Velkommen til alle konkurrencestatENs vejledere

Præsentationer af emnet: "Velkommen til alle konkurrencestatENs vejledere"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til alle konkurrencestatENs vejledere
v/Anne Krabbe-Poulsen Studievejleder og underviser Brøndby Gymnasium

2 KARRIERELÆRING - i uddannelsessystemet
Oplæggets afsæt: Diskursanalyse af Karrierelæringspjecen (CEFU) => min påstand: KL indskriver sig i den herskende politiske diskurs/konkurrencestatsideologi KL i grundskole og ungdomsudd. → uddannelsespolitik i dag er beskæftigelsespolitik (uddannelse, job, karriere) → KL er i den kontekst en politisk styring af, i sidste ende, mennesket Uddannelsessystemet er et af statens mest effektive styringsredskaber, når samfundets borgere skal formes og overtage bestemte værdier og normer Karrierelæringsbegrebet er ikke neutralt; men et ideologisk og diskursivt begreb. Vejledningsrummet er alt andet end et neutralt rum → menneskesyn, ideologi, værdier, normer, etik og magt Pjecen er resultatet af et forskningsprojekt => indeholder diverse Kldef., KL aktiviteter, refleksionmodel => pjecen Skolen har mistet sit monopol på uddannelse i konkurrencestaten. Udd = direkte linje til job, erhverv, karriere

3 KARRIERELÆRING - i accelerationssamfund og konkurrencestat
Accelerationssamfund: altomfattende øget forandringshast (livstempo, teknologi, social forandring). Acceleration → logisk konsekvens at en konkurrence- og vækstlogik Det moderne menneske lever i et evindeligt roterende hamsterhjul i en higen efter liv og verden, der aldrig tilfredsstilles. Konkurrence- og vækstmanien producerer kulturelle sygdomme → depression og burn- out syndrom. Det senmoderne selv bliver i accelerationen et udmattet selv Litteratur: Hartmut Rosa Fremmedgørelse og acceleration et samfund, der er struktureret af ”hastighedens imperativer”, hvilket viser sig i en acceleration af teknologiske processer (sammentrækning af rum), af social forandring (sammentrækning af nuet) og af livstempoet (kompression af handlinger og erfaringer). Dette ses fx konkret i at holdninger, livsstile, sociale sprog og praksisformer forandres i højt tempo, flere ægteskaber og karriereskift sker gennem et liv, og en paradoksal følge af teknologiske nyskabelser viser sig i fx mailsystemets og vaskemaskinens opfindelse, der kun har bevirket, at mere tøj skal vaskes, og flere mails skal besvares. En central pointe for Rosa er, at disse områder af acceleration er en logisk konsekvens af en konkurrence- og vækstlogik i det moderne kapitalistiske samfund, der slår ind på både et strukturelt og individuelt plan Accelerationssamfundet er totalitært – som abstrakt princip – du kan ikke stå af! bruger vi accelerationen som en strategi for et evigt liv før dødenLev dobbelt så hurtigt, for så vil du fordoble summen af erfaringer og dermed leve flere liv inden for et livsforløb, lyder mantraet. Problemet er, at verden altid har mere at tilbyde, end man kan nå at opleve i et enkelt liv. Vi har aldrig før haft så mange muligheder, hvilket på den ene side er godt, men på den anden side også virker som et pres. Tekonologi: Mail = flere mail, vaskemaskine = vasker mere, sociale medier = lever virtuelt/flere platforme. Teknologien skulle vinde os mere tid, men i stedet er vi blevet slaver af den og de mange muligheder, den skaber

4 KARRIERELÆRING - i accelerationssamfund og konkurrencestat
Velfærdsstaten Konkurrencestaten Menneskesyn Mennesket er noget i sig selv Uerstatteligt/unikt (en person) Opportunistiske person (tom skal) Bærer af en interesse Er noget ved sig selv → middel, ressource og egennyttigt Pædagogik og centrale værdier Eksistentiel pædagogik: Skal udstyres med personlighed Dannes til deltagende og ligeværdige borgere i demokratiet (realisere fællesskabet) Det gode liv Rationel pædagogik: (Med)ansvarlig for egne kompetencer og egen udvikling Udvikles til ‘soldat’ i nationers konkurrence Selvrealisering ved at arbejde (realisere individet). Arbejde → binder individer sammen Mennesket i Staten Mennesket (subjekt) skal beskyttes og sikres mod udefrakommende trusler Mennesket er middel (objekt) til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne Litteratur: Ove K. Pedersen Konkurrencestaten KS Tom skal som skal fyldes med faglighed, færdigheder og kompetencer VS Uerstattelig – moralsk kategori Dannes til personlighed = gode, harmoniske borgere KS - Jeg arbejder, altså er jeg! Reduktionistisk og ikke eksistentiel kategori Man kan påstå at mennesket er mere udsat i KS pga det er blevet et objekt/middel

5 Refleksionsrunde 1 - vejlederen i systemet
Hvordan oplever du at være et redskab for systemet/politikernes agenda? Oplever du det som et problem? I hvilke situationer handler du imod egne værdier, etik og menneskesyn? Hvad er din overlevelsesstrategi i et system, hvis værdier du måske anfægter? Benægtelse? Forråelse/kynisme? Blindt at overtage nye måder at tænke, handle og opfatte virkeligheden på? Andet?

6 Hvordan oplever du at være et redskab for systemet/politikernes agenda
Hvordan oplever du at være et redskab for systemet/politikernes agenda? Oplever du det som et problem?

7 I hvilke situationer handler du imod egne værdier, etik og menneskesyn?

8 Hvad er din overlevelsesstrategi i et system, hvis værdier du måske anfægter? Benægtelse? Forråelse/kynisme? Blindt at overtage nye måder at tænke, handle og opfatte virkeligheden på? Andet?

9 Formålet med karrierelæring - en del af konkurrencestatsideologien
Ruste til forandring – motivere – forberede til valg – styrke unges kompetencer så de aktivt kan forme deres fremtid – åbne elevernes øjne – nuancere unges forestillinger – bidrage til at afdramatisere valg Hvorfor er unge ikke rustet (robuste?) til forandring? Hvorfor er de demotiveret, har ringe kompetencer, er passive og unuanceret? Hvorfor ser de uklart? Hvorfor dramatiserer de valg, som er de i følelsernes vold, ikke fornuftens? FORDI de (vi) formes af konkurrence-, hastigheds- og globaliseringsdiskursen, hvor der efterspørges individer, der har drive, er robuste, aktive, kompetente og fornuftige, da alle menneskelige ressourcer skal optimeres og mobiliseres

10 Men…. Måske ser de uklart, fordi de presses til at se klart, inden de er parate? Måske er de demotiverede, fordi konkurrencelogikkens grundprincip er præstation og derfor dagligt konfronteres med, at de ikke er på vinderholdet, som er forbeholdt de få? Måske føler de sig ikke rustet, fordi verden er alt andet end solid og stabil, men flydende og konstant foranderlig? Måske dramatiserer de valget, fordi vælger man ‘forkert’ eller falder igennem, har de kun sig selv at bebrejde i et samfund, hvor mennesket er overladt til sig selv – og man vurderes på præstation? → Tendens til at individualisere strukturelle forklaringer/problemer

11 SÅ…… når de unge har været til diverse karrierelæringsaktiviteter i uddannelsessystemet, kan de efterfølgende møde deres vejleder med pædagogiske refleksionsmodeller, der bekræfter… …selvevaluerende refleksion (ikke eksistentiel) …en individualistisk rationel nyttediskurs → matchingtænkning lige under overfalden …reduktionistisk og instrumentel tilgang til mennesket ….er vi i vores vejledningspraksis med det at forme mennesket efter konkurrencestatens værdier? Vi gemmer os bag diverse reduktionistiske modeller og psykologiserende metoder, der kan virke distancerende og individualiserende fremfor at møde vejledte i autentiske, kollektive og eksistentielle rum, hvor det er muligt at inddrage andre og større perspektiver Selvevaluerende refleksion = psykologiserende, selvinspektion, selvudvikling, indadvendte blik – samfundskritik er blevet til selvkritik

12 Refleksionsrunde 2 - Vejlederen i en karrierelæringsdiskurs
Kan/skal vi andet end reproducere den herskende politiske diskurs – og dertilhørende menneskesyn og konkurrencestatsideologi? Kan der være noget konstruktivt og udviklende i at være kritisk og tage nej-hatten på? Hvad anser du for at være din primære opgave i mødet med vejledte? Kan du leve op dit eget ideal? Oplever du indimellem at blive ramt af fremmedgørelse i form af, at du gør noget ‘frivilligt’, som du egentligt ikke ønsker at gøre? Oplever du indimellem at blive ramt af fremmedgørelse i form af mental blindhed, hvor manglende interesse og indføling med dig selv og andre har indfundet sig? Hvem vælger egentligt, hvad der er det gode liv og rigtige valg for vejledte i dette system? Vejledte selv? Vejlederen? Den herskende politiske diskurs? Har du nogensinde haft lyst til at bryde regler eller gå mod forventninger, men ikke modet? Hvad forhindrer dig? Er du på denne workshop blevet provokeret? Frustreret? Indigneret? Mere kritisk? Bekræftet? Demotiveret? Irriteret? Eller andet? Og hvorfor? Ronald Sultana taler om vejlederen som aktivist, farlig for systemet og vejledtes advokat? Ser du dig selv i den rolle, eller er det noget venstreorienteret bavl? Hvordan ser du din egen vejlederrolle? Anser du dig selv mest som konkurrencestatens vejleder eller vildleder? Hvad er det bedste og værste ved at være vejleder i en konkurrence- og karrierelæringssamfund? Tror du, at karrierelæringens indtog i grundskolen og ungdomsuddannelserne er politikernes først skridt henimod at afskaffe den traditionelle vejledning?

13 Check out Hvad tog du med dig? Afsluttende bemærkninger