. 2A Anbefalinger i dansk
12. november november november 2018 Det er således lidt vanskeligt at udarbejde et entydigt svar på censorernes indberetning om den faglige kvalitet i danskfaget. Man kan snarere tale om mange danskfag, da der er stor forskel på den måde, der eksamineres på. Gennemgående er der mange gode fortællinger om dygtige undervisere og dygtige studerende. Men på en del områder bør indberetningerne føre til bekymring over fagets lave timetal, som tilsyneladende har medført et lavere danskfagligt niveau. Det anbefales: at fagets timetal i læreruddannelsen øges Kvalitet Dette punkt optager censorerne. I punktform handler det om: • At der er stor forskel på de studerendes niveau. I toppen dygtige studerende med højt præstationsniveau i bunden studerende (fx med dansk som andetsprog), som censorerne anbefaler skifter fag eller uddannelse. • At de skriftlige prøver vurderes fra at være alt for svage til alt for lette. Bedømmelsesgrundlaget for de studerende er således meget forskelligt. • At et stort flertal ønsker adskillelse af den mundtlige og den skriftlige prøve. • At prøvekravene til den mundtlige prøve bør præciseres. • At den faglitteratur de studerende læser er begrænset: Nogle af de studerende var velfunderede – også teoretisk. Men generelt er de studerendes faglige og pædagogiske viden på et teoretisk niveau faldet drastisk i de senere år

18 Ad. 2A Anbefalinger i dansk
12. november november november 2018 Igen i år er svaret utilfredsstillende, når man skal vurdere sammenhængen mellem de to delprøver til kompetencemålsprøven og det at foretage en helhedsvurdering af de to delprøver […] Det har været vanskeligt at få en begrundelse for, at der ikke som tidligere kan tildeles to karakterer. I folkeskolen tildeles der to karakterer i faget. Endvidere forekommer det som et ressourcespild, at der er indført en stedbaseret modulprøve i et af fagets moduler, hvor de studerendes skriftsproglige kompetencer vurderes. Det anbefales: at der kun afholdes én skriftlig og en mundtlig prøve i faget, og at disse vurderes hver for sig

19 Ad. 2B Drøftelse af de fire anbefalinger Erfaringer og udfordringer ved eksamen i dansk
12. november november november 2018 Censorernes syn på de fire anbefalinger eller andet? Erfaringer med eksamen i dansk både som eksaminator og censor Censorernes vurdering af eksamen i dansk Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre hensigtsmæssigt? Opfordringer og nye anbefalinger?

20 Ad 3 Evalueringen af læreruddannelsen. Delanalyse 1a
12. november november november 2018 De overordnede resultater fra analysen er: • Kompetencemålene er på et højt niveau og stiller store krav til de studerende, herunder store fagdidaktiske krav. • Primærlitteratur, fx forskningsartikler, udgør ikke altid en tilstrækkelig del af den anvendte litteratur. • 69 % skriver bachelorprojekt i et undervisningsfag, og størstedelen af opgaverne tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling. • Bachelorprojekterne kunne være af højere kvalitet. • Professionshøjskolerne har fokus på udvikling af undervisernes kompetencer. • Flere FoU-projekter og mere praksissamarbejde på læreruddannelsen. Selvom fageksperterne vurderer kompetencemålene og de tilhørende færdigheds- og vidensmål til at være på et højt niveau, sætter flere eksperter spørgsmålstegn ved, om målene er realistiske, da der er mange og omfattende mål. Bachelorprojekterne har praksisnære problemstillinger, men ekspertpanelet bedømte bachelorprojekterne væsentligt lavere end den givne karakter. • Grundbøger fylder relativt meget. • Mængden af forskningslitteratur er lille. • Der er en overvægt af dansk litteratur.

21 Ad 3A 10 ambitioner for en bedre Læreruddannelse
Færre men mere krævende prøver Lis Madsen (LLN): ”Vi åbner nu op for hele paletten med en ambition om to karakterer” 12. november november november 2018 Læreruddannelsen er et strategisk indsatsområde de næste 2-3 år (Stefan Herman citat) Ambitionerne er formuleret ude fra og ind. Ambitionerne er skrevet som en kommentar til det politiske system, der antager at uddannelsen ikke er tilstrækkelig kvalificeret. De 10 ambitioner er ikke støbt i beton. De skal kvalificeres og foldes. De er et oplæg til videreudvikling. Ambitionerne er skrevet til en modtagergruppe, der ikke ved ret meget om LU. 2. Læreruddannelsen skal være et krævende fuldtidsstudie med et højt læringsudbytte. Det punkt der fylder mest blandt politikerne. 4. Tættere sammenhæng mellem folkeskolen og læreruddannelsen: Her er et punkt, som står stærkere i dag.

22 Nyt! EU dom om Noter ved eksamen
12. november november november 2018 ”EU-domstolen har i en dom fra december 2017 afgjort, at både den studerendes egen opgavebesvarelse og bedømmernes rettelser/noter til besvarelsen er personoplysninger. Dommen har derfor den administrative konsekvens, at alle registrerede både efter nugældende regler og efter databeskyttelsesforordningens regler (der træder i kraft den 25/5 2018), har ret til at få indsigt i VIAs personoplysninger om dem. Derfor bedes I indskærpe over for alle bedømmere, både interne og eksterne, at de udelukkende skal benytte annoteringssystemet i WiseFLOW til alle noter og rettelser af prøveafleveringer, og at de her også kun noterer sig de rettelser og kommentarer, som er endelige og at disse selvfølgelig skrives på en måde, som er beregnet til at de studerende, kan ønske indsigt i disse.”  

23 Ad 4. Censorrapport – ekstra spørgsmål og årets temaer – 2018
12. november november november 2018 CFM ønsker kvalitative censorrapporter med uddybninger og anbefalinger

24 Ad. 4 Årets tema 1 12. november november november 2018

25 Ad. 4 Årets tema 2 12. november november november 2018

26 Ad. 4 Årets tema 3 12. november november november 2018

27 Ad. 4 Drøftelse af årets temaer
12. november november november 2018 Kommentarer til årets temaer og forslag til arbejdet med kvalificering af den kvalitative censorrapport?

28 Ad 5: Fordeling og tildeling af censur.
Der er 153 beskikkede censorer i dansk. Er vi for mange? Er der for mange interne der ikke har mulighed for at deltage? Er vilkårene ikke tilfredsstillende? Allokeringer (CFM årsrapport 16/17): Uden allokeringer (68,1%) Med mindst en allokering 60 (31,9%)

29 Den nationale faggruppe i dansk ved formand Benny Bang Carlsen
12. november november november 2018 Justering og reduktion af videns- og færdighedsmålene Drøftelser af nye prøveformer foranlediget af LLN´s forslag. Vi vil gerne fastholde dele af den eksisterende prøve med fx de otte spørgsmål. Og vi arbejder stadig på at overbevise ledernetværket om, at vi har brug for to karakterer.

30 Ad 6: Åben erfaringsudveksling / evt
Hvad er holdningen til fagets niveau i LU 18? Hvordan får vi flere til at skrive bachelorprojekt i dansk? Hvilke erfaringer har fyldt mest i jeres censorarbejde (eksaminatorarbejde)? Hvilke (yderligere) anbefalinger vil I stille til det kommende års arbejde i forhold til at kvalitetssikre danskfaget i læreruddannelsen? Har I kommentarer eller anbefalinger til evalueringen af LU og de 10 ambitioner? Andet?