LLN Projekt 5 Udvikling af kompetencemålsprøverne i LU13

Præsentationer af emnet: "LLN Projekt 5 Udvikling af kompetencemålsprøverne i LU13"— Præsentationens transcript:

1 LLN Projekt 5 Udvikling af kompetencemålsprøverne i LU13
Fremlæggelse for LLN’s nationale faggrupper Kobæk Strand , 25/4 2017

2 Arbejdsgruppens kommissorium – i stikord
Gruppen er nedsat med det formål at komme med forslag til nye prøveformer, der tager afsæt i kompetenceområder og kompetencemål. LLN ønsker, at gruppen leverer Oversigt over prøveformer i eksisterende model (set fra et kompetencemålsperspektiv). Ideer fra udlandet/andre uddannelser. Konkrete forslag til nye prøveformer. Arbejdet forventes placeret i perioden fra april 2016 og frem til og med foråret   Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra undervisningsfagene (matematik og billedkunst) og lærerens grundfaglighed (LG). Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

3 Procesplan – 1. udkast Fase / tidsramme Aktivitet Fase 1: Kortlægning
April-juni 2016 Kortlægning af aktuelle og gældende kompetencemålsprøver i LU13 Tværgående læsning af aktuelle prøvebestemmelser i uddannelsens fag og discipliner. Identifikation af aktuelle prøveelementer og -modeller. Kategorisering af identificerede prøveelementer og –modeller. Analyse, vurdering og prioritering af de kategoriserede prøveelementer og –modeller. Udvikling af kortlægningskatalog over gældende kompetencemålsprøver. Fase 2: Research August-december 2016 Udvikling af inspirationskatalog fra researchfase. Research og inspiration fra andre uddannelsers og andre landes arbejde med kompetencemål og kompetencemålsprøver. Søgefase for indhentning og identifikation af relevante eksempler. Analyse, vurdering og kategorisering af relevante eksempler. Research og inspiration fra forskning og teoridannelser om kompetencer og kompetencemålsprøver. Søgefase og indhentning og identifikation af relevant materiale. Litterære studier. Fase 3: Udvikling af modeller Januar-juni 2017 Udvikling af modeller til forslag for forsøg med prøveformer Diskussion og sammenholdelse af kortlægningskatalog (fase 1) og inspirationskatalog (fase 2). Udvikling og formulering af generiske modeller. Udvikling af prøvekatalog. Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

4 Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag

5 Kompetencemålsperspektivet?
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed Kvalifikationsramme for livslang læring Læreruddannelsesbekendtgørelsen Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

6 Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed …. ”De centrale kompetenceområder for lærerfaglighed er fagkompetence, didaktisk kompetence, organiseringskompetence og diagnostisk kompetence. Læreren forventes at have en solid faglig viden i de fag, han eller hun underviser i at besidde viden om og kompetence i udførelse af et repertoire af undervisningsmetoder, der sætter ham eller hende i stand til at undervise differentieret i disse fag at kunne lede klassens eller læringsfællesskabets arbejde og elevernes sociale udvikling samt løbende kunne evaluere elevernes faglige såvel som sociale udvikling med henblik på at kunne træffe beslutninger om videre indsats” (Følgegruppen for ny læreruddannelse, 2012, s. 13f.) Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

7 Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed Følgegruppens lærerfaglighedsforståelse baserer sig på en relativt snæver forståelse af didaktik og fag begrænses til meget snævre og rent funktionelle forståelser af undervisning og undervisningsforløb bør suppleres med en række almene, værdikonfliktende og modsætningsfyldte forhold som pædagogisk takt, professionel dømmekraft, professionel autonomi, fagforståelser og professionsforståelser mv. (som dette udmønter sig i lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse, ressourcepersoner og andre faggrupper) Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

8 Kompetencemålsperspektivet?
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet? Kvalifikationsramme for livslang læring (EQF - European Qualifications Framework) Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

9 Kompetencemålsperspektivet: Bekendtgørelsen
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet: Bekendtgørelsen § 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt… Lærerens Grundfaglighed Undervisningsfag Praktik Professions- bachelorprojekt Primært didaktiserings- og metodekompetence knyttet til elever (almen-, specialpædagogisk-, tosprogede). Sekundært ’almendannelseskompetence’ (knyttet til etiske, politiske, demokratiske, religiøse perspektiver i en globaliseret verden) Undervisnings-kompetence (primært faglig didaktiserings-kompetence med afsæt i termen ’begrundet plan-lægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning’). Praktisk pædagogisk og analytisk kompetence (didaktiserings-, klasseledelses-, relations-kompetence) Akademiske kompetencer (vidensøgnings-, undersøgelses-, udviklings- og formidlings-kompetencer) Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

10 Kompetencemålsperspektivet?
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Kompetencemålsperspektivet? Lærerfaglighed Kvalifikationsramme for livslang læring Læreruddannelsesbekendtgørelsen Kompetencemål refererer til kompetencer, som peger ud af uddannelsen og ind i professionen. Der er i særlig grad fokus på kompetencer knyttet direkte til undervisningspraksis i skolen For Lærerens Grundfaglighed sammenfattet i kompetencer, der fokuseret på elevers læring og knyttet til didaktisering, metode og almen dannelse. For undervisningsfagene sammenfattet med begrebet ’undervisningskompetence’. For praktikken sammenfattet i praktiskpædagogisk og analytisk kompetence. Professionsbachelorprojektet sammenfattes i akademiske kompetencer. Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

11 Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag
Prøvebegrebet? For en pædagogisk og uddannelsesdidaktisk betragtning må alle forslag til prøver, prøvemodeller, prøveindhold og prøveformer i en læreruddannelse indebære pædagogiske og didaktiske overvejelser over prøvens formål og ærinde, hvem der skal prøves i hvad hvorfor, hvornår, hvordan og mere generelt en refleksion over et prøvebegreb. Det gælder også for prøver i et kompetencemålsperspektiv. Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

12 Prøvernes indhold og status i uddannelsens struktur
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Prøvernes indhold og status i uddannelsens struktur Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

13 Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag
Prøvernes indhold Kompetencemålsprøver synes at forudsætte et fagligt indhold …måske kan det sammenfattes sådan: Prøver i kompetencemål peger ud af uddannelsen og ind i professionen. Prøven forudsætter, at der forud er oparbejdet faglige kompetencer af betydning for professionspraksis – selvom de ikke nødvendigvis peger ud af uddannelsen og ind i professionen. Sådanne fagspecifikke kompetencer forudsættes at være til stede ved kompetencemålsprøven, men er ikke i sig selv genstand for udprøvning. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at afprøve disse kompetencer i anden sammenhæng, fx ved modulprøver.   Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

14 Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag
Prøveøkonomi Prøveøkonomien i den aktuelle uddannelsesmodel er med den strukturelle afkobling uklar og uforløst. Det fordres, at læreruddannelsen på nationalt, regionalt eller lokalt niveau må udarbejde en selvstændig prøveøkonomi (tid, omfang mv.). En prøveøkonomi vil altid også angive en pædagogisk prioritering som bør samstemmes med den status en kompetencemålsprøve i øvrigt har som ’gatekeeper’ for formel kompetence. Formative og/eller summative prøver? Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

15 Administrationens perspektiv
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Administrationens perspektiv Generelt mange forskellige ordninger mht. fx frister, antal produkter der skal afleveres hyppige ændringer af bestemmelserne skriftlige tilstedeværelsesprøver: udstyrskrævende, risiko for nedbrud lodtrækninger voksende antal modulprøver og remodulprøver Særligt tidskrævende reeksamen – mange forskellige ordninger Kommunikation og it-systemer giver særlige udfordringer ifm. KiU / EVU Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

16 Administrationens perspektiv
Nogle overvejelser bag arbejdsgruppens anbefalinger og forslag Administrationens perspektiv Ønsker Større ensartethed Færre prøveformer fx gruppering af fag i kategorier (fx sprog, naturfag) med mere ensartede bestemmelser Kommentar Mange problemer kunne afhjælpes ved samarbejdsprocedurer (fx tjeklister om krav før udformning af flow) Andre kræver ændringer i studieordninger og bekendtgørelse Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

17 Fra kortlægningen af eksisterende prøver
Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

18 Kategorisering af de nuværende prøveformer
Prøver med én skriftlig opgave efter den studerendes eget valg samt mundtlig PL1-4, KLM, PR, BA Skriftlig med lodtrækning mellem flere produkter BI, EN, NT HI skiller sig ud ved der trækkes lod mellem læremidler Skriftlig med prøveoplæg samt mundtlig DA, FR, MA, TY Praktisk og mundtlig prøve eller to mundtlige prøver BK, HD, ID, MK, MU FK (præsentationsprøve og procesprøve), GE (undervisningsforløb, redegørelse for refleksioner), SA Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

19 Prøvebestemmelserne adskiller sig ved
detaljeringsgraden med hensyn til indholdet sammenhængen mellem delprøverne antallet af skriftlige produkter der indgår og deres omfang afleveringsfrister betegnelserne på de skriftlige produkter arten af mundtlige prøveoplæg, antallet og tidspunktet for udlevering tydeligheden af sammenhængen med de formulerede kompetencemål tydeligheden af fokus på undervisningskompetence Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

20 ”planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning”,
Fagenes kompetencemål Alle kompetencemål er i BK, BI, DA, EN, FR, FK, GE, HI, HD, KR, NT, SA er beskrevet som ”planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning”, efterfulgt af et fagligt genstandsområde. I følgende fag er et eller flere kompetencemål beskrevet med andre formuleringer: LG (1 af 4) PR (2 af 4) BA (1 af 4) ID (4 af 4) MK (1 af 4) MA (3 af 4) MU (1 af 4) TY (3 af 4) Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

21 Kategorier for analyse af gældende prøveformer
I hvilken forstand inviterer prøvebestemmelserne til bedømmelse af begrundelser for hhv. planlægning, gennemførelse, evaluering, udvikling af undervisning? planlægning af undervisning? gennemførelse af undervisning? evaluering af undervisning? udvikling af undervisning? Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

22 Kortlægning, eksempel Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

23 Hovedkonklusioner Hovedfokus på begrundelser
I mange fag indgår bedømmelse af planlægning Gennemførelse af undervisning bedømmes ikke* Der optræder elementer af bedømmelse af evaluering Udvikling af undervisning – uklart Mange fag bedømmer også faglige kompetencer der ikke peger ud af professionen (Gruppen har udarbejdet mere detaljerede kommentarer til de enkelte fag. De er fremlagt på skrift i forbindelse med mødet ). Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

24 Idéer fra udlandet / andre uddannelser
Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

25 Idéer fra udlandet / andre uddannelser?
Inspirationen søgt Udlandet Skotland Holland Skandinavien England Tyskland Andre uddannelser Tømreruddannelsen Sygeplejeuddannelsen Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

26 Idéer fra udlandet / andre uddannelser?
Bud på vores hovedkonklusionen i forhold til udlandet: Umiddelbart ingen direkte oplagt overførbar inspiration til udvikling af prøveformerne i den danske læreruddannelse. Det er typisk traditionelle prøveformer, der anvendes.  Bud på en delkonklusion i forhold til udlandet: Der kan sagtens være afgrænset inspiration at hente på forskellige niveauer Endnu ingen bud på konklusion i forhold til andre danske uddannelser: Ikke nået det endnu Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

27 Idéer fra udlandet / andre uddannelser?
Eksempler på inspiration fra udlandet: Større grad af frihed til at udforme læreruddannelse og prøveformer lokalt - sikring af nationale standarder gennem rammer og akkrediteringsinstanser Oprettelse af et nationalt prøvecenter (best practice + udvikling) Fire års grundforløb - derefter ét år i praksis med afsluttende prøver og endelig godkendelse/uddannelse Inddragelse af praksis i alle prøver på læreruddannelsen Særligt uddannede professionsudøvere, fx skolelærere, bør have hovedrollen i vurderingen af de studerende i praktik og praksissammenhænge Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

28 Foreløbige prøvemodeller
Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

29 Foreløbige prøvemodeller
Modelforslag X: Titel Prøvemodellens formål Prøvemodellens udformning Kommentarer til modellen Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

30 Foreløbige prøvemodeller
Modelforslag 6: Procesprøve Modelforslag 2: Videoanalyse som delprøve Modelforslag 5: Samprøve Modelforslag 9b: Gruppeprøve i selvvalgt gruppe Modelforslag 4: Prøvehappening eller -event i samarbejde med lokalsamfund (idrætsforeninger, kunstgallerier, museer, børne-, unge- eller ældre centre etc.) Modelforslag 1: Undervisningsportfolio Modelforslag 7: Læremiddelprøve Modelforslag 9a: Gruppeprøve i ikke selvvalgt gruppe Modelforslag 3: Projektprøve Modelforslag 8: Rollespilsprøve Der findes en række elementer i de nuværende prøveformer som kan videreudvikles… Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

31 Referencer Adamsen, J. (2016). Mål uden mæle - afklaringsforsøg af forholdet mellem formål og forskellige typer af mål. Studier i læreruddannelse og -profession(1), s Andersen, H. L., & Tofteskov, J. (2016). Eksamen og eksamensformer; Betydning og bedømmelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Andersen, T., & Hansen, M. E. (2016). Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen. Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme. Aarhus: Styrelsen for Videregående Uddannelser. Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener. (2008). Prøve- og eksamenssystemet; Udfordringer og muligheder. København: Undervisningsministeriet. Følgegruppen for ny læreruddannelse. (2012). Deregulering og internationalisering - evalueringer og anbefalinger om læreruddannelsen af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte for følgegruppen for ny læreruddannelse. Hentet fra laereruddannelsen-af-2006 Hørdam, B., Hundborg, S., & Christiansen, R. B. (2011). Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelser. København: Forlaget Unge Pædagoger (UP). Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN). (27. februar 2017). Læreruddannelsens studieordning - fællesdel mv. Hentet fra Madsen, P. H. (2016). Kompetencer i skole og uddannelse. Studier i læreruddannelse og profession, Årg. 1(1), s Madsen, P. H., Kvols, A. M., & Beck, M. H. ( ). Prøvedidaktik og lærerkompetencer. (igangværende FUI-projekt). VIA University College, Program for professionsdidaktik. Rasmussen, J., Laursen, P. F., Brodersen, M., & Bruun, T. H. (2010). Expert i Undervisning; Rapport over andet år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (2. delrapport). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Rasmussen, J., Laursen, P. F., Kruse, S., Bruun, T. H., & Thingholm, H. (2009). Expert i Undervisning; Rapport over først år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (1. delrapport). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Styrelsen for Videregående Uddannelser. (15. januar 2014). Notat. Specificering af relationen mellem kompetencemål og moduler i LU13. København: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser. (1.. september 2015). Om prøver i læreruddannelsen (LU13). København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Troelsen, S., & Madsen, P. H. ( ). Prøvedidaktik i en professionsuddannelse. Aarhus: VIA University College, Program for professionsdidaktik. Hentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. (20. marts 2017). Kvalifikationsrammen for livslang læring. Hentet fra Uddannelses- og forskningsministeriet: institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber Undervisnings- og forskningsministeriet. (8.. september 2015). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr 1068 af 08/09/2015. Undervisnings- og forskningsministeriet. Undervisningsministeriet. (17. marts 2017). Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Hentet fra uvm.dk: VIA Kompetenceløft i Undervisningsfag. ( ). Forsøg med kompetencemålsprøven i dansk og natur/teknologi. Aarhus. VIA University College. (2016). Kompetenceløft i Undervisningsfag; Studieordning ; Del 2: Kompetencemålsprøven (national). Hentet fra videreuddannelse/dokumenter/folkeskolereform/undervisningskompetence/studieordning-del-2-kompetencemaalsproeven-2017.pdf Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)

32 Kommentarer og tilbagemeldinger Send til: Peter: phma@via.dk
Niels: Knud Erik: Peter Hougaard Madsen (VIA) ● Niels Johnsen (UCC) ● Knud Erik Christensen (UCL)