Frivilligprogram Friluftsrådet

Præsentationer af emnet: "Frivilligprogram Friluftsrådet"— Præsentationens transcript:

1 Frivilligprogram Friluftsrådet
Pointer fra kursusrækken ”Frivilligprogrammet”. Målrettet ansatte i naturparker samt naturvejledere og kommunalt ansatte, der samarbejder med frivillige omkring natur- og friluftsprojekter.

2 Formål med kursusprogrammet
At lave et praksisorienteret workshopforløb, der giver jer redskaberne til at skabe de bedste rammer for frivilligt engagerede mennesker i naturparker, kommuner og organisationer. At igangsætte konkrete aktiviteter og initiativer, som skal afprøves. At lave erfaringsudveksling og idéudvikling på tværs af naturparkerne. Metode: Kurserne har afvekslet mellem introduktion til redskaber og metoder på kursusdagene og afprøvning i praksis mellem de enkelte kursusdage. Afprøvning af køreplaner. Se slides og handsout fra Frivilligprogram og kursusforløb på: kursustilbud/slides-og-oevelser-fra-kurser.aspx

3 Kursusrækken Temaer/overskrifter for de enkelte kursusdage:
1. Ledelse af frivillige. (3 kursusdage) 2. Samskabelse – brug dit Naturparkråd (3 kursusdage) 3. Formidling i naturparker og formidlingsarrangementer (2 kursusdage) 4. Involvering af frivillige i naturpleje (2 kursusdage) 5. a. Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige (1 kursusdag) b. Etablering og drift af faciliteter – forankring på frivillige hænder (1 kursusdag) c. Etablering og drift af faciliteter – sammen med lodsejere (2 kursusdag). 6. Værtsskab for Naturparker – et fælles anliggende (2 kursusdage). 7. Naturovervågning i naturparker vha. frivillige (2 kursusdage).

4 Det skal give mening! Jeres rolle
Det må ikke være et mål i sig selv at involvere frivillige. Jeres rolle Figur: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

5 Hovedreglerne Inddrag tidligt. Des tidligere du involvere de frivillige, des større er muligheden for at de får ejerskab til projektet. Inddrag ærligt. Vær tydeligt om, hvad der er mulighed for, at få indflydelse på. Des mere du involverer de frivillige, des større er muligheden for, at de tager ansvar for projektet. Des større fællesskabet og relationerne er blandt de frivillige, des større er chancen for, at deres motivation fastholdes. Des større opbakningen er i organisationen, des større er din chance for succes. Kommunikér tydeligt. Hav løbende information og dialog, og kom med tilbagemeldinger på inputs af alle slags.

6 Organisering og frivilligroller
Har I brug for kernefrivillige, og hvad skal de lave? Hvor mange skal I bruge i de forskellige roller, og hvad skal de lave? HUSK: Der skal følge indflydelse og ansvar med, hvis I vil have kernefrivillige og tovholdere, og I skal være specifikke på de ønskede kompetencer. Har I brug for tovholdere, og hvad skal de lave? Har I brug for loyale frivillige, og hvad skal de lave? Har I opgaver til de nysgerrige, som kan give anledning til vedvarende engagement? Figur og notater: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

7 Organisering og frivilligroller
Tænk på et natur- og friluftsprojekt i jeres område – hvordan kan du/I skaber en god organisering af frivilligroller, hvor der både er plads til nysgerrige, loyale, tovholdere og måske kernefrivillige? En person kan godt udfylde flere forskellige roller. Er der nogle frivilligroller man mangler i projektet? Ofte er der mange kernefrivillige og tovholdere i opstart af et projekt, men man mangler at rekruttere loyale og nysgerrige frivillige. For at opbygge selvkørende frivilliggrupper skal du have den rette sammensætning af frivillige. Både dem, der kan lede og motivere andre, og dem der gerne vil ledes og varetage driftsopgaver.

8 Motivation (rekruttering og fastholdelse)
Ejerskab handler om at være med til at bestemme målet såvel som metoden. Tillid og ansvar: Vis den frivillige, at du tror på, at de kan løse opgaven, som du giver dem – og undgå at blande dig. Nogle frivillige motiveres netop af resultaterne. Anerkendelse er blandt andet – men ikke kun – ros, taksigelser, tid og lyst til den frivillige og ikke mindst fællesskabet. Alternativ valuta. Ovenfor stregen: Motiveres af udvikling og indflydelse. Disse frivillige kan få de andre frivillige med. Nedenfor stregen: Vil gerne ledes og have driftsopgaver. Ønsker faste rammer og opgaver. Figur og noter: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

9 Pointer fra oplægsholder
Tidligere teknisk chef i Skanderborg Kommune: At turde give slip på ejerskabet og det faglige monopol. Der åbner sig nye muligheder. Fællesskabsavisen i Skanderborg Kommune – synliggøre over for borgerne, hvad der foregår ift. samarbejdet med frivillige. Resultater og anerkendelse. Ansat konsulent til at styre processen med gennemførelse af lokale grønne partnerskaber (fundraising, økonomi, afrapportering, mm.). Giver de frivillige mere luft til at fokusere på bestemte opgaver.

10 Fællesskaber og alternativ valuta
Hvis relationerne ikke længere fungerer i gruppen, så tager det ikke lang tid før motivationen forsvinder. Den alternative valuta er alt det, I giver tilbage Det kan være titler, kurser, biografbilletter, middage og alt muligt andet. Hvis de søger et professionelt fællesskab og har læring eller sagen som motiv, er konferencer eller bøger godt, men hvis identitet er motivet og det findes i et kammeratligt fællesskab, er sociale arrangementer bedre. Afprøvning i praksis med kursus for høslætfolk i Vordingborg Kommune.

11 Rekruttering og målgrupper
Hvordan får I fat i de rigtige frivillige til de rigtige opgaver? Hvilke foreninger kan du involvere? Hvilke andre institutioner kan du involvere? Hvor kan du primært finde dine forskellige målgrupper Hvor kan du sekundært finde dine forskellige målgrupper Hvor findes de nysgerrige,som du ikke satser på Figur: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

12 Målgruppeanalyse Hvem deler jeres sag? Hvem er potentielle frivillige?
Tænk på alle de forskellige typer som kunne dele jeres sag. Hvilken type job har de? Hvor gamle er de? Hvor bor de? Hvem deler jeres sag? Hvem er potentielle frivillige? Hvem er jeres primære målgruppe(r)? HUSK at jeres potentielle frivillige, ikke behøver være ligesom jer! Hvem af dem I er kommet frem til, har mulighed for at blive frivillige hos jer? Hvem ville det give mening for? Ud af dem, det kunne give mening for – hvem vil I så fokusere på? Skab en eller flere personaer som I kan tage udgangspunkt i. Køn, alder, bopæl, familie, interesser, arbejde (eller ikke) osv. Figur og notater: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

13 Rekruttering og målgrupper
Tag udgangspunkt i målgruppen, når du skal planlægge en aktivitet eller et projekt for de frivillige/med de frivillige. Hvad kendetegner dem hver især? (Bopæl, alder, interesser, værdier, hvilke fællesskaber søger de? Hvad motiverer dem?) Engagere målgruppen: Jo mere konkret budskabet er, jo nemmere er det at få modtageren til at føle identitet med det. Inddrag målgruppen – målgruppen er ambassadør for budskabet. Det skal være overskueligt, så alle ved hvordan og hvor meget de kan bidrage i processen. Gør deltagerne synlige – f.eks. frivillige, der står frem og præsenterer aktiviteter eller projekter. Find ud af hvor målgruppen befinder sig og lad aktiviteterne foregår dér – online eller offline. Brug mange kanaler – det altid en god idé at bruge forskellige former for kommunikation, lyd, billeder, tale og skrift. Afprøvning i praksis: Planlægning af Skovens Dag sammen med en række frivillige og foreninger.

14 Forankring og selvkørende frivilliggrupper
Tidligt i processen skal I beslutte om man vil være Ad hoc/projektbaseret eller selvkørende gruppe. Lægge ansvaret mere over til de frivillige fra start af. Figurer: Oplæg Julia Bjerre Hunt. Ingerfair.

15 Forankring – den perfekte proces
Hvad vil man gerne byde ind med? Hvor faste skal rammerne være fra start af? Invitér til dialog. De frivilliges behov og ønsker er med til at definere rammerne. Hvor er vi i processen – synliggør det overfor de frivillige. Invester tid i at lære dine frivillige at kende. Skabe rum for relationer. Hav en åben og løbende dialog. Kommunikér tit og grundigt. ”Hvem gør hvad” referater. Folk vil gerne spørges/prikkes på skuldrene. Hav blik for om de frivillige er bedst på skrift eller mundtligt.

16 Forankring og selvkørende frivilliggrupper
Arbejde med ROLF modellen: Rammer: Vær tydelig fra start om hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er, og hvordan arbejdsdelingen mellem dig og de frivillige skal være. Hav en forventningsafstemning fra start af, f.eks. Ift. drift/vedligehold af faciliteter. Opgaver: Der skal mulighed for indflydelse og inddragelse fra start. Hvis det er bestillingsarbejde bliver gruppen ikke selvkørende. Ansvar og rollefordeling; så meget som muligt skal ligge hos de frivillige, og der skal være en klar organisering. Ledelse: Du skal fortælle de frivillige når de er på vej ud over rammerne og ellers hjælpe med at nedbryde barriererne. Frivillige: Du skal have den rette sammensætning af frivillige, både dem der kan lede og motivere de andre, og dem der gerne vil ledes og varetage driftsopgaver. Og så skal du understøtte deres fællesskab. Der skal være mulighed for, at gruppen er en enhed, med et fælles mål, over tid.

17 Forankring og rammer Kontrakter og samarbejdsaftaler – hvad kan de?
De er gode til: At lave en forventningsafstemning Skabe en følelse af forpligtigelse At holdes statusmøder ud fra At stille tydelige krav og rammer til de frivillige At bruge som basis for opsigelse af et samarbejde De kan ikke bruges til: At forcere ejerskab eller begejstring At tvinge de frivillige til at føle noget bestemt At skabe en fuldstændig uafhængighed fra organisationen

18 Motivation og forankring
De nye typer af frivillige. De ‘moderne’ frivillige: Er loyale overfor organisationen og sagen. Livsprojekt. Engagerer sig i arbejdet fordi det er vigtigt, at nogen gør det. Trives i en stærk struktur med veldefinerede ansvarsområder og klare opgaver. De ‘senmoderne’ frivillige: Er ikke loyale overfor én organisation eller én sag, men mange forskellige. Engagerer sig i arbejdet fordi det er vigtigt, at de gør det. Trives ikke i en fast struktur, men i omskiftelige projekter med vide rammer, mulighed for nytænkning. De to typer af frivillige motiveres forskelligt og kræver forskellige rammer.

19 Pointer fra oplæg og afprøvning i praksis
Jens Reddersens oplæg om frivillig naturpleje på Mols: Når der går for meget drift i den, er det vanskeligt at fastholde folk. Der skal være et flow i en driftsorganisation, hvor der hele tiden kommer nye til. Ikke nok med et stærkt fællesskab. For lille og fasttømret gruppe kan gøre gruppen sårbar. Gør opgaven konkret og afgrænset – ”Red Kobjælden”. Det har en motiverende effekt. Afprøvning i praksis: Etablering af aktive uderum i Ørslev. Været meget indover i starten, vanskeligt at overdrage det til de frivillige. Ikke fået alle involveret tidligt fra start af. Grundejerforeninger mangler ejerskab til projektet og er utrygge ved projektet.