Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Integration der rykker

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Integration der rykker"— Præsentationens transcript:

1 Integration der rykker
Ved borgmester i Halsnæs Steen Hasselriis

2 Halsnæs Kommune i tal Cirka 31.000 indbyggere
Del af GREATER CoPENHAGEN 21 byrådsmedlemmer Politisk flertal V, DF og S Vedr. flygtninge- politikken V, S, SF og Ø Halsnæs

3 Befolknings-sammensætning

4 Flygtninge gennem tiden
Stigningen er stor og betyder, at indsatsen gribes anderledes strategisk an. Helt frem til sommer var forventningen, at 2015 niveauet ville holde. Det ville give store økonomiske udfordringer og en stor opgave i forhold til boligplacering. Heldigvis blev udfordringen ikke så stor, som først forventet – se næste planche

5 Aktuelle flygtningetal
Dato Handling Kvote for 2016 Kvote for 2017 Udmeldt kvote for 2016 74 Ændret flygtningetal og beregningsmodel 108 April 2016 Udmeldt kvote for 2017 77 Juni 2016 Nedjustering af skøn. Kvote uændret. 108 (skøn 60-86) Nedjustering af kvote 50 38 Til gengæld udfordres kommunerne med de skiftende kvoter og skøn. Senest er kvoten nedjusteret til 50 flygtninge og pr 20. september havde vi modtaget 45 flygtninge. Udfordringen er især stor i forhold til boligplacering og dimensionering af skoler og institutioner. Vi gik faktisk i gang med at afsøge markedet for villaer og har købt tre som deleboliger. Vi holdt lidt igen da tilstrømningen ikke var som forventet. Og heldigvis for det. Andre kommuner har ikke været lige så heldige, men investeret efter de høje kvoter. Til antallet skal lægges familiesammenførte voksne og børn, hvor vi i Halsnæs har erfaring med at der kommer ca. en familiesammenført person pr. flygtning i gennemsnit. Det betyder, at vi har lige under 300 aktive sager – både børn og voksne

6 Bolig til flygtninge Fokuserer primært på midlertidige boliger
Gunstige forhold som følge af lave boligpriser (opkøber boliger) Gør ikke forskel på borgere i forhold til permanent bolig

7 Andre elementer Alle flygtninge skal deltage i netværk
Alle unge uanset herkomst skal have samme uddannelsesniveau efter 9./10. klasse

8 Beskæftigelsesindsats
Før maj 2016 Få jobparate Få CV Heldagsskole i dansk Få i virksomhedspraktik Maj/juni Ansætter to flygtninge Mange jobparate med CV Messe Før maj måned i år Mødte vi flygtninge og familiesammenførte som aktivitetsparate og kun ganske få fik et CV som jobparat. I løbet af den første måned startede de på sprogskolen, enten som almindeligt hold eller i heldagsskole. Efter et stykke tid kunne nogle så meget dansk, at de kunne komme i virksomhedspraktik. I maj måned i år Ansætter vi to flygtninge, som skal hjælpe med at udarbejde CV’er Vi møder flygtninge og familiesammenførte som jobparate og hjælper dem med at blive klar på jobnet. Vi opgradere den virksomhedsrettede indsats, så den starter tidligere og sender tidligere i sprogskolen end fristen på 4 uger i loven Vi afholder en messe, hvor 100 virksomheder stiller op og møder 100 flygtninge Definition af jobparate: En jobklar er en ledig borger, der er parat til at tage et arbejde og forsørge sig selv inden for 3 måneder, hvis jobbet er der.

9 Beskæftigelsesindsats
September og frem Virksomhedscentre til tidlig praktik Progressionsmålinger Ingen slip i praktik Fra september i år Iværksætter vi virksomhedspraktik senest efter to uger og ændre forretningsgangene, så ingen aktivitet/praktik afsluttes uden en ny er aftalt. Alle flygtninge i virksomhedspraktik måles på progression

10 Nye principper for beskæftigelsesindsatsen
Flygtning som jobparat - ressourcetanke Ingen slip i tilbud Måling af progression Danskundervisning parallelt Tæt samarbejde med frivillige Alle har noget godt med i baggagen og det gælder om at få det i spil hurtigst muligt Flygtningen har ventet i asylcentrene og behøver ikke at vente i Halsnæs Kommune for at komme i gang med livet, job, uddannelse og dansk Vi kontakter asylcentrene for at få oplysninger om hvilke kvalifikationer, den visiterede flygtning har, så vi kan tilrettelægge den første virksomhedspraktik inden for 14 dagen efter ankomst til kommunen Første samtale finder sted når integrationsmedarbejderen henter flygtningen på stationen og viser dem tilrette i bolig og andre praktiske ting Anden samtale handler om CV og den første virksomhedspraktik. I løbet af den 10. uge i praktikken afholdes en samtale om den næste aktivitet i rækken – no-slip politik. Vi bruger virksomhedscentre, hvor vi har faste aftaler med virksomheder om pladser til nyankomne flygtninge. Sidste skud på stammen af udvikling af indsatsen er at inddrage virksomhederne i progressionsmålingen af flygtningene. Så de får et skema, hvor de scorer progressionen. Virksomhederne er glade for at blive taget mere i brug og vil gerne hjælpe med at være træningsbane for vore flygtninge. Vi holder løbende møder med virksomhederne, som er organiseret i fem brancheområder. For at understøtte den aktive jobsøgning og vedligeholdelsen af CV’er har vi indgået et samarbejde med biblioteket om en videncafé, hvor frivillige bistår med jobnet. 1. Samtale Ankomst Dag 1 2. Samtale CV Senest dag 7 Virksomheds- praktik Senest dag 14

11 Jobmesse for flygtninge
100 virksomheder møder 100 flygtninge 117 flygtninge lavede CV op til messen 78 fik forhåndstilsagn om en virksomhedspraktik 10 fik job i løbet af dagen 15 fik aftalt en virksomhedspraktik 1 fik et løntilskud Den 9. juni holdt Halsnæs Kommune en stor messe, hvor 100 interesserede virksomheder kunne møde 100 jobklare flygtninge. Vi endte med at have 117 jobklare flygtninge, som alle havde være igennem processen med at udarbejde et CV, kunne begå sig på jobnet og bekræfte ugentlig jobsøgning. Alle CV’erne blev samlet i et katalog, som virksomhederne fik til gennemsyn inden selve messen. Så kunne virksomhederne vælge, hvilke flygtninge, de gerne ville se til en samtale. Vi havde alle mand på dæk, virksomhedskonsulenter og integrationskonsulenter og en række tolke til rådighed. Målet med dagen var at gøre vejen mellem virksomheder og flygtninge kortere, og se, om der var mulighed for egentlig jobmatch, men også praktikker og job med løntilskud. Det gik over al forventning For virksomhederne var det en mulighed for at få en samtale med potentielle medarbejdere, der gerne vil i job. Og med muligheden for praktik kan virksomhederne også se en kandidat an forud for en reel ansættelse. Virksomhederne til jobmessen kom fra seks forskellige brancher, nemlig detail, produktion, grønne områder, håndværk og service samt kommune. Resultaterne har været meget opløftende

12 Jobmesse for flygtninge
Alle mand på dæk udviklede også et praktisk samarbejde mellem virksomhedskonsulenterne og integrationskonsulenterne, der på ægte tværfaglige vis, fik stablet det store arrangement på benene. For at få 100 flygtninge med et CV ansatte vi i kommunen to flygtninge, som skulle hjælpe en beskæftigelsesrådgiver med opgaven. En af de to ansatte vi efterfølgende i løntilskud. Messen var på en måde startskuddet til et mere intensivt samarbejde på tværs mellem integrationsmedarbejdere og virksomhedskonsulenter. Messen var lidt af et scoop i forhold til nye lovgivning, hvor flygtninge mødes som jobparate og tidligt skal i en virksomhedsrettet indsats senest efter en måned.

13 Status Modtaget 190 flygtninge og familiesammenførte ægtefæller 13 er i fuldtidsarbejde (7 i 2016) +11 i vikararbejde (alle i 2016) 4 er i fuldtidsuddannelse 31 er repatrieret (flest fra 2013) Bestået sprog prøve – 55 %

14 50 % af flygtninge og familie-sammenførte i job inden tre år
Mål for 2017 50 % af flygtninge og familie-sammenførte i job inden tre år 25 procent det første år 15 procent det andet år 10 procent det tredje år Ministeren har udmeldt i forbindelse med de vejledende mål for beskæftigelsesplanerne for 2017, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Selv om beskæftigelsesplanen ikke er vedtaget endnu, satser vi på at arbejde efter et ambitiøst mål om at halvdelen af alle flygtninge og familiesammenførte er i job (eller ordinær uddannelse) inden for de tre første år efter ankomst til kommunen. Metoden er at give flygtningene og familiesammenførte en tidlig og vedvarende kontakt med virksomhederne

15 Planer for fremtiden Udvikle det gode samarbejde med virksomhederne
Flere samarbejdsaftaler om sprogpraktik Virksomhedscentre Sætte skub i samarbejde om integrationsgrunduddannelse (IGU) Fastholdelse af progressionsmålinger på virksomhederne Det gode samarbejde med virksomhederne: Afholde branchemøder med virksomhederne Etablere flere samarbejdsaftaler med større virksomheder om sprogpraktik, hvor flygtningene får danskundervisning fysisk på virksomheden og arbejder den anden halvdel af dagen – gerne i samarbejde med omkringliggende kommuner Vi bruger virksomhedscentrene til den første praktik, som startes lige efter ankomsten til kommunen. Selv om der er mulighed for 6 ugers slip mellem hvert tilbud, arbejder vi på at der ikke er slip mellem. Integrationsgrunduddannelsen. Her er den vigtigste opgave at facilitere kontakten. Egentlig har kommunerne ikke en opgave i forhold til IGU, men vi vil gerne støtte virksomheder og flygtninge. Virksomhedernes indgangsveje til IGU Slå et job op i jobnet – eller få hjælp i virksomhedsservice til det – eller bruge den nye app (virksomhedsservice har en app, der giver direkte kontakt til jobcentret) Drøfte det på samarbejdsmøder eller ved anden kontakt med virksomhedsservice/jobcentret Drøftes ved opfølgningsmøder omkring konkrete flygtninge, der er i praktik i virksomheden Progressionsmålinger på virksomhederne er et af de nyeste tiltag. Virksomhederne har taget godt imod opgaven og den videre proces er, at få virksomheden og flygtningens vurdering af progression ind i opfølgningssamtalerne med integrationskonsulenterne, så det næste tilbud kommer til at bygge ovenpå i stedet for blot at være et nyt tilbud. Det ligger os meget på sinde at tilbuddene ikke bliver et hamsterhjul, men reelt opbygger flygtningenes indsigt og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet.

16 Udfordringer Samarbejde med andre kommuner nødvendigt
Familiesammenførte kvinder Vanskeligt at få faste job IGU ikke nok kendt hos virksomheder Lang vej endnu

17 Spørgsmål?

18 Tak for jeres tid

19 Ekstra slides

20 Flygtninge gennem tiden
* Medio september 2016 Visiterede flygtninge 2009 7 2010 6 2011 2012 23 2013 19 2014 34 2015 77 2016 39* Stigningen er stor og betyder, at indsatsen gribes anderledes strategisk an. Helt frem til sommer var forventningen, at 2015 niveauet ville holde. Det ville give store økonomiske udfordringer og en stor opgave i forhold til boligplacering Til antallet skal lægges familiesammenførte voksne og børn, hvor vi i Halsnæs har erfaring med at der kommer ca. en person pr. flygtning. Det betyder, at vi har lige under 300 aktive sager – både børn og voksne

21 Flygtninge i tal Flygtninge under integrationsprogrammet Flygtninge på integrationsydelse Voksne Børn Flygtninge 157 35 Familiesammenførte 33 53 I alt 190 88 Halsnæs kommune har modtaget 77 flygtninge i 2015 og 39 flygtninge i 2016 Og har fået 20 familiesammenførte i 2015 og kun 4 indtil videre i 2016 Flygtningene stammer fra Eritrea og Syrien Sammen med flygtninge og familiesammenførte fra tidligere år, har kommunen pt 190 flygtninge under integrationsprogrammet. Ikke alle under integrationsprogrammet får integrationsydelse. Nogle er ægtefælleforsørgede, nogle i job, nogle i uddannelse. Sammensætningen af de personer, som vi modtager er lidt anderledes end resten af landet. Næsten 90 procent af flygtninge og familiesammenførte er i Halsnæs Kommune under 40 år mod ca. 75 procent i gennemsnit for hele landet. Et øjebliksbillede midt i september viser, at 80 procent af vore flygtninge er jobparate. Det betyder, at de har et aktivt CV og generelt er aktive på jobnet, hvor de bekræfter jobsøgning en gang om ugen Antal personer I alt 151 - heraf jobparate 121 - heraf aktivitetsparate 30

22 Virksomhedsrettet aktivering
I perioden 1/ – 31/7 2016 Antal personer I alt 151 - heraf jobparate 121 - heraf aktivitetsparate 30

23 Integrationsstrategi - 6 pejlemærker
Midlertidig bolig til nytilkomne Job og uddannelse Fokus på børns uddannelse Helhedssyn på familien Aktivt medborgerskab Unge Beskæftigelse Strategisk boligplacering Flygtninge får tildelt en midlertidig bolig ved ankomsten til kommunen Jævn boligplacering af flygtninge Flere skal i arbejde eller uddannelse efter afsluttet forløb Halvdelen af de nytilkomne skal være i arbejde eller uddannelse efter tre år, heraf 25 procent efter det første år, 15 procent efter det andet år og 10 procent efter det tredje år. Flere skal bestå danskuddannelse Andelen af de nytilkomne, der er omfattet af flygtningeprogrammet, der består en danskuddannelse skal stige til landsgennemsnittet. Børns uddannelse Nytilkomne børn, der starter i 0. klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver på niveau med danske børn Nytilkomne børns karaktergennemsnit efter 9./10. klasse er på niveau med landsgennemsnittet. Nytilkomne børn kommer hurtigt i dagtilbud og skole Helhedssyn på familien Indenfor 1 år efter ankomsten er nytilkomne børns og voksnes sundhed på niveau med de jævnaldrende i kommunen. Andelen af nytilkomne familier, hvor der er problematikker, der skal løses under Servicelovens foranstaltningsparagraffer, er på niveau med det typiske niveau i kommunen. Aktivt medborgerskab Alle nytilkomne er tilknyttet en fritidsklub, forening eller lignende efter integrationsperioden Unge De unge nytilkomne sættes i stand til at få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en uddannelse på lige fod med danske unge i Halsnæs Kommune.

24 Beskæftigelses-indsatsen i tal
Antal aktiverede pr. juni 2016 Omfatter både kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere Antal personer 119 Vejledning og opkvalificering 106 Virksomhedspraktik 46 Løntilskud 2 Vi samarbejder med virksomhederne om virksomhedsrettet aktivering sideløbende med danskundervisningen og har derfor etableret et samarbejde med et par virksomheder om kombineret sprogpraktik i 13 uger, hvor halvdelen af de 12 flygtninge går til danskundervisning på virksomhedens matrikel 4 timer daglig om formiddagen og arbejder om eftermiddagen og den anden halvdel har den omvendte model. Første hold er afsluttet og andet hold er netop påbegyndt. Erfaringerne fra første forløb har vist, at flygtningene lærer dansk lige så hurtigt som dem, der kun har danskundervisning. På den måde bliver danskundervisningen en integreret del af virksomhedspraktikken og kan tage udgangspunkt i konkrete – og fælles – oplevelser. Virksomhedsservice har to virksomhedskonsulenter, som arbejder opsøgende og som placerer flygtninge i virksomheder, både ordinært og i praktik.

25 Samarbejde med virksomheder
Indledt samarbejde om sprogpraktik Ordinære job/vikariater Virksomhedspraktik Virksomhedscentre Løntilskud Sprogpraktik – aftalen med Berendtsen Integrations borgerene: 12 flygtninge er på holdet (7 mænd, 5 kvinder) 4 fra Syrien, 8 fra Eritrea, De er mellem 23 og 44 år gamle De er alle kommet til kommunen i oktober, november og december 2015 Praktik: 13 ugers varighed, med 4 timers arbejde hver dag. Fokus på at lære at være på en dansk arbejdsplads (sprog, kultur, krav og forventninger – ikke så meget fokus på det faglige) Sprogskole: De er opdelt i 2 hold, et formiddags hold der er på dansk 1 modul 2 og et eftermiddags hold der er på dansk 2 modul 2 De går i skole alle ugens 5 dage i 4 timer, hvor målet er at de består enten modul 1 eller modul 2 efter 13 uger (normalt går integrationsborgerne i skole 2-3 gange pr. uge a 4 timers varighed).  Vi planlagde at indgå aftaler med flere virksomheder om Sprogpraktik ud fra forventningen om et højere antal flygtninge. Som det er nu betyder det reducerede antal flygtninge, at vi ikke selv kan fylde et hold med flygtninge på samme dansk-sprogniveau. I stedet planlægger vi at samarbejde med de omkringliggende kommuner om fælles hold. Og hvis det samarbejde kommer til at fungere godt, kan vi indgå flere samarbejdsaftaler om sprogpraktik.

26 Aktuelle flygtningetal
Udbygges Dato Ændring Kvote for 2016   Udmeldt kvote for 2016 74 Ændret flygtningetal og beregningsmodel 108 Nedjustering af skøn. Kvote uændret. 108 (skøn 60-86) Nedjustering af kvote 50 Til gengæld udfordres kommunerne med de skiftende kvoter og skøn. Senest er kvoten nedjusteret til 50 flygtninge og pr 20. september havde vi modtaget 45 flygtninge. Udfordringen er især stor i forhold til boligplacering og dimensionering af skoler og institutioner. Vi gik faktisk i gang med at afsøge markedet for villaer og har købt tre som deleboliger. Vi holdt lidt igen da tilstrømningen ikke var som forventet. Og heldigvis for det. Andre kommuner har ikke været lige så heldige, men investeret efter de høje tal.


Download ppt "Integration der rykker"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google