Velkommen til andet møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 8. April 2010 kl. 14 - ca. kl. 17.

Præsentationer af emnet: "Velkommen til andet møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 8. April 2010 kl. 14 - ca. kl. 17."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til andet møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 8. April 2010 kl. 14 - ca. kl. 17

2 Dagsorden Fotografering i Gæstekantinen Velkomst og indledning ved formand Henning Olsen Mediebåren patientkommunikation Regionens økonomi Ydernumre og praksisplaner - hvordan inddrages SBR? Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Nyt fra Regionen Eventuelt

3 Formanden har ordet Sundhedsbrugerrådet 2010-2013…..

4 Mediebåren patientkommunikation Sundhedsbrugerrådet 8. april 2010

5 Baggrund for projektet Behov for at sende et ensartet signal på tværs af afdelinger og sygehuse Behov for udnytte ressourcerne bedst muligt, så vi ikke starter på blankt papir hver gang Medierne tænkes ikke sammen Vi kender ikke patienternes ønsker, behov og medievaner, derfor udarbejder vi information ud fra et sundhedsfagligt synspunkt og vores formodninger Afdelingerne arbejder forskelligt med den mediebårne kommunikation, hvad er den gode model

6 Projektets formål og afgrænsning Projektet skal bidrage til, at vi kan formulere en række anbefalinger, der kan være med til at løfte kvaliteten af den mediebårne kommunikation på tværs af regionens sygehuse Vi arbejder kun med de mediebårne kanaler som afdelingerne bruger i dag. Det vil sige indkaldelsesbreve, pjecer og hjemmeside

7 Valg af løsningsmodel Udgangspunkt i tre afdelinger Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Sygehus Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Urologisk Afsnit, Sygehus Vendsyssel Begrundelse for valg af model Synlige resultater – inspiration for andre afdelinger Kommer til at stå over for konkrete udfordringer/problemstillinger Mulighed for at tænke og arbejde på tværs af afdelinger

8 Projektets forløb

9 Det har patienterne sagt om det at modtage information Patienterne befinder sig i en utryg og stresset situation inden de kommer på sygehuset. Information giver dem tryghed Informationen læses grundigt også af pårørende Især breve og pjecer om konkrete undersøgelser/behandlinger opleves som vigtige, fordi de betragtes som personlig information Det information hvor afdelingen er afsender bliver betragtet som mest relevant. De er eksperterne og informationen handler om mig og min situation

10 Det vil patienterne gerne have information om

11 Det mener patienterne om den skriftlige information Generelt tilfredse med den information de får, men har udtrykket behov for yderligere info om: Ventetid – især i ambulatorierne, hvornår er det min tur Plan over forløb Kontaktmuligheder Den skriftlige information er et vigtigt supplement til den mundtlige, fordi den hjælper med at huske, forstå, repetere og videreformidle

12 Det har patienterne sagt om de konkrete medier I indkaldelsesbrevene efterspørger patienterne mere konkrete oplysninger – ikke bare undersøgelse, men hvilket undersøgelse og hvor lang tid tager det, hvad skal jeg forberede mig på I forhold til pjecerne er der delte meninger om hvorvidt illustrationer er gavnlige eller ej. Hjælper de på forståelsen eller skræmmer de? Ingen af de 35 patienter har besøgt afdelingernes hjemmeside inden de kom på sygehuset. Skyldes dels at de var godt informeret, vidste ikke den eksisterede, bruger ikke nettet

13 Det har patienterne sagt om mediepræferencer Patienterne deler sig i tre grupper Dem der dagligt bruger e-mail er meget interesseret i at kunne sende og modtage svar fra afdelingerne på mail Den samme gruppe er også interesseret i at gøre brug af dokumentboks – hvor de kan modtage indkaldelsesbreve og andre beskeder fra afdelingen De patienter der jævnligt går til kontrol i ambulatorierne er også positiv indstillet overfor at modtage reminder på SMS

14 Det har patienterne sagt om nye tiltag Fokus på ressourceforbrug i forhold til nye infotiltag, det må ikke tage for mange ressourcer. Sygehusets vigtigste opgave er at behandle og undersøge Info- skærme i venteværelserne en god idé. hvis de indeholder info om hvor lang ventetid der er Bekræftelse af aftale – både fordele og ulemper Filmklip og DVD’er – fint men ikke nødvendigt, brug ressourcerne på noget andet

15 De udfordringer har afdelingerne At få informationsflowet systematiseret – hvad sendes ud til hvem At få en organisation op at stå omkring den skriftlige patientkommunikation - hvor kan behovet bæres hen At få en kanal der understøtter kontakten, når kræftpakke patienterne ringes ind At få overblik over de pjecer, der reelt set er behov for

16 Næste skridt Skabe forandringer på de tre afdelinger Hvilke - drøftes på styregruppe møde den 14. april Der lægges op til fem pakker af forbedringer

17 Indsatser nu Få basis på plads Indkaldelsesbreve Patientpjecer Intern organisering Støtte op omkring kræftpakkepatienterne Webportal Forløbspjecer Skabe platform for videndeling Info-TV – ventetidsinfo i ambulatorier Dokumentboks & SMS Hjemmeside - den store pakke Sørge for flere patienter møder op til de indkaldte tider (bekræft aftaler) Punkterne skal kvalificeres yderligere inden vi går i gang med dem, da de i sig selv er store tværgående projekter Indsatser senere

18 Regionens økonomi Oplæg ved økonomidirektør Henrik Larsen

19 Den økonomiske situation Økonomichef Henrik Larsen

20 Forventninger præsenteret i RR den 21. januar

21 Hvad med regnskab 2009? Samlet resultat: driftsudgifter 138 +Tillægsbevilling 84 i alt 222

22 Hvad med regnskab 2009?

23 Forventninger ved overførselssagen ca. 112 mio. kr.

24 Situationen ved indgangen 2010 - sundhedsområdet Der er 2 hovedhistorier i den økonomiske situation: 1 for sygehusene/sektorerne 1 for fællesområderne

25 Delområde: Sygehuse og sektorer

26 Situationen ved indgangen 2010 Individuelle handlingsplaner for at bringe økonomien i balance: Initiativerne består blandt andet i: stop for vikarer ansættelsesstop opretholdelse af vakante stillinger afvikling/minimering af merarbejdsaftaler anskaffelsesstop initiativer til nedbringelse af medicinforbrug mv. Konkrete strukturforslag Det søges i videst muligt sikret, at der ikke vil ske afskedigelser som følge af den økonomiske tilpasning, men der kan blive tale om omplaceringer indenfor ledelsesområd-et/erne Gammel gæld forventes ikke afdraget i 2010

27 Delområde: Øvrige sundhedsdriftsområder

28 Udviklingen på privatområdet - landsoversigt

29 Delområde: Øvrige sundhedsdriftsområder (mindreforbrug og konkrete udskydelser)

30 Samlet opgørelse af ubalance

31 Scenarium for håndtering af ubalance Ændret investeringsforløb på anlægsområdet80 mio. kr. Mindreudgift vedr. renteområdet10 mio. kr. Engangsbesparelse (ved genåbning af budget) 20 mio. kr. Kompentenceudviklingstiltag, der ikke i 2010 kan anses som værende strengt nødvendige. Prisfremskrivningsskønnet for 2010 på, at forventningerne til prisudviklingen vil være lavere end tilfældet var ved budgetlægning. Rammebesparelse. (20 mio. kr. lig 0,32%)

32 Budget 2011 – hvad nu Proces og udgangspunkt: Det økonomiske udgangspunkt er klart afhængig af hvordan situationen i 2010 udvikler sig. Udgangssituationen kræver fornyet stillingtagen til de 162 mio.kr., der er et aktivitetsmæssigt problem. Udgifts- og aktivitetsudviklingen på sygehusene. Den landspolitiske dagsorden. Økonomi!

33 Tidsplan budget 2011 Eksempelvis: MED-udvalg Sundhedsbr.råd

34 Ydrenumre og praksisplaner Oplæg ved kontorchef Charlotte Larsen

35 Sundhedsbrugerrådet 8. april 2010 Ydernumre og praksisplanlægning – almen læger

36 Praksissektoren Sektorchef Specialydere og økonomi 11 medarbejdere Kontorchef Folkesundhed og almen praksis 20 medarbejdere Kontorchef

37 Praksisplan – Almen læger Reguleres i Landsoverenskomst Udarbejdes for 4 årig periode - nuværende 2008 – 2011 Udarbejdes af Samarbejdsudvalget for almen læger Høring af samarbejdspartner Godkendes af Regionsrådet og Praksisudvalget

38 Praksisplan almen læger Udfordringer i praksissektoren: Rekruttering og fastholdelse Det sammenhængende patientforløb Organisering af praksis øget anvendelse af praksispersonale systematisk efteruddannelse for personale og læger anvendelse af IT organisationsudvikling

39 Praksisplan almen læger Fremtidig praksisstruktur nye praksisområder identiske med kommunerne behandlerhuse/praksisfællesskaber

40 Lægedækning og ydernumre Lægedækning beregnes årligt- drøftes af Samarbejdsudvalget Nye numre udløses af Regionsrådet Placering besluttes i Samarbejdsudvalget Normtal for antal ydernumre – 1.600 patienter

41 Fordeling af ydernumre – almen læger Ydernumre fordelt på kommuner: heraf disp.heraf ledige Frederikshavn kommune4220 Hjørring kommune4420 Brønderslev kommune2405 Jammerbugt kommune2632 Thisted kommune3106 Morsø kommune1506 Aalborg kommune12827 Rebild kommune1911 Vesthimmerland kommune2510 Mariagerfjord kommune2821 Læsø kommune200 I alt3851328

42 Praksisplan speciallæge SpecialeFuldtidspraksisDeltidspraksisOverlægepraksisIalt Anæstesiologi2072,7 Dermato-venerologi6006 Reumatologi3003 Gynækologi/obestetrik2002 Intern medicin0221,2 Kirurgi3013,1 Neuromedicin1302,5 Øjenlæge160016 Ortopædisk kirurgi4004 Ørelæge150015 Psykiatri7037,3 Pædiatri5005 Børnepsykiatri1021,2 Ialt6551569

43 Praksisplan speciallæger Region Nordjylland har ubesatte fuldtidsydernumre indenfor: reumatologi (2) pædiatri (1) og 1 ubesat deltidsydernummer indenfor neuromedicin.

44 Nyt fra regionen Oplæg ved kontorchef Pernille Fendinge

45 Tak for i dag – kom godt hjem