ADL-workshop 2017 ” Hjernen, som er det organ, der er ansvarlig for dine bevidste erfaringer, er en evig fange i hjerneskallens isolationsceller …. Og.

Præsentationer af emnet: "ADL-workshop 2017 ” Hjernen, som er det organ, der er ansvarlig for dine bevidste erfaringer, er en evig fange i hjerneskallens isolationsceller …. Og."— Præsentationens transcript:

1 ADL-workshop 2017 ” Hjernen, som er det organ, der er ansvarlig for dine bevidste erfaringer, er en evig fange i hjerneskallens isolationsceller …. Og den må derfor stole på de informationer, der smugles ind via sanserne …. Verden er det, din hjerne fortæller dig, den er, og begrænsningerne fra dine sanser sætter grænser for dine bevidste erfaringer.” Coren, Porac, & Ward Sensation and Perception 1984

2 Et menneske har i alt 7 sanser, og det er igennem bearbejdelse af information fra disse, vi oplever og forholder os til verden. Sanserne opdeles i: De primære / indre De ydre sanser

3 ADL-workshop 2017 Den visuelle Den olfactoriske
De primære/indre sanser - Den taktile Den vestibulære Den proprioceptive Den gustatoriske Den auditive

4 ADL-workshop 2017 Den vestibulære sans
Registrerer bevægelser og fortæller os om hovedets position i forhold til tyngdekraften Den samlende sans fordi den kontrollerer og retningsbestemmer muskelaktivitet og kroppens bevægelser. Placeret i det indre øre Med alderen ”knækker” sansecellerne i det indre øre af og sansecellernes registrering af forandringer i balancen forsinkes. Arbejder tæt sammen med synssansen, den taktile og proprioceptive sans Kan stimuleres og dæmpes Tegn på nedsat vestibulær sans dårlig balance og manglede evne til at genvinde balancen Nedsat eller øget muskeltonus Ofte usikre øjenbevægelser Den har meget tæt relation til synssansen, i særdeleshed med henblik på at stabilisere fixpunkt for øje og hovedbevægelser, hvilket gør os i stand til at fastholde et stabilt synsfelt, så de ting vi ser, ikke flimrer, når vi bevæger os. VOR = vestibulær-ocular refleks: Buegangene i øret overvåger alle bevægelser af hovedet, men har samtidig til opgave at organisere kompensatoriske bevægelser for at kontrollere de muskler, der styrer øjnenes bevægelser, så visuel fixering forbliver stabilt frem for at følge hovedets bevægelser rundt. Du kan efterprøve refleksen ved et simpelt eksperiment: Hvis du holder en bog stille foran dig, mens du prøver at læse dele af den ved at bevæge hovedet fra side til side og op og ned og rundt i cirkler – så er det sikkert ikke særlig rart, men det er muligt at holde øjnene på linjen og læse teksten, takket være dine buegang, som aktiveres af hovedbevægelserne. Men hvis du holder dit hoved absolut stille og en anden person hele tiden bevæger bogen rundt foran dig, så er det umuligt at læse linjerne med teksten fordi buegangene ikke aktiveres af hovedbevægelser og din vilkårlige øjenbevægelser er totalt ude af stand til at holde trit med linjerne i bogen. Dette giver en lille fornemmelse af, hvordan det må være at forsøge at bruge sit syn, når buegangenes funktion er nedsatte. Problemer med et vestibulær perception kan påvirke evnen til at opretholde et stabilt synsfelt, men det kan også give problemer med at følge objekter med øjnene, når de bevæger sig og at skelne imellem om det er objektet eller en selv, der bevæger sig. Den posturale sikkerhed, som vestibulær sansen sikrer os er vigtig for at kunne udføre finmotoriske aktiviteter, så som at sy eller skrive. Først sikrer vi, os fra at falde eller genopretter balancen for at føle os sikre og fysisk veltilpasse. Dernæst kan vi læse eller lytte eller sy.

5 ADL-workshop 2017 Den taktile sans:
Registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer En beskyttende sans og meget vigtigt for kropsbevidstheden Placeret i huden, som er det største organ, vi har Kan stimuleres Tegn på nedsat taktil sans: Dårlig kropsbevidsthed Bryder sig ikke om kropsberøring Overreaktion eller underreaktion på f.eks. berøring, kulde/varme og smerte

6 ADL-workshop 2017 Den proprioceptive sans:
Registrer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse Gør os i stand til at mærke, hvor vores kropsdele er, men det er en ”indre fornemmelse”. Hjælper os med at planlægge, positionere og graduere bevægelser uden absolut at skulle bruge synet for at ”checke”, hvad vi laver Placeret i muskler, led og sener Kontrollerer muskelspænding, bevægelser og kropsregulering og holdning Kan ikke overstimuleres og al stimulation vedrørende denne sans virker beroligende og dæmpende Svækkes generelt med alderen og der opstår behov for kompensere via synet Tegn på nedsat proprioceptiv sans: Besvær med at planlægge bevægelser Nedsat eller ingen kropsopfattelse og kropsbevidsthed

7 ADL-workshop 2017 Den visuelle sans: Registrere lys, mørke og farver
Synssansen er evnen til at modtage lys igennem øjet og sætte billeder på, hvordan den ydre verden ser ud. Giver bevidsthed om omgivelserne og genstandes placering i disse Er tilknyttet flere af de andre sanser og fungerer som en slags ”støtte-sans” Når vi bliver ældre, sker en generel svækkelse af synet og farvesynet og skarpheden aftager

8 ADL-workshop 2017 Den auditive sans:
Har til opgave at genkende, forstå og lære sproglig kommunikation og giver besked om omgivelserne igennem høreinformation Det fungerer som et lydfilter og transformerer enhver lyd, vi kan høre, til præcis den information, som hjernen kan bearbejde. God hørelse er også med til at holde os uskadte, advare om potentiel fare eller gøre os opmærksom på andres nød Placeret i det indre øre Når vi bliver ældre, sker en generel svækkelse af høreorganet, som skyldes knæk af sansehår

9 ADL-workshop 2017 Den gustatoriske sans:
Er placeret i smagsløgene på tungen. Der er et smagsfrit område midt på tungen Sanser surt, sødt, salt og bittert og kombinationen af dem Giver information om smagsoplevelser, stimulerer din appetit og beskytter dig mod giftstoffer og ”dårlig” mad Er meget tæt forbundet med lugtesansen og når lugtesansen er blokeret er smagssansen meget ineffektiv. Effektiviteten og antal af smagsløg nedsættes med alderen

10 ADL-workshop 2017 Den olfactoriske sans:
Registrerer dufte / lugt i samarbejde med smagssansen og tjener et genkendende formål, idet vi alle har vores egen unikke lugt Sanseceller placeret i lugtekolben i øverste del af næsehulen Er også placeret i det limbiske system, der har med følelser og minder at gøre og lugt vækker automatisk erindringer hos os Kan ikke ”tændes/slukkes” Selv om lugt er gange mere sensitivt end f.eks. smag, har vi overraskende få ord til at beskrive lugt Lugteorganet ”skrumper” med alderen og hastigheden af registreringen nedsættes

11 Case Gruppearbejde   Pia er en kvinde på 50 år, bosat i en mindre by i det Midtjyske.. Pia er har diagnosen glaucom og diabetes. Gennem de seneste år har synet været dalende og visus er følgende: O.d. 0.08 O.s O.u Pia har, 6 måneder inden henvendelsen til Synscenteret, pådraget sig commotio efter fald på trappe på grund af sit nedsatte syn. Pia har været gennem et langt forløb på øjenafdelingen med mange komplikationer og flere re-operationer. Da Synscenteret stifter bekendtskab med Pia, er hun sygemeldt fra sit nuværende job og Pia savner jobbet og det sociale med kollegerne. Pia bor alene i en mindre lejlighed, har 1 søn der bor i nærheden og har i øvrigt et godt netværk til familie og venner. Pia klarer selv flere daglige gøremål i hjemmet, men det tager hende meget lang tid og kan hurtigt virke uoverskueligt for hende. Det volder blandt andet Pia problemer at støvsuge og vaske gulv. Som oftest får Pia ikke lavet varm mad til sig selv, da hun finder det besværligt og meget ressourcekrævende. Hun lider dog stort afsavn heraf, da hun har prioriteret højt at tilberede ernæringsrig og diabetes venlig mad til sig selv og andre. Pia har tidligere cyklet til indkøbssteder, men cykling volder hende problemer efter hun har pådraget sig commotio. Pia bliver endvidere blændet af lyset i supermarkedet. Hun mister nemt overblikket over placering af varerne og hun har svært ved at finde de varer hun ønsker at købe.

12 Gruppe 1+3+5 Hvordan vil I typisk udrede forud for et individuelt ADL-undervisningsforløb i jeres daglige praksis? (kort) Hvordan vil I udrede og planlægge et ADL-undervisningsforløb for Pia med fokus på det nedsatte syn og de øvrige sanser? Hvilke udfordringer kan nedsat syn kombineret med sansetab i øvrige ydre sanser (hørelse, lugt og smag) have for Pias evne til at udføre daglige gøremål i hjemmet – f.eks. madlavning, gulvvask/støvsugning? Del gerne erfaringer fra sager, hvor borgere har haft andre sansetab udover nedsat syn og hørelse

13 Gruppe 2+4+6 Hvordan vil I typisk udrede forud for et individuelt ADL-undervisningsforløb i jeres daglige praksis? (kort) Når vi ved, at den proprioceptive sans har betydning for motoriske færdigheder og koordination – hvordan kan i så tænke det ind i planlægningen af et undervisningsforløb for Pia, hvis vi antager, at hun har nedsat proprioceptiv sans? Hvilke udfordringer kan nedsat syn kombineret med nedsat vestibulær og taktil sans have for Pias evne til at udføre daglige gøremål i hjemmet – f.eks. madlavning, gulvvask, støvsugning, indkøb? Del gerne erfaringer fra sager, hvor borgere har haft andre sansetab udover nedsat syn og hørelse