Konkurrerende historiebegreber baggrund, kendetegn, brugbarhed

Præsentationer af emnet: "Konkurrerende historiebegreber baggrund, kendetegn, brugbarhed"— Præsentationens transcript:

1 Konkurrerende historiebegreber baggrund, kendetegn, brugbarhed
OVER ALLE GRENSER Seminar ved Norsk lokalhistorisk institut d. 10. november 2016 Konkurrerende historiebegreber baggrund, kendetegn, brugbarhed Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet

2 Opgaven ”Det er ikke lenger selvsagt at historie dreier seg om ‘fortid’ eller bare fortid. Flere historiebegreber med ulike tidsforståelser konkurrerer om oppmerksomheten.”

3 Forskellige forståelser af fortid:
Opgaven Forskellige forståelser af fortid: L.P. Hartley, The Go-Between (1953): ”The past is a foreign country, they do things differently there.” W. Faulkner, Requiem for a Nun (1951): ”The past is not dead. It’s not even past [yet].” Seminaret skal drøfte og tage stilling til de konkurrerende historiebegreber. Mit oplægs disposition Mit livshistoriske afsæt Europæiske historiebegrebers historie Lokalhistoriens historiebegreb?

4 Det traditionelle historiebegreb - livshistorisk set
Det begreb om historie, jeg lærte i skolen, gymnasiet og på universitetet. Historie(n) = en lang landevej. Astronomisk-kronologisk tid. Historie = fortid/’gamle dage’. Fortiden betragtes oppefra og udefra. Iagttageren er adskilt fra det iagttagne. En tredjepersonstilgang. Erkendelsesideal = det kronologiske overblik

5 Det klassiske historiebegreb (den enkle version) Historia magistra vitae
Historiebegrebet hos bl.a. Herodot, Thukydid og Cicero Historie = et erfaringsforråd => visdom. Mennesker ser tilbage for bedre at kunne bevæge sig fremad. Historie = det erindringsværdige => det, der er væsentligt og brugbart fremover. Historie => de afgørende erfaringer, der ikke må går tabt/glemmes. Tidsbegreb = den erfaret og brugte tid.

6 Det klassiske historiebegreb (den komplekse version) Historia magistra vitae
Ludvig Holberg, 1748 ”Jeg holder det Historiske Videnskab næst Guds Ord for den nyttigste og vigtigste af alle […]. Jeg lærer deraf at kiende Lande. Jeg lærer at kiende Mennesker. Jeg lærer at kiende mig selv. Ja, jeg lærer at spaa. Thi man kand af det forbigangne Ting dømme om tilkommende, og derfor i visse Maader holde hver grundig Historicum for en Prophet.”

7 Det indgribende historiebegreb (1)
Historie => mennesker kan frembringe/få magt over historisk-sociale processer. Making history Geschichte machen Nøglen til at forstå historie = menneskers handlinger Historie => fremadrettet proces. Tidsbegreb = handlingstid.

8 Det indgribende historiebegreb (2)

9 Det faglige historiebegreb (1)
Nøglen til at forstå historie = at forstå, hvordan faghistorikere arbejder. Faghistorikere er fortidsspecialister => en lærd beskæftigelse. Historie(n) = fortid(en) Faghistorikere indtager en privilegeret stilling mht. fortidsfortolkninger En tredjepersonstilgang. Tidsbegreb = den afsluttede del af astronomisk-kronologisk tid.

10 Det faglige historiebegreb (2)

11 Det identitetsnære historiebegreb (1) Variant af historia magistra vitae

12 Det identitetsnære historiebegreb (2) Variant af det indgribende
Historie = min/vor historie. Historie => kulturarv, videregivelse af identitet og livsvisdom. Historie => bonding => identitetsskabende. Historie => sense of belonging => tilhørsforhold/loyalitet. Mennesker har ikke kun en historie, de er (deres) historie. Skelnen mellem ‘os’ og ‘de andre’

13 Lokalhistoriens historiebegreb?
Hvilke(t) af de nævnte historiebegreber skal norsk lokalhistorie tage afsæt i? Det klassiske? Det indgribende? Det faglige? Det identitetsnære? Vil det gøre en forskel, hvilket historiebegreb lokalhistorien benytter? Så helt afgjort!

14 Lokalhistoriens historiebegreb?
En fagliggørelse af lokalhistorien? ”Faghistorikere som skriver for en bredere allmennhet, dyrker som regel en konstaterende og narrativ retorikk med entydigheden som undertekst. De tilskriver sig selv en profesjonell autoritet og opptrer for leserne som upåklagelig oppleste ciceroner i fortidens landskap. […] Norsk lokalhistorie skrevet blant forskere fra historiefaglige forskningsmiljøer utgjør intet unntak.”

15 Lokalhistoriens historiebegreb
Lokalhistoriens historiebegreb? May-Brith Ohman Nielsens distinktion Historiebevissthet og erindringsspor (2004)

16 Et eksempel på en konflikt mellem to historiebegreber
Omkostninger ved at tilpasse skolens historieundervisning til faghistorikernes historiebegreb: ”After listening to Americans, we understand how a generation has grown up to say that something is ‘history’ when it is dead and gone, irrelevant, beyond any use in the present.” Disse lægfolk skelnede derfor skarpt mellem ‘historie’ og ‘fortid’.