JURA – HÅNDHÆVELSE OG LOV OM BYFORNYELSE ENVINA TM 60 – ROTTEÅRSMØDE

Præsentationer af emnet: "JURA – HÅNDHÆVELSE OG LOV OM BYFORNYELSE ENVINA TM 60 – ROTTEÅRSMØDE"— Præsentationens transcript:

1 JURA – HÅNDHÆVELSE OG LOV OM BYFORNYELSE ENVINA TM 60 – ROTTEÅRSMØDE
8. November 2017

2 EMNER Generelt om håndhævelse på miljørettens område
Varsel og påbud Politianmeldelse Selvhjælpshandling Regulering af rottebekæmpelse Retsgrundlag Kommunens rottetilsyn Gebyr Lov om byfornyelse Kondemnering og genhusning Tvangshandlinger Særligt om rottetilsyn

3 Hvad betyder HånDhævelse?
ALMINDELIG DEFINITION ”Ved eventuel magtanvendelse at sørge for, at en lov, en regel, et forbud, et princip el.lign. overholdes”

4 Hvad betyder HånDhævelse?
En gennemført håndhævelse viser eller afslører, om en regel virker efter hensigten Håndhævelse kan ske i forhold til: Lovlige forhold – klageadgang kan være afskåret Ulovlige forhold – ikke klageadgang

5 Hvornår er håndhævelse relevant?
Konstatering af et ulovligt forhold, der ikke er af underordnet betydning Miljøbeskyttelseslovens § 68: ”Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning” Hvad vil det sige, at forholdet er ulovligt? Overtrædelse af påbud, forbud og vilkår hjelmet i lov, bekendtgørelse og kommunale forskrifter tilladelse, godkendelse eller dispensation

6 myndighedens håndhævelsespligt
Forpligtelse til opsøgende arbejde? Har miljømyndigheden en opsøgende forpligtelse i forhold til konstatering af indgreb overfor lovlige forhold og indgreb overfor ulovligheder? Ikke forpligtelser til systematisk tilsyn med henblik på at konstatere, om reglerne overholdes Dog løbende tilsyn af miljøgodkendte virksomheder Ved tilsyn i anden anledning kan miljømyndigheden blive opmærksom på ulovligheder vedrørende andre forhold Skaber også en forpligtelse til håndhævelse uanset anledningen til det konkrete tilsyn Forpligtet til tilsyn ved tip fra nabo? Kan naboen klage over at kommunen ikke tager på tilsyn/besigtigelse for at konstatere en ulovlighed? Kan der være andre konsekvenser af manglende reaktion fra kommunen?

7 Myndighedens håndhævelsesret
HVAD KAN IKKE HÅNDHÆVES? Bagatelagtige forhold (”Underordnet betydning”), jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69 ”Underordnet betydning”? Grænsen for hvornår noget er af ”underordnet betydning” varierer fra sag til sag, men der skal ikke meget til, før der er pligt til håndhævelse (enten retligt eller fysisk) Har det betydning i den forbindelse om kommunen vurderer, at forholdet vil blive retligt lovliggjort i forbindelse med en håndhævelsessag? Myndighedspassivitet? Passivitet kan være retsfortabende og føre til, at et ulovligt forhold ikke kan håndhæves eller håndhæves optimalt

8 besigtelse Kan gennemføres uden ejers tilstedeværelse, hvis korrekt varslet (regler om varsling i retssikkerhedsloven) Besigtigelse uden varsel, hvis øjemedet ellers forspildes (eller naturligvis hvis ejer samtykker) Adgang til arealerne uden retskendelse – ikke private hjem mv. Strafbart at modvirke tilsynsmyndighedens adgang (fx naturbeskyttelseslovens § 76) Kommunens adgang til private ejendomme uden retskendelse - foregår med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 87.

9 Besigtigelse – hvilken dokumentation?
Dokumentation, der er nødvendig for at vurdere, om der skal gribes ind Sikre dokumentation ved Billeder (med tidsangivelse) , skitser Prøver (fx jordprøver) Notat med beskrivelse af besigtigelse samt dokumentation af forholdene Sendes derefter til ejeren/brugeren med bekræftelse på besigtigelsen, en beskrivelse, og oplysning om videre skridt i sagen. Det er altid en god ide at tænke: ”Hvad bliver jeg glad for at have dokumenteret, hvis den her sag går galt?”, fx ender i en retssag Også selvom ejer mundtligt erkender en ulovlighed

10 Nærmere om Passivitet Kan indtræde på alle tidspunkter i sagsbehandlingen Selvom kommunen har påbudt lovliggørelse kan der godt indtræde passivitet, hvis forholdet ikke følges op Afgørende om kommunen konkret har haft anledning til at påtale ulovligheden Også hensynet til den pågældende borger vil være afgørende for, hvornår der indtræder retsfortabende passivitet

11 Almindeligt princip for hÅndhævelse
RETLIG ELLER FYSISK LOVLIGGØRELSE ? Almindelige forvaltningsretlige principper er gældende Proportionalitetsprincippet Indgreb ikke videregående, end formålet tilsiger. Omkostningerne til en fysisk lovliggørelse over for den ulovlighed som tilstanden repræsenterer Pligt til afvejning mellem de økonomiske konsekvenser af et indgreb eller vilkår og den miljømæssige effekt heraf. Indrettelseshensyn God og ond tro hos grundejer Lighedsprincippet Hvordan håndhæves forholdet overfor andre borgere og virksomheder? Værdispild Hensyntagen til de værdier, der går tabt ved fysisk lovliggørelse Retshåndhævelseshensynet

12 RETLIG ELLER FYSISK LOVLIGGØRELSE ?
EKSEMPEL Der konstateres et ulovligt forhold på en ejendom Fysisk lovliggørelse Retlig lovliggørelse Påbud om standsning af en anvendelse fx Der skal indgives en ansøgning, standsningspåbud opretholdes Både fysisk og retlig lovliggørelse kan anvendes – de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger (særligt proportionalitetsprincippet) sætter rammerne.

13 HÅNDHÆVELSE OG LOVLIGGØRELSE
Miljøbeskyttelsesloven § 68 ”Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning” Miljøbeskyttelseslovens § 69 (uddrag) Tilsynsmyndigheden skal i de i § 68 nævnte situationer meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, påbyde producenten eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra markedet og lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet

14 HVEM ER ANSVARLIG FOR ET ULOVLIGT FORHOLD?
Miljøbeskyttelseslovens § 69 – den for forholdet ansvarlige den fysiske eller juridiske person, der har dispositionsret over den installation eller aktivitet, der aktuelt eller potentielt forurener Fysisk råden er et krav Typisk bygherren Men også totalentreprenører og underentreprenører kan mødes med krav, hvis de har råden over installationen eller aktiviteten Københavns Byrets dom afsagt 29. juni 2016 i sag mod Copenhagen Metro Team I/S, straffesag

15 Håndhævelsesskridt Henstilling Indskærpelse Påbud Forbud
MILJØMYNDIGHEDENS SKRIDT SKAL STÅ PROPORTIONALT FORHOLD TIL ULOVLIGHEDEN Henstilling Indskærpelse Påbud Forbud Selvhjælpshandling Politianmeldelse

16 Indledende håndhævelsesskridt
Standsningsmeddelelse, hvis der pågår en klar overtrædelse. Hvad hvis grundejer ikke reagerer på en standsningsmeddelelse? Kan kommunen fysisk gribe ind+ Hjemmel? Politianmeldelse? Teoretisk mulighed for fogedforbud, hvis ikke administrativt påbud eller dom kan afventes. Pas på med forhåndstilkendegivelser og afgørelser på stedet. Bindende forhåndstilsagn! Påbud eller standsningsmeddelelser meddelt mundtligt, skal følges hurtigt op skriftligt.

17 Nærmere om varsel og Påbud og Forbud
Et påbud er en forvaltningsafgørelse Myndigheden skal opfylde en række forvaltningsretlige krav: Hvem er rette adressat? Rette hjemmel? Grundlæggende forvaltningsretlige krav: Officialmaksimen, Konkret og individuel vurdering (forbuddet mod skøn under regel) Klarhed og bestemthed, Proportionalitet Lighedsgrundsætningen Forudgående varsel og frist for efterkommelse Afgørelse af, om der skal udstedes et påbud eller forbud, beror ofte på et skøn og vil sædvanligvis forudsætte, at den kommunale sagsbehandler tager ud på adressen for at besigtige forholdene.

18 Politianmeldelse

19 politianmeldelse Hvis et ulovligt forhold ikke har kunnet lovliggøres ved administrativ håndhævelse (indskærpelse, påbud mv.) Den omstændighed, at ejer/bruger efterkommer tilsynsmyndighedens krav udelukker ikke, at tilsynsmyndigheden kan indgive politianmeldelse. Hvis der er tale om gentagne ulovlige forhold, eller ulovlige forhold, der indebærer en betydelig risiko for skade på de interesser, som lovene tilsigter at beskytte, bør tilsynsmyndigheden politianmelde, uanset om ejer/bruger har efterkommet tilsynsmyndighedens krav eller ej. Økonomisk vinding hos grundejer Eller bevidst ond tro hos grundejer – ”nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse”

20 Er en politianmeldelse en forvaltningsretlig afgørelse?
Hvilken betydning har det, om en politianmeldelse er en forvaltningsretlig afgørelse? Forvaltningsretlige krav? Aktindigt?

21 SELVHJÆLPSHANDLINGER

22 selvhjælpshandlinger
Er der grundlag for at gennemføre en selvhjælpshandling? Ved selvhjælpshandlingen omdannes ejers/brugers pligt til at lovliggøre forholdet til en pligt til at refundere tilsynsmyndighedens udgifter ved selvhjælpshandlingen De enkelte miljølove regulerer hvornår der kan foretages selvhjælpshandlinger fx miljøbeskyttelseslovens § 70: ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning” Tilsvarende krav om overhængende fare mv. i forhold til selvhjælpshandlinger inden for de andre miljøområder Naturbeskyttelsesloven – fare for uoprettelig skade på naturen Jordforureningsloven– fare for mennesker og miljø / sundhed

23 Selvhjælpshandling med og uden påbud
Hjemmel til selvhjælpshandling findes i miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 5, og § 69, stk. 1, nr. 4. I miljøbeskyttelsesloven er der desuden hjemmel til i § 70, stk.1, at foretage en selvhjælpshandling uden forinden at forvarsle og meddele påbud. Miljømyndigheden har tabsbegrænsningspligt ved gennemførelsen af selvhjælpshandlinger Den billigste løsning skal vælges, hvis der er flere mulige Kan miljømyndigheden foretage selvhjælpshandlinger ud over, hvad den er forpligtet til? Hvis ja, hvilke grænser gælder der for sådanne ”frivillige” selvhjælpshandlinger?

24 Nærmere om selvhjælpshandlinger
Som enhver anden myndighedsudøvelse er også ”frivillige” selvhjælpshandlinger underlagt et proportionalitetsprincip. Krav om miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for at gennemføre foranstaltningen som en selvhjælpshandling foranstaltningen skal stå i et rimeligt økonomisk forhold til den miljø- eller sundhedsmæssige risiko, som afværges Ikke nødvendigvis sammenfaldende med den proportionalitetsvurdering, som foretages af miljømyndigheden i forbindelse med udstedelse af påbud Proportionalitetsprincippet vil efter omstændigheder kunne betyde, at det ikke er alle påbudte foranstaltninger, som kan gennemføres som en selvhjælpshandling. Kommunerne har som miljømyndighed generelt en ganske vid skønsmargen i forhold til gennemførelsen af selvhjælpshandlinger.

25 Selvhjælp i forhold til rottebekæmpelse
Hvilke udgifter til selvhjælpshandlinger skal den ansvarlige/forpligtigede betale? Ved selvhjælpshandlinger efter Miljøbeskyttelsesloven, kan kommunen opkræve betaling hos den ansvarlige/forpligtigede, til dækning af udgifterne, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 70 Miljøbeskyttelseslovens § 18 Kommunalbestyrelsen adgang til at opkræve et gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen. Et centralt spørgsmål ved gebyrfinansiering er, hvad kommunen kan medtage i finansieringen? Afhænger af opgavens karakter, dvs. om den har relation til kommunens pligt til at sørge for en effektiv bekæmpelse af rotter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Udgifter til personale, kontorhold, og drift af den almindelige opgavevaretagelse vil være omfattet.

26 Dækker rottebekæmpelsesgebyret udgiften til selvhjælp?
Vejledningen til bekendtgørelsen: ”Den kommunale rottebekæmpelse er i princippet en forsikringsordning, hvor grundejeren tegner en forsikring mod rotteangreb ved at betale en præmie. Derfor kan kommunalbestyrelsen, når den har opkrævet enten gebyr eller skat for rottebekæmpelsen, ikke pålægge en grundejer at betale ekstra for ydelser, der påløber ved forebyggelse eller bekæmpelse af rotter på ejendommen. Heller ikke et uforholdsmæssigt stort timeforbrug i forbindelse med en konkret rottebekæmpelse på en ejendom kan pålægges grundejeren.”

27 Regulering af rottebekæmpelse

28 Retsgrundlaget REGULERING AF ROTTEBEKÆMPELSE Tidligere:
Første danske rottelov kom i 1907 ”lov om udryddelse af rotter”, og siden er andre love fulgt efter. Kommunen har fra første rottelov været udpeget som den ansvarlige myndighed Moderne rottebekæmpelse bygger på den biologiske forskning efter 1940 Erkendelse af, at rotter ikke kan udryddes, medfører, at lovgiver flytter fokus på forebyggelse og bekæmpelse af rotter I dag: Miljøbeskyttelseslovens §§ 17 og 18 Bekendtgørelse nr. 913 af 27. juni 2016 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Naturstyrelsens vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter fra 2015

29 Retsgrundlaget Miljøbeskyttelseslovens §§ 17 og 17a
Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Kommunens, grundejerens og den autoriserede persons pligter i forbindelse med forekomst af rotter Bestemmelser om opnåelse af autorisation Kommunens finansieringsmuligheder for rottebekæmpelsen Beføjelserne for Naturstyrelsen.

30 Rottebekæmpelsesbekendtgørelsen
ANVENDELSESOMRÅDET Bekendtgørelsen gælder overalt i Danmark og i hele kommunens geografiske område, herunder på militære områder, jernbanearealer, i havne og lufthavne m.v. Bekendtgørelsen er opdelt i seks kapitler: Kapitel 1 om definitioner, generelle pligter og kommunalbestyrelsens pligter Kapitel 2 om autorisation Kapitel 3 om gebyr Kapitel 4 om Naturstyrelsens beføjelser Kapitel 5 om klage og straf Kapitel 6 om ikrafttræden og overgangsbestemmelser Tre bilag er knyttet til bekendtgørelsen: Bilag 1 om krav til kommunale handlingsplaner Bilag 2 om oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg Bilag 3 om erklæring om rottebekæmpelse uden for kommunal åbningstid

31 Borgernes pligter Bekendtgørelsen omhandler en række forpligtelser, der påhviler alle borgere i Danmark. Pligt til anmeldelse af rotter: § 2. Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, er ansvarlig for, at dette straks anmeldes til kommunalbestyrelsen. Grundejernes pligt til rottesikre og renholde deres ejendomme § 3. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Objektiv forpligtelse - handlepligt

32 Anmeldelsespligten Hvem er ansvarlig? Hvornår er man ansvarlig?
Pligten til at anmelde påhviler ”enhver” Omfatter også naboer og forbipasserende, dvs. alle, der observerer rotter, er ansvarlige for at anmelde til kommunen Hvornår er man ansvarlig? Når man ”konstaterer forekomst af rotter”, dvs. observer rotter eller spor efter rotter, jf. § 1 ”Straks” Anmeldelsespligtens omfang Digital anmeldelse Telefonopringning Fremmøde Straf for undladelse, jf. § 36

33 Grundejernes pligt til at rottesikre og renholde deres ejendomme
Bekendtgørelsens § 3 pålægger grundejere at rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Udtrykket ”grundejer” omfatter alle fysiske eller juridiske personer, der ejer fast ejendom en kommune, en region eller staten vil således også være omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3. Hvad omfatter pligten? Pligtens nærmere indhold er ikke beskrevet i bekendtgørelsen Beror på kommunens konkrete skøn, hvad der i den konkrete sag er en forsvarlig rottesikring af ejendommen.

34 Den autoriserede persons pligter
Den autoriserede persons forpligtelser efter bekendtgørelsen omfatter: Foretage bygningsgennemgang ved indgåelse af en kontrakt om en sikringsordning Udarbejde en bygningsgennemgangsrapport med fejl og mangler på baggrund af en bygningsgennemgang Udlevere bygningsgennemgangsrapporten til grundejer eller lejer Udlevere bygningsgennemgangsrapporter til kommunen på forlangende Straks anmelde aftale om etablering, ophævelse eller ændring af en sikringsordning til kommunen Foretage effektiv bekæmpelse af rotter i forbindelse med sikringsordninger Ikke indgå kontrakt om en sikringsordning så længe, der er rotter på en ejendom Tilse foderstationer med gift opstillet som led i en sikringsordning 4 gange årligt

35 Den autoriserede persons pligter fortsat
Udarbejde en tilsynsrapport ved hvert tilsynsbesøg af foderstationer med gift Hvert år indberette type samt antal kg af den anvendte gift i foderstationer opstillet som led i sikringsordninger Underskrive et aftaleskema (bilag 3) og straks, tillige med oplysninger i bilag 2, indsende det til kommunen i forbindelse med bekæmpelse af rotter uden for kommunens åbningstid Ved indgåelse af aftale om en sikringsordning oplyse grundejer eller lejer om kontaktoplysninger til Naturstyrelsen, samt hvilken brancheorganisation den autoriserede person er medlem af Anvende antikoagulanten med det svageste aktivstof først ved bekæmpelse af rotter

36 Kommunens pligter Bekæmpe rotter effektivt
Senest 8 dage efter anmeldelse om rotter foretage tilsynsbesøg Ved rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder foretage tilsynsbesøg uden ugrundet ophold Føre tilsyn med, at bestemmelserne overholdes i den kontrakt om kommunal bekæmpelse af rotter, som kommunen har indgået med den autoriserede person Anvende antikoagulanten med det svageste aktivstof først ved bekæmpelse af rotter Deltage i resistensundersøgelser foranstaltet af Naturstyrelsen Udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelsen i kommunen Opsætte rottespærrer på kommunalt ejede skoler, plejehjem, daginstitutioner m.v. hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt med autoriserede personer

37 Kommunens pligter fortsat
Mindst en gang hvert andet år - Undersøge alle tilsynspligtige ejendomme i landzone og landbrugsejendomme i byzone for rotter og foranstalte en effektiv bekæmpelse ved forekomst af rotter To gange årligt informere borgerne om, at forekomst af rotter skal anmeldes Underrette Fødevarestyrelsen om forekomst af rotter på fødevarevirksomheder Meddele grundejere forvarsel og påbud, hvis kommunen konstaterer forhold, der ikke lever op til bekendtgørelsens krav til sikring og renholdelse. Hvert år indsende oplysninger om rottebekæmpelsen til Naturstyrelsen Føre tilsyn

38 Nærmere om kommunens tilsynsforpligtelse
Det kommunale tilsyn i medfør af bekendtgørelsen omfatter både de private grundejere og de autoriserede rottebekæmpere.

39 Tilsynet med grundejerne
VARSEL OG PÅBUD Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at føre tilsyn med, at kommunens grundejere lever op til bekendtgørelsens krav om sikring og renholdelse af deres ejendomme. I de tilfælde, hvor kommunen konstaterer ulovlige eller miljømæssigt uacceptable forhold, skal den gøre op med sig selv, hvordan det skal tackles: Indskærpelse fx ved overtrædelse af anmeldelsespligt Evt. politianmeldelse fx graverende tilfælde Påbud fx ved miljømæssigt uacceptable forhold Henstilling?

40 Tilsynet med grundejerne fortsat
VARSEL OG PÅBUD Udstedelse af forvarsel og påbud Konstaterer kommunen, at en grundejer ikke lever op til bekendtgørelsens krav om sikring og renholdelse, kan der udstedes et forvarsel om et påbud til grundejeren. ”En mundtlig eller skriftlig henstilling i sager af miljømæssig betydning er erfaringsmæssigt ikke et egnet middel til at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter.”, jf. vejledningen til bekendtgørelsen. Afgørelse af, om der skal udstedes et påbud, beror på et skøn. Proportionalitetsprincippet!

41 Tilsynet med de Autoriserede personer
Det kommunale tilsyn med de autoriserede personer omfatter fx de autoriserede personers indgåelse af sikringsordninger med rottebekæmpelse at den autoriserede person indberetter mængde og type gift, der er anvendt i foderstationer. at den autoriserede person indsender et aftaleskema ved bekæmpelse af rotter uden for kommunal åbningstid at den autoriserede person overholder den i bekendtgørelsen foreskrevne resistensstrategi. osv.

42 Adgang til ejendommen Hvis det skønnes nødvendigt har tilsynsmyndighederne til enhver tid uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt med hjemmel i loven herunder rottebekendtgørelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 87 Naturstyrelsen har også adgang til såvel offentlige som private ejendomme, når det sker i forbindelse med det tilsyn, som Naturstyrelsens konsulenter skal udføre i medfør af miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen. Politiet yder bistand til besigtigelser på ejendomme, hvis det er nødvendigt.

43 Gebyr for rottebekæmpelse
Miljøbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 Kommunalbestyrelsen adgang til at opkræve et gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen. Bekendtgørelsens § 32, stk. 2. Gebyret opkræves for samtlige faste ejendomme (såvel bebyggede som ubebyggede grunde) i kommunen som en andel af ejendomsværdien Miljøbeskyttelseslovens § 18, stk. 2. Gebyrer, der opkræves til dækning af omkostninger ved den kommunale rottebekæmpelse, hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale skatter

44 LOV OM BYFORNYELSE

45 Byfornyelsesloven GENERELT Lovens formål § 1
Lovens formål er at give kommunerne mulighed for at sikre gode boligsociale forhold både i og uden for vækstområder i byerne og på landet.

46 KoNdemnering BYFORNYELSESLOVENS § 75 Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf. dog stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

47 KoNdemnering BYFORNYELSESLOVENS § 76
Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker (kondemnering). Forbud kan omfatte beboede og ubeboede bygninger. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum. Bør klart fremgå af forbuddet hvilke lokaliteter, der kondemneres + om forbuddet gælder både beboelse og øvrige anvendelser. Indgreb over for sundheds- eller brandfarlige tomme ejendomme er ikke en pligt - kommunalbestyrelsens generelle tilsynsforpligtelse efter § 75 omfatter ikke tomme ejendomme.

48 Kondemnering BYFORNYELSESLOVENS § 76 Frist
Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare - og må i øvrigt ikke overstige 15 år Forbud kan dog begrænses – fx i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den enkelte brugsenhed i bygningen. Hvad hvis fristen ikke overholdes? ”Har ejeren ikke ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.” Øvrigt Forbud skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejer + lejer skal også have orientering om mulighed for erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud mv. Vejledning nr om kondemnering

49 GENHUSNING PERMANENT GENHUSNING Permanent genhusning, jf. § 61
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Retten tilkommer: 1. Lejere af beboelseslejligheder og lejere af enkeltværelser, der ifølge lov om leje er beskyttet mod opsigelse. 2. Andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig – dog kun, hvis boligen skal fraflyttes som følge af en beslutning efter kapitel 6 eller kapitel 9. Hvornår indtræder retten? Når der træffes beslutning som nævnt i 1. og 3. pkt. - dog tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være fraflyttet.

50 genhusning MIDLERTIDIG GENHUSNING Midlertidig genhusning, jf. § 63.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden bolig. Den midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende.

51 TVANGSHANDLINGER

52 Retsgrundlag Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter Samlet regulering af en række spørgsmål, der vedrører tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed, f.eks. en kommune, har mulighed for, uden for strafferetsplejen, at foretage tvangsindgreb uden forudgående retskendelse. Lovens kapitel 2 om gennemførelse af tilsyn og andre tvangsindgreb Myndighedens underretningspligt § 5 tid og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

53 Hvornår foreligger et tvangsindgreb?
TTVANGSINDGREBSLOVENS § 1 Ved anvendelse af myndighedernes administrative beføjelser til at føre tilsyn og kontrol, foretage undersøgelser m.v., der forudsætter: adgang til ejendom (Husundersøgelse), jf. § 1, stk,1, nr.1. adgang til at undersøge eller fjerne genstande, dokumenter (enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger og lignende, uanset om de findes i papirform eller elektronisk form), jf. § 1, stk.1, nr.2. Kun indgreb, der foretages uden for strafferetsplejen, er omfattet af loven Grundlovens § 72 Loven omfatter bl.a. visse af de indgreb, der er omfattet af Grl § 72 om husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på meddelelseshemmeligheden. Betydning?

54 ANVENDELSESOMRÅDET Lovens kapitel 2 og 3 finder anvendelse på indgreb, der foretages tvangsmæssigt. Dvs, når en myndighed beslutter, at der med hjemmel i lovgivningen skal iværksættes et af de i § 1 nævnte indgreb. Det er uden betydning, om vedkommende borger eller virksomhed giver samtykke til eller undlader at protestere mod indgrebets gennemførelse.

55 Politiet eller forvaltningen?
Tvangsindgrebslovens § 9 ”Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.” Hvis mistanke om strafbart forhold – gennemføres af politiet efter retsplejelovens regler (mistanke: ”rimelig grund til at mistænke”) Hensynet er at retsplejelovens regler om ransagning mv ikke omgås ”Rimelig grund til at mistænke” Miljømyndigheden har tilstrækkelig oplysninger til at vurdere, at der skal ske politianmeldelse og til, at politiet kan vurdere om sagen skal tages op Administrativ besigtigelse må ikke gennemføres med det formål at skaffe dokumentation til brug for en straffesag

56 Politiet eller forvaltningen?
Forbud mod selvinkriminering - Tvangsindgrebslovens § 10 Myndigheden må ikke afkræve en virksomhed oplysninger, hvis myndigheden har konkret mistanke om et strafbart forhold, og den overvejer eller har besluttet at politianmelde forholdet. Krav om ”konkret mistanke” – objektive kendsgerninger der med en vis sandsynlighed tyder på et strafbart forhold Hvad med oplysninger, der ikke vil kunne have betydning for straffesagen? Hvordan skal myndigheden forholde sig efter politianmeldelse? Hvad med oplysninger om den fremadrettede drift?

57 Særligt om rottetilsyn
Rotteeftersyn indebærer ofte husundersøgelser Tale om et tvangsindgreb Tvangsindgrebslovens regler finder anvendelse Det kommunale rottetilsyn adskiller sig på visse punkter fra de øvrige miljøtilsyn. Det vil i vid udstrækning være berettiget at fravige varslings- og underretningsreglerne af hensyn til parten selv. Fx Hvis grundejeren har anmeldt rotter til kommunen er varsel ikke nødvendig Hvis grundejeren har rotter og nægter tilladelse til indendørs tilsyn, må kommunen varsle et nyt besøg i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens § 5. Kommunens adgang til ejendommen foregår med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 87.

58 Profil | Henriette Soja
Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder. Henriette Soja Partner Dir: Mob: Specialer Energiret ＆ forsyningsret Karriere Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, : Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 1988