FORSIDE Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet Hvad er vejr? Hvad er vejr? (feed fra DMI) Drivhuseffekten Hvad er klima?

Præsentationer af emnet: "FORSIDE Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet Hvad er vejr? Hvad er vejr? (feed fra DMI) Drivhuseffekten Hvad er klima?"— Præsentationens transcript:

1 FORSIDE Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet Hvad er vejr? Hvad er vejr? (feed fra DMI) Drivhuseffekten Hvad er klima? Hvad er klima? Vejret er et øjebliksbillede af fx skydække, nedbør, vind og temperatur på et givet sted. Vejret afhænger af en lang række fysiske og kemiske faktorer. Ved klima forstår man de gennemsnitlige vejrforhold i et område over en længere periode, fx 30 år. Drivhuseffekt betegner det forhold, at en del af de solstråler, som reflekteres fra jordoverfladen, ikke forsvinder ud i rummet, men reflekteres tilbage mod jorden af et lag af drivhusgasser i atmosfæren.

2 Vejret Øjebliksbillede Vejrsystemer Fysisk/kemiske faktorer Fysisk/kemiske faktorer Forside VEJRET Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet Vejret er et øjebliksbillede af de klimatiske forhold i et område. Man kan få en ide om vejret ved at kigge ud af vinduet, eller ved at se fx en vejrudsigt. En lang række fysisk/kemiske forhold har indflydelse på vejret. Blandt de væsentligste er indstråling og udstråling, idet de er afgørende for andre faktorer som temperatur, vind, lufttryk m.fl. Forklaring

3 Øjebliksbillede Vejret er et øjebliksbillede af de klimatiske forhold i et område. Man kan få en ide om vejret ved at kigge ud af vinduet, eller ved at se fx en vejrudsigt. En vejrudsigt er en forudsigelse om vejret som meteorologer laver. Vejrudsigter kan findes via en række medier, og det er muligt at få en udsigt for verden, Europa, Danmark eller bare en bestemt region. I Danmark er det DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) som laver forudsigelserne, som regel kommer udsigterne i 5- eller 7-døgns prognoser.DMI Vejrudsigter bruges meget af sejlere og andre naturmennesker, som har brug for at vide, hvordan vejret bliver på en given dag. (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Vejrudsigt )http://da.wikipedia.org/wiki/Vejrudsigt Forside VEJRET Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

4 Fysisk/kemiske faktorer Albedo Atmosfærens sammensætning Fordampning Golfstrømmen Indstråling Lufttryk Nedbør Skydække Solskinstimer Temperatur Udstråling Forside VEJRET Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

5 Vejrsystemer Højtryk Lavtryk Fronter Vindstyrker Nedbørstyper Skyer Forside VEJRET Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

6 Klimaet Danmarks klima over 30 år En definition af ordet ”klima” og hvorfor det altid beregnes over en tidsperiode på 30 år. Klimaforskningens metoder Hvilken metoder anvendes inden for klimaforskningen, og hvorfor bruges så mange forskellige metoder? Animation af den sidste istid Tryk på linket og se animationen af den sidste istid – lavet Rune Jensen, Sebastian Moses Jensen, Martin Løbner-Olesen og Thomas Tønners, studerende på RUC Forside Vejret KLIMAET Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

7 Danmarks klima over 30 år Klimaet er kort sagt vejret iagttaget og målt over 30 år. Hydrotermfigurer er geografiens værktøj til at anskueliggøre og sammenligne lande og regioners klimatiske forhold (temperatur og nedbør). Forside Vejret KLIMAET Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

8 Klimaforskningens metoder Astronomiske observationer Isborekerner Træringsobservationer Havbundskerner Klimakort Grafer Forside Vejret KLIMAET Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

9 Drivhuseffekten Den naturlige drivhuseffekt Den naturlige drivhuseffekt En forklaring af, hvad naturlig drivhuseffekt er, og hvordan det kan være positivt Naturlige klimaforandringer Naturlige klimaforandringer En forklaring af, hvad naturlige klimaforandringer er Global opvarmning Global opvarmning En forklaring af, hvad global opvarmning er Den menneskeskabte drivhuseffekt Den menneskeskabte drivhuseffekt En forklaring af de negative virkninger af den menneskeskabte drivhuseffekt Hypoteser om årsagerne til de øgede drivhuseffekt Hypoteser om årsagerne til de øgede drivhuseffekt Hvorfor oplever vi en øget drivhuseffekt? Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

10 Den naturlige drivhuseffekt Drivhuseffekten er som udgangspunkt et naturligt forekommende fænomen. Når solens stråler rammer jordens overfladen, vil en stor del blive reflekteret væk fra overfladen igen. Hvis al den energi forsvandt ud i verdensrummet igen, ville jordens gennemsnitlige temperatur ligge på - 18°C. Heldigvis er der i atmosfæren en vis mængde naturligt forekommende drivhusgasser – især CO 2, methan (CH 4 ), vanddamp (H 2 O), dinitrogenoxid (N 2 O – lattergas) Når strålerne på deres vej væk fra jordoverfladen rammer disse gasser, reflekteres de tilbage mod jorden, så en del af energien bevares. Dermed bliver den gennemsnitlige temperatur +15°C. Den naturlige drivhuseffekt fra Jordens atmosfære er altså afgørende for opretholdelsen af jordoverfladens nuværende temperaturniveau. Uden atmosfære ville der være ca. 33 grader koldere på Jorden. Den indkommende strålingsenergi fra solen fordeler sig på jorden og i atmosfæren. Jordoverfladens temperatur afgøres ikke kun af mængden af indkommende sollys, men også af udvekslingen af energi via fordampning, fysisk opblanding og varmestråling mellem atmosfære og jordoverflade. Kilde: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm#Drivhuseffekten-Den_globale_opvarmning-Anchor )http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm#Drivhuseffekten-Den_globale_opvarmning-Anchor Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

11 Naturlige klimaforandringer Klimaet vil for de fleste mennesker fremstå som et statisk fænomen, da klimatiske ændringer i regelen foregår over lang tid. Men Jorden er dynamisk og har gennem tiden ændret sig både i forhold til dyre- og planteliv, temperatur og verdensdelenes placering. For at kunne nuancere og tage stilling i debatten om klimaforandringernes menneskelige årsager, er det også vigtigt at beskæftige sig med naturlige klimasvingninger. Mange steder i Danmark ses tydelige tegn på, at Danmark tidligere har været dækket af is, og at vand og vind fortsat påvirker vores landskab. Naturlige klimasvingninger på den nordlige halvkugle, med vekslen mellem meget kolde og varme perioder, kan aflæses i landskabet. Det landskab vi kender i dag, er ikke mindst resultatet af den sidste istid, der sluttede for ca. 12.000 år siden. Et ændret klima, med højere vandstand i havet og flere og voldsommere storme, vil kunne ændre kystlandskaberne i større grad end nu. Vandets og vindens evne til at nedbryde og flytte materialer forstærkes og betyder en kraftigere erosion. (Kilde: http://www.1tonmindre.dk/doks/skoleprojekt_opgaver.pdf ) http://www.1tonmindre.dk/doks/skoleprojekt_opgaver.pdf Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

12 Global opvarmning Jordens klimasystem er meget kompliceret. En ydre påvirkning af klimaet kan medføre både selvforstærkende og selvsvækkende processer (positive og negative tilbagekoblings- eller feedback-processer). Eksempelvis vil en øget drivhuseffekt, der starter en opvarmning af jordoverfladen og den nedre atmosfære, starte selvforstærkende fænomener, som: En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp, som medvirker til at forstærke drivhuseffekten yderligere. En højere temperatur i arktiske egne vil smelte sne og is. Dermed er der mindre tilbagestråling af sollys tilbage til verdensrummet; dette medvirker dermed til at opvarme Jordens overflade. og selvsvækkende fænomener som: Mere fugtighed i atmosfæren giver højtliggende skyer, som tilbagekaster solens stråler. En varmere jordoverflade vil udsende mere langbølget varmestråling. Vindforholdene vil ændre sig i et varmere klima. Konsekvensen af denne ændring vil være en øget fordampning og dermed afkøling ved overfladen (Bates, 1999). (Kilde: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm#Drivhuseffekten- Den_globale_opvarmning-Anchor ) http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm#Drivhuseffekten- Den_globale_opvarmning-Anchor Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

13 Den menneskeskabte drivhuseffekt Mange af de luftarter, der sendes ud i atmosfæren af det moderne industrisamfund, er drivhusgasser. Den vigtigste er kuldioxid eller kultveilte (CO 2 ), der udgør ca. 0,4 promille af Jordens atmosfære. Denne luftart forekommer naturligt i atmosfæren, men koncentrationen er vokset med ca. 35% siden den industrielle revolution i midten af 1700-tallet. Men også klor- fluor-kulstof-forbindelser (CFC-gasser), kvælstofilter (NOx'er), metan (CH 4 ) og ozon (O 3 ) er vigtige. Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde "ækvivalent CO 2 ", dvs. den mængde CO 2, der ville påvirke atmosfærens strålingsabsorption lige så meget som den gasblanding, der omtales. Den vigtigste af alle drivhusgasser er vanddamp, der jo forekommer naturligt. Kilde: ( http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm ) http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/drivhuseffekten.htm Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

14 Hypoteser om årsagerne til den øgede drivhuseffekt Afbrænding af fossilt brændsel (kul, olie, gas) – fossilt brændsel er kulstof lagret i jorden for millioner af år siden. Det har altså været ”gemt væk” fra atmosfæren i lang tid. Når vi graver disse kulstofkilder op og brænder dem af til varme, el, transport o.l. vil det kulstoffet blive leveret tilbage til atmosfæren i form af CO 2 og dermed bidrag med et nyt nettotilførsel af CO 2 til atmosfæren fra tidligere lagret C. Øget intensivt jordbrug og dræning af tidligere naturarealer – Visse naturtyper indeholder store mængder kulstof bundet i ”tørv” i jorden - det gælder f.eks. i moselignenende tørv. Når disse drænes og/eller dyrkes intensivt vil en del af det bundne kulstof blive nedbrudt og udsendt til atmosfæren som CO 2 Skovhugst og reducerede arealer med skov – træer bliver gamle og binder meget kulstof i veddet (træmassen), som altså bliver lagret i hele træets levetid, og evt. også bagefter, hvis træet anvendes til tømmer. Når skovene fældes og træet brændes af vil det oplagrede kulstof blive leveret tilbage til atmosfæren som drivhusgassen CO 2 Øget produktion af kød og mejeriprodukter fra drøvtyggere – når køer og andre drøvtyggere spiser græs o.l. vil der dannes en del methan ( CH 4 ) i deres specielle mave-tarm system. Methan er en meget kraftig drivhusgas, og øget kød- og mælkeproduktion vil derfor medføre øget udslip af methan til atmosfæren. Øget landbrugsproduktion med kvælstofgødskning – den store forøgelse af landbrugsproduktionen i hele verden gennem de sidste 50-100 år skyldes især anvendelse af kvælstofgødning. Jo mere kvælstof der anvendes på jorden, jo mere vil lattergas ( N 2 O ) bliver der produceret, og N 2 O er en meget kraftig drivhusgas. Forside Vejret Klimaet DRIVHUS EFFEKTEN DRIVHUS EFFEKTEN Ordliste Links Elevområdet Lærerområdet

15 Ordliste Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten ORDLISTE Links Elevområdet Lærerområde t Lærerområde t

16 Links Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste LINKS Elevområdet Lærerområde t Lærerområde t http://www.klimadebat.dk/ Orkan Animation af den menneskeskabte drivhuseffekt DR’s Vejrskolen Danmark under sidste istid

17 Elevområdet Spil og quizzer Gode råd til rapportskrivning Forsøg CO 2 -beregneren CO 2 -beregneren Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

18 Spil og quizzer Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

19 Gode råd til rapportskrivning Gode råd til rapportskrivning (side 1/4) Opbygning og indhold For at kunne lave en ordentlig rapportering af arbejde udført i de naturvidenskabelige fag skal man have lavet notater under udførelsen af arbejdet. Disse notater kaldes en laboratoriejournal. Journaler er kun til én selv og behøver derfor ikke være så formfuldendte, men dog alligevel så klare og tydelige, at man senere kan huske forsøgene og rekonstruere dem (fx til eksamen!), og så gode, at de giver et godt grundlag til en skriftlig rapportering. I laboratoriejournalen nedskrives fremgangsmåde, eventuelle ændringer i forhold til vejledningen, kladde til resultater (gerne i skemaform), iagttagelser, stikord om resultaterne og eventuelle spørgsmål og konklusioner, man kommer i tanker om undervejs. Ofte vil det være en god idé at styre notaterne efter de samme punkter, som den skriftlige rapportering senere skal bygges op over. En rapport skal give læseren svar på følgende: Hvad er der undersøgt? Hvordan er det gjort? Hvad er der kommet ud af det? Hvilken betydning kan det have? Rapporten skal skrives i et kort, klart og præcist sprog, men den skal samtidig være så detaljeret, at den kan forstås lang tid efter, at du har udført det pågældende forsøg (rapporter og journaler skal bl.a. bruges i eksamenssituationen). Med andre ord skal rapporten skrives, så en anden person kan udføre forsøget alene ved hjælp af rapporten. Derfor er det en god ide at udarbejde rapporten, så den indeholder nedenstående punkter i den angivne rækkefølge: Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

20 Gode råd til rapportskrivning Gode råd til rapportskrivning (side 2/4) Titel og forside På rapportens forside skal du skrive forsøgets titel, dit navn, klasse og evt. makkeres navne. Formål Her noteres formålet med forsøget. Ofte vil det være en hypotese/en teori, der skal afprøves, men formålet kan også være at lære et apparatur eller en fremgangsmåde at kende. Hypoteser og teori Ofte kan det være godt at formulere en eventuel hypotese og teorien, som ligger bag forsøget, som et selvstændigt afsnit. Materialer Under dette punkt anføres i rækkefølge den anvendte organisme, hvis du har anvendt dyr eller planter, kemikalier, apparatur mm. Fremgangsmåde Under dette punkt beskriver du, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk rækkefølge. Skriv hvad du har gjort, dvs. brug jeg-form. Der skal som regel indsættes en figur med forsøgsopstillingen. Derved spares der mange ord samtidig med, at overskueligheden øges betydeligt. Resultater (fortsættes) iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i rapporten. I det omfang det er muligt og rimeligt, skal resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i form af skemaer, tabeller og grafiske afbildninger (søjler, lagkager, grafer, kurver). Husk at medtage symboler og enheder både i tabellerne og langs koordinatsystemets akser. Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

21 Gode råd til rapportskrivning Gode råd til rapportskrivning (side 3/4) Resultater (fortsat) Alle grafiske afbildninger skal desuden være forsynet med tekst, der angiver, hvad kurven viser (f.eks. Fordampning som funktion af temperaturen). Forklar med ord, hvad grafen viser, samt hvad du kan konkludere om sammenhængen mellem de variable, og evt. hvad grafens konstanter (typisk a og b) fortæller. Resultater som er uventede (nogle ville fejlagtigt kalde dem forkerte) anføres også. Vis ét eksempel på alle beregningstyper. Husk både beregningsformler og enheder - også i mellemregninger. Forklar med ord, hvad kemiske reaktionsligninger fortæller, og husk stoffernes tilstandsformer. Det er fx mere korrekt at skrive en ionforbindelse i vand som A+(aq) + B-(aq) i stedet for AB(aq). Vurdering og diskussion (fortsættes) Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater. I fysik og kemi betyder det ofte, at man beregner %-vis afvigelse (se nedenfor) i forhold til en teoretisk beregnet værdi eller en tabelværdi – husk her at angive kilde, f.eks. Lærebogen s. 77. Forklar, hvordan fejlkilder og måleusikkerheder påvirker de målte resultater. Bliver resultatet for stort eller for småt, og hvordan passer det med fejlkilderne? Afvigelse i % = xTABEL xMÅLT – xTABEL ⋅ 100% Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

22 Gode råd til rapportskrivning Gode råd til rapportskrivning (side 4/4) Vurdering og diskussion fortsat Ofte indeholder den udleverede vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål skal tjene som inspiration og ikke som irritation. Det betyder for det første, at spørgsmålet ikke skal gentages i rapporten og dernæst besvares med et ja eller nej. For det andet er det ikke sikkert, at spørgsmålene diskuteres mest hensigtsmæssigt i den rækkefølge, de er anført i vejledningen. Besvarelsen af sådanne spørgsmål skal altså flettes ind på passende steder i rapporten. KonklusionSom afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen til formålet og den hypotese, som blev efterprøvet med forsøget. Mens diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt. Konklusionen skal være en konklusion på det, der var forsøgets formål, altså hvad har du vist og/eller hvad har du fundet ud af. Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET Lærerområde t Lærerområde t

23 Lærerområdet Konkrete undervisningsforløb Den geografiske model The Day After Tomorrow En ubekvem sandhed Samling af bookmarks fra del.icio.us med forslag til forløb Samling af bookmarks fra del.icio.us med forslag til forløbElevaktivering Omvendte øvelsesvejledninger Åbne opgaver Forsøg Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

24 Den geografiske model Fænomen Udbredelse OprindelseSpredning Økologiske overvejelser Integration/ samspil Landskab/ resultat Natur- determinisme Natur → Menneske Possibilisme Natur ↔ Menneske + perception Kultur- determinisme Menneske → Natur Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

25 Omvendte øvelsesvejledninger Med omvendte øvelsesvejledninger menes øvelsesvejledninger, som eleverne selv skriver ud fra en grundlæggende problemstilling, samt en oversigt over muligt apparatur, tid til rådighed osv. En gennemgang af princippet om variabelkontrol vil være hensigtsmæssig. Betydning af fx temperatur for fordampning eller smeltning af is Albedo Bestemmelse af lufts sammensætning Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

26 Åbne opgaver Forslag til åbne opgaver, som eleverne kan arbejde gruppevis med. Opgaverne lægger op til omfattende informationssøgning og samarbejde med en række andre fag – måske primært samfundsfag og engelsk. Om istider Global opvarmnings effekt på  Antarktis  Bangladesh  Danmark  Grønland  regnskov  ørken Geopolitik:  Økonomiske interesser i – At undgå global opvarmning – At undgå indsats mod global opvarmning  Energiforsyning – i.f.t. at undgå global opvarmning – som konsekvens af kraftig global opvarmning  Folkevandringer  Konflikter og krig  Udvikling i 3. verdens-lande Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

27 Samling af bookmarks fra del.icio.us med forslag til forløb Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

28 Forsøg Fysisk/kemiske forhold: Atmosfærisk lufts sammensætning Albedo Betydning af temperatur for fordampning og smeltning Observationer Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links ELEV OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

29 Konkrete undervisningsforløb: The Day After Tomorrow Konkrete undervisningsforløb: The Day After Tomorrow (side 1/2) 1.Se filmen The Day After Tomorrow med eleverne og lad dem tage notater til filmen → hvor sker der noget specielt med hensyn til vejret → hvor er der henvisninger til vejret 2.Opstil en liste over vejrfænomenerne (rækkefølgen er underordnet) og gennemgå kort, hvad de enkelte vejrfænomener går ud på 3.Gennemgå hvert enkelt vejrfænomen med faglige øjne → relatere til filmen → er det realistisk, hvad de viser i filmen → begrund ja/nej 4.Se filmen igen, men nu med faglige øjne og lad eleverne kommentere ”fejl” i filmen Liste over vejrfænomener i filmen → Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

30 Konkrete undervisningsforløb: The Day After Tomorrow Konkrete undervisningsforløb: The Day After Tomorrow (side 2/2) Liste over vejrfænomener i teksten: 1. Superlavtryk: Hvad er et lavtryk Hvad er et højtryk Er det muligt at danne superlavtryk Hvilken vej roterer et lavtryk og et højtryk 2. Flodbølge i New York 2. Flodbølge i New York Hvad er en flodbølge Hvordan dannes en flodbølge Har der tidligere været flodbølger Hvad er forskellen på en tsunami og en flodbølge 3. Tornadoer i Los Angeles 3. Tornadoer i Los Angeles Hvad er en tornado Hvordan dannes en tornado Tornado-skalaen Kan vi opleve tornadoer i Danmark 4. Kæmpehagl 4. Kæmpehagl Hvordan dannes hagl Hvad vil det sige, når det er kæmpehagl Har vi haft lignende tilfælde af hagl i Danmark 5. Metertykke snelag Hvordan dannes sne Er det muligt at få så meget sne på så kort tid 6. Havstrømme og klimaændringer Hvad vil der ske med klimaet i DK, hvis Golfstrømmen ændrer retning? Hvordan kan Golfstrømmen egentlig nå så langt op som Nordnorge 7. Istider og klimaændringer Hvad er kriterierne for en istid? Hvordan påvirker CO 2 -problematikken klimaændringerne? Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET

31 Konkrete undervisningsforløb: En ubekvem sandhed "En ubekvem sandhed" er ikke nogen katastrofefilm, det er ikke noget drama – og alligevel! Hvis det havde været en spillefilm, havde plottet lydt: Menneskeheden sidder på en tidsindstillet bombe med en angstprovokerende kort lunte, som allerede er tændt. Men der er tale om en dokumentarfilm; en dokumentarfilm om den menneskeskabte drivhuseffekt, som truer med at ændre jordens klima – en situation, som kan få katastrofale følger for den menneskelige civilisation. Klik på billedet for at komme til undervisningsforløbet, som ligger i pdf-format Forside Vejret Klimaet Drivhuseffekten Ordliste Links Elevområdet LÆRER- OMRÅDET LÆRER- OMRÅDET