Fyraftensmøde 31. maj 2016 Hvad kan man gøre ved rygsmerter? Forebyggelse og behandling Ryg- og Genoptræningscenter København.

Præsentationer af emnet: "Fyraftensmøde 31. maj 2016 Hvad kan man gøre ved rygsmerter? Forebyggelse og behandling Ryg- og Genoptræningscenter København."— Præsentationens transcript:

1 Fyraftensmøde 31. maj 2016 Hvad kan man gøre ved rygsmerter? Forebyggelse og behandling Ryg- og Genoptræningscenter København

2 Lændesmerter Årsag og omfang? Prognose? Risikofaktorer for opståen? Risikofaktorer for vedvarende besvær? Hvad kan vi gøre ved det?

3 Lændesmerter Årsag og omfang? Prognose? Risikofaktorer for opståen? Risikofaktorer for vedvarende besvær? Hvad kan vi gøre ved det?

4 25% af sygefravær skyldes muskuloskeletale problemer. Hvidbog NFA 2008 17% af langtidssygefravær skyldes rygproblemer. NFA 2006 Samlede årlige omkostninger til lænderygsmerter: Behandling…….…2 mia…………….. 6 mia. Sygefravær……...4 mia…………….. 2 mia. Førtidspension…..4 mia. ……...……. 9 mia. I alt 10 mia. 17 mia. Sundhedsstyrelsen 2006..….. SIF 2011

5 Ankestyrelsen 2013

6 Hvor kommer smerten fra?

7 Diskus degeneration - Slidgigt Kjaer 2004 Adams 2006 Adams 1986 1 2 3 4

8 Lændesmerter Årsag og omfang? Prognose? Risikofaktorer for opståen? Risikofaktorer for vedvarende besvær? Hvad kan vi gøre ved det?

9 Gennemsnitlig smerte og funktionsbesvær baseret på 15 studier Pengel 2003 Menezes-Costa 2012

10 Men fluktuerende tilstand: Et års forekomst: 45-55%. Halvdelen søger behandling. 6 måneder efter en episode vil 60-70% have oplevet tilbagefald. 12 måneder efter en episode vil 62% rapportere funktionshindrende lænderygsmerter. Hestbaek 2003 Itz 2013

11 Lændesmerter Årsag og omfang? Prognose? Risikofaktorer for opståen? Risikofaktorer for vedvarende besvær? Hvad kan vi gøre ved det?

12 Den Biopsykosociale Model

13 Forudsige 1. gangs udvikling Ingen gennemgående risikofaktorer (mest tydelige er tidligere tilfælde af rygsmerter). Taylor 2014 Genetisk disposition mest afgørende? Battie 2009 Kalichman 2008

14 Risikofaktorer ved varighed < 3 uger Psykologiske problemer (f.eks. bange for smerten, nedtrykthed, katastrofetanker) Pincus 2013 Men metodiske svagheder i undersøgelserne………

15 Risikofaktorer ved varighed 4-12 uger Lave forventning om bedring eller tilbagevenden til job. Lang varighed af sygemelding. Tilbagevendende episoder. Psykologiske problemer og stress. Utilfredshed med arbejde og kolleger. Fysisk belastning på arbejde. Høj grad af smerte og funktionsbesvær. Alder > 50 år. Dårligt helbred i almindelighed. Chou 2010; Stenstra 2011; Costa-Black 2010; Iles 2010; Kuijer 2010; Hayden 2010

16 Lændesmerter Årsag og omfang? Prognose? Risikofaktorer for opståen? Risikofaktorer for vedvarende besvær? Hvad kan vi gøre ved det?

17 Mestring

18 Gode råd Hold dig aktiv – aktivitet fremmer heling. Lig ikke ned for meget. Smertestillende medicin (Panodil, Pinex) hvis behov. Check dagligdagen for ting som forværrer. Prøv at ændre dem. Afledning (hør musik, gå i natur m.m.). Hilse på smerten er ikke tegn på skade, men på beskyttelse. Tro på at du er stærkere end smerten.

19 Røde flag Besvær med at kontrollere urin eller afføring. Føleforstyrrelser i ridebukse-område eller ben. Smerter som stråler ned i benene. Nedsat kraft i ben. Kraftig smerte som bliver værre over tid. Følelse af ikke at være rask.

20 Forebygge 1. gangs udvikling Fysisk træning (Kondition, styrke-/udholdenhed, stabilitet, bevægelighed) Ingen særlig effekt af stress håndtering, ergonomi eller undgå tunge løft. Bigos 2009

21 Muskuloskeletal: Hvidbog om Sygefravær og tilbagevenden til arbejde. NFA 2008 Indsats på arbejdspladsen Indret arbejdspladser med tilfredse ansatte, snarere end ergonomi. Patienter skal holde sig fysisk i gang. Arbejde er ofte terapeutisk. Tidlig tilbagevenden, evt. gradvist. Tilpas arbejdspladser: Mindre krav om effektivitet. Hvis længerevarende: Flerstrenget tværfaglig behandling baseret på kognitive principper. Arbejdsændringer via kontakt til arbejdsgiver og jobcenter. Fortsat fysisk aktivitet i arbejde og fritid. www.arbejdsmiljoforskning.dk

22 Hold dig aktiv ! …. også på jobbet

23 Spørgsmål til dig ? Ikke beskytte dig selv mod arbejde: Er ulemperne ved at gå på arbejde virkelig så massive, at de overskygger alle fordelene? To vigtigste spørgsmål: - Kan du lide dine arbejdsopgaver? - Kommer du godt ud af det med din nærmeste leder? Costa-Black 2010

24 Træning eller Kniv ?

25 Region Hovedstaden Forløbsprogram 2012 Hovedbudskab: Operationer bør gives til de patienter, som ikke kan undvære dette og patienten skal medinddrages. Prolapser skal henvises akut hvis røde flag: Akut rygmarvspåvirkning. Tegn på alvorlig afklemning. Nylig opstået lammelse i benet. Efter 2 og 4 uger: Revurdering af effekt af inf., manuel beh. og specifikke øv. Efter 8 uger: Hvis ingen fremgang, henvisning til tværfaglig rygklinik mhp tværfaglig vurdering og behandling efter kognitive principper i op til 12 uger. Degenerative ryglidelser: Overveje operation efter 6-12 mdr. efter tværfagligt forløb med træning efter kognitive principper, smertebeh., erhvervsrådgivning. Spinalstenoser: Overveje operation afhængig af komorbiditet og progredierende reduktion af gangdistance.

26 Diskus prolaps - udvikling

27 Naturlig heling af diskusprolapser Efter 5-36 mdr.: Hos 20% fandtes spontan formindskelse eller total remission. Efter 6-18 mdr.: Hos 43% fandtes total remission, hos 36% formindsket, 21% uændret. Ekstruderede og sekvestrerede prolapser giver kraftige symptomer, men svinder sandsynligvis hurtigst. Ito et al.: Spine 2001; Jensen et al.: Spine 2006; Jensen et al.:JMPT 2007; Masui et al.: J Spinal Dis Tech 2005; Cowan et al.:Clin Radiol 1992; Sang-Ho et al.: Yonsei Med J 2002.

28

29 Længerevarende diskusprolaps: Fysioterapi eller operation? Modstridende evidens: Operation sammenlignet med fysioterapi. Hvis langvarigt behandlet med fysioterapi uden effekt: Bedre korttidseffekt af operation i sammenligning med fortsat fysioterapi + medicin: - Efter 1 år: Succesrate 65% vs 59% - Efter 2 år: Succesrate 68% vs 64% Komplikationsrate ved operation: 1-10% efter 2 år Jacobs et al.: Eur J Spine 2011; Chou et al.: Spine 2009

30 Spinal Stenosis

31 Længerevarende spinalstenose m/u ledskred Fysioterapi eller operation? Dekompression og laminektomi er bedre end almindelig monofaglig behandling op til 1-2 år. Derefter mindskes forskellen. Komplikationsrate 2-10% umiddelbart efter. Chou et al.: Spine 2009

32 Længerevarende degenerativ lænderygproblem Fysioterapi eller operation? Stivgørende operation er ikke bedre end tværfaglig behandling efter kognitive principper. Stivgørende operation er lidt bedre end almindelig monofaglig behandling. Succesrate ved operation 50% efter 2 år. Komplikationsrate ca. 20% efter 2 år. Chou et al.: Spine 2009

33 www.rygsygdom.dk Vide mere om rygoperationer?

34 Hvorfor bliver nogle smerter kroniske? Høj grad af smerte. Varighed mere end 3 måneder. Bevægelse gør ondt og opleves derfor som skadelig – ond cirkel m. svækkelse og stivhed. Negative tanker og forventninger. Biologiske ændringer i rygmarvens baghorn.

35 Smerter = Oplevet trussel om skade

36 Sammenspil i nervesystemet Pårygmarvsniveau: mindskelse eller forstørrelse På hjerne-niveau: Vurdering, fortolkning, sammenhæng, grad af trussel reaktion, adfærd Lokalt nervesignal

37 Overbeskyttende nervesystem

38 Konsekvenser af at trodse smerten Andersen: Månedsskr Prakt Lægegern 2008.

39 Behandlingsstrategi - Information om smertefysiologi. - Ændre egen forklaring på smerten. - Smerte betyder ikke vævsskade eller fare. - OK at hilse på smerten hvis ikke længerevarende opblussen. - ”Snyde”bevægelser, ikke truende. - Ikke behandling men aktivering. - Lidt, men meget af det. - Succesoplevelser ved gradvist øget aktivitet. - Behandleren som træner, vejleder, trøster. (”Det er hundesvært, du vil få tilbagefald, men du kan klare det”). Moseley 2003

40 ”Pacing” principperne Fremkaldende aktivitet Kendt opblussen 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge 6. uge 7. uge Gang1000 m.4005006007008009001000 Sidde ved PC’en 8 min.5 min. 5,5 min. 6 min. 6,5 min. 7 min. 7,5 min. 8 min. Efter inspiration af Moseley 2003.

41 Rigtige behandling til rigtige patient