Foderhygiejne SEGES Svineproduktion Foder 2017

Præsentationer af emnet: "Foderhygiejne SEGES Svineproduktion Foder 2017"— Præsentationens transcript:

1 Foderhygiejne SEGES Svineproduktion Foder 2017
Her kan du som medarbejder gøre en forskel ude i praksis. Indledende snak med elever om hvad der menes med fodermanagement. Desuden kan den indledende snak så drejes over i, hvad der menes fra underviserens side og hvad formålet er med dette ppt og de tilhørende øvelser. Hvilke faktorer kan eleverne selv have indflydelse på?

2 Foderhygiejne Den sundhedsmæssige kvalitet af råvarer og foder skal sikres ved korrekt opbevaring og konservering. Sker dette ikke, kan foder og råvarer fordærves, og der kan dannes stoffer og nedbrydningsprodukter, som påvirker grises produktion og sundhed negativt. Det er derfor vigtigt, at der holdes øje med hygiejnen i foderanlægget, da konsekvenserne af dårlig foderhygiejne kan være store. Dødsfald, diarreudbrud, endetarmsudfald og gaspustere kan ofte relateres til dårlig foderhygiejne.

3 Symptomer på dårlig foderhygiejne
Symptomer på dårlig foderhygiejne eller -kvalitet Øget dødelighed Reduceret ædelyst/ædevægring Flere gaspustere Flere endetarmsprolaps Yverbetændelse / flåd Kastninger Diarré / opkast Styr på foderhygiejnen før der ofres penge på toksinjagt Vær opmærksom på utilgængelige steder i transportveje Strøelse af dårlig kvalitet kan indeholde toksiner Vær opmærksom på rengøringshyppighed, da dårlig foderhygiejne kan forårsage diarréudbrud og dødsfald! Hav derfor rengøringsprocedurer for: Råvaresiloer (mandeluge) Møllen Tørfoderblander Vådfoderkar Færdigvaresiloer (mandeluge) Sneglerender, redlere, nedfaldsrør

4 Mistanke om dårlig foderkvalitet
Nedfaldsrør/trug (kagedannelser) Foderstrenge (kagedannelse i hjørner) Færdigvaresiloer Foderblander (kondens + kagedannelse) Opbevaring af formalede varer Formaling (kondensdannelse) Transport af råvarer Opbevaring af råvarer Råvarekvalitet Råd: Følg varerne fra levering til trug ved problemløsning Diskussion af dårlig foderkvalitet Ved problemer med foderets kvalitet skal alle ovenstående punkter vurderes Fokus på råvarekvalitet Er den leverede/høstede vare i orden? Opbevares den korrekt? Fokus på foderhygiejne Kondens og kagedannelser Rester af råvarer i transportveje

5 Rengøring Det er essentielt at have en plan for, hvornår de forskellige dele af anlægget skal rengøres.

6   Brug din logiske sans! Hold rent! Baggrund
Brug din logik til at se, hvor der kan være risiko for dårlige foderrester. På nogle anlæg er risikoen større end andre! Støv er et godt opholdssted for bakterier! PP findes også på 1HF

7 Silorengøring For at kunne rengøre silo kræves mandehul! Siloer bør inspiceres hver 14. dag og rengøres efter behov. Gamle kager falder ned i foder og kan give kobling til toksiner og deraf følgende reproduktionsproblemer eller sygdom. PP findes også på 1HF

8 Silorengøring Kager af gammelt foder
Der er øget risiko for kagedannelse ved varme dage og kolde nætter. PP findes også på 1HF

9 Nedfaldsrør fra silo Nedfaldsrør bør kun vaskes, hvis der er tid til grundig udtørring. Alternativt kan røret børstes rent med en gardinfjederbørste (kan bestilles på Det kan evt. være en god idé at anskaffe et ekstra sæt nedløbsrør, så der kan skiftes til et rent sæt. Bør inspiceres og rengøres hver 14. dag. PP findes også på 1HF

10 Trækstation Trækstation skal også rengøres – denne bør inspiceres og rengøres minimum 1 gang i kvartalet. PP findes også på 1HF

11 Råvaretilgang til blander
Tilførselsrør til tørfoderblander. Kondens og støv er en dårlig cocktail. Denne bør inspiceres hver 14. dag og rengøres – evt. med gardinfjederbørste PP findes også på 1HF

12 Låg til vådfoderblander
Blandekar - inklusiv låg - bør vaskes 1 gang om ugen med højtryksrenser PP findes også på 1HF

13 Rengøring af vådfodertank og tilførselsrør
Baggrund Rengøring af vådfodertank og tilførselsrør Rengøring af vådfodertank: Rengøring af tilførselsrør: Dato for rengøring Initialer Vådfodertanken skal rengøres indvendigt med højtryksrenser hver uge og tilførselsrøret med tørre fodermidler skal tages af og rengøres indvendigt hver 14. dag (Lars Landmands ansvar). Rengøringen skal fjerne belægninger med skadelige bakterier og skimmel, der kan ende i grisenes foder

14 Tørfoderblander Rengør nedfaldsrør (montér med snaplås). Skrab, fej eller støvsug derefter foderblanderen. Inspicer hver 14. dag PP findes også på 1HF

15 Nedløb fra foderkasser
Belægninger af gammelt foder fra foderrør i farestalden! Kilde til yverbetændelse! Nedfaldsrør og foderkasser bør rengøres for belægninger (evt. ved hjælp af gardinfjederbørste) – anskaf evt. et ekstra sæt, så de kan skiftes. Bør tjekkes minimum 1 gang i kvartalet. PP findes også på 1HF

16 Rengøringsplan - stald
Baggrund Rengøringsplan - stald Hvor Hvordan Hvor ofte Tørfoderanlæg Hver 3. måned* Foderautomat og volumenkasser Børst nedfaldsrør og foderkasser/rørfoderautomater Før indsættelse af dyr Hjørner på foderstreng Skilles og rengøres Hvert 6. måned Buffersiloer Rengøres – specielt v/ meget fedt i blanding (>2,5%) eller vådt korn Hver 14. dag* Transportvogne og udstyr Vogn fejes ren Tjek færdigvaresilo Inden nyt foder * Interval for inspektion. Rengøres efter behov. Buffersiloer, færdigvaresiloer og optagestationer skal ikke nødvendigvis rengøres ved de nævnte intervaller, men skal inspiceres og rengøres efter behov En del af de angivne rengørings-intervaller er intervaller for, hvornår der skal tjekkes. PP findes også på 1HF

17 Baggrund Eksempel Snak med eleverne om kendskab og brug af arbejdsplaner Eksempel på oversigt over rengøringsopgaver.

18 Vand Bakterier drukner ikke!!! Men trives til gengæld glimrende i vand, og det er derfor yderst vigtigt at have fokus på vandhygiejne (og -kvalitet).

19 Betydning for foderoptagelse?
Vand Betydning for foderoptagelse? Som alle andre levende væsener har grise behov for vand i tilstrækkelig mængde for at fungere optimalt. Vand er vigtigt for rigtigt mange af kroppens processer og for fordøjelsen generelt. Grise er ekstremt følsomme over for vandmangel – og udvikler hurtigt såkaldt saltforgiftning, hvis de ikke får vand nok. Symptomerne på saltforgiftning er sløvhed, slingrende gang, opkastning og mavepine. Senere i forløbet ses blålig misfarvning af huden (cyanose) – og symptomer som minder om hjernebetændelse. Opstår vandmangel/saltforgiftning består behandlingen naturligvis i tildeling af vand, men det skal være i små portioner og ofte, først efter 2-3 dage må vand tilbydes frit. Kronisk vandmangel har et mere uspecifikt forløb. Grisene bliver utrivelige og sløve – og kan undertiden udvikle diarré. Kronisk vandmangel opstår hvis der er for lavt tryk på vandet, for få drikkeventiler, eller hvis vandet er forurenet/smager grimt. Øvelse: 2 frivillige personer skal ved at spise havre gryn, en med mælk i havregrynene, og en uden, illustrere betydningen af vand. De får begge mælk i glas ved siden af, men den som ikke får mælk ved havregrynene får flyttet sit glas væk fra hvor de spiser, og skal derved rejse sig og gå for at slukke tørsten. Hvilken betyder foderspild, grisen går med foder i munden. Ligeledes opleves markant nedsat ædelyst. Mens de to forsøgspersoner spiser fortæller du om de to måder at tildele vand på. Der hvor der er vand i foderautomaten og der hvor der ikke er. Meddelelse 817: Ved melfoder bør der ikke lukkes for vandet i rørfodringsautomater pga. risiko for foderspild.

20 Vand Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, 15-45 kg
Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, kg Slagtesvin, kg Drægtige søer Diegivende søer Orner Vandbehov l/dag 1 – 2 1 – 5 4 – 8 6 – 10 12 – 20 35 – 50 8 – 10 Antal grise/drikkeventil ved tørfoder = max 10 – og altid minimum 2 ventiler i en slagtesvinesti Drikkekopper kan servicere op til grise, afhængigt af hvor mange grise som kan drikke af gangen. I henhold til "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin" skal grise ældre end to uger have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres væskebehov på anden måde. Ventilydelse - smågrise: 0,5-0,8 L/minut Ventilydelse – slagtesvin: 0,8-1,2 L/minut Ventilydelse – søer i farestald: 4 L/minut Vedrørende vandkvalitet: for at sikre en god vandkvalitet, er det vigtigt at rense vandrørene efter anvendelse af vandmedicinering. Dårlig vandkvalitet øger risikoen for diarré – link til vsp.lf.dk Over 70 procent af svinet består af vand. Tab af mere end 15 procent af vandet i kroppen vil som regel medføre døden, mens svin normalt kan tåle et blodtab på 25 procent. Svin kan klare sig længe uden foder, men kun få dage uden vand. Svins behov for væske varierer efter årstid, klima i stalden, foder og sundhedstilstand. Ved dårlig sundhedstilstand kan væskebehovet stige til det dobbelte. Eksempelvis ved fodring med korn, der indeholder toxiner. Svin skal ifølge loven have adgang til frisk vand fra de er 14 dage gamle. Dyrenes behov for væske øges i takt med mængden af foder. Drægtige og diegivende søers vandbehov er særligt stort på grund af foster- og mælkeproduktion. Vand reabsorberes i tyktarmen. I tyktarmens sidste del og i endetarmen opsuges vand fra foder og drikkevand til blodet, og gødningen får sin faste konsistens. Gødningens udseende er en effektiv måde at kontrollere, om dyrenes fordøjelse er i orden.

21 Vand Antal grise/drikkeventil ved tørfoder = max 10 – og altid minimum 2 ventiler i en slagtesvinesti Drikkekopper kan servicere op til grise, afhængigt af hvor mange grise som kan drikke af gangen. I henhold til "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin" skal grise ældre end to uger have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres væskebehov på anden måde. Ventilydelse - smågrise: 0,5-0,8 L/minut Ventilydelse – slagtesvin: 0,8-1,2 L/minut Ventilydelse – søer i farestald: 4 L/minut OG TJEK DET NU !

22 Vandtank OBS: Dette er billeder af besætningens RENE vandtank!
Det er vigtigt, at der er låg på vandtanken, som lukker tæt og der må ikke være tilbageløb. Vandtanken bør rengøres ugentligt. PP findes også på 1HF

23 Rengøring af vandrør Sikrer korrekt dosering af desinfektionsmiddel
Baggrund Rengøring af vandrør Sikrer korrekt dosering af desinfektionsmiddel Husk at skylle efter med rent vand Undgå blinde ender på vandrør Rengøring af vandrørene skal fjerne urenheder, biofilm og kalkaflejringer. Rene vandrør sikrer optimal virkning af den medicin, der tildeles i vandet. Rensning af vandrør i tomme stalde anbefales (efter vask og desinfektion). Medicinblanderen kan med fordel anvendes til at sikre korrekt dosering af desinfektionsmiddel. Tilsæt frugtfarve, så det er nemt at se, hvornår væsken er nået igennem vandsystemet. Anvend produkter, der indeholder brintoverilte til at desinficere og pereddikesyre til at afkalke. Bagefter skal systemet skylles igennem med rent vand – også drikkenipler. Rensning af drikkerør i stalde med grise kan være aktuel før og efter brug af medicin i vandet. Hvis der er belægninger i rørene når der tilsættes medicin til vandet, er der risiko for, at der ikke er fuld effekt af medicinen. Medicinen i sig selv kan også danne belægninger, og det er derfor vigtigt at der også renses efterfølgende. Anvend medicinblander for korrekt dosering af desinfektionsmiddel. Rens vandrør i 2-3 døgn. Husk at tilsætningsstoffer og forblandinger er forbudt at tilsætte i drikkevand. Tilskudfoder er TILLADT i drikkevand, og derfor findes der syrer på markedet, der er registreret som tilskudsfoder. PP findes også på 1HF

24 Vandhygiejne Coliforme bakterier Højt kimtal Antibiotika i drikkevand
Baggrund Vandhygiejne Coliforme bakterier Højt kimtal Antibiotika i drikkevand = belægninger Konstateres der coliforme bakterier eller et højt kimtal i drikkevandet, er det tegn på, at vandet er forurenet og der er risiko for infektioner hos grisene. I staldens vandrør er der risiko for forurening af drikkevand. Bakterier trænger ind i systemet via drikkeventiler, via støv i åbne vandbeholdere eller via diverse doseringsudstyr. En høj temperatur i staldene samt en relativ lav gennemstrømningshastighed ved indsættelse af nyfravænnede grise samt i nattetimerne giver gode betingelser for vækst af bakterier. Ved holddrift kan drikkevandet i rørene være op til 14 dage gammelt, inden grisene begynder at drikke. Det er derfor altid en god ide at sørge for, at det "gamle" vand er tappet af rørene både i farestalden (pattegrisenes drikkeventiler) og i smågrisestalden inden indsættelse af nyfravænnede grise. En simpel metode er brug af klemmer. En undersøgelse har vist, at høje kimtal og forekomst af coliforme bakterier i drikkevandet var højest i besætninger med diarréproblemer i smågrisestalden sammenlignet med en gruppe besætninger uden problemer med diarré [17]. En anden faktor kan være når der tilføres antibiotika til drikkevandet, tilføres også sukkerstoffer af mange af præparaterne. Sukker er en naturlig del af bærestoffet for antibiotika, og binder sig til belægninger inde i vandstrengen. Fjernes disse sukkerstoffer ikke fra vandet, kan de virke som vækstforum for de næste E. Coli bakterier der finder adgang til vandstrengen og dermed en uønsket tilvækst af disse.

25 Gnaverkontrol og salmonella
Baggrund Gnaverkontrol og salmonella Gnavere er en stor medvirkende årsag til spredning af smitte (bl.a. gennem gødning), og det er derfor vigtigt at forebygge mod mus og rotter i og omkring staldanlægget.

26 Gnaverkontrol Pligt til at kontakte kommunen
Baggrund Gnaverkontrol Pligt til at kontakte kommunen Ret til kommunal rottebekæmpelse Bekæmpelse af mus er eget ansvar Rotter er farlige smittespredere. Med urin og ekskrementer kan de overføre salmonellabakterier og leptospira. Mus er lige så store smittespredere, og er derfor lige så vigtige at bekæmpe og forebygge mod. Mus udgør specielt i svinestalde en stor smitterisiko. Alle tilfælde og konstateringer af rotter, bør meldes til Teknisk Forvaltning i ens hjemkommune. Der vil derfra blive formidlet hjælp til selve bekæmpelsen, udgiften til selve bekæmpelsen er gratis, hvorimod udgifter til reparationer afholdes af ejer selv. Kommunen bekæmper ikke mus og laver ikke forebyggelse! Bekæmpelse af rotter skal og må kun udføres af professionelle der er udannet til formålet. Bekæmpelsesmidler må kun erhverves og udlægges af personer der har opnået et autorisationsbevis. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes ligeledes en liste med firmaer, der godkendt til at bekæmpe rotter. Rotter efterlader ekskrementer alle vegne hvor de færdes og er derfor altid et tegn på at noget er galt. Man forsøger at lokalisere det såkaldte Arnested (hvorfra rotterne er kommet) kloakker, huller, ekskrementer, slæbespor, effekter der er bidt i m.m. er sikre tegn på rotters tilstedeværelse. Arnestedet forsøges lokaliseret og først herefter sættes ind med direkte bekæmpelse, reparation af rør, kloakker, murværk, beton, opsætning af fælder, udlægning af bekæmpelsesmidler, opsætning af servicestationer m.m.

27 Baggrund Salmonella Salmonella problematikken er stadig relevant for svineproduktionen, og dårlig hygiejne (og manglende gnaverbekæmpelse) er med til at sprede salmonella. Der er flere besætninger, der er positive for Salmonella i dag end for 10 år siden.

28 Salmonella Choleraesuis
Baggrund Salmonella Choleraesuis Bæres ikke i samme grad af gnavere Smitte: indkøb af dyr + gødning I 2012 er der fundet Salmonella Choleraesuis i en besætning i Kjellerup Salmonella Choleraesuis er svinets værtsspecifikke Salmonella, dvs. den overlever og opformeres primært i svin. Mus, rotter og fugle har altså ikke den samme betydning som bærere af Salmonella Choleraesuis, som de har med Salmonella Typhimurium, også kaldet musetyfus. Det kan dog ikke helt udelukkes, at de kan bære smitten i en kortere periode. De hyppigste smitteveje er: Omsætning af subklinisk inficerede dyr Materialer inficeret med gødning Salmonella Choleraesuis kan også udgøre et zoonotisk problem, idet den, om end sjældent, kan give sygdom hos mennesker. Andelen af mennesker, der får komplikationer, såsom blodforgiftning og forandringer i led, er større end for infektioner med Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis. Overlevende dyr viser tegn på lunge- og leverbetændelse og får gullig diarré (se figur 1). Dyrene kan evt. udvise tegn på hjernebetændelse (streptokokinfektion). Dødeligheden er ofte høj. Opgørelser fra USA har vist, at i S. Choleraesuis-smittede besætninger vil der typisk blandt ungsvin være en dødelighed på procent. I den subkliniske form, hvor dyret ikke bliver syg af infektionen, kan infektionen svække dyrenes modstandskraft og gøre dem mere modtagelige for andre infektioner. Salmonella Choleraesuis er således en produktionssygdom med store økonomiske konsekvenser, dels på grund af den høje dødelighed og dels på grund af komplikationer som lungebetændelse og tarmbetændelse, der ledsages af store produktionsomkostninger

29 Vigtigt for reduktion af Salmonella
Baggrund Vigtigt for reduktion af Salmonella Smittebeskyttelse Indkøbte dyr Gnaverbekæmpelse Konsekvent holddrift Rengøring og desinfektion Undgå overbelægning Generel høj hygiejne Fodringsmæssige tiltag Reduceret protein Evt. syretilsætning Både hygiejne, gnaverbekæmpelse og fodringstiltag er vigtige i kampen mod salmonella. Brug af vådfoder (fermenteret) giver en naturlig produktion af syre Ved Salmonella-problemer ved vådfodring Tilsæt 2 promille myresyre (HACCP) Brug opvarmet vand (25 grader) Syrer har en hæmmende/dræbende effekt som følge af et lavt pH, idet Salmonella hæmmes ved pH under 4,5. Desuden har organiske syrer også en direkte bakteriedræbende effekt. Brug af organiske syrer i foder eller vand har vist sig at kunne reducere forekomsten af Salmonella. Dog har et enkelt forsøg i en besætning med høj forekomst af Salmonella hos smågrise vist, at tilsætning af syre ikke var tilstrækkeligt til reducere Salmonella målt ved afgang fra smågrisestalden efter 5 uger. Det kunne tyde på, at syre i den anvendte dosering alene ikke på kort sigt kan afhjælpe et højt salmonella-niveau i smågrise, men det kan muligvis kan være med til at forebygge nye infektioner. Tilsætning af syre til vand er kun lovligt, såfremt produktet er mærket ”tilskudsfoder”. Håndtering af syre som tilsætningsstof kræver en HACCP-registrering hos Fødevarestyrelsen. Tilsætning af syre til drikkevandet kan reducere grisenes vandoptagelse. Ved tilsætning af syre til foderet kan der anvendes en højere dosering af syre sammenlignet med tilsætning af syre til vand, hvilket er en fordel i besætninger med salmonella-problemer. Ud fra den nuværende viden forventes det, at der skal en vis dosering af syre til for at opnå en tilstrækkelig effekt på forekomsten af Salmonella. Tilsæt 0,5-1 pct. syre i foderet, hvis du skal et salmonella-problem til livs. Der forventes en øget effekt med stigende dosering, dog bør der ikke doseres mere end ca. 1,4 pct. myresyre og ca. 3 pct. mælkesyre, da det kan påvirke grisenes ædelyst negativt.

30 Foder Foderudnyttelse Foderudnyttelse Salmonella Salmonella Mel Piller
Som ved mavesår, har mange af de tiltag, der har effekt mod salmonella, en negativ effekt overfor foderudnyttelsen. Pelleteret foder giver højere foderudnyttelse end melfoder, men større risiko for salmonella (og mavesår). Det er derfor vigtigt at finde den rette balance i den enkelte besætning. Kilde: Kilde, afprøvning: Kilde, vejledning omkring salmonella:

31 Færdigfoder Foderudnyttelse Salmonella Foderudnyttelse Salmonella
Korn-uden-om Expandat Tiltag til reduktion af salmonella i besætninger med færdigfoder er bl.a. korn uden om og brug af expandat foder. Begge har negativ indflydelse på foderforbruget. Kilde: Kilde, afprøvning: Kilde, vejledning omkring salmonella:

32 Tilsæt organiske syrer
Baggrund Tilsæt organiske syrer Syre øger foderprisen, men forbedrer også produktiviteten Tilsæt 0,5-1 % organisk syre til foderet Mælkesyre, myresyre, benzoesyre Tilsætning til vand giver ikke samme mulighed for høj dosering Produktet skal være mærket ”Tilskudsfoder”

33 Ikke fyldte maver Baggrund
Det er vigtigt for reduktion af spredningen af salmonella på slagteriet, at slagtesvin ikke leveres med fyldte maver, men faster minimum 5 timer før slagtning. Det tyder på, at der er et større behov for længere fastetid ved restriktiv vådfodring og ved groft foder.

34 Konklusion Foderændringer medfører oftest ekstra omkostninger.
Baggrund Konklusion Reduktion af Salmonella Bemærkning Melfoder Pas på foderudnyttelsen ”Korn-uden om” og Ekspanderet foder Tilsætning af organisk syre Øget produktivitet dækker noget af omkostningen Vådfoder Tjek pH (tilsæt syre / opvarmet vand) Fiberrige råvarer Foderprisen øges Foderændringer medfører oftest ekstra omkostninger. Derfor ALTID samtidig fokus på smittebeskyttelse i besætningen