Læsning og lektier Frontread Vingsted 1. november 2016 v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning.

Præsentationer af emnet: "Læsning og lektier Frontread Vingsted 1. november 2016 v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning."— Præsentationens transcript:

1 Læsning og lektier Frontread Vingsted 1. november 2016 v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

2 Tre VUC’er: 45 lærere Nationalt Videncenter for Læsning Læselektier er stort set afskaffet. Lærerne er i tvivl om, hvad de skal sætte i stedet. Erfaringer fra et udviklingsprojekt

3 ”Jeg har allerede for lang tid siden indrettet min undervisning på, at kursisterne ikke har læst. Det er blevet et vilkår.” ”Vi når længere, når der ikke er lektier.” ”Det er bedre at læse en tekst i dybden end to, tre stykker mere overfladisk”. ”At sidde med det sammen udvider det for dem. Det giver dem noget, de ikke kan få derhjemme”.

4 ”Individuel læsning er meget svær at styre, så jeg læser rigtig meget højt, det går hurtigere. Så taler vi om teksten undervejs.” ”Idealbilledet ville være, at kursisterne, når de er færdige her, er i stand til at læse faglige tekster, så de er i stand til at læse det, som de skal kunne videre i uddannelsessystemet.”

5 Før læsning Under læsning Efter læsning

6 Før læsning Under læsning Efter læsning

7 Orienterer sig om teksten før læsningen, aktiverer et skema - kan sikres gennem rammesætning, før-under-efter -aktiviteter Sorterer det læste i ft. skema/ forudgående viden - kan sikres ved systematiske understregninger, nedslag i teksten Er aktiv under læsningen, gør noget med teksten – skriver eller udtrykker sig på anden måde - kan sikres gennem skrivning eller andre aktiviteter Monitorerer sin egen læsning - kan sikres med forankrende aktiviteter Bruger forskellige strategier tilpasset formål, teksttype, genre m.v. - kan sikres ved, at kursisten forpligtes på eksplicit forskellige strategier (Faber og Mulvad; 2010) Den gode læser

8 Hvis man skal blive god, skal man øve sig Man skal vide, hvad man skal øve sig i Lektier fremmer ikke læseudvikling Derfor: stilladsering og modellering Det skal ikke være nemmere, men muligt at læse med større forståelse og at løse komplekse opgaver. Fra vilkår til aktivt didaktisk valg.

9 Metode Vælg en kort tekst/ et tekstuddrag Før: Forær noget af indholdet, skab en kontekst på tekstens niveau Under: Detaljeret læsning med: - spørgsmål - udpegede opmærksomhedspunkter- og det skrives! - markering af vigtigste ord - fælles understregninger - fælles noter - genlæsning Efter: Kursisten skriver et resume/ formulerer spørgsmål/ fortolker/ vurderer Kort om detaljeret læsning

10 Guide/ rejsefører En erfaren læser er dygtigere end en uerfaren: modellering En læseguide sætter tempoet ned og sikrer, at der sker aktivitet undervejs Faste aktiviteter hver gang Spørgsmål til teksten skal gå på forståelse og animere til inferensdannelse – ikke kun fakta i teksten Læseguides

11 Læs og skriv: Læse et afsnit og skrive en besvarelse af en stillet opgave. Organiser: Organisere stoffet i en model, et skema, mindmap eller lignende. Dette giver forståelse og overblik over det læste. Tænk efter: Bruge viden fra tidligere og sætte den i spil i forhold til et læst afsnit ved hjælp af en konkret opgave. Skimmelæs: Mindre vigtige afsnit læses ekstensivt. Tjek din forståelse: Metareflektere over udbytte af læsningen i ft. læseformålet. Læsning med forståelse og relevans. Læseguides – kursistaktiviteter

12 Eksempel fra biologi, udskolingen Læseguides

13 Forskel i tempo er typisk faktor tre-fire - når læsning er en selvstændig aktivitet Pointen er at gøre læsning til omdrejningspunktet, selve stofbehandlingen Spørgsmål og aktiviteter i fx læseguides kan løses på mange niveauer - hvis man sikrer kvalitet i spørgsmål og opgaver De mest styrede moduler havde mest kursistaktivitet Skrivning skal sikres: - skriftlig bearbejdning er den mest effektive forståelsesstrategi - når kursisten ikke skriver, er det fordi, det ikke er en eksplicit aktivitet - brug skriftlige ordrer Gearskift i hastighed Observationer

14 Hjemmelektier er en uegnet metode til læseudvikling for disse kursister. Kursisterne har gavn af at se, hvordan en god læser gør. De skriver mere og er mere aktive under læsningen, når der er en tydelig stilladsering. Man læser mindre, men med større forståelse. Tiden er bedst anvendt i samvær med gode læsere.

15 Christensen, Mette Vedsgaard: ”Læs for at lære”, i: Bock m.fl. (red.): Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016 Christensen, Vibeke: Nettekster fanger og fænger : Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen, Aalborg Universitetsforlag, 2015 Faber, B. og L. Mulvad (2010): Faglig læsning – Vejledning til faglærere på EUD, Dansklærerforeningens Forlag, 2010 Gee, J.P.: ”Hvad er literacy?”, ligger på literacy.dk, oprindeligt 1989 Hart B. og T.R. Risley (1995): Meaningful Differences in the Everyday Experiences of Young American Children. Baltimore, MD: Brookes Publishing Olesen, F. B.: Rapport for ‘Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC’er i Midtjylland’, Region Midtjylland, 2015 Referencer

16 Reedtz, Espen Rude og Ole Kamp Hansen: “Næsten lektiefri undervisning på hf”, i: Hansen m.fl. (red.): Hf og VUC – målgrupper, pædagogik og udvikling, Dansklærerforeningens Forlag/ Systime, 2014 Rose, David: “Demokratisering af klasserummet: Om Reading to learn-metoden som en vej til lige muligheder”, i: Bock m.fl. (red.): Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016 Shanahan, C og T. Shanahan (2008): “Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Area Literacy”, Harvard Educational Review Vol. 78 No. 1 Spring 2008 Skaftun, Solheim og Uppstad (red.): Leseboka – leseopplæring i alle fag på ungdomstrinnet, Cappelen Dam Akademisk, Oslo Referencer