Etablering og drift af faciliteter – sammen med lodsejere Friluftsrådet d. 26. april 2016 Naturpark Randers Fjord.

Præsentationer af emnet: "Etablering og drift af faciliteter – sammen med lodsejere Friluftsrådet d. 26. april 2016 Naturpark Randers Fjord."— Præsentationens transcript:

1 Etablering og drift af faciliteter – sammen med lodsejere Friluftsrådet d. 26. april 2016 Naturpark Randers Fjord

2 Hej! Vi skal hilse på hinanden …og have redskaber til at forstå og arbejde med dialog, konflikter og modstand Snakke med en lodsejerDele vores oplevelser og erfaringer

3 Hej! Præsentér dig med navn og tilknytning til naturpark eller andet projekt Fortæl hvad du håber at få ud af i dag

4 Brug et par minutter på at tænke på en oplevelse eller et forløb du har haft med en lodsejer. Hvis ikke du har egne erfaringer, så brug gerne noget du har hørt genfortalt. Gør dig klar til at fortælle om det til resten. 1)Lytter efter de gode ting i processen 2)Lytter efter de dårlige ting i processen 3)Lytter efter fortællers personlige egenskaber 4)Lytter efter kendetegn ved relationen til lodsejeren

5

6

7 Kommunikationsværktøjer der fremmer det gode samarbejde Den dialog baserede tilgang Forhandling Konflikter Forstå modstanden

8 Dialogens fire grundprincipper: Tillid: Når man føler sig hørt føler man sig tryg. Åbenhed: Om hvad man selv står for. Ærlighed: Fremstå autentisk. Vise egne behov og værdier. Ligeværdighed: Alle har en stemme og deltager på lige fod.

9 DialogDiskussion Vi prøver at lære.Vi prøver at vinde. Vi prøver at forstå.Vi prøver at overbevise med argumenter. Vi lytter for at blive klogere.Vi lytter for at finde fejl og mangler. Vi prøver at udtrykke egne holdninger og værdier så klart og tydeligt som muligt. Vi forsvarer os selv. Vi kan rumme hinandens forskelligheder. Vi er blevet mere ens eller har tilpasset os. Ingen taber, begge vinder.Taberen overgiver sig. Målet er vejen mod større forståelse og dybere indsigt. Målet er at vinde og få ret.

10 Prøv med forhandling: 1.Gå en tur op på balkonen 2.Se sagen fra deres side 3.Omformuler deres modstand 4.Byg en gylden bro 5.Kommuniker konsekvenserne Få styr på egne følelser og se situationen ovenfra. Stop med at modargumentere og brug tid på at forsøge at forstå dem. Forhold dig til deres ytringer som ønsker om en konstruktiv løsning Vis med din kommunikation at du forstår deres ønsker og behov Vær tydelig, men ikke-truende, om konsekvenserne ved en manglende løsning

11 Tag konflikterne alvorligt! ”Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker” Enhver konflikt er centreret omkring dels en sag og dels en relation. En løsning af konflikten indebærer derfor et fokus på både sag og relation. SAG! RELATION

12 Sådan opstår konflikter Konflikter opstår når der er en oplevet uretfærdighed og uopfyldte behov, som skaber modstand i relationen Den oplevede uretfærdighed er svær at arbejde med, for retfærdighedssansen grundlægges tidligt og er en indre rettesnor som guider valg og etik. De uopfyldte behov kommer vi tilbage til når vi skal forstå modstanden Herfra kan konflikten blive optrappet

13 Konfliktoptrapning Vi kan ikke være sammen Vi er modstandere Du er ikke et ordentligt menneske Det kan være lige meget Sådan er det altid Det er din skyld Vi vil ikke det samme

14 Undersøg Vis ægte interesse Udtryk bekymringer og behov Hold dig til kendsgerninger Fokuser på problemet Udtrykke sig og lytte Vær oprigtig Vær beroligende ift. fremtiden Give ærlige undskyldninger Reagere automatisk på følelser Negligere og afbryde Bebrejdelser Overdrive og generalisere Angribe den anden, give skyld Forsvare sig selv Bruge sarkasme True Overfladiske undskyldninger Konfliknedtrappende sprog

15 Forstå modstanden! Det er ikke det der bliver sagt du skal forholde dig til, men de behov der ligger bag ytringerne. Behovene der kommer i spil er behovet for: sikkerhed at høre til at blive hørt kontrol at mestre retfærdighed

16 Behovet for sikkerhed og tryghed: Det er vigtigt at føle sig fysisk og følelsesmæssigt tryg. Det kendte er ofte det tryggeste, og derfor alle nye ting gøre os utrygge. Skepsis og direkte modstand kan bunde i en usikkerhed om fremtiden. Ofte vil denne usikkerhed blive tolket af andre som snæversynethed og forstokkethed

17 Behovet for at høre til: At føle sig inkluderet både i en gruppe og i gruppens arbejde er et behov, som er helt grundlægende for de fleste. Modstanden kan bunde i, at der skabes usikkerhed om, hvem der nu er med i gruppen og hvad det betyder for samarbejdet. Modstand som bunder i dette behov, kan opleves som indspisthed eller selvtilstrækkelighed.

18 Behovet for at blive hørt: Behovet for at blive hørt og have indflydelse er særligt fremtrædende de steder, hvor samarbejdet bygger på demokratiske idealer. Samtidig kan der være meget store forskelle på, hvem man mener skal høres og have indflydelse og i hvilke sammenhænge. Dette kankan opleves som magtsyge

19 Behovet for kontrol: At føle kontrol handler om forudsigelighed og oversigt. Frygt for ikke at kunne overskue eller have styr på tingene kan føre til modstand og konflikt. At kunne forudse slagets gang er vigtigt for følelsen af kontrol. Modstand som bunder i dette behov, kan opleves som perfektionisme eller mangel på gå-på-mod

20 Behovet for at mestre: Nært forbundet med behovet for kontrol er behovet for at være kompetent. Det handler om følelsen af, at kunne leve op til sine egne og andres forventninger. Hvis samarbejdet gør, at man pludselig skal kunne noget løse en opgave eller indgå i relationer, som er nye for én, kan det skabe modstand. Modstand som bunder i dette behov kan opleves som selvtilstrækkelighed

21 Behovet for retfærdighed: Det sidste behov handler om, at føle at samarbejdet er baseret på rimelige og retfærdige beslutninger, som alle står på mål for. Modstanden kan derfor komme fra en oplevet uretfærdighed. Modstand som bunder i behovet for retfærdighed, kan opleves som at nogen bliver let fornærmet og tolker alt i værste mening

22 Hvad har bidt sig fast? DialogForhandling og konfliktModstand

23 WALK AND TALK Gå sammen i par og tal om de ting I har hørt og drøftet i løbet af dagen: Hvad kræver det gode samarbejde med lodsejere af dig? Hvordan kan du afstemme forventninger fra start, og hvem skal du afstemme dem med?

24 Så er der kaffepause

25 Det godeDet hæmmendeMennesketRelationenOBS Giv slip, så det kan ske frivilligt Find ind til den enkeltes motivation Ekstern financiering Tidsfrister Samarbejdsmuligheder Når det kommer nedefra Ildsjæle der brænder Investér tid i det Involver dem i løsningen Lytte til alle uden at gøre hvad alle vil Systematik Formidling på forkant Politisk velvilje Øremærkede midler Giv indflydelse ”Fra kommunen” Antagelser og for- forståelser der går forud Når de vigtige er sure Manglende tidsstyring Tidsspilde Manglende aftaler Når én bremser alt Manglende skriftlighed Mangler styr på formalia (høringsret) Faglighed >< ønsker Lav ikke det hele på forhånd De engagerede ildsjæle Tillid Idéudviklende Motiverende/ede Tålmodighed Fleksibilitet Forstå hvad der er på spil Mod Giv ejerskab Stædighed Omstillingsparathed ‘Ja-hat’ Samarbejdsvillig Løsningsorienteret ”Det muliges kunst” (pragmatisk) ‘Ud af boksen’ Husk de passive Skab relationer til lodsejere, entreprenører m.fl. Menneske – menneske Respekt Fælles fodslag Skab uformelle rum Find løsninger som mennesker Lav personlige møder Ejerskab fra start Skab tid til rummet Facilitering af det der kommer nedefra Grib hvad der er, og lad også noget falde (kontra kommune/ projektlogik) Borgerforeningerne kan nå langt Midlertidighed Hold møder på stedet Forventningsafstemning Fleksible entreprenører Én kontakt i foreningen Handler og komprimisser er OK – man skal kunne give noget igen Brug jordfordeling som værktøj Afklar hele vejen rundt i baglandet

26 Nu er spørgsmålet, hvad skal DU gøre?

27 Og så til køreplanerne

28 Tak for i dag, vi tales ved