Specialeforedrag d Anke Wolffhechel

Præsentationer af emnet: "Specialeforedrag d Anke Wolffhechel"— Præsentationens transcript:

1 Specialeforedrag d. 20. 3. 13 Anke Wolffhechel
Den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen som middel til undersøgelse af børns forudsætninger for læsetilegnelse Specialeforedrag d Anke Wolffhechel

2 Oversigt Indledning Formål Metode Resultater Testanalyser Diskussion
Konklusion og perspektivering

3 Indledning – baggrunden for specialet
Den obligatoriske Sprogvurdering Indført i 2009 af Undervisningsministeriet som en del af Fælles Mål 2009 Sprogvurderinger inden 2009 Sprogvurderinger allerede kutyme i mange kommuner – dog uden fælles retningslinjer Fælles Mål 2009 Anbefalinger – ikke krav Fokus på forudsætninger for læsning

4 De vigtigste forudsætninger for læsetilegnelse
Bogstavkendskab Den egenskab, der bedst forudsiger senere læsefærdigheder Målrettet arbejde med bogstavkendskab  bedre læsefærdigheder Fonemopmærksomhed Direkte årsagsforbundet med senere læsefærdigheder Vigtigt med fokus på enkeltfonemer Målrettet arbejde med fonemopmærksomhed  bedre læsefærdigheder Ordforråd og lytteforståelse Direkte forbundet med læseforståelse

5 Formål At kortlægge, hvordan sprogvurderingen er blevet implementeret i kommunerne At undersøge om og hvordan den bruges til at undersøge børns forudsætninger for læsetilegnelse At undersøge hvilke materialer og fremgangsmåder, der kan være gode at bruge, og hvor den igangværende proces kan optimeres At undersøge, om indføringen af sprogvurderingen har gjort en forskel i praksis

6 Metode Spørgeskemaundersøgelse Pilotundersøgelsen Distribuering
Mange mulige respondenter Mulighed for kvantitativ og kvalitativ analyse To spørgeskemaer – et til den ansvarshavende og et til dem der udfører sprogvurderingen Pilotundersøgelsen Med deltagere fra én kommune – 1 T/H lærer og 5 børnehaveklasseledere Distribuering Elektroniske spørgeskemaer lavet i Google Docs

7 Deltagerne Stort set alle landets PPR kontorer (liste fundet på Spørgeskemaerne blev sendt pr. mail og PPR kontorerne sendte det ene spørgeskema videre til skolerne Lav svarprocent – hhv. 22 og 19%, med kun få besvarelser pr. kommune Dog repræsentativt udsnit af kommuner  Potentiel skævvridning pga. det lave deltagerantal – resultaterne bør fortolkes varsomt

8 Spørgeskemaerne – skema 1
Til kommunens tovholder Indeholdt spørgsmål om: Hvem tester, og hvilken viden og erfaring har den faggruppe? Hvordan inddrages TH lærere, læsevejledere mm.? Hvad er målet med sprogvurderingen? Hvilke sproglige delområder undersøges, og hvilke materialer bruges? Hvad bruges den til – rent praktisk? Har den gjort en forskel?

9 Spørgeskemaerne – skema 2
Til testerne Indeholdt spørgsmål om: Egen viden og erfaring Samarbejde med TH lærer, læsevejleder mm. Hvordan kan (arbejdet med) sprogvurderingen optimeres? Har den gjort en forskel i det daglige arbejde? Er der med indføringen af sprogvurderingen sket en ændring i praksis?

10 Resultater - skema 1 Hvem tester?
Fordeling af, hvem der står for sprogvurderingen(n=19)

11 Hvilken erfaring har de?
Fordeling af børnehaveklasseledernes kvalifikationer, som rapporteret af tovholderne(n=10)

12 De fleste har en almen viden om sprog og sproglige forudsætninger for læsning
Ca. en tredjedel har en særlig brugbar viden Enkelte har angivet, at deres testere bliver tilbudt relevant efteruddannelse Vigtigt at sikre sig, at faggrupperne har en tilstrækkelig viden – eller at de har mulighed for at sparre med nogen, der har:

13 Hvordan inddrages TH lærere, læsevejledere mm.?
Samarbejdet med talepædagoger, læsevejledere, skoleledelsen mm. (n= 10)

14 Ingen sammenhæng mellem BHklasseledernes usikkerhed og graden af inddragelse
Tendens til, at en større inddragelse gør, at BHklasselederne ser sprogvurderingen som værende mere nyttig Vigtigt at inddrage de nævnte faggrupper for at sikre det bedste udbytte af sprogvurderingen

15 Hvad er målet med sprogvurderingen?
Fordeling af det primære mål for sprogvurderingen (n= 19)

16 Hvilke sproglige delområder undersøges?
Fordelingen af undersøgte områder (n=19)

17 Selvom under 1/3 har som primært mål at undersøge børns forudsætninger for læsning, undersøger næsten alle de tre vigtigste forudsætninger Langt de fleste kommuner ønsker en bred sproglig vurdering, uanset hvilket overordnet mål de har Gennemsnit: 7 delområder Det giver en fyldestgørende sproglig profil Det tager tid Det giver en større risiko for udtrætning

18 Hvilke materialer bliver brugt?
Fordeling af, hvilke materialer der bruges i kommunerne (n=19)

19 Langt de fleste kommuner bruger to eller flere tests – som regel KTI og en eller to andre
Mulige grunde hertil: Fokus på forudsætninger for læsning, kombineret med KTI’s bredere sproglige aspekt Mangel på materialer, der dækker alt det, man ønsker Egne materialer indeholder ofte fortælling, rim og sociale sprogfærdigheder  Egne materialer er en kombination af forudsætninger for læsning og andre sproglige færdigheder, der er vigtige for at kunne klare sig i skolen Sammensætningen stemmer overens med de overordnede mål, de fleste kommuner angiver

20 Hvad bruges sprogvurderingen til – rent praktisk?
Fordeling af, hvad sprogvurderingen oftest bruges til (n=19)

21 God overensstemmelse med Undervisningsministeriets formål
Overlevering til 1. klasse = kun ca. ¼. Kan ellers være rigtig nyttig

22 Har sprogvurderingen gjort en forskel?
Ca. 2/3 angiver, at der findes børn, som ikke ville være blevet fundet senere Mere struktureret samarbejde faggrupperne imellem De enkelte børns kompetencer bliver gennemgået på et tidligere tidspunkt end ellers Med trinmålene og sprogvurderingen er der kommet større fokus på undervisning, læsning og skrivning i BHklassen

23 Resultater – skema 2 Egen viden og erfaring
Blanding af BHklasseledere (og lærere), TH lærere og læsevejledere – flest BHklasseledere Generelt stor erfaring Stor forskel i viden om sprog og læsefærdigheder – har en indflydelse i planlægningen og udførelsen af sprogvurderingen

24 Hvordan kan (arbejdet med) sprogvurderingen optimeres? Mht. materiale:
Positive og negative kommentarer til de konkrete materialer Omstillingsfase – skiftende materialer Kommentarer til testenes generelle udformning Mht. efteruddannelse: Mere viden om forudsætninger for læsetilegnelse og sprogforstyrrelser Kurser i det anvendte materiale  Vil kunne optimere udbyttet af sprogvurderingen

25 Mht. arbejdet med resultaterne:
Øget faglig sparring og samarbejde – både indenfor og på tværs af faggrupper Elektronisk efterbehandling - database

26 Har den gjort en forskel i det daglige arbejde?
Ca. halvdelen siger ja, ¼ siger nej Større fokus på sproglige aktiviteter, dansk og læsning Mere målrettede tilbud på baggrund af resultaterne Læringsmålene udformes tidligere Grundlag for god og mere formaliseret samtale med læsevejlederen Ændringerne skyldes lige så meget (eller endda mere) de ændrede krav til BHklassen  Sprogvurderingen gør en forskel, men mest i de kommuner, hvor man ikke tidligere har arbejdet på den måde

27 Testanalyser Analyseret tre tests (KTI, Læseevaluering på begyndertrinnet og DLB-Kendskab) med henblik på: Valididitet – stemmer testens indhold og resultater overens med dens formål? Reliabilitet – forbliver testens resultater de samme fra gang til gang, eller ved forskellige bedømmere?

28 KTI – Kontrolleret Tegneiagttagelse
Det redskab, der ifølge undersøgelsen bruges mest (79%) Udviklet af Tove Krogh i 1972/’73 Screeningsredskab – undersøger forståelsen af sammenhængende tale i gruppesammenhæng + skaber grundlag for fælles (tværfaglig) dialog om børnene Instruktioner gives mundtligt og besvares med en tegning

29 Fordele: Konkret – nem at gå til og indbyder til dialog mellem faggrupper Sideløbende observationer kan nuancere det, resultaterne viser Har været brugt i mange år – de forskellige faggrupper kender den rigtig og har gode erfaringer med den Redskab til evaluering af egen praksis – kan give et billede af, hvilke begreber der bør øves Ulemper: Store problemer med validiteten – mange faktorer der undersøges, både kognitive og sproglige, og det er svært at skille dem ad  Bliver uvist, hvilke færdigheder der er vanskelige for børnene Få sproglige færdigheder, der undersøges Stiller store krav til den enkelte bedømmer og dennes kvalifikationer Ikke brugbar til en resultatorienteret tilgang

30 Kan den bruges til at undersøge børns forudsætninger for læsetilegnelse?
Nej Ordforråd undersøges, men kun indenfor visse områder, og det er svært at skille fra de andre færdigheder Bogstavkendskab og fonemopmærksomhed berøres slet ikke Ingen sammenhæng mellem resultaterne fra KTI og læsetests i 2. klasse

31 DLB-Kendskab Bruges i 37% af de adspurgte kommuner
Udviklet af Helen Nielsen i DVO i 2000 Undersøger børns forudsætninger for læsning i børnehaveklassen Beregnet som redskab til undervisningsdifferentiering Kan bruges igen i slutningen af BHklassen, som en evaluering af undervisningen

32 Fordele: Generelt god sammenhæng mellem formål og resultater – god validitet Konkrete og farverige opgaver Undersøger børns legeskrivning – stemmer overens med Fælles Måls fokus på legeskrivning Ulemper Forlydsopgaven kunne forbedres Opgave 4 – legeskrivning – mangler et kommentarfelt Pauseopgaverne er svære Udformningen er lidt rodet Instruktionen er overfladisk

33 Kan den bruges til at undersøge børns forudsætninger for læsetilegnelse?
Ja, hvis der tages højde for de beskrevne vanskeligheder God ide at supplere med andre opgaver, f.eks. Tests af ordforråd og lytteforståelse

34 Læseevaluering på begyndertrinnet
Bruges i 37% af kommunerne Udviklet af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen – begge audiologopæder og læseforskere Undersøger forudsætninger for læsetilegnelse og den tidlige læsning Kan bruges i starten og slutningen af 0., og i starten af 1. og 2. klasse Indeholder individuel vurdering af de svage elever

35 Fordele: God sammenhæng mellem formål og resultater – god validitet God reliabilitet Gennemgang af de vigtigste forudsætninger for læsetilegnelse og deres betydning for den senere læsning Den individuelle del sikrer, at der ikke er andre årsager til en dårlig score Muligt at følge udviklingen igennem 1. og 2. klasse Ulemper: Der mangler en tydelig beskrivelse af bedømmerens kvalifikationer Både observationer og skala er målrettet de svage elever Manglende uddybning af metoden  usikkerhed omkring bl.a. observationernes sværhedsgrad og brug af skalaen

36 Kan den bruges til at undersøge børns forudsætninger for læsetilegnelse?
Ja, hvis man tager højde for de beskrevne ulemper God ide at supplere med en test af lytteforståelse

37 Center for Børnesprogs sprogvurderingsmateriale
Udviklet af CfB (med Dorthe Bleses og Anders Højen i spidsen) i samarbejde med Socialstyrelsen En del af CfB’s sprogvurderingsserie Test af både forudsætninger for læsetilegnelse og andre sproglige områder, der er vigtige for en god sproglig udvikling Var på undersøgelsens tidspunkt stadig på afprøvningsstadiet, og er derfor ikke medtaget i spørgeskemaet

38 Fordele Overordnet sproglig screening – inddrager mange af de områder, der ifølge undersøgelsen vægtes højt Kan bruges til nemt at skabe et overblik over, om en elev har vanskeligheder på et eller flere af fire sproglige delområder Inddrager forældrene Både validitet og reliabilitet er undersøgt tilfredsstillende Ulemper Overordnet sproglig screening – evt. vanskeligheder skal altid undersøges yderligere Stor andel af individuelle prøver – tager tid at administrere Målrettet de svage elever

39 Kan den bruges til at undersøge børns forudsætninger for læsetilegnelse?
Til dels Svært at få en detaljeret viden om børns forudsætninger for læsetilegnelse Kan dog bruges til at se, om evt. vanskeligheder begrænser sig til de vigtigste forudsætninger, eller om de kan skyldes generelle sproglige vanskeligheder Ingen undersøgelse af opmærksomhed på enkeltlyde – kun på stavelser

40 Diskussion Sprogarbejdet før og efter indføringen af den obligatoriske sprogvurdering For mange kommuner har det ikke været noget nyt at vurdere børnenes sprog omkring skolestart Nogenlunde de samme materialer, der bliver brugt som før Flere kommuner har fået fælles retningslinjer mht. materialer og procedurer Delvis forskel på BHklasseledernes syn på børnenes kompetencer, vanskeligheder og forudsætninger Sprogvurderingen er en god hjælp i det daglige arbejde med klassen

41 Hvordan kan arbejdet med sprogvurderingen optimeres?
Fokus på både de svage og de stærke elever Bhklasselederne bør have den nødvendige viden til at arbejde med resultaterne – inkl. viden om forudsætninger for læsetilegnelse Tæt samarbejde med talepædagog, læsevejleder mm. Fokus på overleveringen til 1. klasse Maksimering af udbyttet ved valg af de rigtige materialer, metoder og sproglige delområder

42 Sprogvurderingens indhold – de 7 mest undersøgte sproglige delområder:
Bogstavkendskab og fonemopmærksomhed: De to forudsætninger, der bedst forudsiger senere læsefærdigheder  Nødvendige i en sprogvurdering, der har fokus på forudsætninger for læsetilegnelse Er medtaget af alle kommuner

43 Ordforråd: Tæt sammenhæng med den senere læseforståelse – men også vigtigt for at kunne følge med i de fleste fag i skolen Bør ifølge UVM som medtages i en sprogvurdering 89% af kommunerne undersøger børnenes ordforråd – mange kun det receptive Mulige materialer: Læseevaluering på begyndertrinnet – suppleret med individuelle tests for de svageste børn CfB’s sprogvurderingsmateriale

44 Lytteforståelse: Rimfærdigheder:
Tæt sammenhæng med den senere læseforståelse  God at have med Undersøges i 73% af de deltagende kommuner Mulige materialer: KTI – dog diskutabelt, hvorvidt den i realiteten kan bruges til at undersøge lytterforståelse IL Basis CfB’s sprogvurderingsmateriale Forskellige individuelle tests – der dog alle er fhv. tidskrævende Rimfærdigheder: Vægtes højt af kommunerne Ingen direkte sammenhæng med senere læsefærdigheder  ikke essentielt at medtage i en sprogvurdering med fokus på forudsætninger for læsetilegnelse

45 Sociale sprogfærdigheder og fortælling:
Undersøges i 52% af de deltagende kommuner – særligt i dem, der har sammensat deres eget materiale Rigtig gode at vide noget om som underviser Svære at undersøge ved brug af tests – vanskeligheder ses tydeligst i naturlige sammenhæng Kan undersøges ved hjælp af strukturerede samtaleaktiviteter i mindre grupper

46 Andre delområder: Tal- og cifferspændvidde:
Bruges til at bedømme barnets korttidshukommelse – relevante at inddrage, hvis andre tests har vist et muligt problem Talkendskab: Sammenhæng med senere matematiske færdigheder – ikke umiddelbart en del af en sproglig vurdering Skrivefærdigheder: Ikke nødvendig at medtage i starten af børnehaveklassen Grammatisk opmærksomhed: Hænger oftest sammen med andre sproglige vanskeligheder – relevant at undersøge ved mulige sproglige vanskeligheder

47 Læseevaluering på begyndertrinnet:
Mulige materialer: KTI: Meget populær Ikke en valid sproglig test  Kan ikke stå alene Kan med fordel udskiftes med en mere specifik test Læseevaluering på begyndertrinnet: Standardiseret, valid og kan bruges til og med 2. klasse Fokus på svage elever Er velegnet til brug som sprogvurdering, men kan med fordel suppleres af test af lytteforståelse + vurdering af pragmatiske færdigheder

48 CfB’s sprogvurderingsmateriale:
DLB-Kendskab: Standardiseret og valid, men kan være lidt svær at bruge Inddrager kvalitativ vurdering af fonemopmærksomhed Brugbar, men bør suppleres med tests af lytteforståelse og ordforråd + vurdering af pragmatiske færdigheder CfB’s sprogvurderingsmateriale: Standardiseret og valid Fokus på svage elever Tager lang tid at administrere Giver en grundig, overordnet viden om børnenes sprog – men er alle delområder nødvendige? God at bruge, hvis man ønsker en konkret, bred vurdering af børnenes sproglige evner

49 Konklusion og perspektivering
Generelt positive erfaringer med sprogvurderingen – enkelte områder, der kan optimeres Kommunerne ønsker generelt en bred vurdering – Fokus på relevante områder kan sikre en mere effektiv vurdering Det er vigtigt, at Bhklasselederne har den nødvendige viden + et godt samarbejde med andre faggrupper

50 Der mangler en gruppetest af produktivt ordforråd og lytteforståelse
Brugbare konklusioner – trods undersøgelsens begrænsninger

51 SLUT Interesserede kan henvende sig til a_wolffhechel@hotmail.com
for yderligere informationer eller en kopi af specialet