- Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning

Præsentationer af emnet: "- Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning"— Præsentationens transcript:

1 - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning
(Undervisningshæfte s. 1 - Kræftens Bekæmpelse: Forebyggelsesafdeling for fysisk aktivitet og kost Arbejder med at få danskerne til at bevæge sig mere i løbet af dagen og hele livet Leg på streg: Aktiviteter der kobler den faglige undervisning sammen med bevægelse. Foregår udendørs på 3 baner, figurbanen, bogstavbanen eller taltavlen Fag… Oplagt arena for at arbejde med fysisk aktivitet også i kræft af skolereformens indtog og de gode effekter F.A. generelt har Inspirationsfilm: - En aktivitet fra kataloget – giver et godt billede af, hvordan en aktivitet kan udfoldes - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Dansk Matematik Natur/teknologi Engelsk Tysk

2 (Sundhedsstyrelsen, 2014) (Undervisningshæfte s. 4)
Figuren viser, hvor stor en andel af skoleelever, der dyrker hård fysisk aktivitet i fritiden i mindst 4 timer om ugen. De rammer, som kendetegnede danske skoleelevers idrætsunder-visning i foråret 2014 (før implementering af Skolereformen 2014), betød, at elever, som har rapporteret at dyrke mindst 4 timers hård fysisk aktivitet i fritiden om ugen med stor sandsynlighed har opfyldt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Forskningen viser at igennem en tidlig indsats i et barns liv kan man øge chancen for at forankre gode og sunde vaner, så disse også følger barnet op i sit voksne liv. (Rasmussen, 2014) (Sundhedsstyrelsen, 2014) (Sundhedsstyrelsen, 2014)

3 FYSISK AKTIVITET FREMMER LÆRING
(Undervisningshæfte s. 8) Figuren viser et billede af to hjernescanninger. Til venstre har deltagerne hvilet i siddende tilstand i 20 minutter, mens deltagerne til højre lige har afsluttet en 20 minutters gåtur. Det, vi kan se, er, at flere områder lukker ned efter 20 minutters siddende hvile (Hillmann, 2009). Dr. Chuck Hillman et al. (2009). The effect og acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. (Hillman, 2009)

4 FYSISK AKTIVITET FREMMER LÆRING
Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Fysisk aktivitet forbedrer kognition, når den fysiske aktivitet anvendes i forlængelse af den boglige læring. Fysisk aktivitet kan være med til at forbedre børns trivsel. Fysisk aktivitet kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. Nielsen, 2015; Lundbye-Jensen, 2016; Geertsen, 2016) (Undervisningshæfte s. 7 – 10) Flere studier tyder på, at regelmæssig aerob træning frembringer forbedringer i præstationsniveauet under specifikke kognitive opgaver. Særligt opgaver, hvor opmærksomhed, bearbejdningshastigheden, executive funktioner og arbejdshukommelse involveres (Geertsen, 2016). Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed Herunder de mentale, emotionelle og sociale processer samt motivation Herunder fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser (Sørensen, 2015) (Lundbye-Jensen, 2016) (Geertsen, 2016)

5 FLERE POSITIVE EFFEKTER
Motorisk indlæring og motorik generelt Øge deltagelsen hos børn, der umiddelbart ikke før har været aktivt deltagende i fysiske aktiviteter Fysisk, social og emotionel trivsel Indre og ydre motivation. (Bangsbo, 2016; Lundbye-Jensen, 2016) (Undervisningshæfte s. 11) Jesper Lundbye-Jensen har igennem sin forskning vist, at motoriske færdigheder har en stor indvirkning på indlæring, og påpeger yderligere, at fysisk aktivitet i skolesammenhænge har en stor betydning for børns motoriske indlæring (Lundbye-Jensen, 2016). Derfor er der god grund til, at børn i en tidlig alder bliver stimuleret motorisk og særligt børn med motoriske vanskeligheder. (Lundbye-Jensen, 2016) (Bangsbo, 2016)

6 DET SOCIALE MILJØ At kunne noget At have positive sociale relationer
At være selv- eller medbestemmende. (Klarlund, 2016; Nielsen, 2011) (Undervisningshæfte s. 11) Glen Nielsen, som forsker i trivsel og velvære på Københavns Universitet, har påvist, at fysisk aktivitet i skolen yderligere har store effekter på børns trivsel og motivation for deltagelse i aktiviteter (Nielsen, 2011). Når børn oplever at være en del af et fællesskab og have positive relationerne til de andre deltagere, får de også lyst til at deltage i aktiviteterne. Overordnet er der tale om tre parametre, der spiller en særlig rolle for oplevelsen af trivsel (figuren) Desuden vil bevægelse i undervisningen åbne for andre former for læringsstile og være med til at rumme forskelligheder på tværs (Gardner, 1989). (Klarlund, 2016) (Nielsen, 2011)

7 KATEGORISERING AF FYSISK AKTIVITET
1. Aktive pauser 2. Fysisk træning 3. Bevægelse integreret i undervisningen – BIU – modellen 4. Idrætsfaget 5. Fri leg/pauser 6. Aktiv transport. (Klarlund, 2016) (Undervisningshæfte s. 13 – 16) Hvis man bare siger fysisk aktivitet kan der være tale om alt fra leg i frikvarteret til foreningsbasseret idræt. Med en kategorisering af bevægelse/fysisk aktivitet hjælper man hinanden ved at tale det samme sprog. Der findes mange forskellige kategoriseringer af fysisk aktivitet.: Aktive pauser kan være en brain-break olign. Fysisk træning: Præcise fysiske øvelser Bevægelse integreret i undervisningen – yderligere iddeling og kategorisering Idrætsfaget: Som vi kender det i skolen Fri leg/pauser: Uorganiseret aktivitet Aktiv transport: til og fra skole (Klarlund, 2016)

8 (Von Seelen, 2013) (Undervisningshæfte s. 14)
Jesper Von Seelens model er udelukket over fysisk aktivitet, der foregår inden for skoleregi. Både denne model og den forrige kategorisering skal først og fremmest ses som en hjælp til underviseren i forbindelse med implementeringen af skolereformens krav om 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af skoledagen. Dog er en kategorisering med til at kvalificere fysisk aktivitet, som værende mere end blot bevægelse for bevægelsens skyld. Med en kategorisering af fysisk aktivitet er det muligt at anvende den fysiske aktivitet målrettet og dermed opnå de positive effekter, vi har set på læring, trivsel og sundhed fra forskningen. Begge typer af kategoriseringer af fysisk aktivitet vidner om de forskelle, der er på fysisk aktivitet, og hvordan det kan anvendes strategisk i undervisningen. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan den fysiske aktivitet betegnes. (Von Seelen, 2013) (Von Seelen, 2013)

9 BIU - MODELLEN (Undervisningshæfte s. 15 – 16)
Legende aktiviteter der tillægges et fagligt element – LEG PÅ STREG Bruger klasserummet aktivitet og bevæger sig rundt i den faglige undervisning, men uden at inddrage det legende aspekt. Eks. stående i grupper eller går rundt mellem hinanden og taler osv. Eleverne kropsliggøre det faglige indhold. Danner geometriske figurer, bogstaver eller andet med kroppen Bruger naturen eller andre nærområder i undervisningen. Opmålinger af udeområder, tegn på forår i naturen etc. Et særligt fokus på det kreative, herunder dramatiseringer, teater eller musikalske udtryksformer (Ottesen, 2014). Bevægelse integreret i undervisningen - i et didaktisk perspektiv.

10 MENINGSFULD BEVÆGELSE
Foren bevægelse og læring og giv bevægelsen et formål Fokus på opgaveløsning fremfor konkurrenceelementet Små holdstørrelser fremfor store hold. (Nielsen, 2015; Von Seelen, 2013) (Undervisningshæfte s. 17) Når eleverne skal bevæge sig i undervisningen skal det ikke bare være bevægelse for bevægelsens skyld. Bevægelsen og aktiviteten skal give mening og det er helt afgørende, at eleverne opfatter bevægelsesaktiviteterne som meningsfulde, hvis det skal lykkedes (Sørensen, 2016). Hvis formålet med bevægelsen eksempelvis er, at eleverne skal bruge deres krop og hjerne til at løse fagfaglige opgaver, så skal man som underviser sørge for, at aktiviteten kommer til at understøtte det faglige element. På den måde er både krop og hjerne med i opgaveløsningen (Von Seelen, 2013). (Nielsen, 2015) (Von Seelen, 2013)

11 Læringsmål/pædagogiske mål Materialer/ redskaber
AKTIVITETSMODEL Aktivitet Læringsmål/pædagogiske mål - hvad skal deltagerne lære? Hvad er det pædagogiske mål? Deltagere - hele klassen, holddelt, par, individuelt Fysiske rammer - hvilken bane anvendes, ude/inde, andet Regler - tilladt/ikke tilladt, regler for aktiviteten Materialer/ redskaber - kegler, terninger, bolde, mærkebånd m.m. (Undervisningshæfte s. 19) Det er en model, der er inspireret af spilhjulet (Halling, 2005). Modellen indeholder fem parametre: Læringsmål/pædagogiske mål, materialer/redskaber, fysiske rammer og deltagere Disse parametre er gensidigt afhængige af hinanden og skrues der op eller ned for et element vil det kunne påvirke de andre elementer i hver deres retning. På den måde kan en kendt aktivitet ændre karakter og åbne op for nye muligheder ved aktivt at ændre på et eller flere elementer i modellen. Det er underviserens opgave at vurdere, hvorledes de forskellige parametre behøver at blive justeret alt efter, hvilket formål aktiviteten skal have. Den kan bruges som et redskab til at videreudvikle på den enkelte aktivitet, men er lige så anvendelig som et redskab til at opfinde helt nye aktiviteter.

12 Dokumentationsdel Afprøvningsdel Inspirationsdel
OPBYGNING AF FORLØBET Dokumentationsdel Afprøvningsdel Inspirationsdel (Undervisningshæfte s. 6) Inspirationsdel: Formålet er at give jer denne inspirationsdel i baggrunden for Leg på streg og den viden og teori der ligger bag de effekter der er set på læring ifm. fysisk aktiviteten. Så I kan bruge denne viden og læring når I skal ud i jeres praktik og undervise. Materiale: Undervisningshæfte der uddyber den viden I har fået i dag (filmen). Afprøvningsdel: I jeres praktik kan I bruge denne viden og det I har fået med jer fra i dag. Afprøve jeres nye kompetencer til at få bevægelse med ind i jeres undervisning ved hjælp af Leg på streg som et strukturelt redskab. Dertil får I udleveret en lille refleksionsopgave, som I skal udfylde undervejs i jeres praktik og bruge den 11/9 til dokumentationsdelen. Dokumentationsdel: Den 11/9 hvor vi alle mødes igen efter jeres praktik. Her skal I præsentere jeres besvarelse af den refleksionsopgaven I alle har fået udleveret sammen med det øvrige materiale. Vi vil gerne opfordre jer til at øve jer, afprøve og eksperimentere alt det I kan med Leg på streg i jeres praktikperiode. Så når vi mødes igen den 11/9 er I alle endnu bedre en os til at få bevægelse koblet på undervisningen. Afl. I et udfyldt ark og præsenterer jeres besvarelse på dokumentationsdagen vil I få et bevis for at have gennemført dette testforløb.

13 PÆDAGOGISKE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN
Social læring Empati Kropslig læring Konflikthåndtering Samarbejde Kreativitet Personlig kompetence Emotionel læring Sundhed Trivsel Motorik Æstetisk læring Medskabelse

14 LÆRERENS OG PÆDAGOGENS ROLLE
Hvad betyder det for din rolle som lærer/pædagog, at undervisningen ikke foregår i et klasselokale men udenfor, og hvad gør det ved den faglige læring? Hvad betyder det for det pædagogiske at være i besiddelse af et solidt fagligt belæg for at arbejde med bevægelsesaktiviteter i forhold til børnenes læring? Indsæt selv reflekterende spørgsmål der kan bruges i din undervisning.