Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog.

Præsentationer af emnet: "Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog."— Præsentationens transcript:

1 Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog

2

3 Mimi Strange  9:30 – 10:15   Introduktion til temaet. Mulig ætiologi, forskning, klinik mv. Hvad ved vi om effekt af behandling af sexuel overgrebsadfærd?  Præsentation af det første danske sample (>220 børn ml. 4 og 18 år);  Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos børn og bekymrende sexualitet?   10:30 – 12:00   Børn med seksuelt bekymrende adfærd forts.  Hvordan taler man med børn om sexuelle overgreb?  Unge med seksuel overgrebsadfærd; baggrundsfaktorer

4 Mimi Strange  13 – 14:30   Introduktion til Bekymringsbarometret ◦ Vurdering af seksuel adfærd hos B/U ◦ Normal – bekymrende – grænseoverskridende adfærd  Gruppearbejde kl. 13:30 – 14:30 ◦ Vurdering af seksuel adfærd og planlægning af tiltag   14:45 – 16   Opsamling på gruppearbejdet  Hvordan griber vi det an? ◦ Akutte og langsigtede tiltag ◦ Barrierer og håndtering hos professionelle ◦ Evt. Samværs-/ Seksualpolitik

5 Mimi Strange  9:00 – 10:15   Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest  Mediationscase   10:30 – 12:00  Evt. Mediationscase, forts.  Behandlingsprincipper og psykoterapeutisk gruppebehandling af unge med seksuelt krænkende adfærd

6 Mimi Strange  Hvordan håndterer vi vores mistanke?  Hvem deler vi den med?  Hvordan taler vi med børn om svære emner?  Barrierer hos den voksne? Barrierer hos barnet?  Kompetencer hos den voksne. Kompetencer hos barnet  Børn og sexualitet  Viden om børn, reaktioner på sexuelle overgreb og om barrierer for ”disclosure”

7 Mimi Strange  Beredskabs- og handleplan/guide  Aktører: Organisationen, den voksne og barnet  Børnehuse  Overgrebspakken  SSD (social-,sundhed- og daginstitution)  Særligt velkommen til Tandplejen!

8 Mimi Strange  35) Der bør arbejdes målrettet forebyggende på skoler, i dagtilbud og på anbringelsessteder med forebyggelsestiltag og beredskaber vedr. vold og seksuelle overgreb. 36) Der er behov for mere viden om området. Der bør igangsættes en undersøgelse, der opdaterer dansk viden om vold og overgreb mod børn og unge, herunder hvor overgreb finder sted, og hvilke faktorer der kan forebygge overgreb 37) Indsatsen overfor børn, der krænker, bør styrkes, med henblik på at krænkeradfærden stoppes og en voksen krænkeradfærd forebygges.”

9 Mimi Strange  Socialministeriet (socialt udsatte børn)  Sundhedsministeriet (neuro-psykiatriske lidelser)  Justitsministeriet (kriminel lavalder)  Ministeriet for børn og undervisning (ca ¼ af overgrebene sker på skoler i skoletiden)

10

11 Mimi Strange  Etableret i 2007;underskrevet og ratificeret af DK  Personer, som er i fare for at begå sexuelle overgreb mod børn, skal have adgang til effektive behandlingsprogrammer som kan forebygge risiko for at overgreb begås (art.7)  Personer, som er dømt for sexualforbrydelser mod børn, skal have adgang til effektive forebyggende og behandlende programmer for at forhindre og forebygge gentagne overgreb mod børn (art.15.1.)

12 Mimi Strange  Forebyggende og behandlende programmer som opfylder udviklingsbehov hos børn som begår sexuelle overgrebshandlinger; behandle deres sexuelle adfærdsproblemer (art.16.3)  Vurdere effekten af disse behandlingsprogrammer (art.15.4)

13 Mimi Strange  European Union Convention on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse. Council of Europe. Treaty Series no.201  Downloades fra  http://conventions.coe/Treaty/Commun/Q ueVoulezVous.asp?NT=201&CL=ENG http://conventions.coe/Treaty/Commun/Q ue

14 Mimi Strange Evidensgraderede resultater  Begrænset videnskabeligt grundlag for at MST, baseret på systemisk familieteori og social indlæringsteori kan forebygge recidiv til sexuel kriminalitet hos unge med middelhøj tilbagefaldsrisiko  Utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at bedømme effekten af kognitiv adfærdsterapi i forhold til tilbagefald hos unge med middelhøj risiko

15 Mimi Strange  Manglende videnskabeligt grundlag for at bedømme effekten af andre metoder til forebyggelse af recidiv (studier savnes)  Manglende videnskabeligt grundlag for at bedømme effekten af metoder som forebygger sexuelle overgreb begået af unge, som ikke har begået sexuelle overgreb mod børn (endnu), men risikerer at gøre det (studier savnes)

16 Mimi Strange  Selvom der mangler forskning for at identificere den bedste og mest effektive behandling, må det antages at tidlige indsatser/interventioner kan være virksomme i forhold til børn/unge med sexuel overgrebsadfærd  Ligesom der er behov for udviklingstilpassede forebyggende behandlingsmetoder rettet mod børn med sexuelle adfærdsproblemer – og ikke mindst tidlig opsporing og identifikation

17 Mimi Strange  De fleste unge, som begår sexuelle overgreb mod børn, har haft dårlige opvækstvilkår og udvist problematisk adfærd allerede i barndommen  Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som skiller de, som begår sexuelle overgreb mod børn fra andre lovovertrædere, er at krænkerne i højere grad selv har været ofre for overgreb som børn. Årsagssammenhængen er dog ikke klarlagt

18 Mimi Strange  Mange voksne krænkere kan beskrive at de allerede i puberteten havde (afvigende) sexuel interesse for børn.  Dette kan ikke nødvendigvis tolkes som om der er en stærk sammenhæng mellem at være sexuelt udagerende som ung og og fortsat overgrebsadfærd i voksenlivet  Derimod bør man allerede med børn/unge være opmærksom på tegn på udvikling af et pædofilt tændingsmønster

19 Mimi Strange  I forhold til forskning som fokuserer på voksne krænkere er forskning om unge som har begået sexuelle overgreb begrænset  En metaanalyse af 57 studier viser at følgende aspekter er overrepræsenterede hos unge som begår sexuelle overgreb:  Har tidligt i livet været udsat for sexuelle overgreb  Har været exponeret for sexualitet, sexuel vold og pornografi  Har vanskeligt ved såvel at håndtere egne følelser som være i samspil med andre Konklusion på metaanalysen er at sexuelle overgreb begået af unge ikke bare kan forstås som udtryk for en generel antisocial problematik Der mangler skandinaviske studier

20 Mimi Strange  Unge som begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge oplevelser af omsorgssvigt og mishandling i barndommen og har dermed mangler i deres mentaliseringsevne samt højere grad af tilbagetrækning, social angst mv (Boyd et al 2000;jonson-Reid&Way,2001)  Har oftere svært ved at identificere egne og andres følelser og ved at etablere og opretholde meningsfulde positive relationer til jævnaldrende (Moriarty et al,2001)

21 Mimi Strange  Det første danske sample  Hvad ved vi?

22 Mimi Strange ”I Danmark starter den nye historie om disse børn og unge betydeligt senere end i USA. Frem til 2003 hvor Socialministeriet opretter behandlingsstedet projekt JANUS, er opmærksomheden på og interessen for børn og unge, der begår sexuelle krænkelser meget begrænset og overvejende akademisk” (Litteraturgennemgang og diskussion Annalise Kongstad, Forskningsafdeling III, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Oktober 2007)

23 Mimi Strange > 220 børn/unge med sexuel overgrebsadfærd (4-18 år)  Ca 350 ofre  Relation, køn, alder, bopæl, overgrebsdata  Forældreoplysninger  Psykologisk profil fra psykologiske undersøgelser af alle børn/unge, visiteret til JANUSCentret  Psykologisk behandling;  Gruppebehandling børn/unge; forældregrupper  Mediationer: Møde mellem offer og overgriber

24 Mimi Strange  Hvad ved vi om børn/unge (<18 år) med sexuel overgrebsadfærd

25 Mimi Strange 1.Unge under 18 år er ansvarlige for ca 30-35% af alle kendte overgreb 2.Ca 30-35% har selv været ofre for sexuelt misbrug og nogle har været vidne til sexuelle overgreb 3. Mange har været ofre for eller vidne til vold (40- 50%) 4.Et stort antal har indlæringsvanskeligheder og andre neuro-psykiatriske lidelser ADHD lignende vanskeligheder ser ud til at kunne være en selvstændig risikofaktor (2/3 i det danske sample)

26 Mimi Strange 5. Offer og krænker kender hinanden i de allerfleste tilfælde.; 25% er søskende; øvrige er kusiner/fætre, skolekammerater, børn på opholdssteder 16% mv. 6.Mere end 30% af ofrene er drenge. I det danske sample er ofrene næsten ligelig fordelt (55/45 piger-drenge) 7.De fleste fortsætter ikke overgrebene i voksenlivet (recidivstudier 7-14%) 8.Piger udgør en væsentlig minoritet, ca.8 %; de har oftere egen offerhistorie

27 Mimi Strange 9.Mange har udvist sexuelt bekymrende adfærd i en længere periode inden overgreb 10.”Peak” 12-15 år (højrisiko) 11.De fleste har 1 offer, men en del har flere ofre 12.Overgrebene foregår hjemme hos offer eller krænker, på skoler, anbringelsessteder mv.;1/4 af overgrebene sker på skoler 13.Udviklingshæmning ser ud til at udgøre en selvstændig risikofaktor

28 Mimi Strange  Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem)  Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)

29 Mimi Strange  Ca 50% af alle voksne som begår sexuelle overgreb mod børn rapporterer retrospektivt at deres afvigende sexuelle interesse/adfærd starter i barndom eller pubertet  Dette har ført til øget opmærksomhed på problematisk sexuel adfærd i barndommen  Det drejer sig her ikke om sexuelle lege ml børn som er frivillige, lystfulde osv

30 Mimi Strange  Sexuel adfærd som udgør en risiko for barnets eller andre børns velbefindende (psykisk/fysisk)  SBP er ikke en diagnose, men beskriver børn som før puberteten udviser sexuel adfærd  som er socialt uacceptabel  alt for avanceret i forhold til udviklingsniveau og  normalt ikke forbundet med sexuel nydelse  Børn med SBP har ofte andre følelsesmæssige vanskeligheder og adfærdsproblemer, herunder svært ved positivt samspil med jævnaldrende

31 Mimi Strange  Kan indebære trusler eller fysisk aggressiv adfærd  Barnet selv eller andre lider følelsesmæssig eller psykisk skade  Forstyrrer eller forhindrer alderstypiske interesser og aktiviteter for barnet  Børn med SBP retter sig ikke efter forsøg på tilrettevisning

32 Mimi Strange  Neuro-psykiatriske forstyrrelser  Sexuelt eller fysisk trauma  Vold i hjemmet  Explicit voksen sexuel aktivitet i hjemmet  Omsorgssvigt – utilstrækkelig omsorg  Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sexuelle overgreb omfatter også behandling til børn med SBP

33 Mimi Strange  Et vedvarende mønster med påtrængende sexuel adfærd  Oftest rettet mod andre, yngre børn  Adfærden er for avanceret i forhold til barnets udviklingsniveau og alder

34 Mimi Strange  Sexuelt aggressiv adfærd som skader andre børn  SPB børn kan være eller have været udsat for psykiske, fysiske eller sexuelle overgreb eller  Leve i socialt udsatte miljøer med manglende voksenomsorg

35 Mimi Strange  En del børn får sexualiseret adfærd som symptom på at de er udsatte for overgreb  Kan virke sexuelt indladende, er mere end almindeligt optaget af sexuelle lege mv  Tvinger/lokker andre børn til sexuelle lege de ikke har lyst til  Ikke aldersvarende vidne om sexualitet

36 Mimi Strange  I det danske sample har ca. halvdelen af børnene udvist sexuelt bekymrende adfærd, ofte i længere tid, forud for de begår det første overgreb;  Denne adfærd er altså iagttagelig for omverden  En betragtelig del af disse børn har været ofre for eller vidne til sexuelle overgreb eller vold  De er altså ofre på dette tidspunkt  Jo alvorligere den forudgående adfærd har været, jo mere alvorlige overgreb) på henvisningstidspunktet

37 Mimi Strange  En betragtelig del af de henviste børn/unge har begået overgreb forud for henvisning for det aktuelle overgreb  Der er oftest ikke grebet tilstrækkeligt ind (selvom overgreb er kommet til andres, også professionelles, kendskab)  Caseexempel: Dreng 13 år henvises efter overgreb på 4 årig pige i nabolaget; har for 1 år siden forgrebet sig på 7 årig lille- søster og tidligere på kusine, osse 7 år

38 Mimi Strange Børns normale sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos børn og bekymrende sexualitet?

39 Mimi Strange  Vigtigt ikke at sygeliggøre eller mistænkeliggøre børns sunde seksualitet.  Børn har modsat tidligere i dag ret til en seksualitet. WHO skrev i 1980, at ”alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse.” og endvidere at ”masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter”.

40 Mimi Strange  Spørge mødre og andre omsorgspersoner om deres observationer af børns adfærd  Retrospektive undersøgelser: Spørge voksne om deres erindringer om barndomsoplevelser af sexuel karakter  Børn der er henvist til behandling gr. bekymring for deres sexuelle adfærd og sammenligne med en gruppe børn der ikke udviser bekymrende adfærd

41 Mimi Strange 1. Normal adfærd, som ikke vækker bekymring  Alderssvarende optagethed af sexualitet  Alderssvarende sexuelt prægede lege med jævnaldrende  Sexuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed

42 Mimi Strange 2. Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben  Overdreven optagethed af sexuelle aktivteter  Sexuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne fremfor andre mere alderssvarende lege  Sexuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed  Ikke alderssvarende viden om sexualitet  Forsøg på tilrettevisning virker ikke

43 Mimi Strange  Overdreven interesse for pornografi  Sexuelle lege som fører til beklagelser fra andre børn  Sexuelle lege som er forbundet med skyld og skam eller angst  Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage  Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de sexuelle aktiviteter

44 Mimi Strange 3. Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben  Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser sexuel adfærd overfor en 6 årig)  Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse  Er udsat for trusler, vold og hemmelig- holdelse

45 Mimi Strange  Nysgerrighed  Samme størrelse, alder og udvikling  Frivilligt og gensidigt  Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege  Interesse i sex. afbalanceret ift andre aktiviteter  Ikke følelse af skam, vrede, angst  Adfærden mindskes når opdaget  Adfærden spontan og ”legende”

46 Mimi Strange  Omkring 3 års alderen når adfærd med at se på andre børns genitalier sit højdepunkt – herefter aftagende  Optaget af kønsidentiteten  Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng da han tisser og siger:”Se han har en tissemand så han er en far. Jeg har en tissekone, så jeg er en mor” (Lindblad et al 1995)

47 Mimi Strange  Børnehavebørn er interesserede i kønsforskelle og –ligheder  ”Doktorlege”  Simulerer sexuel aktivitet (”bollelege”)  Mindre almindelige lege som at stikke genstande op i hinanden – behøver ikke være udtryk for at barnet har været udsat for sexuelle overgreb, men kan fx skyldes at barnet i forbindelse med sygdom har fået stikpiller/taget temperatur

48 Mimi Strange  Omkring skolealderen øges blufærdigheden og der opstår tilsyneladende en sexuel hæmning  Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte  Mest sexuelt aktive i 3-5 års alderen hvorefter den sexuelle aktivitet er aftagende indtil puberteten (i nogle undersøgelser) men….

49 Mimi Strange  I retrospektive undersøgelser er der ikke noget der tyder på at sexualiteten nødvendigvis er aftagende i 6-12 årsalderen. Til gengæld er børn i denne alder mere opmærksomme på at skjule det for deres forældre

50 Mimi Strange  I børns almindelige (ikke-sexuelle)lege vil der forekomme magtanvendelse, manipulation og tyrannisering – disse faktorer må antages osse at kunne gøre sig gældende i børns sexuelle lege  Bør være genstand for opmærksomhed hvis de optræder

51 Mimi Strange  Børn har en sexualitet fra fødslen  Med stigende alder vil barnet undersøge og berøre sig selv – osse kønsdele  Onani  3-årsalderen optaget af kønsforskelle – almindelige lege som blottelser og betragte andres kønsdele

52 Mimi Strange  Omkring skolealder skjuler børnene oftere deres sexuelle aktiviteter  Børn udlever deres sexuelle lege med jævnaldrende som de kender (ven, familiemedlem fx fætter/kusine)  Sjældent med fremmede børn  Fylder ikke meget i barnets liv (?) – spørger man voksne vil de nævne ”røvere og soldater” og ”lege med dukker”

53 Mimi Strange  Ved sexuelt grænseoverskridende lege gælder det at jo yngre barnet er, når det krænker et andet, jo større sandsynlighed for at det selv har været udsat for sexuelle overgreb

54 Mimi Strange  Initieret af et barn, involverer seksuel kontakt med kropsdele (genitalier, anus, bryst etc.)  På en måde som er udviklingsmæssigt overraskende og potentielt skadeligt for barnet selv eller andre

55 Mimi Strange  Magtrelationer  Aldersforskelle  Samtykke/gensidighed versus tvang  Aktivitetens frekvens  Ændring i aktiviteter  Åben aggression

56 Mimi Strange  Hvordan taler man med børn om mistanke om sexuelle overgreb eller andre former for alvorligt omsorgssvigt?

57 Mimi Strange  Man må vente til en relation har udviklet sig (over lang tid) før man kan drøfte vanskelige emner  Børn vil selv tage initiativ til samtalen når de er klar  Det er bedst ikke at fortælle barnet hvad formålet med samtalen er (for ikke at skræmme barnet)

58 Mimi Strange  Forklædning/maskering af samtalens emne med leg eller andre ikke direkte teknikker gør barnet istand til at bearbejde de traumatiske oplevelser  Børn er for umodne til selv at klargøre deres ønsker  Hvis man spørger børn ”lige ud af posen” (når man undrer sig over adfærd), vil man få opdigtede historier

59 Mimi Strange  Spørg hvis du undrer dig over adfærd, udtalelser, sprog, følelser, mærker på barnets krop mv hos et barn!  Stil nysgerrige spørgsmål!  Hvad kan det mon være at du spørger mig om?… Jeg spekulerer på hvor du mon har lært det? O. lign.  De mærker du har på halsen:Hvor kommer de fra/Hvem har givet dig dem/fastholdt dig?

60 Mimi Strange  Du skal ikke udpege ”den skyldige”, men kunne beskrive barnets udtalelser, adfærd osv, som er bekymrende  Du er hverken politi, anklager eller detektiv!  Du er en ansvarlig voksen, som er bekymret for et barns trivsel

61 Mimi Strange  Hvis man ikke spørger nysgerrigt, undrer sig, siger man gerne vil forstå, hjælpe osv, får man ingen svar  I værste fald går der år, før barnet tør tale om det igen  Forhold dig ”matter of fact” til situationen

62 Mimi Strange  Voksne og børn kan godt være kærester”  Spørgsmål til politi/fængsel (forhold i fængsel) i forbindelse med samtale med barn hvor der er bekymring for overgreb fra en forældre  ”Nogle gange kan en far have gjort en så ondt, at man reagerer”

63 Mimi Strange  Det er professionelt at være i tvivl, men ikke at undlade at handle på sin tvivl og/eller bekymring

64 Mimi Strange  Vær opmærksom på at det er nyt for dig at tale med barnet om bekymring for sexuelle overgreb  Er barnet udsat for overgreb, er det ikke nyt for barnet-men for dig!

65 Mimi Strange  En pædagog observerer en flok piger fra 1.klasse`s leg med barbiedukker, og i forbindelse med denne leg er pædagogen blevet bekymret på grund af indholdet i en af pigernes leg: Det beskrives at pigen leger at der er en far- dukke, og at far-dukken bader sammen med pige-dukken, og her kilder far-dukken pigedukken i tissekonen, og smører hende med sæbe i tissekonen. Far-dukken tager også de andre barbiedukker på brysterne. Han falder i søvn, mens han stadig rører ved pigedukkens tissekone.

66 Mimi Strange  Store mørketal  Flere piger end drenge  Risiko for at blive udsat for sexuelle overgreb, er ikke lige stor for alle børn  De færreste sexualforbrydelser mod børn sker med en fremmed krænker  De fleste foregår i barnets hjem eller nærmiljø

67 Mimi Strange  Dysfunktionel familie  Omsorgssvigt i øvrigt  Er gerningsmanden til de sexuelle overgreb et familiemedlem, stedforældre eller anden nærtstående til familien, omsorgsvigtes barnet ofte osse på anden vis (end det sexuelle overgreb)

68 Mimi Strange  Der er større risiko i familier med store psyko-sociale problemer, men overgreb kan foregå i alle typer familier  Børn der er anbragte er i særlig risiko  ligesom børn med fysisk eller psykisk handicap

69 Mimi Strange  Størst risiko for at et barn oplever et sexuelt overgreb i den nærmeste familie eller i familiens nære omgangskreds  Krænkeren kan være en forælder, en stedforælder, en bror/søster, fætter eller anden slægtning  eller nabo eller voksen bekendt af familien eller barnet

70 Mimi Strange  Ca 1/3 af alle kendte sexuelle overgreb begås af andre børn/unge  Offer og krænker kender (næsten) altid hinanden  Søskende  Andre familiemedlemmer  Skolekammerater  Andre anbragte børn

71 Mimi Strange  Sexuelle overgreb kan have alvorlige følger for barnet  Hvor meget skade barnet tager, er afhængig af situationen, grovheden i overgrebene samt relationen til krænkeren  Jo tættere relation, jo værre psykologiske konsekvenser – bl.a. som følge af tillidsbruddet

72 Mimi Strange  Afhænger i høj grad af de nære omsorgspersoners reaktioner  Afhænger i høj grad af omverdenens reaktioner og i allerhøjeste grad af professionelles hurtige intervention!

73

74 Mimi Strange Samtykke, jævnbyrdighed og tvang.  Et seksuelt overgreb er kendetegnet ved fravær af samtykke, jævnbyrdighed og selvbestemmelse eller er et resultat af tvang  Samtykke: ◦ Forstå hensigten, forstå hvad handlingen indebærer og kende de mulige konsekvenser  Jævnbyrdighed: ◦ To deltagere som har samme magt i forholdet, hvor ingen af parterne kontrolleres eller tvinges af den anden  Tvang: ◦ Udnyttelse af autoritet, brug af bestikkelse, trusler om magt eller intimidering for at opnå samarbejde eller eftergivenhed.

75 Mimi Strange  De er ikke ”junior”-pædofile/”pædofile i svøb”  Recidivraten er lav (7-14%)  Den tidlige ungdom/pubertet er høj-risiko periode; ”peak” ved 14-15 år  Færre ofre  Et signifikant antal har selv været ofre for omsorgssvigt, tab og traume  Forskning tyder på at de ikke adskiller sig væsentligt fra andre med bekymrende adfærd  Inddragelse af familie er afgørende som samarbejdspartnere (ikke kun informationsgivere)

76 Mimi Strange  Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt)  Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling  Manglende sociale kompetencer  Lav impulskontrol  Utilstrækkelig indlevelsesevne  Dårlig begavelse  Opmærksomheds- og koncentrations- vanskeligheder (ADHD)

77 Mimi Strange  Ensomhed  Nederlagsoplevelser  Skolevanskeligheder  Indlæringsvanskeligheder  Kammeratskabsvanskeligheder  Rigide copingstrategier  Manglende eller forvrænget viden om sexualitet

78 Mimi Strange  Både offer og krænker problematik  Dysfunktionelle familier  Lavt selvværd  Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb  Begrænsede handle- og problemløsningsstrategier

79 Mimi Strange  Pigerne ligner drengene hvad angår alvorlighed i den adfærd de udviser  …men har oftere selv været udsat for seksuelle og fysiske overgreb samt vanrøgt i deres opvækst  De overgreb de selv har været udsat for er oftest mere alvorlige  Ofte uselektive i forhold til (seksuel) kontakt med jævnaldrende eller ældre mænd  Piger udgør en (betydningsfuld) minoritet.  Det er et karakteristikum at det overvejende er drenge/mænd som krænker andre seksuelt

80 Mimi Strange  ¼ af ofrene er krænket af en søskende (biologisk, halv- og stedsøskende)  De bor sammen, heltid eller deltid  Tre af fire (søskende)ofre er piger. Det er således den gruppe hvor der er flest piger  Søskende er den gruppe ofre der bliver udsat for flest overgreb. Det er ligeledes den gruppe hvor overgrebene står på i længst tid, > 1 år

81 Mimi Strange  Halvdelen af børnene/de unge er hjemmeboende og halvdelen er anbragt udenfor hjemmet

82 Normal Bekymrende Grænseoverskridende adfærd

83 Mimi Strange TRIN 1 Normal adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af seksualitet Alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende Seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed

84 Mimi Strange  TRIN 2  Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Seksuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne frem for andre mere alderssvarende lege Seksuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om seksualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke

85 Mimi Strange  TRIN 2  Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven interesse for pornografi Seksuelle lege som fører til beklagelser fra andre børn Seksuelle lege som er forbundet med skyld og skam eller angst Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de seksuelle aktiviteter

86 Mimi Strange  TRIN 3  Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser seksuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse

87 Mimi Strange Guide, italesætte, oversætte, normsætte adfærd og situationer Følelser, sociale regler/ kompetencer Korrigere adfærd og situationer Sætte grænser, bremse uhensigtsmæssig adfærd, være ”oversætter” (Hvad skete der? Hvorfor var det forkert? Hvem gik det ud over og hvordan? Hvad skal du/ I gøre i stedet?) Bevidne, dokumentere, beskrive, beskytte Underrette myndigheder

88 Mimi Strange Informere forældre om ”samværspolitik” Institutionens værdier, holdninger og regler Samarbejde med forældrene og forvaltning/ sagsbehandler Informere, beskrive adfærd og situationer Plan for at håndtere barnets adfærd Mål med planen Samarbejde med forældre og forvaltning Gennemgå underretninger til forældre – medmindre der er mistanke om overgreb fra forælderen Beskrive, dokumentere

89 Mimi Strange 1. Adfærdens karakter 2. Adfærdens hyppighed 3. Adfærdens korrigerbarhed

90 Mimi Strange Hvad består den seksuelle adfærd i ? ◦ Konkretisering og beskrivelse af adfærden ◦ Alderssvarende/ ikke alderssvarende ◦ Tvangspræget, planlagt, lystbaseret,…? Hvem deltager i aktiviteterne? Er der jævnbyrdighed, samtykke mellem deltagerne? Hvor foregår adfærden? Skjult/ i fuld offentlighed/ alle vegne…?

91 Mimi Strange Hvor ofte ses adfærden? ◦ Under særlige forhold (stress/ nervøsitet)? ◦ Hver gang barnet tror sig uovervåget? ◦ Altid mellem de samme børn? Ses adfærden i flere livsdomæner? ◦ Institution/ skole, fritid, hjemme

92 Mimi Strange Hvordan reagerer barnet på de voksnes korrektioner af adfærden? ◦ Er barnet fortrydelig over sin adfærd? ◦ Er barnet ked af sin adfærd? ◦ Er barnet optaget af at efterleve de voksnes krav og forventninger? ◦ Bliver barnet vred over at blive stoppet? ◦ Osv… Ændrer barnets adfærd sig efter guidning/korrektion?

93 Mimi Strange Vurder og drøft de to cases ud fra Bekymringsbarometret ? Hvilke områder ville være relevante at vide mere om, hvis vi skal kunne tage stilling til om flg. cases kan beskrives som del af børns sunde og almindelig seksualitet eller er bekymrende – og dermed bør være genstand for en nærmere undersøgelse ? Drøft i gruppen, hvad der er behov for at gøre, for at håndtere situationen Reflektioner i forhold til evt. yderligere undersøgelse og intervention Hvilke dilemmaer kunne opstå ved undersøgelse eller intervention i de to caseeksempler.

94 Mimi Strange  Jacob på 8 år er i pleje hos en familie på yderligere 3 personer. Mor Hanne, Far Per samt Niklas på 6 år.  Hanne har opdaget at Jacob og Niklas sammen har været inde på toilettet med låst dør. Hun bliver meget bekymret i den konkrete situation og reagerer ved at banke hårdt på døren og sige, at drengene skal komme ud. Da de kommer ud, udspørger hun dem, hvad de har lavet. De virker begge skamfulde og vil først ikke sige noget. Efter at Hanne presser drengene lidt, begynder Niklas at græde og fortæller, at de har rørt ved hinandens tissemænd. Niklas fortæller endvidere, at det var Jacobs idé, og at Niklas selv slet ikke synes det var sjovt.

95 Mimi Strange  Pernille, Sofia og Johannes er alle 7 år. De går i samme klasse (1.B) og leger tit sammen inde i legehuset ude på legepladsen i SFO-tid.  Sofias far kommer en dag meget oprørt ned i børnehaven lige før lukketid. Sofias mor har efter at have hentet Sofia tidligere på dagen opdaget, at Sofia havde sine underbukser på vrangen, hvilket hun ikke har forbundet med yderligere indtil Sofia begyndte at klage over svie, når hun skulle tisse.  Sofias mor opdager, at Sofia har rifter omkring endetarmsåbningen. Og da hun udspørger Sofia om, hvor hun har disse rifter fra, forklarer Sofia, at hende, Pernille og Johannes har leget læge og brugt en pind som termometer på hinanden.

96 Mimi Strange  Vurdering af bekymringsniveau; grøn – gul – rød zone?  Indsats (yderligere undersøgelse og/eller intervention)?

97 Tiltag i forbindelse med seksuelt bekymrende / grænseoverskridende adfærd

98 Mimi Strange Reaktioner i det professionelle landskab

99 Mimi Strange  En pædagog observerer en flok piger fra 1.klasse`s leg med barbiedukker, og i forbindelse med denne leg er pædagogen blevet bekymret på grund af indholdet i en af pigernes leg: Det beskrives at pigen leger at der er en far- dukke, og at far-dukken bader sammen med pige-dukken, og her kilder far-dukken pigedukken i tissekonen, og smører hende med sæbe i tissekonen. Far-dukken tager også de andre barbiedukker på brysterne. Han falder i søvn, mens han stadig rører ved pigedukkens tissekone.

100 Mimi Strange  Hvilke barrierer (dilemmaer og usikkerhedsområder)  eksisterer der i det professionelle landskab, når der observeres børn med seksuelt bekymrende/ grænseoverskridende adfærd?

101 Mimi Strange  Privatsfæren  Tvivl  Usikkerhed  Bekymring  Forvirring  Blinde pletter  Bagatellisering  Krise / bål og brand  Ensidigt fokus på den seksuelle adfærd  ”Travlhedssymptomer” (ikke tid til at beskrive, drøfte, vurdere, samarbejde, handle)

102 Mimi Strange  Beskrivelse  Struktur og overblik  Vurdering og drøftelser  Søge råd og vejledning / supervision  Samarbejde mellem hjem og ude  Informere alle parter / underrette myndigheder  Klarhed over ansvarsdeling - koordinering  Planlægge og iværksætte tiltag  Accept og håndtering af egne reaktioner

103 Mimi Strange Forskellige analyseniveauer Forskellige perspektiver

104 Mimi Strange  Vurdering af adfærden  Konsekvenser af adfærden (for barnet selv, for ’ofrene’, for familien, for andre)  Forholdemåder til adfærden (barnet, forældre, professionelle)  Baggrunden for adfærden  Eksisterende viden om barnet og familien; herunder særlige foranstaltninger?  Psykologisk undersøgelse (kognitiv, personlighedsmæssigt, opmærksomhedsfunktion)  Netværksanalyse (undersøgelse af omgivelserne/ miljømæssige faktorer)  Risikovurdering (styrkesider/ problemområder)  Behandlingsplanlægning på baggrund af ovenstående resultater

105 Mimi Strange  Reaktioner: Kontinuum fra total benægtelse af barnets handlinger til udstødelse af familien  Dæmpe forældrereaktioner så de er istand til være forældre for deres børn  Rasende fædre, stedfædre og –mødre  Forældres egne overgrebsoplevelser  Fra eksklusion til inklusion

106 Mimi Strange  Akutte/ umiddelbare tiltag Reagere på sin tvivl – kollegial drøftelse/ drøftelse med ledelse mhp. vurdering af adfærden Konkretisering og beskrivelse af adfærden (karakter, hyppighed, korrigerbarhed) Evt. søge råd hos specialistinstanser Underretning af kommunale myndigheder Planlægning af umiddelbar indsats og koordinering mellem de voksne

107 Mimi Strange  Akutte/ umiddelbare tiltag Beskyt barnet/ andre børn mod (flere) overgreb Brems adfærden Sikre ensartet tilgang til barnets adfærd Informer de voksne omkring barnet Koordinerende møder Sikre forældrenes samarbejde

108 Mimi Strange  Langsigtede tiltag Vurdering af barnets samlede behov (forvaltning) Socialfaglig undersøgelse? Psykologisk undersøgelse? Undersøgelse af baggrunden for barnets adfærd (overgreb/ misbrug/ neuropsykiatriske lidelser/ …)

109 Mimi Strange  Langsigtede tiltag Handleplan (fælles indsats) Sikre barnets udvikling og trivsel generelt Ift. barnets aktuelle seksuelle adfærd Ift. at sikre en udvikling af sund og alderssvarende seksuel adfærd

110 Mimi Strange  Langsigtede tiltag Samværspolitik Samværsformer børn imellem Sprog/ adfærd/ tøj/ … Beredskabsplan Når et overgreb er sket Hvem gør hvad og hvornår? Se http://www.servicestyrelsen.dk/siso/http://www.servicestyrelsen.dk/siso/

111 Mimi Strange  Hvorfor? Seksualitetens særlige karakteristika At gøre seksualiteten til et fagligt anliggende Målgruppens behov og udfordringer Hvis ikke samværspolitik – hvad så?

112 Mimi Strange  Hvilke retningslinjer for sprogbrug bør der være ◦ Børnene imellem? ◦ mellem børnene og de voksne? ◦ de voksne imellem?  Hvilke rammer kan man stille op for børnenes samvær på institutionen ◦ hvor, hvordan, med hvem, om hvad osv.  Bør der være retningslinjer for tøjvalg/ påklædning?

113 Mimi Strange  Hvad er okay / ikke okay adfærd på toiletterne/ i puderummet/ der hvor børnene er uden voksne?  Hvad skal barnet gøre, hvis det oplever en numse-/doktorleg, der ikke er rar at være med til?  Hvornår må man gøre forskel på reglerne til børnene?  Etc.

114 Mimi Strange 1. Hvilke temaer kunne være relevante ift. en samværspolitik i jeres daginstitution? 2. Hvordan kunne reglerne se ud? 3. Hvordan kunne reglerne formuleres, så de er forståelige for børnene? 4. Hvilke udfordringer og dilemmaer kan der være i samarbejdet med forældrene? 5. Andre spørgsmål/ dilemmaer?

115 Mimi Strange  Fremme og anerkende positiv adfærd  Erstatte seksuelt bekymrende/ krænkende adfærd med sund seksuel adfærd  Ensartet medarbejder tilgang  Samværspolitik – et fagligt og ikke personligt anliggende

116 Mimi Strange  Formidling af samværspolitik til børnene ◦ Konfliktoptrapning / konfliktnedtrapning ◦ Veje til hjælp og guidning ◦ Forståelig og begrundet ◦ Dagligdags og konkret ◦ Enkle, forståelige regler?

117 Mimi Strange  Anskue seksualiteten ud fra børnenes særlige/ unikke behov og udfordringer - Sociale kompetencer - Følelsesmæssig udvikling - Personlighed - Tidlige(re) erfaringer (grænseløshed, vold, overgreb)

118 Mimi Strange Seksuelt grænseoverskridende adfærd er skadeligt for de fleste, der udsættes for den, og den er skadelig for den, der udfører den Ligesom adfærden påvirker de personer, der lever omkring både offer og krænker på en negativ måde

119 Mimi Strange Mål for behandling af krænkende adfærd er dels at beskytte ofre og forebygge nye overgreb Dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke seksualitet på en socialt acceptabel måde Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse

120 Mimi Strange Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er nødvendigt i arbejdet med børn/unge med seksuel overgrebsadfærd Ingen enkelt-instans kan håndtere alle problemets dele alene