Scenarier for AST i City

Præsentationer af emnet: "Scenarier for AST i City"— Præsentationens transcript:

1 Scenarier for AST i City

2 Hvilke indsatser skal være i bydelen?
Strukturerede forløb (Citys faglige spor) og metodeudvikling hertil Trygge og tilgængelige (omsorgs) tilbud Begge fokusområder betragtes som sammenhængende i Citys tilbud.

3 Strukturerede forløb Indsatserne i City afspejler 3 tilgange til strukturerede forløb: 1. Bredden i de strukturerede forløb er centralt. Mangfoldighed af indsatser med afsæt i, hvad bruger efterspørger. Relation kan begynde løst/uden klart mål, men udvikle sig til et struktureret forløb. Recovery tager tid og kan kun finde sted i en social kontekst.

4 Strukturerede forløb 2. Et kvalificeret fællesskab er en vigtig ramme for de strukturerede forløb. Forløbet har: et defineret formål, en klar målgruppe, en afgrænsning i tid, et ønske om effekt, forløbet er flytbart

5 Strukturerede forløb 3. Forløb der udvikles (i samspil med voksenenheden) og afvikles i en tidsbegrænset periode. Forløb understøtter borgerens udviklingsmål beskrevet i VUM, som er udarbejdet mellem borger, sagsbehandler og aktivitets- og samværstilbud. Kan være visiterede forløb.

6 Hvilke indsatser skal der være i bydelen
4 overordnede fokusområder: Fokusområde1 Kvalificerede og meningsfulde fællesskaber for borgeren, fællesskabet skal give mulighed for udvikling og netværksdannelse. Fællesskab som afsæt for struktureret hverdag/recovery. Eksempler på konkrete aktiviteter: Et fællesskab på tilbuddet i en struktureret ramme: Fællesspisning, fælles aktiviteter på faste ugedage. Sociale og arbejdsrettede fællesskaber.

7 Hvilke indsatser skal være i bydelen
Fokusområde 2 Selvudvikling hvor borgeren bliver bevidst om drømme, muligheder og får redskaber til at foretage andre valg. Eksempler på konkrete aktiviteter: Min egen historie, livsmestring, psykoedukation, vendepunktskurser, samtalegrupper, visionboard. Vidensbaserede metoder fx IMR, TP, forandringskompasset ol.

8 Indsatser - fortsat Fokusområde 3 Et fokus på at udvikle borgerens evne til at fungere i sociale sammenhænge og bo i egen bolig. Eksempler på konkrete aktiviteter: Konflikthåndtering, nem-id, bustræning, madlavning, nabokompetencer, indkøb, budgetlægning, deltage i demokratiske processer, hjælp til at indgå i lokalområde, netværksskabende forløb, tilmelding til sportsklub mv., gruppeforløb med borgere, der flytter ind i bydel.

9 Indsatser - fortsat Fokusområde 4 Konkret kompetenceudvikling og udvikling af borgerens evne til at tage aktivt del i det omkringliggende samfund. Eksempler på konkrete aktiviteter: sprogundervisning, musik, it-kurser, studiefællesskab, formidling af frivilligt arbejde.

10 Fysisk placering Valby Sydhavnen Kirsten Walthersvej
Ottilia er oplagt, små + store rum, caféen for lille, mulighed for udvidelse, tæt på bus og tog. Sydhavnen Der findes én samlet løsning for Sydhavnen med én samlet organisering. Der findes en ny samlet matrikel til Et Socialt Multihus. Vigtigt at huset indrettes, så det både kan være ramme om strukturerede forløb og fungere som et trygt og overskueligt tilbud.

11 Fysisk placering - fortsat
Vesterbro Lyrskovgade afvikles i sin nuværende form. Kan evt. blive til en socialøkonomisk virksomhed. Der er et behov for ét tilbud på Vesterbro. Mulighederne skal undersøges. Løsning ses i sammenhæng med endelig lokation og løsning i Sydhavnen. Østerbro Fountain House, Teglværksgade 22, Ydre Østerbro Fastholdes på matrikel. Huset rummer mange uudnyttede muligheder, så der er plads til udvikling. Svendborggade 3, Indre Østerbro To forslag: Ramme om strukturerede forløb i kommunalt regi Brugerdrevet satellit fra Fountain House

12 Matrikler der ikke er egnede til aktivitets- og samværstilbud
Lyrskovgade Amadeus Cafe Rose Pegasus Linnésgade Mulighed for Socialøkonomisk virksomhed undersøges. Alternativ matrikel til AST på Vesterbro undersøges ligeledes. Multihus i SV Overgår til Nørrebro

13 Opmærksomhedspunkt for den videre beslutningsproces
Fountain House ser sig som leverandør af helhedsorienteret psykosocial rehabiliterings tilbud på samtlige 4 faglige spor. Husets placering og indretning på Østerbro kan ikke fysisk opdeles. Fountain House fungerer som tilbud til borgere mellem 18 og 60 år. Medlemmerne / borgerne kommer fra hele København. (undersøgt 28/10-15) sidste 103 tilkomne medlemmer: 21% fra Østerbro, Kbh. NV. 19%, Kbh. N. 15 % og Kbh. S. 10 % WeShelter ønsker at være leverandør og driftsansvarlig på et Socialt Multihus i Sydhavnen, samt vil gerne drive socialøkonomisk virksomhed i lokalerne i Lyrskovgade

14 Afholde netværksgrupper og kompetenceudvikling på tværs af byen
Hvordan vil I samarbejde med øvrige bydele omkring jeres faglige udviklingsspor? Behov for forpligtende samarbejde mellem bydelene startende på chefniveau Afholde netværksgrupper og kompetenceudvikling på tværs af byen Udvikle fælles hjemmeside der giver overblik over tilbud i samarbejde med øvrige centre.

15 Hvordan vil I arbejde med at skabe og sikre større sammenhæng mellem aktivitets- og samværstilbud og de øvrige støttetilbud i socialpsykiatrien? Samarbejde med borger og borgers hjemmevejleder, støttekontaktperson, udskrivningsmentor. Evt. ved at tilbyde relevante medarbejdere/aktører kontor i aktivitets- og samværstilbud. Aktivitets- og samværstilbud som udslusning i forbindelse med afslutning af hjemmevejledningsforløb Botræning i aktivitets- og samværstilbud. Brugere med samme problematikker samles i aktivitets- og samværstilbuddenes lokaler. Evt. sammen med §85-medarbejder Besøge botilbud og udbrede kendskab til aktivitets- og samværstilbud. Fælles hjemmeside og aktiviteter på tværs af tilbud og byen. Netværksgrupper på medarbejderniveau

16 Væk fra kassetænkning – vi har en fælles opgave.
Hvordan vil I sikre samarbejde på tværs, således at der bliver større sammenhæng i støtteindsatsen på tværs af forvaltninger og sektorer? Væk fra kassetænkning – vi har en fælles opgave. Øget brug af samtykkeerklæringer. Konkrete indsatser udvikles/tilbydes sammen. Relationel koordinering, opkvalificere hinandens indsats. Vi lægger ydelser hos hinanden, fx: Fremskudt sagsbehandling i aktivitets- og samværstilbud Samarbejde med Forebyggelsescentrene omkring aktiviteter og lån af lokaler Distrikt Psykiatrisk Center kan undervise i medicin i aktivitets- og samværstilbuddet

17 Psykoedukation letter overgang fra indlæggelse til egen bolig.
Hvordan vil I sikre samarbejde på tværs, således at det bliver større sammenhæng i støtteindsatsen på tværs af forvaltninger og sektorer? Bisidder- og ledsagerordning betyder, at aktivitets- og samværstilbud understøtter øvrige indsatser i kommune og region. Psykoedukation letter overgang fra indlæggelse til egen bolig. Bredt samarbejde med relevante forvaltninger/øvrige aktører om de strukturerede forløb. Særligt vedrørende beskæftigelse og uddannelse (koordineres m. Nørrebro, der varetager dette spor): Samarbejde med BIF, Studenterrådgivning og karrierestedet om overgang mellem behandling, uddannelse og arbejdsmarked.

18 Hvordan vil I arbejde med, at københavnere med psykisk lidelse inkluderes i det ordinære samfundsliv og i lokalområdet? Bredt samarbejde: Aktivitets- og samværstilbud skal understøtte brugerne i at benytte deres nærmiljø aktivt. Herunder forebyggelsescenter, bibliotek, medborgerhus, sportsklubber, bolignære tilbud. Nær- og lokalmiljøet skal tænkes ind i tilbuddene fra start. Fx gennem åbent hus, åbne fællesaktiviteter, cafe og frivillighed etc.

19 Hvordan vil I arbejde med, at københavnere med psykisk lidelse inkluderes i det ordinære samfundsliv og i lokalområdet? Kulturændring og tydelige mål om recovery/inklusion i aktivitets- og samværstilbud. Opmærksomhed på at fastholde balancen, så tilbud er målrettet psykisk sårbare og føles trygge, men samtidig bryder isolation og styrker inklusion. Brugere understøttes i deres inklusion i nærmiljøet. F.eks. via frivilligt arbejde hos lokale aktører/virksomheder/foreninger i tæt samarbejde med Nørrebro, som har beskæftigelsessporet

20 Åbningstid er fleksible og tilpasses aktiviteterne.
Overvejelser omkring øvrige rammer om tilbuddene, f.eks. åbningstider, indretning, størrelse mv. Åbningstider Åbningstid er fleksible og tilpasses aktiviteterne. Tydelighed omkring hvornår der er åbent til hvad. Lokalområde/civilsamfund bruger også lokalerne. Udvikle løsningsmodeller, hvor brugeres og frivilliges ressourcer kan supplere den åbningstid, hvor der ikke er medarbejdere Koordinering af åbningstider tilbuddene i mellem på center- og københavnerniveau. Information om dette på fælles app/portal. .

21 Indbydende og venlige omgivelser, der ikke minder om en institution.
Overvejelser omkring øvrige rammer om tilbuddene, f.eks. åbningstider, indretning, størrelse mv. Indretning Stedernes udformning og indretning understøtter synergi mellem aktører og aktiviteter. Arbejde aktivt med indretning, fleksible rum og opdelinger for at sikre en tryg base. Indbydende og venlige omgivelser, der ikke minder om en institution. Tilbud og aktiviteter skal være lette at deltage i.