Transkønnethed hos børn og unge

Præsentationer af emnet: "Transkønnethed hos børn og unge"— Præsentationens transcript:

1 Transkønnethed hos børn og unge
Undervisning FYP d Lisbeth Hagenbøl Overlæge B195 Mette Ewers Haahr Reservelæge

2 Målgruppe Udredning og behandling Børn under 12 år Unge>12-17 år
Voksne>18 år udredes og behandles som de voksne på Sexologisk Klinik PCK

3 Kønsidentitetsproblematik Definitioner
Det at være ”fanget i den forkerte krop” Der er ikke overensstemmelse mellem ens fornemmelse af kønsidentitet (noget indre) og ens kønsudtryk det vil sige kønsorganer og andre kønskarakteristika (noget ydre). Transseksualitet er en forvirrende term. At være transkønnet har som sådan ikke noget med ens seksualitet at gøre (Seksualitet har noget at gøre med, hvem man bliver forelsket i. Kønsidentitet har noget at gøre med, hvem man føler, man er).

4 Kønsidentitetsproblematik definitioner (fortsat)
Transkønnethed fjernes fra listen over psykiatriske sygdomme fra januar 2017 i Danmark. Det vil sige, at det ikke er en psykiatrisk forstyrrelse mere. Men en somatisk? WHO`s ICD-10: F64.0 Karakteriseres ved et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det “modsatte” køn. Sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilfredshed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre disse i retning af det foretrukne køn

5 Kønsidentitetsproblematik definitioner (fortsat)
Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen (F64.2) Manifesterer sig tidligt i barndommen og altid længe før puberteten. Karakteriseres ved vedvarende og intenst ubehag ved eget køn, ledsaget af et ønske om eller insisterende påstand om at være det modsatte køn. Der ses en vedholdende optagethed af det modsatte køns påklædning og aktiviteter ledsaget af nedgørelse af eget køn. Diagnose forudsætter en dybtgående forstyrrelse af den normale kønsidentitet. Drengethed hos piger eller pigelig adfærd hos drenge er ikke tilstrækkelig herfor.

6 Kønsidentitetsproblematik definitioner fortsat
Kønsidentitetsforstyrrelser hos personer, som har nået til eller er på vej ind i puberteten, bør ikke klassificeres her men i F66.- Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser (F66.0; F66.2) (den seksuelle orientering i sig selv er ikke at betragte som en forstyrrelse)

7 Epidemiologi Prævalens: Ualmindelig, men ikke sjælden.
Biologisk fødte mænd: 0.005%-0,014% Biologisk fødte kvinder: 0,002%-0,003% Kønsratio hos børn: Dreng:pige 2:1 til 4,5:1 Hos unge 1:1til6,1:1 En undersøgelse i Holland rapporter at 10% af mødrene at deres børn op til alderen 12 år, mindst een gang havde sagt at de gerne vil tilhøre et andet køn. Forstyrrelsen persisterer fra barndommen ind i puberteten hos ca. 23%( Hollandsk studie) Hos drenge 2,2-30%; hos piger 12-50%

8 WPATH`s anbefalinger (World Professional Association for Transgender Health)
Psykologisk støtte til at Udforske kønsidentiteten,-rollen,-udtrykket Se på de negative virkninger som kønsdysforien og stigmatiseringen gir på den mentale sundhed Lindre internaliseret tranfobi Øge social og søskende støtte Forbedre krobsbilledet Fremme recilience (modstandskraft) Den psykologiske støtte skal foregå ved det specialiserede multidiciplinære team

9 Den hollandske model Delemarre-van de Waall og Cohen-Kettenis
En omfattende psykologisk undersøgelse over mange sessioner og over lang tid Den unge findes berettiget til at fortsætte i programmet med: Stophormon, krydshormon, og korrigerende kirurgi I aldrene: 12, 16,18 Det forudsætter: ingen psykosociale problemer der er forstyrrende for assesment eller behandling en god forståelse forbetydningen af den medicinske behandling Passende støtte fra familie mf.

10 Antal henvisninger til SK/BUC 2016 <18år
Henviste i 2015: 64(27); pr :77; afvist afsluttet Voksen program aktive ialt 2014 4 2015 5 15 27 17 64 2016 9 1 66 76 24 28 87 144

11 Forløbsoversigt for børn og unge < 18 år med kønsidentitetsforstyrrelse/kønsdyfori

12 Børn Sexologisk Klinik Visitation, udredning og diagnostisering
Børne & Ungdoms-Psykiatrisk Center Screening og udredning Fælleskonference Ingen GID eller psykiatrisk lidelse GID og ingen psykiatrisk lidelse GID og psykiatrisk lidelse Ingen GID, men psykiatrisk lidelse Børn under 12 år/ Tanner 12 Rådgivning og information Rådgivning og watchfull waiting Rådgivning og watchfull waiting samt behandling af psykiatrisk lidelse Rådgivning, information og evt. behandling af psykiatrisk lidelse

13 Unge > 12 år (min. Tanner 2 stadie) og <18 år,
Udredning, diagnosticering og behandling af unge er organiseret i 3 faser Definition: Unge > 12 år (min. Tanner 2 stadie) og <18 år,

14 Unge 12 år/T2 Sexologisk Klinik
Visitation, udredning og diagnostisering Afd. for Vækst og Reproduktion Undersøgelse . Børne & Ungdoms-Psykiatrisk Center Screening og udredning Fælleskonference Ingen GID eller psykiatrisk lidelse GID og ingen psykiatrisk lidelse GID og psykiatrisk lidelse Ingen GID, men psykiatrisk lidelse Unge år /Tanner 2 Rådgivning og information Afsluttes Til 2. diagnostiske fase Stillingtagen til behandling af psykiatrisk lidelse Evt til 2. diagnostiske fase Rådgivning, information og evt. etablering af behandling af psykiatrisk lidelse

15 Unge Fælleskonference Sexologisk Klinik (SK)
GID og ingen psuýkiatrisk lidelse GID og psykiatrisk lidesel Sexologisk Klinik (SK) Yderligere udredning og observation Social støtte B&U psykiatri og SK Stabilisering af psykiatrisk lidelse og observation mht. GID Afd. for Vækst og Reproduktion/ Gynækologisk afd. Undersøgelse og evt. stophormon Ved 12. år GID og Tanner 2 Hyppige fælleskonferencer Til 3. diagnostiske fase

16 Unge >16 år Fælleskonference Sexologisk Klinik (SK)
Fortsat samtale og observation B&U psykiatri og SK Fortsat opfølgning af evt psykiatrisk lidelse Hyppige fælleskonferencer Pædiater, Klinik for Vækst og Reproduktion Modsatte køns hormoner (16 år) Overgang til voksenprogram ved 18. år Gynækologisk afdeling Rådgivning, undersøgelse Fra 16. år Plastikkirurgisk afdeling Information og evt. mastektomi (18år)

17 Hvorfor give et barn stophormoner?
Ordineres når der er en stor sandsynlighed for at barnet forbliver transkønnet som voksen, dvs kommer til at ændre sin krop ved behandling med krydshormoner og evt kirurgi i fremtiden.

18 Hvorfor give et barn stophormoner?
Barnets respons på de første kropslige ændringer i puberteten er en signifikant indikator af, hvor sandsynligt det er, at barnet vedbliver med at være transkønnet.

19 Hvorfor give et barn stophormoner?
Giver barnet en pause fra den store stress det er, at ens krop udvikler sig i en retning, som det ikke bryder sig om og giver herved mere tid til stille og roligt at overveje om det rigtige er at forblive i det ydre køn man blev født med eller ændre det.

20 Hvorfor give et barn stophormoner?
Derudover er behandlingen vigtigt i forhold til muligheden for som voksen at “passere” som det ønskede køn. For sen intervention skaber irreversible ændringer, som nedsætter livskvaliteten betragteligt (hårdt at leve et liv hvor man konstant udsættes for samfundets transfobi)

21 Hvorfor give et barn stophormoner?
Janet Mock - forfatter, filmskaber, tv-vært Sophie Cook - tidligere Premier League fodboldspiller (nu formentlig arbejdsløs)

22 Er der bivirkninger? Kendt endokrinologisk behandling brugt i mod pubertas precox i mange år. Lidt lavere sluthøjde for børn født som piger. Utilstrækkelig knogledannelse Hvis behandlingen stoppes, genstartes den almindelige pupertetsudvikling Vigtigt som læge at afveje risikoen for overbehandling (et barn som senere vælger at forblive i sit oprindelige køn) overfor risikoen for at introducere irreversible uønskede ændringer pga for langsom eller manglende intervention (et barn som senere bliver transkønnet og som resten af livet ikke kan passerer som det ønskede køn)

23 Eligible:

24 CGAS, Children’s Global Assessment Scale;
Figure 2 Gender dysphoria adolescents’ psychosocial functioning (CGAS) at baseline, after psychological support, and after puberty suppression CGAS, Children’s Global Assessment Scale; Time 0, baseline Time 1, 6 months from baseline (after 6 months of psychological support); Time 2, 12 months from baseline (delayed eligible gender dysphoria [GD] adolescents, after 12 months of psychological support; immediately eligible GD adolescents, after 12 months of psychological support + 6 months of puberty suppression); Time 3, 18 months from baseline (delayed eligible GD adolescents, after 18 months of psychological support; immediately eligible GD adolescents, after 18 months of psychological support + 12 months of puberty suppression)

25 disse børn føler sig oftest forkerte og meget alene.
Hvad gør du, hvis du møder et barn med en kønsidentitetsproblematik (I dit private liv eller som læge) Tal om det: disse børn føler sig oftest forkerte og meget alene. Det er en ekstremt sårbar gruppe, som oplever langt mere mental stress end andre børn og dette giver sig udslag i psykiatrisk lidelse, selvmordsmordtanker/forsøg og selvmordmord (transkønnede har en højere rate af selvmord?/selvmordsforsøg, også blandt børn).

26 Respekter barnets følelser
Hvis barnet ønsker at blive kaldt et andet navn og pronomen, så respekter det. Også selv om det er svært. Dette giver en meget bedre alliance og derved meget større mulighed for at tale med barnet. Du kan ikke skabe transkønnethed i et barn ved at respektere dets ønsker.

27 Beskyt barnet mod omverdenens transfobi
Hvis barnet ønsker et kønsudtryk, som ikke passer på det forventede, så afstem omverdenen til dette (ved at tale med de voksne omkring barnet således barnet mødes på en respektfuld måde og ellers sæt rammer for barnet).

28 Undervurder ikke omverdenen
Man har tendens til at forvente at omverdenen reagerer negativt, men der sker rigtig meget på området for tiden. Mange er blevet meget mere åbne over for at børn skal have lov til at være, som de er.

29 Henvisning? Undersøg om barnet skal have en henvisning til Sexologisk Klinik. Hvis ikke det er aktuelt, så hold kontakten med barnet, hvis muligt.