Regional udvikling gennem klynger - med fokus på traditionelle industrierhverv Oplæg for Region Syddanmark den 17. januar 2006.

Præsentationer af emnet: "Regional udvikling gennem klynger - med fokus på traditionelle industrierhverv Oplæg for Region Syddanmark den 17. januar 2006."— Præsentationens transcript:

1 Regional udvikling gennem klynger - med fokus på traditionelle industrierhverv Oplæg for Region Syddanmark den 17. januar 2006

2 Hvad er klynger? Klynger er karakteriseret ved: Netværksrelationer - samspil rækker ud over blot at handle og/eller konkurrere med hinanden Brug af de samme rammebetingelser (fx særlige kompetencer, forskning eller videncentre) ”Stedbundne relationer” – fx i form af tillid, samarbejdskultur, medarbejderrelationer, særlige rutiner mv der kun kan udfoldes i lokale miljøer.

3 Virksomheder kan ”klynge sig” om mange forskellige ting Det kan være: Fælles udnyttelse af ny teknologi (fx bioteknologi) Fælles udnyttelse af naturressourcer Komplementære produkter Fælles distributionskanaler Værdikæder

4 Hvorfor klynger? Stærkere innovationsklima gennem specialisering og samarbejde Hurtigere imitation og spredning af viden Entrepreneurship har bedre betingelser Bedre muligheder for at målrette investeringer i forskning og uddannelse Mulighed for selvforstærkende branding Virksomheder knyttes til regionen

5 ”Klyngeplottet” - første skridt mod at identificere mulige klynger i Syddanmark

6 Hvad kendetegner de traditionelle industrierhverv hvor Syddanmark er specialiseret? Erhverv som udgjorde rygraden i efterkrigstidens vækstboom Erhverv der traditionelt har været domineret af arbejdskraftintensiv produktion Erhverv som konkurrerer globalt og hvor out- sourcing og konkurrence fra Asien/Østeuropa udgør en væsentlig udfordring Erhverv som generelt er præget af relativt lavt uddannelsesniveau og beskeden forskning

7 Stor tilbagegang i de traditionelle erhverv i alle regioner Traditionelle erhverv Geografiske erhvervsspecialiseringer God

8 Men der er eksempler på ”mikroklynger”, der går mod strømmen, fx metalklyngen i Vildbjerg

9 Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle erhverv Metalvirksomheder i Vildbjerg: 1000 job i 14 virksomheder, ekstremt høj vækst. Aluminiumsklyngen i Vestsønderjylland: 16 virksomheder, 2000 job. Hydro som lokomotiv. Biler i Styria (Østrig). 200 virksomheder, 45.000 job – 20.000 nye på 10 år. Etinske fødevarer i Yorkshire (England). 5.000 job i 150 virksomheder. 17% årlig vækst de seneste tre år. Papir og emballage i Värmland (Sverige). 11.000 job i 250 virksomheder. I starten af ny cyklus.

10 Fælles træk i de fem regioner Styrker i to niveauer

11 Klyngestyrke 1 – komplet værdikæde: Eksempel: Metalklyngen i Vildbjerg

12 Klyngestyrke 2: Relationer og åbenhed Stort kendskab til hinandens specialer og styrker Udpræget sparringskultur Udnyttelse af ressourcer hos hinanden Virksomhederne er ambassadører for hinanden Fælles strategiske satsninger og vilje til at dele opgaver

13 Klyngestyrke 3: Specialiserede videninstitutioner Videninstitutioner opfatter sig som en del af klyngen Institutionerne bidrager til at udvikle fælles videnpool med fokus på klyngens centrale udfordringer Viden flytter på kryds og tværs gennem samarbejdsprojekter, studenterprojekter, via nye kandidater, gennem efteruddannelse, via uformelle netværk, etc.

14 Guide til udvikling af stærke klynger 1. Identificere poten- tielle eller eksisterende klynger 3. Etablering af effektiv klyngeorganisation 2. Strategi og hand- lingsplan for udvalgte klynger 4. Udvikle strategisk samspil med viden- institutioner 5. Fælles identitets- skabelse 6. Udvikle konkrete initiativer og projekter Regional politisk aktør

15 Trin 1: Identifikation af potentielle eller eksisterende klynger Kortlægning af: Regional specialisering, jf. klyngeplot Toneangivende/ledende virksomheder inden for specialiserede erhverv Væsentligste kunde- og leverandørforhold i regionen Spirende klynger

16 1. Illustration fra Playford, Australien

17 Trin 2: Strategi og handlings- plan for klyngerne Gennem dybdeinterview, fokusgrupper mv kortlægges: Markedsmæssige potentialer og udviklingsmuligheder Mulige strategiske satsninger i klyngen Styrker og svagheder i eksisterende værdikæde Styrker og svagheder i forskning/uddannelse og i relationer mellem virksomheder og videninstitutioner Andre væsentlige rammebetingelser for klyngen ► Strategi/handlingsplan for klyngen

18 Trin 3: Etablering af klyngeorganisationer Behov for motor der kan formulere/implementere strategi, opbygge relationer og formulere udviklingsprojekter Afgørende for at udvikle klynger over en vis størrelse Nøgle til at opbygge klyngeidentitet Vigtigt med talerør der går på tværs af brancheorganisationer Indgang til videninstitutioner i og uden for regionen Etableret via offentlig støtte (til drift) med målsætning om høj medlemsfinansiering efter en årrække

19 Typiske karakteristika i best practise klyngeorganisationer Bestyrelse med overvægt af erhvervsfolk fra klyngen og deltagelse af videninstitutioner Medarbejdere med erfaring fra toneangivende virksomheder i klyngen Strategiudvikling Kurser og kompetenceudvikling Identifikation og drift af fælles projekter Matchmaking med virksomheder og videninstitutioner Bindeled til aktører i værdikæden, der ikke er en del af klyngen Drift og udvikling af fælles klyngeinformationssystem Tiltrækning af investeringer sammen med regionale investeringsfremmeaktører Branding af klyngen

20 Syddanmark har et godt udgangspunkt Allerede mange klyngeorganisationer: Stålklyngens kompetencecenter ALU-Cluster Robo-Cluster Plast Center Danmark Off Shore Center Danmark Foodture Flere på vej i Sønderjylland….

21 Fire væsentlige udfordringer i Syddanmark Eksisterende ”klyngeorganisationer” er for små til at drive udviklingen i regionens klynger – nicheprægede Videninstitutioner tager ikke aktivt ejerskab, men satser primært på egne videncentre og initiativer Det erhvervsmæssige ejerskab er moderat Kendskabet i erhvervslivet er relativt begrænset. Specielt uden for det pågældende lokalområde. ► Med andre ord: Regionen har behov for en fælles klyngestrategi udviklet i fællesskab af toneangivende virksomheder, videninstitutioner og myndigheder.