1.møde d. 11/8-14 Formål: At skabe et forum, hvor vi får vendt centrale forhold vedr. bacheloropgavens indhold, form, processen, vurderingen af opgaverne,

Præsentationer af emnet: "1.møde d. 11/8-14 Formål: At skabe et forum, hvor vi får vendt centrale forhold vedr. bacheloropgavens indhold, form, processen, vurderingen af opgaverne,"— Præsentationens transcript:

1 1.møde d. 11/8-14 Formål: At skabe et forum, hvor vi får vendt centrale forhold vedr. bacheloropgavens indhold, form, processen, vurderingen af opgaverne, centrale begreber og forståelser samt eksaminationens mundtlige del. Der bliver næppe sagt meget, der ikke står i folderen eller den blå bog. Dialogen, diskussionen, nysgerrigheden, engagementet er derfor afgørende. Siger I intet, slutter vi når JB løber tør for relevente ord.

2 Sidespring Reformen: ”Whats in it for me som nyuddannet lærer?)
Lektiecafe – tjek, fint nok Mere varieret skole/arbejdsdag – tjek, fint nok Målorienteret undervisning – tjek, fint nok Længere arbejdsdag – to muligheder: 1: Lærerne fastholder kritikken, regeringsskifte, ændring af arbejdstiden, tilbage til fleksibiliteten (great!). 2: Fastholdelse af faste arbejdstider: Mere tid til sparring med erfarne kollegaer, mere socialt liv på skolen, mere tid til teamsamarbejde og fælles planlægning, slut med den privatpraktiserende lærer (individualisme), ingen (gratis)overarbejde i fritiden, du har fri når du har fri (great!)

3 Efter mødet kan du besvare følgende:
Hvilke formelle ting er vigtige ift. opgaven? Hvilke forventninger ligger der til bacheloropgaverne i studieordningen? Hvad er videnskab og hvorfor er ny viden vanskelig at skabe? Hvad stiller du op lige nu?

4 Næste gang d. 3/9: Hvordan skal jeg disponere opgaven (hvilke overskrifter bør indgå)? Hvordan (og hvorfor) hænger dispositionen fra den blå bog sammen? Hvordan bliver opgaverne vurderet?

5 Sidste gang i dec. Gennemgang af vurderingskriterier (hvordan får man 12?) Oplæg om råde råd vedr. eksamens mundtlige del

6 Studieordning og bekendtgørelse
Prøve Fagets årsværk/ECTS 0,17 ÅV/10,2 ECTS Type Mundtlig, individuel prøve. Form Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt. Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) 45 minutter. Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Betingelser for indstilling til prøve Afleveret professionsbachelorprojekt. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur.

7 Om at arbejde i par Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Hvis der skrives i gruppe er omfanget sider, hvortil der højst må lægges 15 sider som bilag. (projektets kompleksitet kan antages at skulle øges hvis der arbejdes i gruppe – analysen udvides)

8 Studieordning og bekendtgørelse
Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. Professionsbachelorprojektet er som udgangspunkt en individuel opgave, men det er også muligt at udarbejde opgaven i grupper på maks. 2 studerende. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe forudsættes det, at der skrives med afsæt i samme fag for begge studerende, hvorved der fortsat knyttes èn linjefagsvejleder samt én vejleder fra de pædagogiske fag. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe, er der samme vejledningstildeling som ved individuelt forløb.

9 Forskningsviden versus praksis 1/2
”Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde med eksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis.” (www. 1)

10 Forskningsviden versus praksis 2/2
At der etableres et ”samarbejde med eksterne aktører”, fx lærere, forældre eller andre grupper, der kunne tænkes at profitere af at indgå i samarbejde med en bachelorstuderende, hvor opgavens vidensprodukt er relevant for den eksterne aktør. Derved kan opgaven gå ud over de geografiske og organisatoriske rammer, der allerede eksisterer på seminariet ved at være forankret i en given ekstern praksis (fx et klasseværelse på en skole). Et ”ud i verden” perspektiv. At opgaven ”bliver handlingsrettet” betyder, at analysegenstanden via konklusionerne kan få konkrete indvirkninger på den gældende praksis, så opgaven får mere betydning end blot at samle støv på en boghylde. Derved skabes der sammenhæng mellem opgaven og kroppen i verden; en teori-praksiskobling. Hvis de to ovennævnte perspektiver er på plads, kan der skabes ”udvikling af praksis” på professionsplan, hvor opgaverne bidrager til professionsudvikling ved at sætte ord på praksis og derigennem præge diskursen om lærervirksomhed. Folkeskolen og lærerprofessionen bliver italesat af en mængde forskellige aktører i samfundet med hver deres interesser, så det er relevant og frugtbart selv at være medskaber af professionsdiskursen. Hvor begrebet ”diskurs” her forstås som den sproglige horisont af betydninger, der tids‐ og stedsafhængigt danner bestemte koblinger af forholdet mellem ordene og tingene.

11 Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven 1/2
”at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,” (Ibid.) I forlængelse af ovenstående citat om distance til praksis, lægges der her op til at anlægge forskellige perspektiver på det problemfelt, man arbejder med. Ved at betragte og diskutere et problemfelt med forskellige optikker (fx lærer, elev, ledelse, forældre osv.), lægges der op til et ”oppe fra” perspektiv i forhold til praksis.

12 Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven 2/2
”at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger, det afstedkommer,” (Ibid.) Disse perspektiver lægger op til diskussion af professionsrelevante temaer, dvs. ”på den ene side… og på den anden side” på en diskuterende facon, som forholder sig ydmygt i forhold til virkelighedens kompleksitet. Det er ikke en kvalitet i sig selv at fremlægge absolutte og enstrengede løsninger på komplekse problemstillinger, som dem du møder i folkeskolen. Men du kan med rette diskutere dilemmaer og konflikter på en kvalificeret måde. Forud for en kvalificeret diskussion må man opstille en problemformulering, producere empiri, finde relevante teoretiske fortolkninger af denne empiri, og derved kan man diskutere på en fagligt interessant måde.

13 Videnskabelighed og om metoden
Hvad er videnskabelighed? Når I skal beskrive, begrunde og arbejde med jeres metode, teori osv., hvorfor skal I så det?

14 Videnskabelighed Formål: At skabe ny viden inden for et bestemt område
Den nye viden skal kunne deles Den ny viden skal derfor respektere en række kriterier, herunder: Transparens Interpersonel verificerbarhed Det er muligt, at den nye viden kan skabe nye holdninger, men dette er ikke formålet

15 Lidt mere om videnskab Naturligvidenskabelig metode: Kontrollerede laboratorieforsøg, hvor fysiske genstande sættes til at påvirke hinanden et stort antal gange. Derefter konkluderes der kvantitativt på forsøget. De genstande der undersøges er kendte, effekterne af forskellige påvirkninger bliver kendte ved forsøget. Tiden står stille, genstandende er stabile, gentagelserne kan fortsætte i det uendelige.

16 Lidt mere om videnskab Samfundsvidenskabelig metode:
I studier af socialitet (fx undervisning) er genstanden (elever, lærere, skole) ikke en varig og præcis identificerbar størrelse. Genstanden forandrer sig sekund for sekund. Genstanden kommer til syne for os som resultat af en uendelig række faktorer, som ikke kan fastlægges præcist, og kunne den det (bagudrettet), ville den alligevel forandre sig i næste sekund.

17 Lidt mere om årsagssammenhæng
Vha. laboratorieforsøg kan forskeren præcist forudsige udfaldet af forsøget eller beregne en sandsynlighed for et udfald. I studier af socialitet kan forskeren ikke præcist forudsige udfaldet af et forsøg præcist, men det er muligt at identificere de forhold, der med en vis sandsynlighed skaber det udfaldsrum af muligheder, som findes i en given socialitet

18 Lidt mere om videnskab Hvad gør vi så? Definerer det, vi ønsker at undersøge (problemformulering) Forholder os til eksisterende viden (state of art jf. ”Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur.”) Definerer og begrunder vores analysebærende begreber (teori) Afgrænser, definerer og begrunder vores empiriske felt ud fra problemformuleringen (empiri) Begrunder og diskuterer den valgte metode (fx interviews, observationer) Forholder os løbende kritisk reflekterende til både proces og konklusion (fasthold fokus, hvil i et tema, fordybelse og refleksion) Identificerer og beskriver de mest oplagte fejlkilder og diskuterer kvaliteten af undersøgelsen Vi arbejder ud fra flere analyseniveauer: Det umiddelbare, synlige (hvad sker der og hvorfor?)– det bagvedliggende strukturelle (hvilke omstændigheder har særligt skabt det første, iagttagelige niveau?

19 Hvad er 1. skridt? Skriv flere udkast til problemformuleringer (drøft det med andre) I problemformuleringerne bør du overveje om du kan pege på en spænding, et paradoks, noget der kan skabe en diskussion i din undersøgelse I problemformuleringen bør du også overveje om, du kan formulere èn overordnet problemformulering med underordnede problemstillinger, der tematiserer og opdeler den overordnede problemformulering (som kan optræde i analysedelene) Kom i kontakt med din vejleder og find ud af hvordan vejledningerne skal foregå og hvornår Undersøg om der allerede findes forskning inden for det område, som du interesserer dig for, find pointer og viden og overfør til problemformuleringen. Overvej hvilke teorier/begreber der kan bruges ift. din problemformulering Overvej hvilken form for empiri der kan bruges ift. din problemformulering Strukturer ovenstående 7 punkter i en dagsorden og hav den klar til vejledning

20 God fornøjelse – vi ses d. 3/9