Kommunernes økonomistyring

Præsentationer af emnet: "Kommunernes økonomistyring"— Præsentationens transcript:

1 Kommunernes økonomistyring
KORA Konference om Kommunernes økonomistyring 22. november 2016 #korakonf2016

2 Hvordan kan socioøkonomiske individdata bidrage til kommunens økonomiske styring?
v/ Thomas Astrup Bæk HVORDAN KAN DATA OM DE ENKELTE BORGERES SOCIOØKONOMISKE FORHOLD KAN BIDRAGE TIL KOMMUNERNES ØKONOMISKE STYRING? Vores tilgang og erfaringer i forhold til anvendelse af socioøkonomiske individdata til vurdering af udgiftsbehov i kommunerne på nogle områder. KAN BIDRAGE TIL AT FORDELINGS OG PRIORITERINGSDISKUSSIONEN I KOMMUNERNE SKER PÅ ET MERE PRÆCIST OG VELBEGRUNDET GRUNDLAG

3 Hvad skal I høre om? Hvad kan socioøkonomiske individdata bidrage med i forhold til vurdering af kommunale udgiftsbehov? To eksempler: Følger udgiftsbehovet til udsatte børn og unge med, når antal 0-17 årige stiger? (København) Hvor stor forskel er der på udgiftsbehovet til specialundervisning i en kommunes skoledistrikter? (Favrskov) AD 1) TILGANGEN: HVORDAN GØR VI – HVORFOR ER DET RELEVANT AD 2 +3) GENNEMGÅR RESULTATER FRA TO KONKRETE ANALYSER 1) VURDERING AF UDVIKLING I UDGIFTSBEHOV PÅ ET OMRÅDE OVER TID 2) VURDERING AF FORSKELLE I UDGIFTSBEHOV MELLEM SKOLEDISTRIKTER

4 Socioøkonomiske forhold og kommunale udgiftsbehov
Hvilke socioøkonomiske forhold? Hvor stor betydning for udgiftsbehovet? Den overordnede sammenhæng: UDGANGSPUKT FOR DENNE TYPER ANALYSE: ALMEN FORMODNING OM AT MÅLGRUPPENS SOCIOØKONOMISKE FORHOLD HAR EN SELVSTÆNDIG BETYDNING FOR DET KOMMUNALE UDGIFTSBEHOV: Hvorfor tage højde for socioøkonomiske forhold i kommunens økonomiske styring? Ensartet ydelse eller serviceniveau hos produktionsenheder med forskellige målgrupper Ensartet ydelse eller serviceniveau hvis målgruppens socioøkonomiske sammensætning ændrer sig over tid Fordele ressourcerne derhen, hvor der er mest brug for dem Eksempler på tankegangen Vurderingen af kommunernes samlede udgiftsbehov i udligningssystemet Vurderingen af kommunernes udgiftsbehov på sektorområder (f.eks. ECO-nøgletal) - NORMALUDGIFT Kommunernes brug af socioøkonomiske kriterier i ressourcetildelingsmodeller på dagtilbuds- og skoleområdet HVAD MENER VI MED UDGIFTSBEHOV: UDGIFTSNIVEAU SOM DEN KOMMUNALE PRODUKTIONSENHED HAR GIVET OBJEKTIVE FORHOLD, UAFHÆNGIGT AF LOKALT VALGT SERVICENIVEAU OG EFFEKTIVITET – DE UDGIFTER MAN MÅ AFHOLDE VED ET GENNEMSNITLIGT SERVICE OG EFFEKTIVITETESNIVEAU. HVAD MENER VI MED SOCIOØKONOMI BRED FORSTÅELSE – SOCIALE OG ØKONOMISKE FORHOLD, MEN OGSÅ DEMOGRAFISKE OG SUNDHEDSRELATEREDE – FORHOLD HOS BORGERNE – DVS. IKKE F.EKS. STRUKTURELLE FORHOLD HOS KOMMUNERNE. f.eks. HVORFOR TAGE HØJDE FOR SOCIOØKONOMISKE FORHOLD RETFÆRDIGHEDSHENSYN EFFEKTIVITETSHENSYN GIVER MERE KVALIFICERET GRUNDLAG FOR DISKUSSION AF OMPRIORITERINGER! EKSEMPLER FRA FORSKELLIGE TILDELINGSMODELLER. Udgiftsbehov (hos den kommunale produktionsenhed) Socioøkonomiske forhold (hos målgruppen)

5 Individdata: Alle borgere i målgruppen
Metode Kommune A Individdata: Alle borgere i målgruppen Kommune B D1 D3 D2 Estimering af statistisk model Vurdering af forventet udgiftsbehov Vi ser på sammenhængen mellem socioøkonomiske forhold hos borgeren og modtagelsen af udgiftsdrivende ydelser/foranstaltninger (Primær udgiftsdriver) UDGANGSPUNKT: INDIVIDATA VEDRØRENDE ALLE DANSKE BORGERE I MÅLGRUPPEN INDIVIDDATA = DATA SOM KONKRET VISER OPLYSNINGERNE OM HVER ENKELT PERSON (ANONYMISERET) - DST’s FORSKNINGSSERVERE. Individdata: alle borgere i målgruppen (hele DK population) Socioøkonomiske karakteristika Registrering af ydelser/foranstaltninger ”SOCIOØKONOMISKE FORHOLD” Indkomst og uddannelsesniveau Arbejdsmarkedstilknytning Kontakter til sundhedsvæsenet Straffelovsovertrædelser Demografiske faktorer (alder, ”OMKOSTNINGSDRIVENDE YDELSER ” - Sociale foranstaltninger Henvisning til segregeret specialundervisning DATA sætter rammer for hvilke områder analysen kan gennemføres på. STATISTISK MODEL, VISER Hvilke forhold har betydning? Hvor meget vægter de enkelte forhold? SAMMENFATTES I EN ”REGNEMASKINE” – SOM KAN BEREGNE HVER ENKELT BORGERS SANSYNLIGHED, GIVET BORGERENS KARAKTERISTIKA GENNEMSNITLIGT SERVICENIVAU AGGREGERING TIL FORVENTET ANDEL MODTAGERE KOMMUNEN HVILKET NIVEAU VILLE MAN FORVENTER AT KOMMUNEN LÅ PÅ VED LANDSGENNEMSNITLIGT SERVICENIVEAU OBJEKTIVT UDTRYK FOR KOMMUNENS UDGIFTSBEHOV – KOMMUNENS SERVICENIVEAU (FAKTISKE HENVISNIGNER) HAR IKKE BETYDNING BRUGES TIL: BM af faktisk service niveau/henvisningspraksis Sammenligning af forskellige kommuners udgiftsbehov Udvikling i kommunens udgiftsbehov over tid DE DECENTRALE ENHEDER: SAMME VURDERING AF FORSKELLE I UDGIFTSBEHOV – UDGANGSPUNKT FOR FORDELING AF RESSOURCER Statistisk model

6 Eksempel fra København: Udgiftsbehov til udsatte børn og unge
Stigning i antal 0-17 årige – hvad betyder det for udgiftsbehovet? Hvor meget betyder ændringer i den socioøkonomiske sammensætning? Primær udgiftsdriver: Sociale foranstaltninger Analyse: Hvilken rolle spiller børnenes socioøkonomiske baggrund for om de modtager en social foranstaltning Demografimodeller fastlægger sektorbudgetter Ressourcefordelingsmodeller fastlægger institutionsbudgetter PROBLEMSTILLINGEN Socialforvaltningen: ”Jo flere børn i alderen 0-18 år, jo flere udsatte børn og unge, alt andet lige” ”Demografimodel, tak!” Økonomiforvaltningen: ”Men er alt andet nu også lige?” ”Hvad betyder ændringer i den socioøkonomiske befolkningssammensætning for udgiftsbehovet?” Faldende samlet socioøkonomisk indeks (SIM) - forbedring Hvad betyder den samlede demografiske udvikling (antal og socioøkonomiske forskydninger) for udgiftsbehovet. NORMALT: Regulering efter antal brugere x enhedspris. OFTEST INDGÅR SOCIOØKONOMISKE FORANDERING IKKE. TO MÅDER HVORPÅ SOCIOKONOMISKE FORHOLD KAN TÆNKES AT PÅVIRKE SOCIOØKONOMISKE FORHOLDS BETYDNING FOR ANTALLE AF SOCIALE FORANSTALTNINGER Sociale foranstaltninger: Anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger (målrettet barnet – ikke familierettede)

7 Statistisk model SOCIOØKONOMISKE FORHOLDS BETYDNING FOR ANTALLE AF SOCIALE FORANSTALTNINGER Sociale foranstaltninger: Anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger (målrettet barnet – ikke familierettede) Forudsiger sandsynlighed for sociale foranstaltninger givet socioøkonomiske forhold. Fortolkning af variablene Fortegn Typer: barnets forhold, forældrenes forhold Kontakt med sundhedsvæsenet og lovovertrædelser Moderens forhold har stærkere sammenhæng end faderens. Forklarings vs. Forudsigelsesmodel. Modellens forklaringskraft: Høj. 10 % med højest sandsynlighed indfanger ca. 4/5 af faktiske foranstaltninger. Sammenfattes til en forventet andel af målgruppen for hele kommunen

8 Modellen – de vigtigste faktorer
Hændelser vedrørende barnet (indlæggelser, kontakt til psykiatri og lovovertrædelser) Socioøkonomiske forhold hos moderen Barnets alder Modellen beregner: En forventet sandsynlighed for sociale foranstaltninger hos det enkelte barn En forventet andel af de 0-17 årige, som modtager en social foranstaltning SOCIOØKONOMISKE FORHOLDS BETYDNING FOR ANTALLE AF SOCIALE FORANSTALTNINGER Sociale foranstaltninger: Anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger (målrettet barnet – ikke familierettede) Forudsiger sandsynlighed for sociale foranstaltninger givet socioøkonomiske forhold. Fortolkning af variablene Fortegn Typer: barnets forhold, forældrenes forhold Kontakt med sundhedsvæsenet og lovovertrædelser Moderens forhold har stærkere sammenhæng end faderens. Forklarings vs. Forudsigelsesmodel. Modellens forklaringskraft: Høj. 10 % med højest sandsynlighed indfanger ca. 4/5 af faktiske foranstaltninger. Sammenfattes til en forventet andel af målgruppen for hele kommunen

9 Udviklingen i udgiftsbehovet

10 Udviklingen i udgiftsbehovet

11 Udviklingen i udgiftsbehovet

12 Til overvejelse Fordele:
Beregningerne er uafhængige af egen visitationspraksis Vægtningen af de socioøkonomiske forhold er baseret på landsdækkende data af høj kvalitet Solidt grundlag for diskussion af prioriteringer og serviceniveau Ulemper: Tung analyseopgave – vil næppe kunne genberegnes til hvert budgetår ”Mellemregningerne” er mindre gennemskuelige for beslutningstagere og andre interessenter Handler både om effektivitet i ressourceallokeringen og retfærdighed/legitimitet Bemærk: Hvis man ser dette mønster i København vil der være andre kommuner med modsatrettet udvikling

13 Eksempel fra Favrskov: Udgiftsbehov til specialundervisning
Decentral finansieringsmodel for specialundervisning (inklusionsmodel) Hvordan kan vi fordele midlerne så de bedst muligt matcher det ”objektive” behov? Primær udgiftsdriver: Henvisninger til segregeret specialundervisning Analysen: Hvilken rolle spiller elevernes socioøkonomiske baggrund for om de henvises til segregeret specialundervisning

14 Statistisk model

15 Modellen – de vigtigste faktorer
Hændelser vedrørende barnet (kontakt til psykiatri, antal indlæggelse, anbragte børn) Socioøkonomiske forhold hos moderen Barnets køn, alder, fødselsvægt, alder ved skolestart Modellen beregner: En forventet sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning hos det enkelte barn Et gennemsnitligt forventet behov for hvert skoledistrikt

16 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov

17 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov

18 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov

19 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov
Væsentlige forskelle i differentiering mellem skolerne i de forskellige kommuner. Nogle kommuner har fejlagtigt troet, at skolernes udgiftsbehov var meget ensartede Andre har overvurderet de objektive forskelle mellem skolerne

20 Ofte overset udgiftsbehov på overbygningsskoler
VISER IKKE LISTE OVER ALLE FAKTORER VÆSENTLIG POINTE: FAKTORER SOM ER MEGET FORSEKLLIGE PÅ TVÆRS AF SKOLEDISTRIKTER HAR STØRST BETYDNING

21 Overses udgiftsbehovet på overbygningsskoler?
VISER IKKE LISTE OVER ALLE FAKTORER VÆSENTLIG POINTE: FAKTORER SOM ER MEGET FORSEKLLIGE PÅ TVÆRS AF SKOLEDISTRIKTER HAR STØRST BETYDNING

22 Centrale spørgsmål Er der væsentlige forskelle mellem skolerne?
Oftest, men ikke altid Hvilket elevgrundlag bruges til beregningen? Bosætning eller indskrivning? Er elever i privatskoler med? Hvordan indrettes skolernes betalingsforpligtigelse? Elever bosat i distriktet eller indskrevet på skolen? Hvor sikre er modellens resultater? Der er usikkerhed i modellen – og udsving i virkeligheden Hvor stor behøver taksten egentlig være før det virker? Handler både om effektivitet i ressourceallokeringen og retfærdighed/legitimitet

23 Hovedbudskabet Vi har i Danmark pålidelige data om borgernes socioøkonomiske forhold på et meget højt detaljeringsniveau På nogle områder giver disse data mulighed for at lave en ”objektiv” og evidensbaseret vurdering af kommunens udgiftsbehov: Udviklinger over tid Forskelle mellem enheder på et driftsområde Giver et bedre grundlag for prioriterings- og fordelingsmæssige diskussioner i kommunen