Fælleskommunale kursuskøb

Fælleskommunale kursuskøb
Fælleskommunale kursuskøb. inspiration til praksis & oversigt over eksisterende modeller Rambøll management Consulting februar 2018

Indhold Rapporten består af tre kapitler og et appendiks
Baggrund og formål INTRODUKTION OG SAMMENFATNING 1 I Reformen af beskæftigelsesindsatsen (2014) indgik en række initiativer, der sigter imod at forebygge rekrutteringsudfordringer og sikre virksomhederne adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft: 6 ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft. Ledigheden er i øjeblikket under 5 %, og virksomhederne oplever øgede udfordringer med at få de medarbejdere, de har brug for. Jobcentrene kan afhjælpe dette ved at opkvalificere ledige målrettet virksomhedernes behov for kompetencer. Imidlertid kan det være vanskeligt for et jobcenter at rekruttere ledige til at fylde et helt hold. Tværkommunalt samarbejde om kursuskøb kan bidrage til at overkomme denne problematik. I en kontekst af faldende ledighed bliver dette samarbejde vigtigt. Det kan medvirke til, at virksomhederne i højere grad får de medarbejdere, de har brug for – og at de ledige får kompetencer, der hjælper dem med at komme i arbejde. Den tidligere Venstre-regering og arbejdsmarkedets parter aftalte i Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, at der skal gennemføres en analyse af jobcentrenes erfaringer med tværkommunal koordinering af kursuskøb på tværs af jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Denne rapport er en udmøntning af dette initiativ. På baggrund af aftalen er rapportens formål todelt: Rapporten skal bidrage til en landsdækkende kortlægning af eksisterende samarbejder for tværkommunale kursuskøb. Som et led heri skal barrierer og drivkræfter for tværkommunale kursuskøb beskrives. Rapporten skal bidrage med gode råd og inspiration til henholdsvis jobcentre og uddannelsesinstitutioner, når de indgår i tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Rapporten skal således bidrage med at videreformidle erfaringer fra eksisterende frivillige samarbejder til de relevante aktører. Erfaringerne i form af gode råd og inspiration skal understøtte samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene i beskæftigelsesindsatsen. INSPIRATION TIL PRAKSIS 2 LOLLAND JOBCENTER – FAST ORGANISERET NETVÆRK 2.1 GLOSTRUP JOBCENTER – FAST ORGRANISERET NETVÆRK 2.2 VESTHIMMERLAND JOBCENTER – LØST ORGANISERET NETVÆRK 2.3 AABENRAA JOBCENTER – PRIMÆR JOBCENTER 2.4 TØNDER JOBCENTER – SEKUNDÆR JOBCENTER 2.5 EKSISTERENDE MODELLER 3 LØST OG FAST ORGANISEREDE NETVÆRK 3.1 PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE JOBCENTRE 3.2 APPENDIX – METODE & DESKRIPTIVE ANALYSER 4

SAMMENFATNING OG INSPIRATION
1

Sammenfatning af rapporten sammenfatning OG INSPIRATION
1 Sammenfatning af rapporten sammenfatning OG INSPIRATION Sammenfatning Drivkræfter og barrierer Det kan være en udfordring, at samarbejde tværkommunalt om kursuskøb. Det kan også være en udfordring, når beskæftigelses- og uddannelsessystemet skal samarbejde om et sikre opkvalificering af ledige. Det kan dog godt lade sig gøre at samarbejde og lykkedes med at opkvalificere de ledige. I denne rapport udpeges barriererne for samarbejde. Men drivkræfterne for samarbejde beskrives også. I rapporten præsenteres læseren for en række gode råd og inspiration til, hvordan jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne kan lykkes med at overkomme barrierene i samarbejde til fordel for ledige og virksomhederne. De væsentligste barrierer for jobcentrenes tværkommunale kursuskøb kan henføres til uddannelsesinstitutionernes kursusplanlægning og den lave ledighed. Det er således en væsentlig barriere at fremfinde ledige til fælles kurser/sikre holdopfyldning. Dernæst peger jobcentrene på, at det er en barriere, når uddannelsesinstitutionerne ikke kan oprette kurser, fordi det ikke er indlagt i deres kursusplanlægning. De væsentligste drivkræfter for tværkommunale kursuskøb, er når uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet i deres kursusplanlægning, samt når jobcentret har sikkerhed for, at kurset rent faktisk oprettes. Det kræver ressourcer at oprette et kursus og visitere til det, og derfor er vished for at kurset rent faktisk oprettes vigtigt. I tillæg kan vi se, at det er vigtige drivkræfter, hvis virksomheder tilkendegiver, at de vil ansætte ledige på baggrund af et kursus. Antal forløb købt tværkommunalt Det har ikke været muligt at afdække omfanget af tværkommunale kursuskøb, da mange jobcentre ikke registrerer antallet af kursuskøb foretaget tværkommunalt. De kvalitative undersøgelser peger i retning af, at tværkommunale kursuskøb udgør en begrænset andel af jobcentrenes samlede køb af kurser til ledige. Kortlægning af samarbejder Gode råd og inspiration I rapporten kortlægges de eksisterende samarbejder mellem jobcentre om kursuskøb til ledige med udgangspunkt i to modeller for samarbejde. Kortlægningen viser, at der eksisterer 11 klynger af jobcentre i Danmark, der har et netværksbaseret samarbejde om kursuskøb til ledige. 79 pct. af jobcentrene, der primært anvender denne model, mødes kvartalsvist eller oftere for at drøfte kursuskøb, og 60 pct. svarer, at der er en fast procedurer for at finansiere tværkommunal kursuskøb. Ser man på de jobcentre, der anvender en tværkommunalt købsmodel, hvor der er et primært og sekundært jobcenter i købsrelationen, så er det også en udbredt samarbejdsmodel, om end der ikke er klare klynger. 33 pct. af jobcentrene, der primært anvender denne model, mødes kvartalsvist eller oftere for at drøfte kursuskøb. 33 pct. af jobcentrene svarer, at de har faste procedurer for at finansiere kursuskøb. En væsentlig pointe er, at jobcentre anvender begge måder at købe kurser. På baggrund af resultaterne fra analyserne peges der på nogle klart definerede forudsætninger, der skal være på plads for at jobcentrene kan have et solidt samarbejde. Det drejer sig blandt andet om, at jobcentrene skal udvise fleksibilitet overfor hinanden i købsprocessen, samt at uddannelsesinstitutionerne skal udnytte de muligheder for fleksibilitet, der eksisterer inden for deres rammevilkår. For at imødekomme disse forudsætninger præsenteres der en række gode råd og inspirationsforslag. Disse har en konkret karakter, og de er præsenteret på en praksisorienteret måde. Det drejer sig eksempelvis om, at uddannelsesinstitutionerne med fordel kan benytte sig af mulighederne for forlagt undervisning. Der peges også på, at jobcentrene eksempelvis kan overbooke til kurser, så de tager højde for, at nogle ledige kan afgå til beskæftigelse før kurset starter. Jobcentrene kan samarbejde med a-kasser. De kan udnytte a-kassernes viden om deres lediges kompetencer, og få a-kassernes hjælp til at fremsøge relevante ledige til et kursus.

Landsdækkende kortlægning sammenfatning OG INSPIRATION
1 Landsdækkende kortlægning sammenfatning OG INSPIRATION Samarbejdsmodeller – landsdækkende oversigt To samarbejdsmodeller De fleste jobcentre indgår i t veletablerede samarbejdsrelationer, der kan danne ramme for tværkommunale kursuskøb. Der er to typer af samarbejdsformer. Der er netværksbaserede samarbejdsformer, hvor jobcentre gerne samarbejder tæt om alle eller de fleste faser i kursuskøbet. Alternativt er der en samarbejdsform, hvor der er primære og sekundære jobcentre. Der vil være et primært jobcenter, der køber størstedelen af pladserne på et hold, og et sekundært jobcenter, der tilkøber overskydende pladser. Den landsdækkende oversigt viser, at der findes klart geografisk forankrede klynger af jobcentre, som indgår i netværksbaseret samarbejder om kursuskøb. Der er 11 klynger fordelt på tværs af landet. Ser man konkret på de jobcentre, der har gennemført den udsendte survey, så har 38 jobcentre angivet, at de anser deres netværksbaserede samarbejde som den tværkommunale samarbejdsmodel de oftest benytter. Inden for denne samarbejdsmodel er der desuden en stærk koordinering af selve købsprocesserne. Vi kan således se, at ca. 60 pct. af jobcentrene i målgruppen er enige eller helt enige i, at de har faste procedure for, hvordan kursuskøb finansieres. I tillæg kan vi se, at 93 pct. af jobcentrene i målgruppen er enige eller helt enige i, at de har en høj grad af tillid til de jobcentre, man samarbejder med. Netværksbaseret samarbejde Primære og sekundære jobcentre Den landsdækkende oversigt viser, at der findes klart geografisk forankrede klynger af jobcentre, som anvender denne samarbejdsmodel. Det er kun få steder, hvor der er tale om, at én kommune enten er primær kommune eller sekundær kommune. I stedet agerer den enkelte kommune både primær kommune og sekundær kommune over for deres samarbejdsjobcentre. Konkret er der 6 jobcentre, som har angivet, at de anser deres primære/sekundære samarbejdsmodel som den vigtigste. Der er tale om veletablerede samarbejdsrelationer. Vi kan således se, at 67 pct. af jobcentrene i kategorien har samarbejdsrelationer, der har eksisteret i 2 år eller mere, hvor 50 pct. af de organiserede netværk har eksisteret i mere end 4 år. 33 pct. af jobcentrene i målgruppen er enige i, at de har faste procedure for, hvordan kursuskøb finansieres. 84 pct. af jobcentrene i målgruppen er enige eller helt enige i, at de har en høj grad af tillid til de jobcentre, man samarbejder med. Konstruktion af den landsdækkende oversigt Forskellen på de to samarbejdsmodeller og det metodiske grundlag for konstruktionen af den landsdækkende oversigt uddybes i kapitel 3.

Gode råd og inspiration sammenfatning OG INSPIRATION
1 Gode råd og inspiration sammenfatning OG INSPIRATION Forudsætninger for tværkommunale kursuskøb Der er fremgang på det danske arbejdsmarked, ledigheden er faldende og beskæftigelsen har været stigende siden foråret Hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft skal tilgodeses, er det nødvendigt, at jobcentrene samarbejder om at opkvalificere ledige, der mangler konkrete kompetencer. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på jobcentrenes samarbejde om kursuskøb og opkvalificering af ledige, da det enkelte jobcenter sjældent alene har ledige nok til et helt hold. Det er desuden vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i købsprocessen. ‘I denne rapport præsenteres en række gode råd og inspirationsforslag til, hvordan dette samarbejde kan gribes an. Disse forslag er praksisnære og knytter an til konkrete processer i et tværkommunalt kursuskøb. Forslagene skal ses som greb der kan sikre, at forudsætningerne for samarbejde er på plads. Der er nemlig fire forudsætninger, der skal være på plads, hvis jobcentrene skal have rammerne til at matche de lediges kvalifikationer med virksomhedernes kvalifikationsbehov. Dette er baseret på en læsning af de samlede resultater fra analyserne. Jobcentrene skal have viden om virksomhedernes kvalifikationsbehov. Både hvis jobcentret proaktivt vil imødekomme sæsonbetonede ændringer i efterspørgslen, eller hvis de ønsker, at jobbet står klart, når den ledige har fået et kursus, så er det nødvendigt med et godt netværk til virksomhederne og viden om arbejdsmarkedet generelt. Jobcentrene skal udvise gensidig fleksibilitet, og der skal være en fælles forståelse jobcentrene imellem om, at opkvalificering kan være en virkningsfuld måde at få ledige i beskæftigelse, samt at samarbejde om kursuskøb er nødvendigt. Der skal være samarbejde internt mellem uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne skal udnytte de muligheder for fleksibel kursusafholdelse, der eksisterer inden for deres rammevilkår. Der skal være tillid mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene. De tværkommunale kursuskøb involverer for alle parter ressourcer i form af tid og økonomi. For at købsprocesserne kan fungere hurtigt og fleksibelt, skal der derfor være tillid partnerne imellem. På tværs af de fire forudsætninger er det desuden en væsentlig forudsætning, at ledelsen i både jobcentrene og på uddannelsesinstitutionerne prioriterer samarbejde om kursuskøb til ledige. Tværkommunale kursuskøb involverer ressourcer i form af tid og økonomi for alle for både jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det kan eksempelvis være ganske ressourcetungt at udvikle og opstarte et nyt kursus, der matcher et konkret kvalifikationsbehov hos en eller flere virksomheder. Undervejs i denne proces er der flere punkter, hvor der er risiko for, at det ikke går som planlagt; virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller jobcentre kan springe fra, eller der kan vise sig ikke at være nok interesserede og motiverede ledige. I denne proces er ledelsesopbakning vigtigt. Det kan være med til at sikre den nødvendige fleksibilitet mellem jobcentre, eller det samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, der er nødvendigt. Ledelsesopbakning kan betyde, at medarbejdere prioriterer netværk og fora, hvor de danner relationer med andre aktører og deler viden. Dette kan understøtte tillid

1 Gode råd og inspiration sammenfatning OG INSPIRATION Drivkræfter Barrierer Ser man på tværs af besvarelserne fra jobcentre inden for de to typer af tværkommunalt samarbejde, så er der en høj grad af overensstemmelse i forhold til, hvad de anser som de vigtigste drivkræfter til at gennemføre og understøtte tværkommunale samarbejder om kursuskøb til ledige. På tværs af de to eksisterende modeller er den største drivkræft således, at uddannelsesinstitutioner udviser fleksibilitet i kursusplanlægningen. I forlængelse heraf peger jobcentrene også på, at det er vigtigt, at de har en sikkerhed for, at kurserne gennemføres. Dette indikerer, at det er vigtigt med et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og at uddannelsesinstitutionerne har en klar forståelse af formålet og vigtigheden af jobcentrenes kursuskøb. Samtidigt er det også en stærk drivkræft, at konkrete virksomheder tilkendegiver, at de vil ansætte ledige, hvis de får en bestemt uddannelse/kursus. Dette indikerer, at virksomhedernes engagement og forståelse af muligheden for opkvalificering af ledige gennem kurser også er en vigtig drivkræft. Endvidere er der på tværs af de eksisterende modeller enighed om, at det er en vigtig drivkræft, at jobcentrene oplever, at de får flere ledige hurtigt i arbejde, og at der er konsensus i jobcentret om, at kurser er en virkningsfuld indsats til at få ledige i beskæftigelse. Det tyder på, at der internt i jobcentrene skal være en bred opbakning til og opfattelse af, at opkvalificering af ledige er en god metode i beskæftigelsesindsatsen. En anden drivkraft for et godt samarbejde er, at jobcentrene udviser samarbejdsvillighed. Endeligt viser det sig, at det på tværs af samarbejdsmodeller er vigtigt, at jobcentrene er sikre på, at de har ledige nok til et fælles indkøbt hold, så man ikke risikerer at betale for tomme plader. Kun de netværksbaserede samarbejder peger endeligt på, at det er vigtigt, at ledelsesniveauet i jobcentre og uddannelsesinstitutioner prioriterer regionale fora. Der er ligeledes en stor overensstemmelse på tværs af de forskellige samarbejdsmodeller ift. hvilke barrierer, der er de største for et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb til ledige. For det første peges der på to barrierer, som knytter sig til manglende fleksibilitet hos uddannelsesinstitutionerne: Jobcentrene peger således på, at de i høj grad oplever økonomiske barrierer ift., at uddannelsesinstitutionerne kursusplan ikke tillader oprettelse af ekstra kursushold og ekstra pladser med kort varsel. Endvidere peger jobcentrene også på, at der er nogle strukturelle faktorer, som kan udgøre en barriere ift. et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Her peger jobcentrene på, at lav ledighed kan gøre det svært at samle nok borgere til kursuskøb. I forlængelse heraf påpeger især de jobcentre, som benytter en netværksbaseret samarbejdsmodel, at det er en barrierer, at det er administrativt besværligt og tidskrævende at fremfinde ledige til fælleskurser/sikre holdopfyldning. Jobcentrene peger – på tværs af samarbejdsmodel – kun i mindre grad på, at forskellige ledelsesmæssige prioriteringer og forskellige kommunale strategier for anvendelse af uddannelse i aktiveringsindsatsen er barrierer ift. gennemførslen og tilfredsheden med deres tværkommunale samarbejder om kursuskøb til ledige. Endeligt peger jobcentrene på, at de ikke mangler redskaber til at identificere relevante kursuskøb, ligesom de i lav grad anser forskellige kommunale strategier til identifikation af relevante kursuskøb som en barrierer for et tværkommunalt samarbejde.

1 Gode råd og inspiration sammenfatning OG INSPIRATION Netværksbaseret samarbejde - fast organisering Netværksbaseret samarbejde – løs organisering Her præsenteres de overordnede råd til en arbejdsgang for tværkommunal kursuskøb, der går på tværs af erfaringerne fra Lolland jobcenter og Glostrup jobcenter, der indgår i denne kategori. På tværs af de to jobcentre med et fast organiseret samarbejde kan fremhæves tre centrale elementer. For det første er det helt afgørende, at der i jobcentret er et ledelsesmæssigt fokus på at få samarbejdet til at fungere. I begge jobcentre er der tale om en leder, der er personligt involveret i samarbejdet: I Lolland har jobcenterchefen et fast organiseret samarbejde med jobcenterchefen i Guldborgsund, mens jobcenterchefen i Glostrup er formand for styregruppen i Hovedstadens Rekrutteringsservice. Der er således tale om to jobcenterchefer, som går forrest og viser sine medarbejdere, at det tværkommunale kursuskøb bør prioriteres. For det andet er det afgørende, at de involverede parter har mulighed for at mødes jævnligt. Det gælder både på medarbejderniveau og på chefniveau. Når de forskellige parter mødes, opstår der en fælles forståelse for jobcentrenes arbejde, ligesom de involverede får mulighed for at danne en relation til hinanden, som fremadrettet smidiggør samarbejdet. Endelig kan det være en fordel, at jobcentrene udpeger en engageret og synlig tovholder for kurserne. Denne tovholder skal sørge for, at kurserne bliver fyldt op, og at de deltagende jobcentre leverer det antal kursister, de har forpligtet sig til. Tovholderen kan også have en vigtig rolle, når kurser er afholdt, idet tovholderen i flere tilfælde følger op på de lediges situation og dermed danner sig et overordnet billede af, hvordan kurserne har været, og om der bør udbydes noget lignende fremadrettet. Her præsenteres de overordnede råd til en arbejdsgang for tværkommunale kursuskøb fra analyserne af kursuskøb i Vesthimmerland jobcenter. Vesthimmerland jobcenter benyttede sig af en række konkrete greb, som kan fungere som inspiration. Herunder er der udpeget fire: Netværk og gode relationer til virksomheder er vigtigt for at få viden fra arbejdsmarkedet ind i jobcentret. Konkret sikres dette ved etablering af partnerskabsaftaler og virksomhedscentre. Jobcentret danner relationer til virksomhederne og får et indblik i deres nuværende og kommende kvalifikationsbehov. Jobcentret forsøger sammen med deres kommunale samarbejdspartnere at etablere et match mellem den ledige og virksomheden, inden kurset begynder. Det gør de ved at arrangere interviews mellem den ledige og virksomheden på infomøder på virksomheden inden kursusstart. Jobcentrene gør aktivt brug af uddannelsesinstitutionernes branchespecifikke netværk. Når jobcentret har købt et kursusforløb hos en uddannelsesinstitution, tilkøber jobcentret gerne, at uddannelsesinstitutionerne frigør en virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten følger op overfor den ledige undervejs i kursusforløbet og vejleder den ledige i forhold til konkrete jobåbninger. Jobcentret gør brug af a-kassernes netværk og indblik i de lediges kompetencer. Det kan være en udfordring at udsøge tilstrækkelige ledige til at fylde et hold. Det kan tværkommunale kursuskøb afhjælpe, men det er også vigtigt at gå i dialog med a-kasserne for at høre, om de har kendskab til nogle af deres medlemmer, der kan være relevante for et kursuskøb. 4

1 Gode råd og inspiration sammenfatning OG INSPIRATION Primær kommune Sekundær kommune Her præsenteresen sammenfatning af råd til en arbejdsgang for tværkommunale kursuskøb fra analyserne af kursuskøb i Aabenraa jobcenter. Aabenraa jobcenter køber størstedelen af deres kurser som primær kommune. Deres tværkommunale samarbejde er således primært centreret omkring selve købet. Jobcentret benytter en række greb til at overkomme barrierer, der kunne give andre inspiration: Jobcentret identificerer relevante kurser ved analyser og opsøgende indsats: Dels udarbejder jobcentret deres eget halvårlige virksomhedsbarometer baseret på løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens virksomheder. Dernæst har Jobcentret ansat en phoner, der foretager canvas-opkald til kommunens virksomheder med henblik på at booke aftaler til virksomhedskonsulenter og afdække samarbejdsmuligheder. VEU-center Syd har en koordinerende rolle, hvor de arrangerer kvartalsvise møder på lederniveau mellem de sønderjyske jobcentre, arrangerer bygruppe-møder mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner, og tager aktivt ansvar i at etablere nye kurser, hvis efterspørgslen er der. Det understøtter samarbejde og tillid jobcentrene imellem og mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet over for beskæftigelsessystemet ved blandt andet aktivt at gøre brug af mulighederne for forlagt undervisning. Uddannelsesinstitutionerne kan låne FKB’er og undervisere fra andre uddannelsesinstitutioner for at imødekomme jobcentrene, når der opstår en mulighed for at matche ledige til virksomhedernes kvalifikationsbehov via kurser. Jobcentret anvender et visuelt dialogværktøj i samtalerne med de ledige. Det understøtter, at de ledige kan orientere deres kursusønsker i en realistisk og jobrettet retning. Indholdet af dialogværktøjet kan koordineres på tværs af jobcentre. På den måde kan jobcentrene på tværs af kommunerne arbejde for at understøtte en større volumen på kurser. aftaler til virksomhedskonsulenter og afdække samarbejdsmuligheder Her præsenteres de overordnede råd til en arbejdsgang for tværkommunale kursuskøb fra analyserne af kursuskøb i Tønder jobcenter. Tønder jobcenter køber størstedelen af deres kurser hos andre jobcentre. Deres tværkommunale samarbejde er således primært forankret i selve købet. Jobcentret benytter dog en række greb både i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, som bidrager til at overkomme barrierer: Jobcentret foretager kursuskøb sammen med virksomheder. Virksomheder henvender sig nogle gange til jobcentret, fordi de ønsker at opkvalificere deres medarbejdere, men ikke har nok til at fylde et hold. Når det er muligt forsøger jobcentret at fylde holdet med ledige, selvom der ikke nødvendigvis er et job klar, når de ledige er færdige med kurset. Jobcentret peger dog på, at de ser dem som en investering. Det giver desuden en god relation til de lokale virksomheder og styrker de lediges netværk. Jobcentret har en bred samarbejdsflade med uddannelsesinstitutionerne. Det indebærer blandt andet, at de har flyttet deres ungeafdeling ud på CAMPUS Tønder, hvor der er etableret et fælles vejledningscenter for uddannelsesinstitutionen og jobcentret. Dette sikrer en god relation og et gensidigt samarbejde. Jobcentret oplever, at denne gode relation gør uddannelsesinstitutionen fleksibel, når det eksempelvis kommer til at etablere kurser, som uddannelsesinstitutionen ikke har lagt ind i sin kursusplanlægning. U Jobcentret prioriterer samarbejdet i VEU-center Syd på ledelsesniveau. Dernæst tager jobcentret på alle niveauer af organisationen aktivt del i netværksaktiviteter med uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. for på den måde at sikre gode personlige relationer. Det sikrer fleksible og tillidsfulde tværkommunale købsprocesser.

Tjekliste med gode råd sammenfatning OG INSPIRATION
1 Tjekliste med gode råd sammenfatning OG INSPIRATION Fase 1: Identifikation af kursuskøb Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløb Tæt samarbejde med erhvervsorganisationer (advisory boards, erhvervsråd mv.) Jobcentre kan indgå i et formaliseret samarbejde om uddannelse og rekruttering. Her kan man deles om virksomhedskonsulenter, der afdækker kvalifikationsbehov. Jobcentrene kan anvende forskellige datakilder, til at afdække virksomhedernes kompetencebehov, herunder STARs redskaber og egne undersøgelse. I tillæg kan jobcentrene gøre brug af den brancheviden som uddannelsesinstitutionerne har. Jobcentret med samarbejde med virksomheder om at købe kurser i fællesskab til både beskæftigede og ledige. Det kan være en god ide, at jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne opstiller en række kriterier for deltagelse på kurserne; bl.a. målgruppe og erfaring mv. Jobcentrene kan overbooke et kursus, så der er tilmeldt flere kursusdeltagere, end det er intentionen. Dette imødekommer ledige, der overgår til beskæftigelse før kurset starter. Jobcentrene skal sikre, at de nogle ledige har CV’er på Jobnet, og at CV’erne er opdaterede. Det understøtter arbejdet med at finde egnede til kurserne. A-kasserne har et netværk, der går på tværs af kommunegrænser og kender de lediges kompetencer. Det kan jobcentrene benytte, når de skal fylde et kursushold. Jobcentrene kan vejlede de ledige i retningen af de samme brancher og kurser. Vejledningen kan tage udgangspunkt i et dialogværktøj, som bruges i samtalen Fase 2: Indgåelse af aftaler mellem jobcentre om kursuskøb Jobcentrene kan udpege tovholdere, der har til opgave at have kontakten til uddannelsesinstitutionen og koordinere købet på tværs af jobcentre. Jobcentrene kan afholde fælles temadage, hvor medarbejderne opbygger relationer og tillid. Temadagene kan omhandle virksomhedernes kvalifikationsbehov mv. Når kurser skal starte, kan jobcentre afholde informationsmøder for ledige og interesserede på en relevant virksomhed. På informationsmødet kan den første samtale mellem den ledige og virksomheden finde sted. Fase 5: Opfølgning på ledige, der gennemfører kurset Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og jobcentre har god erfaring med at lave fælles evaluering af kursusforløb. Det kan eks. være i form af spørgeskemaer til de ledige eller fælles drøftelser. Det kan være en god ide, at jobcentrene afholder individuelle samtaler med de ledige, imens de går på kurset. Det kan eks. være hver 14. dag. Jobcentrene kan tilkøbe opfølgningen hos uddannelsesinstitutioner, så deres virksomhedskonsulenter står for dialogen med- og vejledningen af de ledige under kurset. Uddannelsesinstitutionerne har ofte et stærk branchekendskab, og deres virksomhedskonsulenter kender virksomhederne godt. Jobcentrene kan iværksætte virksomhedsrettet indsats umiddelbart efter kurset til de ledige, der ikke påbegynder beskæftigelse efter kurset. Fase 3: Indgåelse af aftaler med uddannelsesinstitutioner Jobcentrene bør have en ramme for deres samarbejde og dialog med uddannelsesinstitutionerne. Det kan eksempelvis være i VEU-center regi el.lign. Uddannelsesinstitutionerne kan imødekomme jobcentrene ved at låne undervisere og Fælles Kompetencebeskrivelser hos andre uddannelsesinstitutioner.

INSPIRATION TIL PRAKSIS
2

Intro til kapitel Inspiration til praksis
2 Intro til kapitel Inspiration til praksis Indhold Som et led i udarbejdelsen af rapporten er der foretaget casebesøg i fem jobcentre. For hvert casebesøg er der også foretaget et opfølgende interview med relevante uddannelsesinstitutioner. Formålet har været at komme med inspiration til henholdsvis jobcentre og uddannelsesinstitutioner, når de indgår i tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. For hver af de respektive cases beskrives, hvordan jobcentrene arbejder med fælleskommunale kursuskøb. Beskrivelserne struktureres kronologisk ud fra fem udvalgte faser af et kursuskøb præsenteret nedenfor. FEM FASER I ET KURSUSKØB DE FEM UDVALGTE CASEKOMMUNER Fase 1: Identifikation af kursuskøb 1 Netværksbaseret samarbejde, der er fast organiseret Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Netværksbaseret samarbejde, der er fast organiseret 2 Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner 3 Netværksbaseret samarbejde, der er løst organiseret Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet 4 Primær kommune Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet 5 Sekundær kommune

Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis
2.1 Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 1: Identifikation af kursusforløb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcenter Lolland og Jobcenter Guldborgsund har en lang tradition for at samarbejde om køb af kurser og uddannelser. Samarbejdet er i høj grad drevet af de to jobcenterchefer, som jævnligt mødes for at drøfte jobcentrenes behov for arbejdskraft - herunder opkvalificering af ledige. Når nye virksomheder kommer til jobcentrene, når EU-midler til større projekter skal søges, eller når nye initiativer skal igangsættes, sætter de to jobcenterchefer sig således sammen og drøfter, hvordan de kan sikre et match mellem efterspørgslen på arbejdsmarkedet og arbejdskraften i de to jobcentre. Derudover samarbejder de to jobcentre med erhvervsorganisationen Business Lolland Falster (Business LF), som har fokus på at gøre Lolland Falster til et attraktivt område for erhvervslivet. Begge jobcentre har virksomhedskonsulenter tilknyttet Business LF, som på ugentlig basis er fysisk placeret på Business LF’s lokale matrikler. Her får jobkonsulenterne også et konkret indblik i, hvad de lokale virksomheder efterspørger. Samarbejdet med Business LF er drevet af et ønske om at matche virksomheders behov for arbejdskraft med de lediges opkvalificering. Virksomhedskonsulenter bringer viden vedr. virksomhedernes behov for arbejdskraft videre til jobkonsulenterne i joncentret, som sørger for, at der oprettes kurser, der matcher behovet. Ifølge afdelingslederen i Jobcenter Lolland er samarbejdet mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter vigtigt, idet et tæt samarbejde betyder, at de ledige opkvalificeres i overensstemmelse med behovet på det lokale arbejdsmarked. En tæt og åben dialog mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter er således afgørende for, at der sikres et match mellem efterspørgsel og opkvalificering. Desuden fremhæver afdelingslederen, at arbejdsfordelingen mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter afspejler forskellige faglige baggrunde og interesser. Jobkonsulenter er typisk socialrådgivere, der har en interesse for den enkelte borger, mens virksomhedskonsulenter typisk er mere interesserede i det lokale arbejdsmarked og samarbejde med erhvervslivet. Afdelingslederen påpeger, at samarbejdet fungerer godt, idet virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter begge arbejder med netop det, der interesserer dem. Hvem gør det? 2 Det er hovedsageligt jobcentercheferne fra Lolland og Guldborgsund Kommune, der identificerer jobcentrenes behov for arbejdskraft og hermed de lediges behov for opkvalificering og relevante kurser til dette formål. Når jobcenterchefen skal til møde med jobcenterchefen fra Jobcenter Guldborgsund, kontakter han ofte formidlings- enheden for at få afklaret kursusbehovet/pladsbehovet. Virksomhedskonsulenterne, som jævnligt besøger Business LF, spiller ligeledes en central rolle i forhold til at identificere, hvilke behov lokale virksomheder har for arbejdskraft. Denne viden bringer virksomhedskonsulenterne videre til jobkonsulenterne i jobcentret, som på denne baggrund identificerer og etablerer relevante kurser til de ledige. Eksempel: Identificering af behov 4 Femern Bælt forbindelsen Med Femern Bælt forbindelsen bliver der i Lolland og Guldborgsund Kommune behov for arbejdskraft, der kan håndtere store maskiner. De to jobcenterchefer har i fællesskab drøftet, hvordan der kan etableres kursusforløb, der giver ledige i de to jobcentre de rette kompetencer til netop at håndtere maskiner.

2.1 Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 De to jobcenterchefer har etableret et samarbejde, hvor de mødes med en fast kadence for at sikre, at de har en fælles forståelse af behov på arbejdsmarkedet samt en løbende dialog om, hvordan de imødekommer arbejdsmarkedets efterspørgsel. Særligt vigtigt er det at drøfte, hvordan de ledige kan opkvalificeres, så deres kompetencer matcher virksomhedernes kvalifikationsbehov. For at samarbejdet vedrørende køb af kursusforløb kan fungere optimalt mellem de to jobcentre, er det ligeledes afgørende, at medarbejderne på de to jobcentre har gode relationer til hinanden. Jobcentercheferne har derfor fokus på, at medarbejderne går til fælles møder, hvor de drøfter tiltag i forhold til de ledige på tværs af de to jobcentre. Møderne skal dels skabe en god relation mellem medarbejderne og dels skabe en fælles forståelse for borgerne og de kursusforløb, de bør tilbydes. Der er særligt fire årsager til, at Jobcenter Lolland og Jobcenter Guldborgsund samarbejder: Det tværgående kommunale samarbejde betyder, at der er flere til at udvikle gode ideer og til at dele både gode og mindre gode erfaringer. Dette er til gavn for de ledige og for udviklingen af de to jobcentre. Samarbejdet er praktisk. De to jobcentre har en geografisk nærhed, de er brugere af samme uddannelsesinstitution og deres borgergrupper er i høj grad ens. Når nye virksomheder kommer til Lolland, eller når en tunnel skal bygges, involverer det altid begge jobcentre, hvorfor det er meningsfuldt at tilpasse sig arbejdsmarkedet i fælleskab. Der er et politisk ønske om, at jobcentrene samarbejder. Fx er det politisk besluttet, at de to jobcentre skal samarbejde med Business LF. Hvem gør det? 2 Eksempel: Temadag for medarbejdere Indgåelsen af aftaler om kursuskøb er primært drevet af de to jobcenterchefer for Lolland og Guldborgsund Kommune på baggrund af samlet viden fra deres medarbejdere blandt andet. Det er således de to jobcenterchefer, der vurderer, hvornår der er behov for oprettelse af nye kurser, ligesom det er de to jobcenterchefer, der tager kontakt til uddannelsesinstitutionen. Ifølge teamlederen på Lolland Jobcenter er det meget værdifuldt, at samarbejdet drives og prioriteres af ledelsen: 4 I de to jobcentre er der et ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejdere skal samarbejde. Af denne grund er det afgørende, at medarbejderne i jobcentrene mødes og lærer hinanden at kende. De to jobcenterchefer har derfor inviteret til en fælles temadag, hvor formålet var at diskutere jobcentrenes behov og status. Medarbejderne fik en fiktiv case og skulle på baggrund af denne kåre årets virksomhed. De brugte en hel dag og resultatet var, at medarbejderne lærte hinanden endnu bedre at kende og fik en fælles forståelse for jobcentrenes arbejde. ”Det er godt, at samarbejdet er funderet lidt højere oppe. Så ved vi, hvad retningen er, og der er ikke behov for, at vi skal være græsrødder, der kæmper os frem. Ledelsen er med os, og de går forrest – dét er en fordel, når man gerne vil udvikle noget”. Teamleder i jobcentret

2.1 Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Når jobcentercheferne i Lolland og Guldborgsund Kommune har identificeret et fælles behov for arbejdskraft og opkvalificering af ledige, tager de kontakt til den lokale uddannelsesinstitution, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF). CELF er den primære udbyder af opkvalificering til ledige i Lolland og Guldborgsund Kommune. Jobcentercheferne tager udelukkende kontakt til CELF, hvis der er identificeret et fælles behov og således en realistisk sandsynlighed for, at de kan samle det rette antal deltagere til et hold. Jobcentrene i Lolland og Guldborgsund er nødt til at samarbejde om køb af kursusforløb, idet ingen af jobcentrene har den kritiske masse til alene at kunne oprette hold. Da begge jobcentre er interesserede i at få deres ledige i job, er det særligt værdigfuldt for jobcentrene at kunne gå sammen og således etablere grundlaget for et hold. Det tværkommunale kursuskøb er ofte organiseret således, at de to jobcentre deler pladserne op. Jobcentret i Lolland vil eksempelvis skulle stille med otte deltagere, og jobcentret i Guldborgsund vil skulle stille med de resterende otte. De to jobcentre forpligter sig hver især på at skaffe de otte deltagere, og hvis ikke dette er muligt, betaler jobcentrene for de pladser, der ikke besættes. De to jobcenterchefer indkalder direktøren for CELF til et møde, hvor de drøfter mulighederne for at oprette et relevant kursusforløb samt indholdet heraf. ” Vi har et rigtig godt samarbejde. Det er specielt på chefniveau. Her er de enige om, at vi skal lave en fælles indsats. Selvom vi har kommunegrænser, så flytter borgerne sig jo, og det er derfor vigtigt at have en fælles strategi. Men der er også samarbejde på mellemlederniveau. Her er det i høj grad de konkrete projekter, der rykker os tættere sammen. Repræsentant for CELF Hvem gør det? 2 Det er jobcentercheferne, der mødes med direktøren for CELF. Her bliver de overordnede strategier for uddannelseskøb diskuteret, ligesom bevægelser på arbejdsmarkedet drøftes med henblik på fremtidige kurser. Det er dog ikke udelukkende jobcentercheferne, der er i kontakt med CELF. De to jobcentre og uddannelsesinstitutionen mødes også på mellemlederniveau, hvor det typisk er mere praktiske overvejelser vedr. kursusforløb, der er på dagsordenen. Ifølge repræsentanten for uddannelsesinstitutionen er det afgørende, at samarbejdet ikke udelukkende er på chefniveau, men at strategien for samarbejde gælder på alle niveauer. Medarbejdere i jobcentret giver ligeledes udtryk for, at de har gode erfaringer med at kontakte CELF - fx i forbindelse med informationsmøder på jobcentret. Begge parter er enige om, at den personlig kontakt og kendskab er afgørende for et godt samarbejde. Eksempel: Tovholderfunktionen 4 Når samarbejdet er indgået, og der er oprettet et tværkommunalt kursusforløb, er det væsentligt, at der er en tovholder på jobcentret (enten i Lolland eller i Guldborgsund), som koordinerer fordelingen af pladserne på kurserne og sørger for, at det er de rette, motiverede borgere, der tilmeldes. ”Det handler om, at ledelsen skal være i stand til at sætte den rigtige medarbejder til at være tovholder. (…) Det er helt afgørende at have en tovholder, som gerne vil og som tør udvikle projekterne”. Medarbejder i jobcentret

2.1 Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Medarbejdere i de to jobcentre sørger for, at der er et tilstrækkeligt antal deltagere til, at et kursus kan oprettes. Selve visitationen af borgere er op til den enkelte medarbejder i jobcentret, men jobcentrene og uddannelsesinstitutionen opstiller i fællesskab en række kriterier for deltagelse. Forud for kurserne mødes medarbejdere fra jobcentre og uddannelsesinstitution således fysisk, hvor de drøfter målgruppen for kurset, formålet med kurset og sommetider også indholdet af kurset. Jobcentre og uddannelsesinstitutionen er enige om, at disse fælles møder er meget værdifulde. Det er dog fortsat op til den enkelte medarbejder på jobcentret at udvælge de borgere, der skal deltage i det konkrete kursus. Jobcenter Lolland og Jobcenter Guldborgsund samarbejder med uddannelsesinstitutionen om fælles retningslinjer for kurserne, idet en fælles forståelse af kursets indhold, deltagere og niveau bidrager til et godt kursus for såvel deltagere og underviser. Jobcentrene har i flere tilfælde ladet informationsmøder om kurser være frivillige for de ledige, hvilket ifølge medarbejderen på jobcentret sikrer en vis form for motivation hos de ledige. Samtidig samarbejder de to jobcentre med uddannelsesinstitutionen i forhold til informationsmøderne, således at de ledige får et konkret indblik i kursets indhold, form og evt. underviser forud for tilmelding til kurset. Medarbejderen i jobcentret giver udtryk for, at uddannelsesinstitutionens tilstedeværelse på informationsmøderne er meget positiv. ”Selve visitationen er vi ikke fælles om. Men det kan sagtens forekomme, at vi ringer til hinanden vedrørende deltagere på et kursus. Det er på den måde, at vi overkommer barrieren med at skulle have et vist antal købte pladser for at oprette et kursushold. Vi taler sammen og sørger for, at vi i fællesskab kan skaffe det antal ledige, som der er behov for.” Medarbejder i jobcentret Eksempel: Fælles opstart af kursusforløb 4 ”Vi har også gjort det, at når vi starter et kursus op, så sørger vi for, at én fra jobcentret er med på første kursusdag. Det kan fx være de første tre kvarter. Det har en rigtig god effekt, fordi deltagerne får mulighed for at stille alle de praktiske spørgsmål først. På den måde får vi ligesom lukket ned for alle de spørgsmål, de ledige har, og vi kan derefter fokusere på kurset. På samme måde har vi i flere tilfælde gjort det, at når vi afslutter et kursus, så kommer der en fra jobcentret, som er med i evalueringen af kurset”. Repræsentant for CELF Hvem gør det? 2 Det er medarbejdere i jobcentret, der afgør, hvilke ledige, der skal på hvilke kurser. Enkelte gange anvender medarbejderne en strategi med overbookning, således at der inviteres flere til kurset, end der er pladser til.

2.1 Lolland kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Formålet med opkvalificeringen og de fælleskommunale kursuskøb er, at ledige skal komme i beskæftigelse. Af denne grund er det vigtigt, at der følges nøje op på, hvad der sker med den ledige efter endt kursusforløb. Denne opfølgning sker både internt i jobcenterregi og i fællesskab med uddannelsesinstitutionen (se boks til højre). I enkelte tilfælde sker opfølgningen også på tværs af de to jobcentre; fx ved at tovholderen for et kursusforløb eller et projekt kontakter den anden kommune med henblik på at lave en evaluering af forløbet. På denne måde bliver jobcentrene klogere på, hvilke forløb der skal oprettes i fremtiden, og hvilke ledige der kan visiteres til forløbene. At det er den enkelte sagsbehandler, der varetager opfølgningen af den ledige, skyldes et argument om, at det bedste resultat opnås via en personlig kontakt. Dog kan der være en værdi i at indsamle viden på tværs af sagsbehandlere, da det bidrager til viden omkring forløbet som helhed. ”Man flytter mest ved at have den personlige kontakt med de ledige. Men jeg kan nu godt finde på at snakke med sagsbehandlerne om deres vurdering af den ledige. ” Medarbejder i jobcentret Hvem gør det? 2 Eksempel: Fælles evaluering af kurset 4 Det vil typisk være den enkelte sagsbehandler, der står for opfølgningen af den ledige. Dette sker gennem en samtale med den ledige. Dog kan tovholderen på kursusforløbet have en interesse i at vide, hvordan det er gået de enkelte kursusdeltagere efterfølgende. Det hænder derfor, at tovholderen tager kontakt til de enkelte sagsbehandlere (det kan være internt i eget jobcenter eller på tværs af jobcentre) eller de ledige selv for at indsamle viden om deltagernes udbytte af kurserne samt efterfølgende jobsituation. Jobcentrene i Lolland og Gundborgsund har ikke en systematisk, tværgående opfølgning af ledige, der har benyttet sig af de tværkommunale kursuskøb. Repræsentanten for CELF fortæller, at jobcentrene og CELF har gode erfaringer med at lave fælles evalueringer af kursusforløb. Når et kursus er afholdt, og deltagerne skal evaluere kurset, inviterer CELF medarbejdere fra de to jobcentre til et fælles arrangement, hvor kurset drøftes. Der er typisk fokus på følgende elementer: Hvad er resultatet af kurset? Er de ledige kommet i beskæftigelse? Er der noget, der skal forbedres? Var der udfordringer forbundet med kurset, fx rekruttering, deltagelse, indhold? Hvordan imødekommes disse udfordringer i fremtiden?

Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis
2.1 Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 1: Identifikation af kursusforløb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcentret i Glostrup er en del af et fast organiseret samarbejde med andre jobcentre i hovedstadsområdet. Samarbejdet er forankret i to forskellige samarbejdsfora, hhv. Hovedstadens Uddannelsesforum og Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS). HRS er således udgangspunktet for denne beskrivelse. I Hovedstadens Uddannelsesforum samarbejder jobcentre inden for Region Hovedstanden og Bornholm med en række uddannelsesinstitutioner om opkvalificering af ledige. Som udspringer af dette samarbejde har jobcentret i Glostrup med fem andre jobcentre forpligtet sig på at etablere opkvalificeringsforløb inden for tre områder: 1) Frontmedarbejder i hotel- og restaurationsbranchen, 2) køkken/kantine og 3) rengøring. Disse tre områder er identificeret på formøder til Uddannelsesforummet, hvor Arbejdsmarkedskontor Øst sammen med jobcenterledelsen udpeger områder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, og hvor der vurderes at være basis for fælleskøb mellem jobcentrene. I Hovedstadens rekrutteringsservice samarbejder 17 jobcentre. HRS er oprettet med det formål at sikre den bedst mulige virksomhedsservice inden for bygge- og anlægsbranchen uden skel i form af kommunegrænser. I takt med at ledigheden er faldet, har det være tiltagende udfordrende at honorere virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. I erkendelse heraf har der været arbejdet målrettet med at udvikle og afprøve metoder til tværkommunalt forpligtende samarbejde om uddannelseskøb koordineret med de relevante erhvervsskoler og ikke mindst relevante virksomheder. Samarbejdet i Hovedstadens Rekrutteringsservice er primært foranlediget af de i gang-værende og kommende bygge- og anlægsprojekter i København og omegns-jobcentrene, fx metrobyggeriet. De store bygge- og anlægsprojekter kræver, at jobcentrene kan forudse behov for opkvalificering af ledige, og at de kan formidle arbejdskraften til virksomhederne. Dette forudsætter, at jobcentre formår at samarbejde på tværs af kommunegrænser. ”I begyndelsen af samarbejdet havde det ikke som sådan noget med uddannelse eller kompetenceudvikling at gøre. Det handlede om at få kvalificeret arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren og forbedre vores virksomhedsservice på tværs af kommunegrænserne. Efterhånden som ledigheden faldt, blev det sværere og sværere at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel, og derfor gik vi i gang med forsøg på tværkommunalt koordinerede uddannelseskøb i samarbejde med virksomhederne. ” Jobcenterchef Eksempel: Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) 4 I Hovedstadens Rekrutteringsservice er 17 jobcentre i Hovedstadsområdet gået sammen om at arbejde målrettet for at skaffe ledige til bygge- og anlægsbranchen. Visionen for HRS er at sikre, at virksomheder med projekter inden for bygge- og anlægsbranchen i Hovedstaden kan få den fornødne arbejdskraft, og at ledig, dansk arbejdskraft får del i projekterne. HRS skal desuden medvirke til, at ledige bliver opkvalificeret til jobbene på projekterne. Indsatsen for opkvalificering af ledige til virksomhedernes behov forventes at udgøre en væsentlig del af arbejdet i HRS. Kilde: Hvem gør det? 2 I HRS er der etableret et fælles sekretariat, som består af tre konsulenter og en koordinator. Konsulenterne i sekretariatet varetager den opsøgende virksomheds- kontakt og tager ligeledes imod jobordrer fra virksomheder. Herved indsamler konsulenterne viden om, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet.

2.1 Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcenterchefen i Glostrup Kommune er formand for styregruppen i HRS. Styregruppen mødes hver anden måned, hvor særligt mål og strategier for samarbejdet diskuteres og fastlægges. Af denne grund er det ifølge jobcenterchefen vigtigt, at medlemmer af styregruppen besidder en vis beslutningskompetence. Også HRS-sekretariatet og konsulenter fra de 17 jobcentre mødes hver anden måned. Her drøfter de fælles principper, konkrete arbejdsgange og opgaver, ligesom rammer og retningslinjer for jobcentrenes køb og fordeling af uddannelsespladser diskuteres. Det er sekretariatet, der indkalder til møder og laver dagsordner til disse. Jobcenterchefen fremhæver, at det formaliserede samarbejde med klare strukturer og aftalte arbejdsgange på tværs af jobcentrene er en forudsætning for gode resultater. Glostrup Kommune er den mindste af de 19 kommuner i samarbejdet om HRS, og Glostrup vil sjældent alene kunne besætte kurser til de ledige. Glostrup har derfor en fordel i at samarbejde med andre jobcentre, idet sandsynligheden for at få ledige på kursus øges markant. Derudover kan jobcentret i Glostrup have udfordringer med at klare rekrutteringsopgaver alene. Det gælder dels større rekrutteringsopgaver, hvor jobcentret ikke har ressourcer til at løfte opgaven alene, og dels rekruttering til arbejdsområder hvor det er vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft. Eksempel: Tag på kursus og få job i bygge- og anlægsbranchen 4 ”Det er godt, at vi nu har struktureret vores samarbejde. Vi er sat i verden med noget bestemt i sigte, og vi har lavet en fælles strategi. Vi har altid samarbejdet, men ikke så struktureret.” Jobcenterchef I HRS opkvalificerer de 17 jobcentre sammen ufaglærte ledige til virksomhedernes behov. I 2016 gennemførte 13 ufaglærte ledige et kursus i maskinføring på Roskilde Tekniske Skole. Efter kurset kom 12 ud af de 13 direkte i job. Mød Jan, Nick, Ole og Mikael, der alle fik arbejde efter kurset hos hhv. NCC og Zacho-Lind A/S: I 2017 er der allerede igangværende kurser inden for stillads og rørlægger på NEXT. Hvem gør det? 2 Sekretariatet i HRS spiller en afgørende rolle i forhold til at koordinere på tværs af de 17 jobcentre. Sekretariatet indkalder konsulenter fra de 17 jobcentre til fælles møder. På disse møder bringer konsulenterne viden ind fra deres eget lokalmiljø, ligesom den konkrete fordeling af pladser på kursusforløb fastlægges. Der er således en tæt dialog mellem HRS-sekretariatet og medarbejdere på de enkelte jobcentre.

2.1 Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Hvad gør jobcentret? Hvem gør det? 1 2 Det er konsulenterne i HRS-sekretariatet, der er tovholder på opkvalificeringen af ledige på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at det er konsulenterne i sekretariatet, der tager kontakt til de relevante uddannelsesinstitutioner, når nye kurser skal oprettes. Det betyder også, at konsulenterne i sekretariatet skal være opdateret på uddannelsesområdet generelt og deltage i diverse arrangementer, så de kan markedsføre HRS og vidensdele til resten af netværket. I 2017 udbydes otte kurser i regi af HRS. Det er primært erhvervsskoler, der udbyder kurserne, og de er alle målrettet bygge- og anlægsbranchen. Under selve udviklingen af kurserne har både sekretariatet, styregruppen fra HRS, relevante virksomheder og uddannelsesinstitutionerne været involveret. Det er primært de tre virksomhedskonsulenter i HRS, der har ansvaret for tværgående opkvalificering af borgere. Den ene konsulent er ansvarlig for det konkrete samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene, og har således mandat til at købe pladser på skolerne. De to øvrige virksomhedskonsulenter har ansvaret for jobmatch af kursister med virksomhederne, når de har gennemført forløbet og skal i arbejde. Medarbejdere i jobcentret får en vigtig koordinerende funktion (tovholder), når uddannelserne er købt, og pladser skal fordeles og besættes. Der er én tovholder for kurset på tværs af jobcentrene. Det er denne tovholder, der søger for, at holdene bliver fyldt op, og at jobcentrene leverer det, de har forpligtet sig på. Hvorfor gør jobcentret det 3 ”Vi er lykkedes fabelagtigt godt med det. Der bliver afholdt informationsmøder, hvor både skole, virksomheder og de ledige fra samtlige 17 jobcentre deltager. På de sidste to møder nærmerede det sig 100 borgere, som havde vist interesse. ” Jobcenterchef Da samarbejdet involverer mange aktører, er det vigtigt, at ansvarsområder er tydeligt fordelt. Samtidig er det vigtigt, at der ikke er for mange indgange for hhv. uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Af denne grund er det værdigfuldt, at kontakten til uddannelsesinstitutioner er placeret hos konsulenterne i sekretariatet, mens den praktiske fordeling og opfølgning af pladser sker af en tovholder i jobcentret. Eksempel: Hvad siger uddannelsesinstitutionerne? Når kurserne er købt, er det medarbejdere – oftest en tovholder – på det enkelte jobcenter, der tager sig af det praktiske arbejde med besættelse af pladser mv. 4 Også uddannelsesinstitutionerne er enige i, at det er særligt fordelagtigt, at der i HRS er tovholdere i forhold til konktakten til uddannelsesinstitutionerne: ”Der er tovholdere i HRS, som gør, at aftalerne kommer i hus. Det gør, at det bliver prioriteret! (…) Det er så vigtigt, at der er nogle faste få personer, der er tovholdere. Man skal nemlig vide, hvem der har bolden, og dem med bolden, skal føle sig ansvarlige” VEU-konsulent, Roskilde Tekniske Skole ”Jeg kender kontrakten, prisen, mødetider, kontaktperson på skolen osv. Det er alt sammen aftalt i styregruppen. Jeg kommer ind i billedet i forhold til at lave selve bookingen af kurserne. Jeg har lavet en mailliste, hvor alle jobcentre er på, og jeg skriver en velkomstmail.” Medarbejder i jobcentret

2.1 Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 De konkrete aftaler om tværkommunale uddannelseskøb sker i styregruppen, mens sagsbehandlere i de enkelte jobcentre varetager visitationen af ledige til kurserne. Dette skyldes, at sagsbehandlerne har den grundlæggende viden om borgerne - herunder deres kompetencer, interesser og behov. Af samme grund har medarbejderne mulighed for at screene de ledige ud fra virksomhedernes efterspørgsel og kursernes indhold. Det er også medarbejderne på jobcentrene (typisk tovholderen), som efter kontraktindgåelsen har dialogen med skolerne, og som ved, hvilke krav skolerne stiller til deltagerne. Denne information videreformidles til de andre deltagende jobcentre. Jobcentrene forsøger at motivere de ledige til at tage kurser ved at arrangere forskellige informationsmøder, hvor både virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltager. På denne måde får de ledige et indblik i, hvad kurset indebærer, og hvad de konkret kan arbejde med efterfølgende. Derudover arrangerer jobcentrene ‘virksomhedsdating’, som grundlæggende har til formål at give de ledige et indblik i, hvilke konkrete arbejdsaktiviteter, der foregår på arbejdspladserne. På den måde skal de ledige blive mere afklarede i forhold til, hvilke kurser de ønsker at deltage i. Eksempel: Gode råd til tovholderfunktionen 4 ”Det er mig, der visiterer. Jeg deltager også i møderne med skolerne, så jeg kan sige, om kurset er realistisk eller ej. Når vi i jobcentret har overtaget planlægningen, ringer jeg til skolerne og spørger ind til minimumskravet for deltagelse. Den viden deler jeg med de andre jobcentre. Jeg skriver en mail og forklarer, hvor mange pladser det drejer sig om, og hvad der skal til for at deltage i kurser.” Medarbejder i jobcentret Inden kurset starter op, er det vigtigt at kende til følgende: Antal kursister Fordelingsnøgle blandt de deltagende jobcentre (hvor mange pladser har jobcentrene forpligtet sig på at fylde op/betale for) Den ansvarlige jobcenterchef Nøglemedarbejdere på de deltagende jobcentre Kontaktperson på skolen, herunder vedkommendes mail og telefonnummer. Underviser på kurset og evt. telefonnummer. En tovholder i jobcentret udtaler i den sammenhæng: ”Jeg sender en mail til alle medarbejderne i jobcentrene ”Hej kollegaer, så er vi klar til kick off på det nye projekt”. I mailen laver jeg en liste med fordelingen af pladser, fx to pladser til Gladsaxe, to pladser til Tårnby . Jeg sætter alle vores chefer cc, så er alle orienteret og kan følge med. Jeg sørger for at skrive mails med godt humør. Op mod kursusstart følger jeg op på, hvor mange der er tilmeldt. Jeg skriver til skolen en gang om ugen. Her får jeg fx at vide, at der ikke er tilmeldte fra Gladsaxe. Så skriver jeg til nøglepersonen her, igen med cc til chefen.” Hvem gør det? 2 Det er sagsbehandlere i jobcentret, der står for at visitere ledige til kurser. Det er tovholderen i jobcentret, der tager kontakt til skolerne, og det er tovholderen, der videreformidler information til de andre deltagende jobcentre.

2.1 Glostrup kommune – fast organiseret inspiration til praksis Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Mens de ledige er på kursus afholdes der løbende individuelle samtaler mellem konsulenten i HRS og den ledige. Dette sker som udgangspunkt hver 14. dag. Under disse samtaler bliver kurserne evalueret, ligesom den ledige åbner op for eventuelle udfordringer, behov og jobønsker. Når de ledige har været på kursus, følges der op på to måder: De ledige udfylder en evaluering fra uddannelsesinstitutionen, hvor de evaluerer forløbet og deres udbytte heraf. Evalueringerne sendes videre til jobcentret. Sagsbehandleren i jobcentret afholder en samtale med den ledige, hvor kurset og den lediges udbytte er omdrejningspunktet. Samtalen handler derudover om, hvordan den ledige fremadrettet kan søge arbejde. Evalueringen fra uddannelsesinstitutionen indgår ligeledes i samtalen. Efter samtalen med den ledige tager sagsbehandleren kontakt til HRS-sekretariatet og videreformidler information om kurset og den lediges situation. Alle sagsbehandlere har tilknyttet en konsulent fra HRS-sekretariatet. På denne måde sker der en fælles opsamling af kurser. Ifølge medarbejderen i jobcentret bør der dog ske en mere struktureret og inddragende opsamling af kursusforløbene (se højre tekstboks). Den samlede opfølgning og evaluering af kurserne giver HRS-sekretariatet og jobcentret mulighed for at få et samlet overblik over de lediges oplevelser med kurserne. På baggrund heraf tager jobcentrene, HRS-sekretariatet og styregruppen stilling til, om der er noget ved kurserne, der bør ændres. Kontakten til HRS-sekretariatet skal sikre, at der sker en fælles opsamling, og at viden om kurserne er samlet ét sted. Samtidig er det vigtigt, at det er sekretariatet, der får informationen om kurserne, idet det er sekretariatet, der har kontakten med uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med uddannelseskøb. Eksempel: Fælles evaluering 4 Medarbejderen i jobcentret har foreslået, at der på tværs af uddannelsesinstitution og de deltagende jobcentre arrangeres en fælles evaluering af det pågældende kursus. På evalueringsmødet bør følgende emner drøftes: Hvad fungere godt/mindre godt ved kurset? Er de ledige kommet i beskæftigelse? Hvor er de ledige evt. kommet i beskæftigelse? Og hvorfor? Hvordan kan kurset evt. gøres mere jobrettet? Hvordan kan ledige motiveres til at deltage i kurset fremadrettet? Repræsentanter for de to uddannelsesinstitutioner (NEXT og Roskilde Tekniske Skole) er enige med jobcentermedarbejderen i, at en fælles evaluering vil være udbytterigt. Hvem gør det? 2 Det er primært sagsbehandlere i jobcentrene, der har opfølgningen med den ledige. Sagsbehandleren giver information videre til tovholderen og HRS-sekretariatet. I flere tilfælde vil tovholderen på jobcentret have en koordinerende rolle, idet tovholderen indsamler viden fra den enkelte sagsbehandler og formidler videre til HRS-sekretariatet. HRS-sekretariatet følger også op under og efter uddannelsen er færdig. Dette sker sideløbende med sagsbehandlerens arbejde med borgeren, som HRS også er i løbende dialog med (jf. ovenstående).

Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis
2.1 Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis Fase 1: Identifikation af kursusforløb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcenter Vesthimmerland har en lang tradition for at samarbejde med jobcentrene i Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommune. Der er tale om et løst organiseret netværkssamarbejde. Der er således eksempelvis en mødekadence, der er mindre hyppig, end når jobcentrene arbejder tættere sammen. Samarbejdet tager gerne udgangspunkt i konkrete rekrutteringsudfordringer eller kursuskøb. Der er således heller ikke et egentligt samarbejde jobcentrene imellem om identifikation af kursuskøb. I stedet foretager jobcentret i Vesthimmerland Kommune selv de analyser eller vurderinger, der går forud for at vurdere, hvilke kurser der vil være relevante at købe. Jobcentret tager udgangspunkt i følgende: Et bredt udsnit af datakilder. De fremhæver dog netværk og gode relationer til virksomheder. Konkret sikres dette ved partnerskabsaftaler og virksomhedscentre. På denne måde får jobcentret viden om virksomhedernes nuværende og kommende kvalifikationsbehov. Konkrete henvendelser fra virksomheder er vigtige for jobcentret. Jobcentret arbejder aktivt for at blive anset som en rekrutteringspartner for virksomhederne, så når der kommer en henvendelse, følger jobcentret op. Jobcentret oplever ikke, at Arbejdsmarkedsbalancen giver et tilstrækkeligt detaljeret billede af kvalifikationsbehovene i Vesthimmerland Kommunes delarbejdsmarked. De fremhæver derfor vigtigheden af fagligt og personligt netværk, som kilde til viden om arbejdsmarkedet. For at understøtte etableringen af netværk ud til virksomhederne er jobcentret aktivt i det lokale Erhvervsråd. I tillæg fremhæver jobcentret det gavnlige ved at indgå partnerskabsaftaler med virksomheder og etablere virksomhedscentre. Jobcentret har desuden investeret i at uddanne et større antal sociale mentorer, der sidder ude på de private og offentlige virksomheder, og som de har et veletableret samarbejde med. Dette sikrer jobcentret en bred berøringsflade med det lokale erhvervsliv. Det er kilde til information, men det giver også jobcentret muligheden for at etablere sig som relevant rekrutteringspartner for de lokale virksomheder. Eksempel: Jobcentret som rekrutteringspartner 4 En leder i jobcentret udtaler om jobcentret som rekrutteringspartner: ”Vi har et godt og udbygget samarbejde med mange af kommunens virksomheder. Og det begynder at rygtes, når vi kører gode rekrutteringsforløb for virksomhederne. De begynder at se os som en rekrutteringspartner. Og de kan bruges os, fordi de konkurrerer jo om de samme medarbejdere. Der kan vi hjælpe dem med relevante kandidater.” Hvem gør det? 2 I Vesthimmerland jobcenter vil det ofte være en konkret sagsbehandler eller virksomhedskonsulent, der vurderer hvilke kursusforløb, der er relevante at købe for at matche ledige med efterspørgslen fra virksomheder. Jobcentret forsøger så vidt muligt at forankre processen på medarbejderniveau ud fra en betragtning af, at de kender den ledige eller den konkrete virksomhed bedst.

2.1 Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Når der er identificeret et kursus, som Vesthimmerland jobcenter ønsker at afvikle tværkommunalt kontakter de mundtligt og skriftligt de jobcentre, som de samarbejder med. For at sikre de bedst mulige resultater, vil de oftest i denne del af processen afholde et informationsmøde, hvor de ledige inviteres til at høre om kurset, forløbet og efterfølgende jobmuligheder. De ledige får således indblik i, hvordan kombinationsforløbet afvikles med henholdsvis praktik og undervisning, og de får et dybt indblik i, hvad de konkret vil komme til at arbejde med på virksomheden. Informationsmødet afholdes på den relevante virksomhed. Jobcenter Vesthimmerland har blandt andet afviklet et sådan informationsmøde på virksomheden Outline, der producerer vinduer. På mødet deltog repræsentanter fra de relevante jobcentre, ledere fra virksomheden og repræsentanter fra uddannelsesinstitutionen, som i dette tilfælde var Skive Tekniske Skole. Foruden information om kursus, forløb og jobmuligheder var der også på dette informationsmøde mulighed for, at der blev afviklet egentlige samtaler mellem de ledige og lederen fra den relevante virksomhed. Jobcenter Vesthimmerland og de jobcentre, de samarbejder med om tværkommunale kursuskøb, afvikler disse informationsmøder, fordi det sikrer en god proces for alle parter i det tværkommunale kursuskøb Det sikrer, at de ledige er motiverede for at gå i gang og gennemføre forløbet, fordi de har et klart billede af, hvilken jobfunktion de uddanner sig til. I tillæg får de ledige erfaring med jobsamtaler, fordi der ofte vil være et egentligt interview i forlængelse af informationsmødet. Virksomheden får lejlighed til at screene motivationen og kompetencerne hos de ledige. På denne baggrund kan virksomheden orientere jobcentret, hvis der er ledige, som ikke har mulighed for at få job ved virksomheden på trods af, at de gennemfører et kursusforløb. Jobcentret får en grad af vished for, at den investering, som de foretager, vil give et konkret afkast i form af beskæftigelse for den ledige. Eksempel: Der sker et match inden opkvalificeringen 4 En leder i Vesthimmerland jobcenter udtaler om informationsmøderne: ”De ledige får faktisk en fod indenfor i virksomheden, fordi de bliver screenet. Det vil sige, at hvis de er interesserede og kan det her, så er der i princippet job til dem. Virksomheden får hjælp til at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Så på den måde binder vi en fin sløjfe, som giver mening for os. Vi sikrer den mest effektive udnyttelse af vores uddannelseskroner.” Hvem gør det? 2 Planlægningen af det omtalte kursusforløb og informationsmøde var forankret hos en virksomhedskonsulent på Vesthimmerland jobcenter og en uddannelseskonsulent på Skive Tekniske Skole. Ledelsen på institutionerne godkendte således forløbet, men den egentlige operationelle eksekvering kørte i udpræget grad på medarbejderniveau.

2.1 Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør uddannelsesinstitutionen det? 1 3 Når der er afholdt infomøder, og de ledige er screenet for motivation og kompetencer, kan jobcentrene indgå aftale med uddannelsesinstitutionerne. For at sikre en god og fleksibel proces omkring kursuskøb anvendes to centrale greb: Uddannelsesinstitutionerne, som Vesthimmerland jobcenter samarbejder med, forsøger at overkomme udfordringerne med at etablere kurser, der ikke er lagt ind i produktionsplanen ved at låne undervisere og Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB’er) hos andre institutioner. FKB’erne udgør rammerne om uddannelsesinstitutionernes udbud og sammensætning af konkrete kurser målrettet behov og efterspørgsel. Uddannelsesinstitutioner godkendes til at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er optaget i én af de FKB’er. Vesthimmerland jobcenter beskriver også, at uddannelsesinstitutionerne går aktivt ind i opgaven med at få de ledige i beskæftigelse efter kursus. Skive Tekniske Skole kan således knytte en virksomhedskonsulent til de ledige, der er på kursus. Virksomhedskonsulenten har til opgave at have dialog med underviseren og virksomheden omkring den lediges progression og vejlede den ledige om videreuddannelse- og jobåbninger. Det kan være en udfordring for uddannelsesinstitutionerne at oprette kurser, som de ikke har planlagt at afholde. Det kræver, at uddannelsesinstitutionerne afsætter administrative ressourcer til eksempelvis at låne FKB’er og undervisere. Skive Tekniske Skole peger på, at de gør det, fordi det er vigtigt, at aktørerne udviser en gensidig fleksibilitet over for hinanden. Hvis uddannelsesinstitutionerne ikke er imødekommende overfor jobcentrene, kan de heller ikke forvente det samme fra dem. I sidste ende vil en manglende fleksibilitet hæmme opkvalificeringen af arbejdskraften. Eksempel: Rammer for udlagt undervisning 4 Udlagt undervisning foreligger, når en offentlig eller privat uddannelsesinstitution, som ministeriet har godkendt til at udbyde AMU, indgår en skriftlig aftale med en anden institution om, at denne gennemfører en eller flere konkrete arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB på den godkendte institutions vegne. Udlagt undervisning kan ske til offentlige såvel som private uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, og til uddannelsesinstitutioner uden godkendelse til AMU, hvis der er tale om en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Formålet med udlagt undervisning er at sikre kursisterne en rimelig lokal og regional uddannelsesdækning, så AMU er optimalt tilgængelig for medarbejdere og virksomheder. UVM (2013) Vejledning til uddannelsesinstitutioner. Hvem gør det? 2 Uddannelsesinstitutionerne har på linje med jobcentrene en opsøgende indsats over for relevante virksomheder. De konsulenter, der har denne opsøgende rolle, har et solidt branchespecifikt netværk blandt virksomheder og et klart overblik over jobåbninger inden for for brancherne. Vesthimmerland jobcenter peger på, at det er vigtigt at benytte den viden om arbejdsmarkedet, som uddannelsesinstitutionerne har. Denne viden kan både bruges, når der skal træffes afgørelse om kursuskøb, og når de ledige skal hjælpes i job.

2.1 Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det? 1 3 Visitation af ledige er en udfordring i Vesthimmerland jobcenter på grund af en lav ledighed. Vesthimmerland jobcenter koordinerer ikke måden, de visiterer ledige til kursusforløb med de andre jobcentre. På trods heraf samarbejder de med de andre jobcentre om at visitere tilstrækkelige ledige, så der kan fyldes et hold. Derudover har jobcentret tre centrale greb de anvender, når de skal sikre et tilstrækkeligt antal ledige til et kursus: Jobcentret fokuserer ikke kun på de forsikrede ledige. Jobcentret forsøger så vidt muligt også at rekruttere kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret vil ofte tage kontakt til de lokale a-kasser, herunder eksempelvis 3F, der har en lokal afdeling i kommunen. Når jobcentret afholder et informationsmøde, vil de ofte annoncere for kurset i medier, herunder radio, aviser eller lignende. Disse annoncer vil både være rettet imod beskæftigede og ledige. Jobcenter Vesthimmerland samarbejder med de lokale a-kasser, herunder 3Fs lokale afdeling. Dette gør jobcentret, fordi a-kasserne har et godt netværk, der går på tværs af kommunegrænserne, og de opleves som konstruktive, når det kommer til at fremsøge ledige, der kunne være relevante for et konkret kursusforløb. Jobcentret giver ikke de ledige mødepligt til informationsmøderne. Det er der andre jobcentre, der gør. Jobcenter Vesthimmerland oplever, at det kan påvirke de lediges motivation på informationsmøderne, og jobcentret risikerer at ledige forlader møderne. Det kan sende et uhensigtsmæssigt signal til virksomhederne. I stedet forsøger jobcentret at påvirke de lediges motivation evt. i samarbejde med a-kasserne. Vesthimmerland jobcenter står for at sætte annoncer i medier og annoncerer for infomøder på jobnet og jobcentrets hjemmeside mv. Jobcentret ser dette som en service over for den virksomhed, som de samarbejder med om det konkrete kursusforløb. Dette understøtter en god proces. Hvem gør det? Eksempel: Artikel i Dagens Byggeri 2 4 Det informationsmøde, som Vesthimmerland jobcenter afholdt i samarbejde med Skive Tekniske Skole og virksomheden Outline, blev blandt andet omtalte i Dagens Byggeri. Her udtalte direktøren for Outline: ”Vi står i øjeblikket i den situation, at vi samlet set skal ansætte nye medarbejdere, hvoraf vi stadig mangler at ansætte omtrent 30, og her forventer vi, at nogle kommer fra dette forløb” (2. marts 2017).

2.1 Vesthimmerland kommune – løst organiseret inspiration til praksis Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det? 1 3 Vesthimmerland jobcenter koordinerer ikke opfølgningen med Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord jobcentre, som er deres typiske samarbejdspartnere. Jobcentret har dog et stærkt fokus på opfølgning. Opfølgningen består ikke i praktik, men i stedet i dialog med virksomheden, den ledige og uddannelsesinstitutionerne. Opfølgningen finder ikke kun sted, når kurset er afsluttet. Jobcentret følger også op, imens kurset afvikles. Helt konkret gør jobcentret følgende: Den medarbejder i jobcentret, som har haft tovholderfunktionen i forbindelse med oprettelsen af kurset bibeholder ansvaret, imens kurset afvikles. Fordi der oftest er tale om kombinationsforløb, har vedkommende dialog med både uddannelsesinstitution, ledig og virksomhed. Alternativt tilkøber jobcentrene denne opfølgning hos uddannelsesinstitutionen, så de står for opfølgning, imens kurset afvikles, og har dialog med den ledige om jobmuligheder. Årsagen til, at jobcentret har fokus på opfølgning hele vejen igennem et kursusforløb såvel som efterfølgende, hænger sammen med jobcentrets fokus på at ses som en rekrutteringspartner for den virksomhed, de samarbejder med, såvel som for andre virksomheder. Jobcentret iværksætter som udgangspunkt ikke praktikker, når en ledig ikke rekrutteres efter et kursusforløb. Årsagen hertil er, at jobcentret oftest afvikler kurser som kombinationsforløb, hvor afviklingen af et kursus kombineres med praktikforløb på en virksomhed. I denne sammenhæng foretrækker jobcentret, at kombinationsforløbet starter med en praktik. Dette muliggør, at virksomheden kan få lejlighed til at screene den ledige, og den ledige får mulighed for at efterprøve, om branchen og jobfunktionen er interessant. Samlet er det jobcentrets oplevelse, at det giver gode resultater. Eksempel: Virksomhedskonsulenter som tovholdere 4 Jobcentret arbejder som tidligere nævnt med en flad organisering. Det vil således være den pågældende medarbejder, der har været tovholder, der håndterer opfølgningen. Det er dog væsentligt at fremhæve i den sammenhæng, at det både kan være virksomhedskonsulent eller sagsbehandler, der har opgaven med at følge op. Hvem gør det? Om opfølgningen udtaler en leder fra jobcentret: ”Den måde vi følger op på er, at der typisk er én af vores virksomhedskonsulenter, som har haft tovholderfunktionen i forhold til hele forløbet, som står for opfølgningen. Det vil sige, at de er ude hele tiden og følge op omkring, hvordan forløbet kører. De tager snakken med virksomheden omkring, hvor mange de har tænkt sig at ansætte.” 2

Aabenraa kommune – primær kommune inspiration til praksis
2.1 Aabenraa kommune – primær kommune inspiration til praksis Fase 1: Identifikation af kursusforløb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcentret i Aabenraa Kommune indkøber størstedelen af deres kurser til ledige som en primær kommune. Andre jobcentre køber således pladser på de hold, som Aabenraa ikke kan fylde alene. Det drejer sig om Tønder, Haderslev og Sønderborg. jobcentrene drøfter kursuskøb kvartalsvist i regi af VEU-center Syd. Identifikationen af kursuskøb foretager Aabenraa Jobcenter dog oftest selvstændigt. Jobcentret identificerer relevante kurser ved analyser og opsøgende indsats: Dels udarbejder jobcentret deres eget halvårlige Virksomhedsbarometer baseret på løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens virksomheder. Dernæst har Jobcentret ansat en phoner, der foretager canvas opkald til kommunens virksomheder med henblik på at booke aftaler til virksomhedskonsulenter og afdække samarbejdsmuligheder. Fører indsatsen eks. til en mulig samarbejdsaftale med en virksomhed om et uddannelsesforløb, drøftes det med de andre jobcentre i et uddannelsesfora i regi af VEU-centret. VEU-centret står for det praktiske omkring afholdelse af møder. Jobcentret har ikke et tæt samarbejde med de andre jobcentre, når det kommer til at foretage konkrete analyser af virksomhedernes kvalifikationsbehov og afsøge mulighederne for samarbejde med virksomhederne om uddannelsesforløb. Aabenraa peger på, at det er fordi, at erhvervsstrukturen og efterspørgslen efter arbejdskraft i de sønderjyske jobcentre varierer væsentligt. Man finder således ikke, at det er relevant at foretage dialog om kursusbehov alene på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen. Dialogen om køb af kursusforløb fungerer således bottum up, hvor hver kommune udsøger samarbejdsmuligheder og løfter disse i regionalt regi på ledelsesniveau. Eksempel: Lokalt virksomhedsbarometer 4 På grund af at erhvervsstrukturen og virksomhedernes efterspørgsmål efter arbejdskraft opleves at variere væsentligt i Sydjylland, har Aabenraa jobcenter taget initiativ til halvårligt at udarbejde et lokalt Virksomhedsbarometer. Virksomhedsbarometret afdækker eksempelvis de lokale virksomheders forventninger til omsætning, rekrutteringsudfordringer og præferencer for at hjælpe udsatte ledige. I tillæg undersøges virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets service. Virksomhedsbarometret udarbejdes på baggrund af surveys blandt virksomheder (i 1. halvdel af 2016 deltog 285 virksomheder) og officielle data fra blandt andet Danmarks Statistik. Hvem gør det? 2 Virksomhedskonsulenter spiller en central rolle i forhold til identifikation af kvalifikationsbehov på virksomheder og udsøgning af samarbejdsmuligheder med virksomheder om uddannelsesforløb. Når virksomhedskonsulenterne har opdyrket en samarbejdsmulighed, forankres det på ledelsesniveau at løfte muligheden til VEU-center Syd. Det vil typisk foregå på én af to måder: Enten tager ledelsen i Aabenraa jobcenter selv initiativ til at løfte muligheden i VEU-centret. Alternativt tager ledelsen i VEU-centret rollen på sig og står for at løfte emnet til drøftelse og undersøge blandt de andre jobcentre, om de er interesserede i at tilkøbe kurser på et hold.

Aabenraa kommune – primær kommune inspiration til praksis
2.1 Aabenraa kommune – primær kommune inspiration til praksis Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Principperne for samarbejdet mellem Aabenraa, Tønder, Haderslev og Sønderborg jobcentre er ikke formaliseret skriftligt. Der er heller ikke en helt fast procedure for, hvordan kurserne købes. På baggrund af de kvartalsvise møder i VEU-centret om opkvalificering er der dog sikret en høj grad af tillid mellem aktørerne. Det muliggør, at der samarbejdes fleksibelt afhængig af den konkrete efterspørgsel efter arbejdskraft. Den konkrete finansieringsmodel indebærer, at hver kommune melder et antal ledige til et kursus. På den baggrund hæfter kommunen økonomisk for pladserne. Det hænder dog, at ledige eksempelvis springer fra. Jobcentrene har en række greb herfor: De overbooker kurser. På den måde kan de kalde ledige ind, hvis der åbner en plads. Alternativt kan VEU-centret tage ansvar for at finde ledige hos de andre jobcentre. Til grund for samarbejdet mellem de sønderjyske jobcentre ligger der en politisk beslutning. Det fremgår således af beskæftigelsesplanen, at der skal være et samarbejde. Der er i praksis tale om et fleksibelt samarbejde, hvor der ikke nødvendigvis er formaliserede procedurer og samarbejde i alle faser af et kursuskøb. Årsagen til, at Aabenraa jobcenter og de andre sønderjyske jobcentre kan kombinere denne fleksibel tilgang til samarbejde omkring tværkommunale kursuskøb og en høj grad af tillid og hyppige møder med jobcentrene i Tønder, Haderslev og Sønderborg, skal blandt andet findes i, at VEU- center Syd tager et koordinerende ansvar. De kan eksempelvis stå for at indkalde til kvartalsvise møder med jobcentrene og koordinere efterfølgende processer. Hvem gør det? 2 Eksempel: Oprettelse af et phoner kursus Indgåelsen af aftaler om kursuskøb er forankret på ledelsesniveau. I Aabenraa jobcenter er det forankret hos kontorleder for virksomhedsservice og forsikrede ledige. Det opleves som nødvendigt, at de aktører, der mødes i VEU-center regi, har kompetence til at træffe beslutninger. På den måde gøres beslutningsprocesserne hurtige, og der sikres legitimitet om det forum, som VEU-centret har oprettet. Konkret udtaler kontorlederen fra Aabenraa jobcenter om VEU-centrets indsats: 4 Aabenraa jobcenter blev bekendt med, at en phoner-virksomhed oplevede rekrutteringsudfordringer. På denne baggrund tog jobcentrene kontakt til VEU-center Syd med henblik på at afklare, om de ville koordinere oprettelsen af et phoner-kursus. Kurset skulle sikre, at ledige kunne træde ind i virksomheden som phoner på tre uger. VEU-centret tog ansvaret og ugen efter den konkrete henvendelse fra jobcentrene havde VEU-centret i samarbejde med en uddannelsesinstitution i Aabenraa etableret et tre ugers kursus, der sikrede, at de ledige kunne matches med efterspørgslen. ”Vi har haft et udmærket samarbejde med vores VEU-center alle dage, og de har været gode til at lave de her by-grupper. (…) Så VEU-centret og jobcentrene har et rigtig godt samarbejde omkring tværkommunale kursuskøb”.

Aabenraa kommune – Primær kommune inspiration til praksis
2.1 Aabenraa kommune – Primær kommune inspiration til praksis Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør EUC Syd det? 1 3 Når Aabenraa jobcenter har identificeret et kursusbehov løfter de det som tidligere beskrevet på ét af de kvartalsvise møder i VEU-centret. De relevante uddannelsesinstitutioner er repræsenteret af VEU-centret på de samme møder. Dette muliggør en hurtig og fleksibel dialog og beslutningsproces om, hvordan arbejdskraften kan matches med virksomhedernes efterspørgsel via kurser. Dette giver således mulighed for, at jobcentrene hurtigt kan få en afklaring af, om det nødvendige kursus kan oprettes, og hvorvidt der kan findes det nødvendige antal ledige. Det kan være en udfordring for uddannelsesinstitutionerne at oprette et nyt kursus midt i et produktionsår. Som et greb for at overkomme dette peges der på, at uddannelsesinstitutionerne nogle gange henter undervisere hos andre uddannelsesinstitutioner, hvis de ikke selv har ressourcer til at oprette et kursus. En væsentlig barriere for tværkommunal kursuskøb kan være, at uddannelsesinstitutionerne planlægger deres kursusaktivitet langt frem i tid. Sker det, at der pludseligt opstår en mulighed for at matche ledige til efterspørgsel via opkvalificering, kan det således være en udfordring for uddannelsesinstitutionerne at oprette et kursus med kort aftræk, fordi deres produktionsplan ligger fast. Denne barriere for et fleksibelt samarbejde har eksempelvis EUC Syd søgt at overkomme ved at låne undervisere hos andre uddannelsesinstitutioner. Årsagen til at EUC Syd udviser denne fleksibilitet er, at de ønsker at imødekomme jobcentrene. De ser det som udtryk for en nødvendig uddannelsespolitisk ansvarlighed, at uddannelsesinstitutionerne på den måde forsøger at udvise fleksibilitet, når der er mulighed for at matche ledige til virksomheder. Eksempel: Lån af undervisere - Dagrenovation 4 Aftalerne mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene om konkrete kursuskøb foretages på ledelsesniveau. Det vil gerne være ledere af virksomhedsservice i de respektive jobcentre. Sagsbehandlere i jobcentrene gør også brug af VEU-centret i forbindelse med deres løbende vejledning af de ledige om relevante kurser. Der er en række lokale uddannelsesinstitutioner, der er relevante i forhold til opkvalificering af de ledige. Det kan således være en udfordring at danne sig et overblik over kursusudbuddet. Sagsbehandlere kontakter VEU-centret ved tvivlspørgsmål om kursusudbud, og hvorvidt konkrete kurser kan sikre et godt match til en konkret jobfunktion. Aabenraa jobcenter havde sammen med andre jobcentre oplevet rekrutteringsudfordringer hos firmaer, der efterspurgte arbejdskraft, der havde kompetencer inden for Dagrenovation. På den baggrund blev der formidlet kontakt til EUC Syd, der gik i gang med at etablere det relevante kursus, selvom det ikke var lagt ind i deres kursusplan. I tillæg havde de ikke den nødvendige godkendelse eller de nødvendige undervisere. Derfor tog EUC Syd kontakt til SDE i Odense. Fra dem lånte de både undervisere og fik forlagt undervisningen til EUC Syd, hvilket betød at de også kunne låne godkendelsen til at afholde kurset. Hvem gør det? 2

2.1 Aabenraa kommune – Primær kommune inspiration til praksis Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det? 1 3 Visitation af ledige er en udfordring i Aabenraa jobcenter på grund af den relativt lave ledighed. I tillæg er det oplevelsen, at det er vigtigt, at de ledige er motiverede for at gennemføre en uddannelse. Det sikrer en højere gennemførsel og bedre efterfølgende resultater. Jobcentret har ikke koordineret processerne omkring visitation af ledige med de andre jobcentre. Jobcentret arbejder i stedet med tre konkrete greb for at udsøge og visitere ledige til kursusforløb: I samtalerne med de ledige anvender de et visuelt dialogværktøj, der illustrerer for de ledige, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Når ledige efterspørger opkvalificering, beder jobcentret de ledige om at udforme en motiveret ansøgning skriftligt, hvor de redegør for, hvorfor de ønsker kurset, og hvad det skal bruges til. Jobcentret arbejder intensivt på at sikre, at de lediges CV’er er udfyldt korrekt, er tilgængeligt på Jobkon, og at det er opdateret, så CV’et flugter med borgerens situation - herunder nuværende erfaring og jobønsker. Det visuelle dialogværktøj billedliggør for de ledige, hvilke jobmuligheder de har. Dette sikrer et jobrettet perspektiv i samtalen. Det visuelle værktøj bidrager dog også til at skaffe den kritiske masse, der skal til, for at jobcentret kan oprette kurser sammen med andre jobcentre. Dette sker ved, at de lediges jobfokus og kursusorientering vendes i samme realistiske retning. I tillæg kan det bemærkes, at der er en målsætning om, at dialogværktøjet skal koordineres med andre jobcentre. Målsætningen er, at flere jobcentre i deres samtale med de ledige vil have det samme realistiske job- og kursusfokus. Denne tværkommunale koordinering vil yderligere kunne understøtte, at jobcentrene kan finde ledige, der skal til for at oprette kurserne. Årsagen til, at jobcentret arbejder intensivt med at sikre, at de lediges CV’er er opdateret og tilgængeligt, er, at virksomhedskonsulenterne hurtigt og effektivt kan udsøge de ledige. Det bevirker også, at jobcentret hurtigt forud for- eller efter de kvartalsvise møder i VEU-centret kan vurdere, om de realistisk kan stille med ledige til et kursusforløb. Det sikrer en hurtig og fleksibel beslutningsproces om indgåelse af aftaler om kursuskøb. Fokus på erfaring i CV på Jobkon Det visuelle dialogværktøj udarbejder jobcentret selv. Værkøjet er baseret på flere forskellige datakilder - herunder det lokale virksomhedsbarometer, Arbejdsmarkedsbalancen og input fra jobcentrets opsøgende virksomhedskonsulenter. 4 Hvem gør det? Aabenraa jobcenter har fokus på erfaring i de lediges CV på Jobkon. Herom udtaler kontorlederen på virksomhedsservice og det forsikrede område: ”Der er en rigtig spændende funktion i Jobkon, som er meget lidt brugt. Man kan trække en statistik, hvor man kigger på både folks jobønsker, men i særdeleshed deres erfaringer. Den bruger vi rigtig meget”. 2

2.1 Aabenraa kommune – Primær kommune inspiration til praksis Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret og uddannelsesinstitutionerne det? 1 3 Jobcentret forsøger så vidt muligt at sikre sig, at ledige har en arbejdsgivererklæring, når de bevilger ledige kurser. Ideelt skal det understøtte overgangen fra kursus til arbejde. Såfremt de tilgængelige datakilder peger i retningen af, at et kursus kan føre til beskæftigelse, kan jobcentret imidlertid godt bevilge opkvalificering til trods for, at der ikke foreligger en arbejdsgivererklæring. For at sikre transitionen fra kursus til beskæftigelse arbejdes der med tre centrale greb: Jobcentret sender altid en medarbejder ud på uddannelsesinstitutionen, imens kurset pågår. Visse af uddannelsesinstitutionerne arbejder aktivt med at sikre beskæftigelse til de ledige, der går på deres kurser. Jobcentret iværksætter hurtigst muligt en rekrutterende virksomhedspraktik i forlængelse af et kursus, hvis det ikke har ført til beskæftigelse direkte efter. Uddannelsesinstitutionerne og deres undervisere har et vidt forgrenet fagspecifikt netværk blandt virksomhederne inden for konkrete brancher. De har således et godt overblik over jobåbninger, der er relevante for det kursus, de underviser i. Der ligger ikke en egentlig formaliseret aftale mellem Aabenraa jobcenter og uddannelsesinstitutionerne om, at de skal formidle ledige til arbejdsgivere. Uddannelsesinstitutionerne gør det dog, og det beror blandt andet på, at uddannelsesinstitutionerne på denne måde bliver relevante leverandører for både arbejdsgivere og jobcentre fremadrettet. Formidling for visse uddannelsesinstitutionerne bliver således en del af deres service. Det kan være en udfordring, at ledige frafalder kurser, de er tilmeldt. Det er derfor, at jobcentret som princip sender medarbejdere ud på uddannelsesinstitutionerne, imens kurserne pågår. På den måde får de lejlighed til at drøfte risici og barrierer med uddannelsesinstitutionerne. Eksempel: Faglærerne har et stærkt netværk Opfølgningen og metoderne herfor er ikke koordineret på tvær af jobcentrene i Tønder, Haderslev og Sønderborg. De kvartalsvise møder i VEU-center Syd mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene giver dog mulighed for at drøfte resultaterne af kurserne. Såfremt et kursus ikke leder til beskæftigelse, er der således mulighed for at drøfte, om der er behov for at justere i kursets indhold eller lignende. 4 Hvem gør det? 2 Om uddannelsesinstitutionerne udtaler en leder: ”Vi sender ledige på kurser, så de kan få beskæftigelse som tekniske isolatører. Inden for de brancher har faglærerne et meget fagspecifikt netværk. Faglærerne kender simpelthen virksomhederne. Så de har øje for jobåbningerne.”

Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis
2.1 Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis Fase 1: Identifikation af kursusforløb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Jobcenter Tønder indkøber størstedelen af deres kurser som sekundær kommune. De indkøber således kurser hos større jobcentre, som næsten kan fylde et hold selv. Tønder jobcenter indkøber gerne pladser hos jobcentrene i Aabenraa , Haderslev eller Sønderborg. Tønder deltager desuden i de samme kvartalsvise møder i regi af VEU-centret som Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Identifikationen af kursuskøb foretager Tønder jobcenter dog oftest selvstændigt. Jobcentret anvender primært to tilgange til at identificere kurser: Kommunen arbejder med en opsøgende indsats overfor virksomhederne med henblik på at afdække kvalifikationsbehov Jobcentret har en tæt dialog med lokale uddannelsesinstitutioner, som gør jobcentret opmærksom, hvis der sker en stigning i virksomhedernes efterspørgsel efter konkrete kurser. Fører indsatsen eks. til en mulig samarbejdsaftale med en virksomhed om et uddannelsesforløb, drøftes det med de andre jobcentre i regi af VEU-centret. VEU- centret står for det praktiske omkring afholdelse af møder i VEU-center regi. . På linje med Aabenraa jobcenter samarbejder Tønder jobcenter ikke tæt med andre jobcentre, når det kommer til at analysere virksomhedernes kvalifikationsbehov og afsøge mulighederne for samarbejde med virksomhederne om uddannelsesforløb. Tønder jobcenter prioriterer dog den tværkommunale dialog både i regi af VEU- centret og de erfa-grupper, som de indgår i. Samarbejdet er forankret i selve købet. Årsagen til, at jobcentret prioriterer den tværkommunale dialog, er, at det kan være en måde at overkomme holdforløbsproblematikker. Når eksempelvis repræsentanter for sagsbehandlere mødes, giver det lejlighed til at finde fællesmængder i forhold til virksomhedernes kvalifikationsbehov og mulige kurser. Denne fællesmængde kan sagsbehandlerne tage med sig ind i samtalen med den ledige. På denne måde kan sagsbehandlere orientere de lediges kursusefterspørgsel i en realistisk retning, hvor sagsbehandlerne ved, at der er efterspørgsel både i- og uden for kommunen. Jobcentret peger på, at det kan være en udfordring at få overblik over kursusudbuddet hos uddannelsesinstitutionerne. Dialogen i de regionale fora sammen med uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at sikre dette overblik over kursusudbuddet. Hvem gør det? Eksempel: Jobcentret køber kurser sammen med virksomheder 2 4 Jobcentret peger på opkvalificering som et indsatsområde. De peger eksempelvis på, at virksomheder nogle gange henvender sig til jobcentret, fordi de ønsker at opkvalificere deres medarbejdere, men ikke har nok til at fylde et hold. Når det er muligt forsøger jobcentret at fylde holdet med ledige, selvom der ikke nødvendigvis er et job klar, når de ledige er færdige med kurset. Jobcentret peger dog på, at de ser dem som en investering. Det giver desuden en god relation til de lokale virksomheder og styrker de lediges netværk. Når forslag til kursusforløb løftes til VEU-regi, vil det gerne være på ledelsesniveau, at man tager drøftelsen med de andre jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Jobcentret fremhæver vigtigheden af, at deltagerne har beslutningskompetence. Tønder jobcenter peger også på, at deres medarbejdere deltager i erfa-grupper med kollegaer fra andre jobcentre. Her mødes både sagsbehandlere, teamledere og virksomhedsrepræsentanter for at drøfte kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og opkvalificering af ledige.

2.1 Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis Fase 2: Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det 1 3 Principperne for samarbejdet mellem Tønder jobcenter, og de jobcentre de samarbejder med, herunder Aabenraa, Haderslev og Sønderborg, er ikke formaliseret skriftligt. Rammerne og retningen for samarbejdet er dog vedtaget politisk eksempelvis i beskæftigelsesplanen. Der er heller ikke en helt fast procedurer for, hvordan kurserne købes tværkommunalt. Lederne i Tønder jobcenter fremhæver dog vigtigheden af, at medarbejderne på jobcentrene imellem har gode relationer til hinanden. Som tidligere beskrevet kan jævnlige drøftelser være en måde at overkomme holdforløbsproblematikker. I de egentlige købsprocesser, fremhæver jobcentret også at gode relationer kan gøre tværkommunale købsprocesser fleksible og sikre tillid i processen. Beskæftigelsesplanen sætter rammerne og retningen for samarbejdet mellem de sønderjyske jobcentre. Der er i praksis tale om et fleksibelt samarbejde, hvor der ikke nødvendigvis er formaliserede procedurer og samarbejde i alle faser af et kursuskøb. Aabenraa jobcenter peger på, at de sønderjyske jobcentre kan kombinere en fleksibel tilgang til tværkommunal kursuskøb med høj tillid, fordi de mødes på ledelsesniveau i VEU-center Syd. Erfaringerne fra Tønder jobcenter peger i retningen af, at det også kan forklares med henvisning til, at jobcentrene på alle niveauer af deres organisationer har en tæt dialog og gode personlige relationer. Hvem gør det? 2 Eksempel: Beskæftigelsesplanen sætter rammer og retning Tønder jobcenter er en fleksibel organisation. Tværkommunale købsprocesser kan således både initieres og forankret på ledelsesniveau, men de kan også startes og afsluttes på medarbejderniveau. Tønder jobcenter fremhæver dog også vigtigheden af de kvartalsvise møder i VEU- center Syd, hvor der deltager ledere fra de andre sønderjyske jobcentre. Konkret udtaler en leder fra Tønder jobcenter om drøftelserne i VEU-centret: 4 Følgende fremgår af Tønder Kommunes Beskæftigelsesplan for : De fire sønderjyske jobcentre har et strategisk samarbejde i forhold til: Overvågning af det lokale arbejdsmarked på tværs af kommunegrænser Rekruttering på tværs af kommunegrænser, især på områder med flaskehalse Målrettet kompetenceudvikling af ledige på tværs af kommunegrænser. Jobcentrene har med succes gennemført en række opkvalificerings- og kompetenceudviklingsforløb for ledige på tværs af kommunegrænserne, og dette samarbejde vil blive udviklet yderligere fremover. ”Det er vigtigt, at dem der sidder med ved møder i VEU-centret har beslutningskompetence. Det er et problem, hvis man laver et netværk med personer, der skal tilbage i jobcentret og indhente godkendelser. Man skal kunne melde ind på kurser på mødet.”

2.1 Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis Fase 3: Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det? 1 3 Når Tønder jobcenter har identificeret et kursusbehov, kan de som tidligere beskrevet løfte det på ét af de kvartalsvise møder i VEU-centret. Alternativt tager jobcentret kontakt til samarbejdsjobcentrene Tønder jobcenter har yderligere to greb for at understøtte opkvalificering af ledige. Det første greb, der er tværkommunalt af karakter er, at der afholdes informationsmøder forud for etablering af kurser. På disse møder deltager ledige fra forskellige jobcentre og uddannelsesinstitutioner. De ledige får her lejlighed til at høre om kurset, forløbet og jobmulighederne. Virksomhederne deltager også nogle gange på disse møder. Dernæst har Tønder jobcenter en bred samarbejdsflade med den lokale uddannelsesinstitution. Det indebærer blandt andet, at de har flyttet deres ungeafdeling ud på CAMPUS Tønder, hvor der er etableret et fælles vejledningscenter for uddannelsesinstitutionen og jobcentret. Dette sikrer en god relation og et gensidig samarbejde. Jobcentret oplever, at dette samarbejde gør uddannelsesinstitutionen fleksibel, når det eksempelvis kommer til at etablere kurser, som uddannelsesinstitutionen ikke har lagt ind i deres kursusplanlægning. Jobcentret finder stor værdi i at afholde informationsmøder sammen med uddannelsesinstitutionerne og andre jobcentre, hvor de ledige informeres om kursusforløb, proces og efterfølgende jobmuligheder. Udfordringen er, at ledige er motiveret for at starte i konkrete uddannelsesforløb. Det sikrer en højere gennemførselsrate og bedre efterfølgende resultater. Informationsmøder giver anledning til at efterprøve, hvorvidt ledige rent faktisk er motiveret. Jobcentret fremhæver i den sammenhæng, at de ikke indkalder de ledige med mødepligt. De fremhæver nødvendigheden af, at de ledige selv udviser initiativ. Eksempel: JobVækst Tønder 4 Tønder jobcenter er en del af en to-årig satsning, hvor centrale aktører i kommunen samarbejder om at opkvalificere medarbejdere på virksomheder såvel som ledige. Her er de centrale uddannelsesinstitutioner, flere forvaltninger i Tønder Kommune og arbejdsmarkedets parter repræsenteret. Partnerskabet mødes fem til seks gange om året. Gennem opsøgende arbejde i lokale virksomheder, brancheforeninger og netværk samt informationstilbud i relevante fora arbejder JobVækst Tønder for, at de lokale virksomheder ser opkvalificering af arbejdsstyrken som et af midlerne til at sikre kvalificeret arbejdskraft. Tønder jobcenter fremhæver dette netværk som en vigtig måde at understøtte samarbejdet mellem jobcentre, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Hvem gør det? 2 Aftalerne mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene om konkrete kursuskøb foretages på ledelsesniveau. Når der på VEU-center niveau er fundet en enighed, vil dialogen om den videre proces ofte flyttes ned mellem konkrete jobcentre om uddannelsesinstitutioner. Her vil en proces ofte tage udgangspunkt i et brainstormmøde mellem aktørerne om målgruppe, efterspørgsel og kursusudbud. Her fremhæves nødvendigheden af, at uddannelsesinstitutioner ser på tværs internt for at finde det mest relevante kursus. .

2.1 Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis Fase 4: Visitation af ledige til kursusforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret det? 1 3 Visitation af ledige er en udfordring i Tønder jobcenter på grund af en lav ledighed. I tillæg er det oplevelsen, at det er vigtigt, at de ledige er motiverede for at gennemføre en uddannelse. Det sikrer en højere gennemførselsrate og bedre efterfølgende resultater. Jobcentret arbejder med to konkrete greb for at udsøge ledige og sikre nok ledige til et kursusforløb: Jobcentret arbejder intensivt på, at CV’et er udfyldt korrekt. Her har jobcentret også stort fokus på, at det ikke kun er de stærkere ledige, der har tilgængelige CV’er, men også de grupper der er i kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentret bevilger kurser, selvom der er ikke foreligger en arbejdsgivererklæring, eller at man på anden vis er helt sikre på, at kurset leder til et job lige bagefter. Når jobcentret investerer i de lediges kvalifikationer, kan de i stedet have fokus på et længere sigte. Det kan være et fokus at imødekomme kommende konjunktur- eller sæsonudsving. Jobcenter Tønder peger selv på, at de har et negativt kompetenceregnskab i kommunen. Det bevirker, at de arbejder med en investeringsstrategi i forhold til at opkvalificere ledige. I tillæg forsøger de i deres opsøgende indsats at påvirke virksomhederne i retning af at opkvalificere deres nuværende medarbejdere. Jobcentret forsøger i deres investeringsstrategi, at tage højde for konjunktur- og sæsonudsving. En målsætning er således, at hvis ledige skal bevilges kurser, hvor der ikke er et job nu-og-her, så skal opkvalificeringen gerne imødegå en forventet udvikling i en konkret branche. Jobcentret peger på uddannelsesinstitutionerne som en god samarbejdspartner for at få viden om denne sæson- eller konjunkturbestemte efterspørgsel efter arbejdskraft. Tønder jobcenter har en flad struktur i den forstand, at visitationen af ledige til kursusforløb så vidt muligt holdes på sagsbehandlerniveau. Der er således fokus på motivation og opkvalificering i samtalen med borgeren. Der er dog i organisationen et bredt fokus på at arbejde for at udfylde og opdatere CV’erne for flere grupper. Hvem gør det? Eksempel: Efterspørgsel inden for off-shore 2 4 Tønder jobcenter har fokus på brancher som er inde i en positiv udvikling. Et konkret eksempel herpå er off-shore industrien ud for Esbjerg. Jobcentret arbejder aktivt med at opkvalificere ledige, så de kan imødekomme de kvalifikationsbehov, som virksomhederne inden for off-shore industrien har.

2.1 Tønder kommune – sekundær kommune inspiration til praksis Fase 5: Opfølgning på ledige, der har gennemført uddannelsesforløbet Hvad gør jobcentret? Hvorfor gør jobcentret og uddannelsesinstitutionerne det? 1 3 Jobcentret har som tidligere nævnt en investeringstilgang til at give ledige opkvalificering. Det betyder, at der godt kan bevilges kurser, selvom den ledige eksempelvis ikke har en arbejdsgivererklæring klar. Denne tilgang nødvendiggør ifølge jobcentret et klart fokus på opfølgning. Konkret indebærer deres opfølgning to greb: Tønder jobcenter tager som udgangspunkt ikke en opfølgende dialog med uddannelsesinstitutionerne, hvis kurset har kørt efter planen, og de ledige er kommet i beskæftigelse. Jobcentret fremhæver dog, at der kan være behov for en opfølgende dialog med uddannelsesinstitutionerne. Denne opfølgende dialog kan både tage udgangspunkt i selve forløbet eller i resultaterne heraf. I forhold til forløbet er det vigtigt at drøfte, om der har været udfordringer undervejs. Det kan eksempelvis være udfordringer i forhold til de ledige. Der peges også fra jobcentrets side på, at uddannelsesinstitutionerne har et rigtig godt forhold til virksomhederne og indsigt i deres kvalifikationsbehov. Hvis et kursus ikke resulterer i, at ledige overgår til beskæftigelse, kan uddannelsesinstitutionerne på baggrund af en drøftelse med jobcentret eller kommunens virksomhedsservice tage kontakt til virksomhederne for at afklare, om der er behov for justeringer i kurset. Til at starte med følger jobcentret altid op i samtaler med den ledige. Her vil der blive sat fokus på at få opdateret CV og på muligheder for at iværksætte virksomhedspraktik eller løntilskud hurtigst muligt. Hvis kurset ikke fører til beskæftigelse, følger jobcentret op over for uddannelsesinstitutionerne. Denne opfølgning vil som udgangspunkt finde sted på de kvartalsvise drøftelser på lederniveau i VEU-centret. Eksempel: Opfølgning er et fast punkt i samtalen Opfølgningen og metoderne herfor koordinerer Tønder jobcenter ikke med de andre sønderjyske jobcentre. De kvartalsvise møder i VEU-centret giver dog anledning til at drøfte resultaterne af tværkommunale kursuskøb. Både hvis resultatet har været positivt eller negativt. Det vil være sagsbehandlerne, der drøfter CV og muligheder for virksomhedspraktik eller løntilskud med den ledige. 4 Hvem gør det? 2 Om opfølgning udtaler en leder fra jobcentret: ”Den samtale, de ledige skal til efter et kursus slutter, der han man det med som et punkt. Her snakker man med dem om, hvad så grunden er til, at der ikke er sket mere. Og så hjælper man dem med at få afklaret, hvad de gerne vil, og så hjælper man dem i gang med at finde en praktik eller løntilskud inden for området. Få nogle kontakter til nogle arbejdsgivere.”

EKSISTERENDE MODELLER
3

intro til kapitel Eksisterende modeller
3 intro til kapitel Eksisterende modeller Indhold Formål I dette kapitel afrapporteres der på den landsdækkende survey, der er foretaget blandt landets 94 jobcentret. Ud af disse jobcentre har 51 gennemført hele spørgeskemaet, mens 6 jobcentre delvist har besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på lidt over 60 pct.. Resultaterne fra survey-undersøgelsen dækker dog bredere end de 57 respondenter. Årsagen hertil er, at jobcentrene er blevet bedt om at svare på, hvilke jobcentre de samarbejder med. Ved at triangulere besvarelserne er det muligt at kortlægge samarbejdsrelationerne for i alt 83 jobcentre. På denne baggrund indeholder kapitlet analyser af følgende: Der foretages en landsdækkende oversigt over eksisterende samarbejder. Det vil sige, at læseren får et overblik over, hvilke jobcentre der samarbejder om kursuskøb. Dette overblik foretages både for de jobcentre, der har et netværksbaseret samarbejde, og for de jobcentre der samarbejder som primært og sekundært jobcenter. Der foretages afslutningsvist analyser af, hvilke barrierer og drivkræfter, som jobcentrene i de respektive samarbejdsmodeller udpeger som henholdsvis hæmmende og drivende for tværkommunale kursuskøb. I bilaget til rapporten er der præsenteret en række deskriptive analyser: For jobcentrene samlet inden for hver af de to samarbejdsmodeller foretages der en kortlægning af følgende: Samarbejdets karakteristika: Udpegede kommuner, former for koordinering mv. Barrierer for samarbejde inden for de respektive samarbejdsmodeller Drivkræfter for etablering og gennemførsel af tværkommunalt kursuskøb Dernæst foretages der en særskilt klyngeanalyse på ovenstående parametre af en konkret klynge af jobcentre, der samarbejder. Det drejer sig konkret om Job7, der består af jobcentre i trekantsområdet. Kortlægningen af de eksisterende samarbejder i hele landet har til formål at give et tværgående overblik over, hvilke jobcentre der samarbejder om tværkommunale kursuskøb til ledige. Kortlægningen skal desuden give et dybere indblik i, hvordan jobcentrene tilrettelægger de konkrete kursuskøb. Dernæst er det målsætningen, at kortlægningen afdækker hvordan jobcentrene oplever barrierer og drivkræfter for tværkommunale kursuskøb - herunder blandt andet: Barrierer Økonomiske (holdforløbsproblem) Manglende fleksibilitet Forskel i ledelsesprioritering Forskel i kommunale strategier Lav ledighed Manglende redskaber til afdækning af relevante kursuskøb Drivkræfter Fælles forståelse om brug af uddannelse Uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet Politisk fokus på uddannelse Jobcentre viser, at de kan samarbejde Samlet er det formålet at disse analyser skal understøtte rapportens gode råd til tværkommunal kursuskøb. Antal forløb købt tværkommunalt Det skal bemærkes, at den afviklede survey indeholdt et spørgsmål om, hvor mange kurser jobcentrene har købt tværkommunalt. Resultaterne herfra indgår ikke i rapporten. Baggrunden herfor er, at der var meget få jobcentre, der kunne svare herpå. I tillæg varierede de få svar, der var afgivet markant. Én af årsagerne hertil kan være, at det ikke er alle jobcentre, der registrerer, hvor mange af de kurser, der købes til ledige, som købes tværkommunal.

Præsentation af tre samarbejdsmodeller Eksisterende modeller
3 Præsentation af tre samarbejdsmodeller Eksisterende modeller Samarbejdsmodeller Netværksbaseret samarbejde 1 På baggrund af indledende pilotinterviews med centrale aktører i jobcentrene og blandt uddannelsesinstitutionerne har Rambøll udsondret tre idealtypiske modeller for jobcentrenes køb af kurser til ledige. Det drejer sig om en netværksbaseret model, en model hvor en større primær kommune køber kurser og tilbyder mindre jobcentre at tilkøbe pladser, samt en model hvor jobcentre selvstændigt køber kurserne. Surveyen tager udgangspunkt i disse tre idealtyper, og jobcentrene er blevet bedt om at forholde sig til, hvilken af modellerne der karakteriserer størstedelen af deres kursuskøb. Dette er illustreret i figuren nedenfor. I rapportens afrapporteres der ikke på jobcentre, som ikke samarbejder. Et netværksbaseret samarbejde mellem to eller flere jobcentre om køb af kurser hos uddannelsesinstitutioner er karakteriseret ved et samarbejde mellem jobcentrene i de fem centrale faser af et kursuskøb – herunder blandt andet identifikation af relevante kursusforløb, indgåelse af aftale mellem jobcentre og opfølgning. Der kan dog være tale om et mere eller mindre fast samarbejde om de centrale faser. Samarbejdets karakter afdækkes således også i surveyen. Der er udvalgt tre jobcentre til inspiration i denne kategori. Der er tale om to jobcentre, hvor der er et tæt samarbejde og ét jobcenter, hvor samarbejdet med andre jobcentre er løst. Kortlægning af eksisterende samarbejder i hele landet 2 Primære jobcentre Jf. figuren til venstre hænger dette punkt og punktet nedenfor sammen som én samarbejdsmodel. Der vil således i denne model være et primært jobcenter, der køber størstedelen af pladserne på et hold, og et sekundært jobcenter, der tilkøber overskydende pladser. For at give et klart indblik i valg af model har vi i survey og afrapportering forholdt os til primære og sekundære jobcentre respektivt. Et primært jobcenter er illustreret med grøn i figuren. Det er jobcentre, der har kapaciteten til helt eller delvist at fylde hold med ledige. Det bemærkes, at jobcentre oftest skiftevis er primære og sekundære i et kursuskøb. Derfor er de fleste jobcentre både orange og grønne. Sekundære jobcentre 3 Sekundære jobcentre er illustreret med orange. Det er jobcentre, der tilkøber de enkeltpladser, der er i overskud, når primære jobcentre foretager kursuskøb. Karakteristisk for denne model for tværkommunalt kursuskøb er således, at der er et begrænset samarbejde i de indledende og afsluttende faser af et kursuskøb. Samarbejdet er således centreret om selve købet. I rapporten er der foretaget casestudier i ét jobcenter, der oftest køber pladser som primær kommune, og ét jobcenter, der oftest tilkøber pladser hos primære jobcentre. Netværksbaseret samarbejde Sekundære- og primære jobcentre

Tværgående oversigt eksisterende modeller
3 Tværgående oversigt eksisterende modeller Netværksbaseret samarbejde – landsdækkende oversigt Netværksbaseret samarbejde – jobcentre Den landsdækkende oversigt viser, at der findes klart geografisk forankrede klynger af jobcentre, som indgår i netværksbaseret samarbejder om kursuskøb. Mere specifikt er der tegn på følgende klynger: En nordjysk klynge En østjysk klynge koncentreret om Aarhus Kommune En vestjysk klynge En klynge i Sydøstjylland (job7.dk) En klynge i Sydvestjylland En sønderjysk klynge En klynge bestående af fynske jobcentre og jobcentre i det sydfynske øhav En vestsjællandsk klynge En nordsjællandsk klynge En klynge bestående af Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommune En klynge i hovedstadsområdet. Den lave svarprocent i hovedstadsområdet gør dog, at der er en del usikkerheder forbundet med kortlægningen af dette område. Analyser af survey data Rambøll har foretaget en række deskriptive analyser jobcentrenes survey besvarelser. Analyserne afdækker blandt andet netværksbasserede samarbejders karakteristika - herunder mødekadence, afklaring af kompetencebehov samt det konkrete samarbejde om kursuskøb. Disse analyser fremgår af appendiks. Nedenfor vil vi præsentere hvilke drivkræfter og barrierer, som har størst betydning for jobcentrenes tilfredshed med det netværksbaserede samarbejde. De følgende analyser bygger på de 38 jobcentre, som har angivet, at de anser deres netværksbaserede samarbejde som det vigtigste. 1 3 2 9 5 4 8 7 11 6 10 Konstruktion af den landsdækkende oversigt Den landsdækkende oversigt og netværksbaserede samarbejder er blevet konstrueret ved at spørge de enkelte jobcentre, hvilke andre jobcentre, de indgår i et netværksbaseret samarbejde om kursuskøb med. Ved at få jobcentrene til at udpege deres samarbejdsjobcentre, har det således været muligt også at få placeret de jobcentre, som ikke har besvaret spørgeskemaet.

Løst & fast organiserede netværk eksisterende modeller
3.1 Løst & fast organiserede netværk eksisterende modeller Indsatskort* for netværksbaseret samarbejde - barrierer Barrierer med betydning for et godt samarbejde I dette afsnit identificeres de største barrierer for gennemførslen af jobcentrenes netværksbaserede samarbejde om kursuskøb. De største barrierer er dem, jobcentrene i høj grad oplever tilstedeværelsen af, og som samtidig har en stor negativ betydning for jobcentrenes tilfredshed med deres netværksbaserede samarbejde. En sådan barriere vil være et indsatsområde, da det vil kunne øge jobcentrenes tilfredshed med samarbejdet, hvis barrieren bliver overkommet. Til at identificere indsatsområderne, anvendes et indsatskort illustreret i figuren til venstre. Indsatsområder vil være de barrierer, som placerer sig i øverste højre kvadrat. Jobcentercheferne oplever en betydelig barriere i, at det er administrativt besværligt og tidskrævende at fremfinde ledige til fælles kurser/sikre holdopfyldning. Denne barriere har ligeledes stor betydning for jobcenterchefernes samlede tilfredshed med deres netværksbaserede samarbejde om tværkommunale kursuskøb. Man kan se af figuren, at det er en stor barriere eller indsatsområde, at jobcentercheferne finder, at der er begrænset fleksibilitet hos uddannelsesinstitutionerne ift. kursuskøb. Denne barriere har stor betydning for jobcenterchefernes samlede tilfredshed med deres netværksbaserede samarbejde. Det kan således være et fremadrettet indsatsområde at finde en løsning på, hvordan jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne i samarbejde kan overkomme barriererne. Omvendt oplever jobcentrene ikke, at de mangler redskaber til at identificere de relevante kursuskøb. Denne barriere har heller ikke nogen negativ effekt på jobcentrenes tilfredshed. Dette illustrerer således, at det ikke er redskaberne som jobcentrene mangler for at få et velfungerende samarbejde om kursuskøb. *Den horisontale opdelingslinje illustrerer den gennemsnitlige tilfredshed med temaerne. Den vertikale opdelingslinje illustrerer temaernes gennemsnitlige betydning for jobcentrenes tilfredshed. Fremgangsmåde til konstruktion af indsatskort Gennem statistisk regressionsanalyse er de enkelte barrierers betydning for jobcenterchefernes samlede tilfredshed med samarbejdet beregnet. Dette er barrierens score på (X-aksen). Barrierernes betydningen for samarbejdstilfredsheden sammenholdes efterfølgende med jobcentrenes vurdering af, i hvilken grad de oplever de enkelte barrierer i deres netværksbaserede samarbejder om kursuskøb (Y-aksen).

Løst & fast organiserede netværk eksisterende modeller
3.1 Løst & fast organiserede netværk eksisterende modeller Indsatskort for netværksbaseret samarbejde - drivkræfter Drivkræfter med betydning for et godt samarbejde I dette afsnit identificeres de største drivkræfter, som er vigtige incitamenter for at understøtte etableringen og gennemførslen af jobcentrenes netværksbaserede samarbejde om kursuskøb. De største drivkræfter er dem, jobcentrene i høj grad anser som vigtige incitamenter til at understøtte og gennemføre samarbejdet, og som samtidig har en stor betydning for jobcentrenes tilfredshed med deres netværksbaserede samarbejde. En drivkraft vil være et indsatsområde, når det vil øge jobcentrenes tilfredshed med samarbejdet, hvis drivkræfter effektueres ude i jobcentrene. Til at identificere indsatsområderne, anvendes et indsatskort illustreret i figuren til venstre. Indsatsområder vil være de drivkræfter, som placerer sig i øverste højre kvadrat. Fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionerne har generelt meget stor betydning for jobcentrenes tilfredshed med deres samarbejde. Jobcentrene anser endvidere denne faktor som et vigtigt incitament til at understøtte og gennemføre tværkommunale kursuskøb. Fælles forståelse i jobcentret om, at kurser er en virkningsfuld måde at få ledige i beskæftigelse, har ligeledes stor betydning for tilfredshed med samarbejdet. Dette punkt anses samtidigt som et vigtigt incitament til at understøtte og gennemføre tværkommunale kursuskøb. Konkrete virksomheder har tilkendegivet, at de vil ansætte ledige, hvis de får en bestemt uddannelse/et bestemt kursus, har både stor betydning for tilfredshed med samarbejde og anses som et vigtigt incitament til at understøtte og gennemføre tværkommunale kursuskøb. At jobcentrene oplever, at de får flere ledige hurtigere i arbejde, har en stor betydning for tilfredshed med samarbejdet og anses også som et vigtigt incitament til at understøtte og gennemføre tværkommunale kursuskøb. 80 pct. driftsrefusion for kommunen på de kurser, der købes, har generelt meget lav effekt på tilfredsheden og samtidig ses faktoren i lav grad, som et incitament til at understøtte og gennemføre tværkommunale kursuskøb. *Den horisontale opdelingslinje illustrerer den gennemsnitlige tilfredshed med temaerne. Den vertikale opdelingslinje illustrerer temaernes gennemsnitlige betydning for jobcentrenes tilfredshed. Fremgangsmåde til konstruktion af indsatskort Gennem statistisk regressionsanalyse er de enkelte drivkræfters betydning for jobcenterchefernes samlede tilfredshed med samarbejdet beregnet. Dette er drivkraftens score på (X-aksen). Drivkræfternes betydningen for samarbejdstilfredsheden sammenholdes efterfølgende med jobcentrenes vurdering af, i hvilken grad de anser de enkelte drivkræfter som incitamenter til at understøtte og gennemføre samarbejdet om kursuskøb (Y-aksen).

Tværgående oversigt eksisterende modeller
3 Tværgående oversigt eksisterende modeller Primær og sekundær samarbejde - landsdækkende oversigt Primær og sekundær samarbejde – jobcentre Den landsdækkende oversigt viser, at der findes en del områder, hvor jobcentrene arbejder med en primær/sekundær model, hvor en kommune køber kursuspladser (primær), og andre jobcentre efterfølgende kan købe sig ind på disse pladser (sekundær). Den landsdækkende oversigt viser igen, at der findes klart geografisk forankrede klynger af jobcentre, som anvender denne samarbejdsmodel for kursuskøb. Det er kun få steder, hvor der er tale om, at en kommune enten er primær kommune eller sekundær kommune. I stedet agerer den enkelte kommune både primær kommune og sekundær kommune over for sine samarbejdsjobcentre. Dette tyder på et samarbejde, hvor man nogen gange indkøber kurser direkte hos uddannelsesinstitutionerne og lader de øvrige jobcentre købe sig ind, og andre gange køber sig ind på pladser, som de andre jobcentre har indkøbt. Analyser af surveydata Rambøll har foretaget en række deskriptive analyser jobcentrenes survey besvarelser. Analyserne afdækker blandt andet de primære/sekundære samarbejders karakteristika, herunder mødekadence, afklaring af kompetencebehov samt det konkrete samarbejde om kursuskøb. Dette er afrapporteret i appendiks. Nedenfor ses der nærmere på, hvilke drivkræfter og barrierer, der har størst betydning for jobcentrenes tilfredshed med det primær/sekundær samarbejde. De følgende analyser bygger på de 6 jobcentre, som har angivet, at de anser deres primære/sekundære samarbejdsmodel som det vigtigste. Konstruktion af den landsdækkende oversigt Den landsdækkende oversigt og netværksbaserede samarbejder er blevet konstrueret ved at spørge de enkelte jobcentre om, hvilke jobcentre de agerer primær eller sekundær kommune overfor. Ved at få kommunerne til at udpege deres samarbejdskommuner, har det således været muligt også at få placeret de jobcentre, som ikke har besvaret spørgeskemaet.

Sekundære & Primære jobcentre eksisterende modeller
3.2 Sekundære & Primære jobcentre eksisterende modeller Primær/sekundær model - barrierer Barrierer med betydning for et godt samarbejde Figuren til venstre giver et billede af, hvilke barrierer som primær/sekundær jobcentrene anser som væsentlige ift. at kunne etablere og gennemføre et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Jo højere score en faktor har, jo mere opleves faktoren som en barriere for at indgå i et samarbejde om kursuskøb. (Skalaen går fra 1-5). Den væsentligste barriere for kommunerne i målgruppen er økonomiske barrierer i forhold til, at uddannelsesinstitutionerne stiller krav om et vist antal indkøbte pladser, før et kursushold oprettes. I forlængelse heraf angiver jobcentrene også, at begrænset fleksibilitet hos uddannelsesinstitutionerne i forhold til, at deres kursusplan ikke tillader oprettelse af ekstra kursushold og ekstra pladser med kort varsel ligeledes er en væsentlig barriere for et tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Det tyder således på, at jobcentrene især anser uddannelsesinstitutionerne, som den aktør, der kan besværliggøre et tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Derudover anses lav ledighed også som en barriere, da det gør det svært at samle nok borgere til et kursusforløb. Desuden ses øvrige barrierer som eksempelvis geografiske udfordringer som en væsentlig barriere. Manglende redskaber til at identificere relevante kursuskøb, ledelsesmæssig prioritering i jobcentrene og divergerende kommunale strategier opleves i mindre grad som en væsentlig barriere for kommunerne i målgruppen for at indgå i samarbejde om kursuskøb.

Sekundære & Primære jobcentre eksisterende modeller
3.2 Sekundære & Primære jobcentre eksisterende modeller Primær/sekundær model - drivkræfter Drivkræfter med betydning for et godt samarbejde Figuren til venstre giver et billede af, hvad primær/sekundær jobcentrene anser som de væsentligste drivkræfter i at understøtte gennemførslen af et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Jo højere score en faktor har, jo mere opfattes faktoren som et incitament til at indgå i et samarbejde om kursuskøb. De væsentligste drivkræfter for at indgå i samarbejde om kursuskøb er, at uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet i kursusplanlægningen, at man får flere ledige hurtigere i arbejde, og at konkrete virksomheder har tilkendegivet, at de vil ansætte ledige, hvis de får en bestemt uddannelse eller et bestemt kursus. Dernæst er væsentlige drivkræfter, at tværkommunalt samarbejde øger sikkerheden for, at kurser rent faktisk gennemføres, og at man er sikker på, at man har nok ledige til et indkøbt hold, så man ikke risikerer at betale for tomme pladser. Af mindre væsentlige faktorer kan nævnes den politiske opbakning til at købe kurser sammen med andre jobcentre.

APPENDIKS – METODE & DESKRIPTIVE ANALYSER
4

metoder Appendiks 4 Survey Kvalitative undersøgelser
Der er gennemført en survey blandt landets 94 jobcentre. Ud af disse jobcentre har 51 gennemført hele spørgeskemaet, mens 6 jobcentre delvist har besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på lidt over 60 pct.. Resultaterne fra survey-undersøgelsen dækker dog bredere end de 57 respondenter. Årsagen hertil er, at jobcentrene er blevet bedt om at svare på, hvilke jobcentre de samarbejder med. Ved at triangulere besvarelserne er det muligt at kortlægge samarbejdsrelationerne for i alt 83 jobcentre. Spørgeskemaet blev gennemført mellem d. 16 december 2016 og d januar 2017, hvor der blev udsendt rykkermails d. 4. og 10. januar henholdsvis. I spørgeskemaet spørges der ind til: Hvilke typer af samarbejder de enkelte jobcentre indgår i ved kursuskøb Hvad der karakteriserer disse samarbejder Hvilke barrierer og drivkræfter jobcentrene oplever i og ved etablering af sådanne samarbejder Spørgeskemaet udgør datagrundlag for udarbejdelsen af de forskellige Danmarkskort, som giver landsdækkende overblik over de eksisterende tværkommunale samarbejdsrelationer. Endvidere udgør spørgeskemaet datagrundlaget for de forskellige deskriptive analyser i kapitel 3. På baggrund af jobcentrenes besvarelser af den udsendte survey er der udpeget fem inspirationscases, hvor der er foretaget casebesøg og interviews. Konkret er der udpeget tre jobcentre, der indgår i et netværksbaseret samarbejde. Dernæst er der udpeget en primær kommune og en sekundær kommune. Formålet har været at få et dybdegående indblik i forskellige samarbejdsmodeller. Med henblik på at få så praksisnært et billede af jobcentrenes erfaringer med tværkommunale kursuskøb og de gode erfaringer herfra, tager casebesøgene udgangspunkt i et kursuskøbs fem faser: Identifikation af kursuskøb Indgåelse af aftale mellem jobcentre om kursuskøb Indgåelse af aftale mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner Visitation af ledige til kursusforløbet Opfølgning på ledige der er har gennemført kursusforløbet I forbindelse med besøg i hver kommune har Rambøll interviewet én eller flere repræsentanter fra jobcentret - herunder både ledere og praktikere der har ansvaret for at koordinere de konkrete tværkommunale kursuskøb. I tillæg har vi på baggrund af de gennemførte interviews i jobcentrene gennemført opfølgende interviews med seks uddannelsesinstitutioner, som de respektive jobcentre samarbejder med. Målsætningen hermed har været at validere oplysningerne fra jobcentrene. Dernæst har det været hensigten med de opfølgende interviews at få uddybet de gode eksempler på, hvordan jobcentre og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om den opgave, det er at matche ledige med virksomhedernes kvalifikationsbehov via opkvalificering. Rapportens samlede datagrundlag Det samlede datagrundlag for rapporten indbefatter en landsdækkende survey, der indirekte dækker 83 jobcentre. Dernæst er der foretaget fem casebesøg og i alt 11 interviews i denne sammenhæng.

Udvælgelse af cases appendiks
4 Udvælgelse af cases appendiks Selektionskriterier Udvalgte cases og respondenter Selektionskriterierne for de fem jobcentre, der er udvalgt som inspirationscases, har taget udgangspunkt i, at én model for tværkommunale kursuskøb ikke nødvendigvis passer til alle kommuner og jobcentre. Kommunerne har forskellige forudsætninger for at foretage kursuskøb - herunder eksempelvis størrelse og rammevilkår. Kommunerne kan desuden have forskellige præferencer for, hvilken form for samarbejde de ønsker. Selektionskriterierne har således taget udgangspunkt i, at: Der skal først og fremmest udvælges jobcentre, der har en høj grad af tilfredshed med den samarbejdsmodel, de har placeret sig inden for. Der skal være spredning på samarbejdsmodellerne. Der skal således udvælges kommuner, der benytter netværksbaserede samarbejdsmodeller - herunder både løst- og fast organiserede modeller. Dernæst skal der udvælges jobcentre, der er primære købere, og jobcentre der er sekundære købere. Der skal være spredning på rammevilkår. De jobcentre, der udpeges, skal således både være placeret i kommuner med stærke- og udfordrende rammevilkår. Rammevilkår er her forstået som placering i KORA-klynge. Der skal være spredning på størrelse. Der skal således udvælges jobcentre, der er placeret i kommuner, der er store målt på indbyggertal, og kommuner der er mindre. Dernæst skal der være spredning på geografi. De jobcentre, der udpeges, skal så vidt muligt være placeret i kommuner, der er placeret i forskellige dele af landet. Denne selektionsstrategi sikrer en stor forskel på måderne at koordinere og udføre tværkommunale kursuskøb. Forskellen skal ideelt medføre, at forskellige jobcentre med varierende rammevilkår kan finde inspiration. Det har også betydet, at det ikke nødvendigvis er de kommuner med den højeste tilfredshed, der er udvalgt. Der er dog udvalgt jobcentre, der ligger over middel på tilfredshed. På baggrund af de opstillede selektionskriterier er der udvalgt fem inspirationscases, hvor Rambøll udfører en afdækning af arbejdsgange forbundet med tværkommunal køb af kurser. Inden for hver kategori drejer det sig om følgende: Netværksbaseret samarbejde Glostrup Kommune – fast organiseret samarbejde Respondenterne fra Glostrup jobcenter inkluderer en leder og en konsulent. Respondenterne fra uddannelsesinstitutionerne inkluderer en leder fra NEXT Kursuscenter og en VEU Konsulent fra Roskilde Tekniske Skole. Lolland Kommune – fast organiseret samarbejde Respondenterne fra Lolland jobcenter inkluderer en teamleder og en medarbejder Respondenten fra en uddannelsesinstitution inkluderer en leder fra Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. Vesthimmerland Kommune – løst organiseret samarbejde Respondenterne fra Vesthimmerland jobcenter inkluderer en leder og en medarbejder Respondenten fra uddannelsesinstitutionen inkluderer en konsulent fra Skive Tekniske Skole. Primære og sekundære jobcentre Aabenraa Kommune – primær Respondenten fra Aabenraa jobcenter inkluderer en leder Respondenten fra uddannelsesinstitutionerne inkluderer en leder fra VEU-center Syd. Tønder Kommune – sekundær Respondenterne fra Tønder jobcenter inkluderer en leder og mellemleder Respondenten fra uddannelsesinstitutionen inkluderer en leder fra EUC Syd.

Løst & fast organiserede netværk appendiks
4 Løst & fast organiserede netværk appendiks Samarbejdets karakteristika – mødekadence Afrapportering på model Tabellerne viser nogle grundlæggende træk ved de netværk, der eksisterer. Herunder hvor længe de har været etableret, hvor ofte jobcentrene mødes for at koordinere kursuskøb, og med hvilken kadence de køber kurser. SAMARBEJDETS VARIGHED Ud fra den øverste tabel ses det, at 60 pct. af jobcentrene i kategorien har samarbejdsrelationer, der har eksisteret i 2 år eller mere, hvor 34 pct. af de organiserede netværk har eksisteret mere end 4 år. Der er således tegn på, at en overvægt af de organiserede samarbejder har eksisteret i en årrække og dermed er relativt veletablerede. Omvendt er 11 pct. af samarbejdsrelationerne meget nye og har eksisteret i under et år. MØDEFREKVENS 79 pct. af jobcentrene mødes med deres netværk kvartalsvist eller oftere i forbindelse med koordinering af tværkommunale kursuskøb. Kun omkring 10 pct. af jobcentrene mødes kun årligt eller sjældnere. Data fra surveyen peger således i retning af, at der er en generel tendens til, at de netværksbaserede samarbejder har et forholdsvis tæt samarbejde, hvor de ofte mødes og koordinerer deres tværkommunale kursuskøb. KADENCEN I UDDANNELSE Dog ses det i nederste tabel, at der ikke er tale om en helt fast kadence i, hvornår de køber kurser. Dette kan tyde på, at de fleste af de netværksbaserede samarbejder bygger på, at man laver tværkommunale kursuskøb, når der er behov for det, og når det er meningsfuldt, og ikke blot køber kurser med en fast frekvens. (n=38) (n=38)

4 Løst & fast organiserede netværk appendiks Samarbejdets karakteristika – afklaring af kompetencebehov Afrapportering på model De to tabeller afdækker, hvilke redskaber jobcentrene i netværksbaserede samarbejder anvender til at afklare kompetencebehovet, samt hvilke af disse redskaber de finder mest anvendelige til udvælgesen af relevante kursuskøb. UDVÆLGELSESREDSKABER Af den øverste tabel ses det, hvilke udvælgelsesredskaber jobcentrene benytter til at beslutte, hvilke kurser de skal købe til ledige. Hele 87 pct. af jobcentrene tager udgangspunkt i efterspørgsler fra lokale virksomheder, efterfulgt af arbejdsmarkedsbalancen (68 pct.) og den regionale positiv liste (63 pct.). Derimod tager kun 39 pct. og 32 pct. af jobcentrene udgangspunkt i henholdsvis jobåbningstal og ledighedstal fordelt på brancher. 16 pct. har angivet, at de også anvender andre udvælgelsesredskaber. Under ‘Andet’ angives blandt andet fælles dialog mellem jobcentre og informationer fra erhvervsskoler om arbejdsgiveres efterspørgsel. Kun 11 pct. af jobcentrene anvender arbejdskraftsreservetal i udvælgelsen af relevante tværkommunale kursuskøb. RELEVANS AF BRUGTE UDVÆLGELSESREDSKABER Nederste tabel illustrerer en klar overensstemmelse med de udvælgelsesredskaber jobcentrene tager udgangspunkt i til udvælgesen af kursuskøb, og hvilke redskaber de finder mest anvendelige til at understøtte dette valg. Her ses blandt andet, at de tre mest benyttede udvælgelsesredskaber også er de udvælgelsesredskaber, som jobcentrene anser som mest anvendelige. Top 7 over de redskaber kommunerne ser som mest anvendelige til at vælge, hvilke kursusforløb de ønsker at købe1. 1 Efterspørgsel fra lokale virksomheder (n=29) 2 Arbejdsmarkedsbalancen (n=26) 3 Regional positivliste (n=24) 4 Andet (n=5) 5 Jobåbningstal (n=15) 6 Ledighedstal fordelt på brancher (n=12) 7 Arbejdskraftsreservetal (n=4) 1 n indikerer antallet af jobcentre, som har angivet de anvender redskabet

4 Løst & fast organiserede netværk appendiks Samarbejdets karakteristika – samarbejde om køb Afrapportering på model I dette afsnit gives et billede af, hvordan samarbejdet om kursuskøb fungerer. 93 pct. af jobcentrene i målgruppen angiver, at de er enige eller helt enige i, at der er en høj grad af tillid til hinanden, mens 95 pct. svarer, at man altid kan tage kontakt til hinanden. Dette tyder på, at stort set alle de netværksbaserede samarbejder bygger på gode relationer til de forskellige kommunale samarbejdspartnere. Omkring 60 pct. af jobcentrene i målgruppen er enige eller helt enige i, at de har faste procedure for, hvordan kursuskøb finansieres. Omvendt er næsten 20 pct. enten uenige eller helt uenige i, at de har faste finansieringsprocedurer. 20 pct. angiver, at de er hverken enige eller uenige. Dette kan tyde på, at flere af jobcentrene løbende finder ud af finansieringen af kursuskøbene. Endvidere ses det af figuren, at 69 pct. af jobcentrene i målgruppen enten er enige eller helt enige i, at der altid laves mødereferater og dagsordner for møderne. Vi kan i øvrigt se, at 63 pct. af kommunerne i målgruppen er enige eller helt enige i, at de mødes med en fast frekvens i deres tværkommunale samarbejde. 16 pct. angiver, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet, mens 16 pct. er uenige eller helt uenige i udsagnet. Det tyder således på, at næsten en tredjedel af jobcentrene arbejder med en mere ad hoc mødefrekvens ifm. tværkommunale kursuskøb. Endelig er kun 52 pct. af jobcentrene helt enige eller enige i, at der er faste procedurer for identifikation af ønskede kursusforløb. Dette peger igen i retning af, at der både findes faste og løst organiserede netværk, hvor sidstnævnte har en mere ad hoc baseret tilgang til identifikationen af tværkommunale kursuskøb.

Sekundære & Primære jobcentre appendiks
4 Sekundære & Primære jobcentre appendiks Samarbejdets karakteristika – mødekadence Afrapportering på model Tabellerne viser nogle grundlæggende træk ved de primære/sekundære samarbejdsmodeller, der eksisterer. Herunder hvor længe de har været etableret, hvor ofte jobcentrene mødes for at koordinere kursuskøb, og hvor ofte de køber kurser. Set i forhold til den anden samarbejdsmodel, har primær/sekunder-samarbejderne været etableret længere, men de har en mindre fast kadence forbundet med kursuskøb. SAMARBEJDETS VARIGHED Ud fra den øverste tabel ses det, at 83 pct. af kommunernes primær/sekundære samarbejdsmodel har været etableret i 2 år eller mere, hvor hele 50 pct. af samarbejderne har eksisteret i mere end 4 år. 17 pct. ved ikke, hvor længe de har været etableret. MØDEFREKVENS Der er stor forskel i mødefrekvensen blandt de jobcentre, som anvender primær/sekundær samarbejdsmodellen. 67 pct. af kommunerne angiver, at de mødes årligt eller sjældnere for at koordinere tværkommunale kursuskøb, mens en tredjedel angiver, at de mødes kvartalsvist. KADENCEN I UDDANNELSE I forlængelse af den meget spredte mødefrekvens, ses det ligeledes, at fem ud af seks jobcentre ikke har nogen fast mødekadence, mens én enkelt kommune har en relativ fast mødekadence.

4 Sekundære & Primære jobcentre appendiks Samarbejdets karakteristika – afklaring af kompetencebehov Afrapportering på model De to tabeller afdækker, hvilke redskaber jobcentrene i primær/sekundær samarbejder anvender til at afklare kompetencebehovet, samt hvilke af disse redskaber de finder mest anvendelige til at udvælge relevante kursuskøb. UDVÆLGELSESREDSKABER Øverste figur giver et billede af, hvilke redskaber målgruppen af jobcentre benytter. Her kan man se, at 67 pct. af jobcentrene tager udgangspunkt i efterspørgslen fra lokale virksomheder, regional positivliste og arbejdsmarkedsbalancen, hvorimod kun 33 pct. tager udgangspunkt i jobåbningstal og arbejdskraftsreservetal. Ét enkelt jobcenter har angivet, at det ikke tager udgangspunkt i nogle af de angivne redskaber. Dette kan være en god indikation af, at jobcentret blot vælger at købe sig ind på pladser, som tilfældigvis opstår og ikke aktivt anvender redskaber til at afdække hvilke kursuskøb, der kunne være de mest relevante for deres ledige. Ét jobcenter har angivet, at de bruger et andet redskab, hvilket er information fra VEU og erhvervsskolerne omkring arbejdsgivernes efterspørgsel på kurser/uddannelser. RELEVANS AF BRUGTE UDVÆLGELSESREDSKABER Nederste tabel illustrerer en klar overensstemmelse med de udvælgelsesredskaber jobcentrene tager udgangspunkt i til køb af kurser, og hvilke redskaber de finder mest anvendelige til at understøtte dette valg, når man ser bort fra ”Andet” kategorien. Her ses blandt andet, at de tre mest benyttede udvælgelsesredskaber også er de udvælgelsesredskaber, som bliver fundet jobcentrene anser som mest anvendelige. Jobcentret, som har angivet, at de anvender information fra VEU og erhvervsskolerne omkring arbejdsgivernes efterspørgsel på kurser/uddannelser, anser dette som et meget anvendeligt redskab til afklare, hvilke kursuskøb man vil foretage. Top 7 over de redskaber kommunerne ser som mest anvendelige til at vælge, hvilke kursusforløb de ønsker at købe1. 1 Efterspørgsel fra lokale virksomheder 2 Andet 3 Regional positivliste 4 Arbejdsmarkedsbalancen 5 Ledighedstal fordelt på brancher 6 Jobåbningstal 7 Arbejdskraftsreservetal 1 n indikerer antallet af jobcentre, som har angivet de anvender redskabet

4 Sekundære & Primære jobcentre appendiks Samarbejdets karakteristika – samarbejde om køb Afrapportering på model I dette afsnit gives et billede af, hvordan samarbejdet om kursuskøb fungerer. 83 pct. af jobcentrene i målgruppen angiver, at de er enige eller helt enige i, at der er en høj grad af tillid til hinanden, og at man altid kan tage kontakt til hinanden. Dette tyder på, at stort set alle de primær/sekundære samarbejdsmodeller bygger på gode relationer til de forskellige kommunale samarbejdspartnere. Kun en tredjedel af jobcentrene i målgruppen er enige eller helt enige i, at de har faste procedure for, hvordan kursuskøb finansieres. Omvendt er næsten 34 pct. enten uenige eller helt uenige i, at de har faste finansieringsprocedurer. 33 pct. angiver, at de er hverken enige eller uenige. Dette kan tyde på, at flere af jobcentrene løbende finder ud af finansieringen af kursuskøbene, og at der er tale om relativt ad hoc baserede tværkommunale kursuskøb. Endvidere ses det af figuren, at to tredjedele af jobcentrene i målgruppen enten er enige eller helt enige i, at der altid laves mødereferater og dagsordner for møderne. Vi kan i øvrigt se, at halvdelen af jobcentre i målgruppen er enige i, at de mødes med en fast frekvens i deres tværkommunale samarbejde. Dette tyder på, at den anden halvdel af kommunerne arbejder med en mere ad hoc mødefrekvens ifm. tværkommunale kursuskøb. Endelig er kun 17 pct. af jobcentrene helt enige eller enige i, at der er faste procedurer for identifikation af ønskede kursusforløb. Dette peger igen på, at der er tale om en ad hoc baseret tilgang til identifikationen af tværkommunale kursuskøb.

Klyngeanalyse – job7.dk appendiks
4 Klyngeanalyse – job7.dk appendiks Samarbejdets karakteristika – mødekadence Afrapportering på model Figurerne til venstre viser nogle grundlæggende træk ved klyngen af jobcentre, der indgår i Job7.dk. Herunder hvor længe de har været etableret, hvor ofte jobcentrene mødes for at koordinere kursuskøb, og hvor ofte de køber kurser. Job7.dk er således karakteriseret ved at have et samarbejde med en høj mødefrekvens omkring koordinering af kursuskøb, men ingen fast kadence for hvornår købene gøres. Samarbejdet mellem de syv har eksisteret i omkring 2 år. Der er en mindre forskellighed i besvarelserne, men det tyder på, at den korrekte levetid for samarbejdet er et sted midt imellem 1 og 3 år. Det er endvidere tydeligt, at der er tale om et meget tæt samarbejde, hvor der er en høj mødefrekvens. De mødes således mindst én gang i kvartalet eller oftere. Endeligt er det tydeligt, at der ikke er en fast kadence i, hvor ofte kommunerne går sammen om indkøb af kurser: Fem ud af seks jobcentre ligger tæt på ingen fast kadence i kursuskøb.

4 Klyngeanalyse – job7.dk appendiks Samarbejdets karakteristika – afklaring af kompetencebehov Afrapportering på model Figurerne til venstre giver et billede af, hvilke redskaber målgruppen af jobcentre benytter. Af øverste tabel ses, at job7.dk jobcentrene alle anvender efterspørgslen fra lokale virksomheder i udvælgelsen af relevante kursuskøb. Halvdelen af jobcentrene har endvidere angivet, at de anvender jobåbningstal, den regionale positivliste samt arbejdsmarkedsbalancen. Kun to af jobcentrene anvender ledighedstal fordelt på brancher, mens et enkelt jobcenter anvender arbejdskraftsreservetal. Disse resultater tyder på at job7.dk samarbejdet i høj grad bygger på, at det er efterspørgslen fra virksomheder, der er afgørende for hvilke tværkommunale kursuskøb, der bliver gennemført.

4 Klyngeanalyse – job7.dk appendiks Samarbejdets karakteristika – samarbejde om køb Afrapportering på model I dette afsnit gives et billede af, hvordan samarbejdet om kursuskøb fungerer for job7.dk jobcentrene. Det er for det første tydeligt, at der er en meget høj grad af tillid mellem jobcentrene i målgruppen, og at man altid kan tage kontakt til hinanden. Dette tyder således på et samarbejde, der bygger på en stærk relation. To tredjedele af job7.dk jobcentrene er helt enige i, at de har faste procedure for, hvordan kursuskøb finansieres. En tredjedel angiver, at de hverken er enige eller uenige. Dette peger i retning af, at samarbejdet også for nogle jobcentres vedkommende er præget af, at der er en grad af fleksibilitet ift. finansiering af kursuskøb, og at der ikke er tale om et rigidt samarbejde med fastlåste procedurer. Endvidere ses det af figuren, at to tredjedele af jobcentrene fra job7.dk enten er enige eller helt enige i, at der altid laves mødereferater og dagsordner for møderne. Vi kan i øvrigt se, at halvdelen job7.dk jobcentrene langt hen ad vejen er enige i, at de mødes med en fast frekvens i deres tværkommunale samarbejde. At de ikke alle er helt enige i dette udsagn, kan igen pege på, at der er tale om et samarbejde præget af fleksibilitet, hvor der også er mulighed for at arbejde ad hoc baseret, når der er brug for det. Endelig er der stor enighed om, at der er faste procedurer for identifikation af ønskede kursusforløb. Dette ligger godt i tråd med, at alle jobcentrene anvender efterspørgslen fra lokale virksomheder i udvælgelsen af relevante kursuskøb.

Klyngeanalyse – Job7.dk appendiks
4 Klyngeanalyse – Job7.dk appendiks Primær/sekundær model - barrierer Barrierer med betydning for et godt samarbejde Figuren til venstre giver et billede af, hvilke barrierer som job7.dk jobcentrene anser som væsentlige ift. at kunne etablere og gennemføre et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Jo højere score en faktor har, jo mere opleves faktoren som en barriere for at indgå i et samarbejde om kursuskøb (skalaen går fra 1-5). Den væsentligste barriere for kommunerne i målgruppen er begrænset fleksibilitet fra uddannelserne og økonomiske barrierer i forhold til, at uddannelsesinstitutionerne stiller krav om et vist antal indkøbte pladser, før et kursushold oprettes. Derudover gør lav ledighed det i høj svært at samle nok borgere til et kursusforløb. Job7.dk jobcentrene ser i nogen grad barrierer i form af forskellige ledelsesmæssige prioriteringer, at det er administrativt besværligt og tidskrævende at fremfinde ledige samt forskellige kommunale strategier for anvendelse af uddannelse i aktiveringsindsatsen. Job7.dk kommunerne anser kun i lav grad økonomiske barrierer ift. finansiering som en reel barriere for deres samarbejde.

Klyngeanalyse – Job7.dk appendiks
4 Klyngeanalyse – Job7.dk appendiks Primær/sekundær model - drivkræfter Drivkræfter med betydning for et godt samarbejde Figuren til venstre giver et billede af, hvad job7.dk jobcentrene anser som de væsentligste drivkræfter i at understøtte gennemførslen af et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb. Jo højere score en faktor har, jo mere opfattes faktoren som et incitament til at indgå i et samarbejde om kursuskøb (skalaen går fra 1-5). Generelt vægter job7.dk jobcentrene næsten alle drivkræfterne højt, ift. at de er væsentlige i understøttelsen af gennemførslen af et godt tværkommunalt samarbejde om kursuskøb til ledige. De væsentligste drivkræfter er dog, at uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet i kursusplanlægningen, at man som kommune viser, at man kan samarbejde, og at der er en sikkerhed for, at kurserne faktisk gennemføres. Endvidere peger de også på, at det er vigtigt, at konkrete virksomheder tilkendegiver, at de vil ansætte ledige, hvis de får et bestemt kursus. Dette ligger godt i tråd med, at job7.dk jobcentrene i høj grad anvender efterspørgslen fra lokale virksomheder i deres udvælgelse af tværkommunale kursuskøb. Jobcentrene angiver også, at det er vigtigt med ledelsesopbakning - både i form af prioritering af regionale fora, men også ift. fokus på tværkommunalt samarbejde. I den lave ende peger jobcentrene på 80 pct. driftsrefusion ved tværregionalt købte kurser.

Deskriptive analyser – samarbejdets karakteristika appendiks (n=45)

Deskriptive analyser - Samarbejdets karakteristika Appendiks (n=45)
Top 7 over de redskaber kommunerne ser som mest anvendelige til at vælge, hvilke kursusforløb de ønsker at købe1. 1 Efterspørgsel fra lokale virksomheder (n=34) 2 Arbejdsmarkedsbalancen (n=31) 3 Regional positivliste (n=28) 4 Andet (n=6) 5 Jobåbningstal (n=17) 6 Ledighedstal fordelt på brancher (n=16) 7 Arbejdskraftsreservetal (n=6) ANDRE UDARBEJDEDE MATERIALER Jobåbningstal Materiale til virksomheder aftaler direkte på møder Fælles materiale for kursusforløbene vi kender hinanden Som sagt er det ikke et formaliseret samarbejde Kontrakter med uddannelsesudbyder, fælles Drejebog Der er faste aftaler omkring netværksmøder samt møder decideret omkring kurser/uddannelse i VEU regi. Disse er med fast dagsorden. Hertil kommer møder når der aktuelt er et lokalt behov for uddannelse. CELF deltager på møderne Arbejdsmarkedsbalancen Materiale til ledige Mails Fælles info møder for kandidaterne til forløbene Regional postivliste

Deskriptive analyser - Typer af samarbejde appendiks
4 Deskriptive analyser - Typer af samarbejde appendiks N=51 N=51

Deskriptive analyser – Typer af kursuskøb Appendiks
4 Deskriptive analyser – Typer af kursuskøb Appendiks N=45

Deskriptive analyser - Tilfredshed med samarbejdet APPendiks
4 Deskriptive analyser - Tilfredshed med samarbejdet APPendiks N=45

Deskriptive analyser - Drivkræfter og barriere Appendiks
4 Deskriptive analyser - Drivkræfter og barriere Appendiks

Fælleskommunale kursuskøb

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Fælleskommunale kursuskøb"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Fælleskommunale kursuskøb

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Fælleskommunale kursuskøb"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback