Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede

9 år med Moddus I Danmark, hvad er status I de enkelte frøarter: Vækstregulering 9 år med Moddus I Danmark, hvad er status I de enkelte frøarter: God udbytterespons Rødsvingel Hundegræs Strandsvingel Positiv eller varierende udbytterespons Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Engrapgræs Engsvingel Stivbladet svingel Manglende eller ikke kendskab til udbytte-respons Ital. rajgræs Hvene Rajsvingel Alm. rapgræs Kløver

Moddus 1997: Moddus godkendt i DK 2000: Første DK forsøg i rødsvingel 2002: Off-label godkendt i frøgræs i med 0,4 l/ha i vækst st. 25-32 2006: Ny formulering Moddus M off-label godkendt i frøgræs med 0,4-0,5 l/ha i vækst st. 32-50 2008: Moddus M under revurdering. Håb om ny off-label på 0,8 l/ha til frøgræs

Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel Ubehandlet Undgå lejesæd ved blomstring Vækstregulering er nødvendig i de allerfleste marker, men spar det i tynde utrivelige marker. Ikke kaste perler for svin + 30 N + 1,25 CCC +0,4 Moddus

Rødsvingel forsøg ved DJF Birte Boelt, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

Er det fornuftigt at blande Moddus med andre midler ? Resultater 2005-06-07-08 Rødsvingel Relativ udbytte Behandling Stadie 2005 2006 2007 2008 1,25 CCC og 0,4 Moddus 31 og 50 109 100 107 - 1,25 CCC + 0,4 Moddus 50-55 108 105 102 1,25 CCC + 0,4 Moddus + 1,5 Fusilade. MAX 99 104 Udbytte gns. 1767 kg/ha 1575 kg/ha 1347 kg/ha 2662 kg/ha Antal forsøg 3 2 1 Moddus er tilsat 0,15 l/ha Agropol

Vækstregulering i rødsvingel, -blandingens kunst Resultater 2007 - 2008 Rødsvingel Udbytte og merudbytte Behandling 2007-1 (god vækst) 2007-2 (tørkeramt) 2008 Ubehandlet 1572 1339 2662 1,25 CCC + 0,4 Moddus 57 -7 58 1,25 CCC + 0,4 Moddus + DASH 219 -18 4 1,25 CCC + 0,4 Moddus + DASH + 1,5 Focus Ultra 174 66 102 LSD 77 84 ns Sort Maxima Moddus er tilsat 0,15 l/ha Agropol, beh. st 49/55

Kvælstof til rødsvingel, 2 nye forsøg 2008 -Specielt år, meget tørt, renstråede afgrøder, ingen lejesæd i parcellerne

Kombination af vækstregulering og ekstra N Resultater 2005-2006-2007 Rødsvingel kg/ha Udbytte og merudbytte Behandling 2005 2006 2007 2005-2007 Nettomerudb. Ubehandlet 1767 1575 1347 1563 + 30 kg N (vækststart) +58 -63 (-28) 1,25 CCC + 0,4 Moddus +142 +73 +99 +52 1,25 CCC + 0,4 Moddus + 30 kg N (vækststart) +284 +217 +127 +132 LSD 154 NS 87 N til mark 95 kg 113 kg 120 kg Antal forsøg 3 2 8 N-norm 2008 = 119 kg/ha Moddus er tilsat 0,15 l/ha Agropol

Konklusion: Rødsvingel, kvælstof og vækstregulering Rødsvingel skal vækstreguleres !!! Som udgangspunkt med 0,4 l Moddus og 1,25 l CCC pr. Ha Kun merudbytte for ekstra kvælstof over norm, når der vækstreguleres Anbefalet N-niveau: 75 kg N efterår og 45-55 kg N forår Vækstregulering under tørre forhold har ikke givet signifikant skade Moddus i blandinger kan give en bedre/hårdere vækstregulering Forsøg ved DJF viser bedst effekt af Moddus opnået ved høj temperatur. Moddus kan anvendes fra vækststadie 31-33 og indtil vækststadie 53-57. DJF resultaterne viser stigende frøudbytter ved stigende dosering indtil 1,2 l/ha Moddus M

Vækstregulering og ekstra N i engrapgræs,

Engrapgræs 2005-2007 15 forsøg 962 -46 69 Udbytte og merudbytte Landsforsøg 2007 Udbytte og merudbytte Behandling Ubehandlet 962 0,4 Moddus -46 50 N + 0,4 Moddus 69 LSD 50 Antal forsøg 15

Kvælstof og Moddus i engrapgræs Standard + 50 N + 50N+ 0,4 Mod. Merudbytte kg/ha Udbytte kg/ha 2005 Balin +35 +115 +80 1151 823 800 2006 Compact 2006 Oxford -232 -10 -22 +85 +103 +47 -65 +119 2043 635 802 776 2007 Balin 2007 Geronimo +167 +5 +143 1008 740

Konklusion: Engrapgræs, kvælstof og vækstregulering Vækstregulering af engrapgræs bør kun ske ved god kvælstofforsyning Vækstregulering i tørkestresset engrapgræs kan medføre reduceret udbytte Vækstregulering forhindrer tidlig lejesæd og reducerer afgrødehøjden Skårlægning vil ofte være nemmere i en vækstreguleret afgrøde Men pas på dryssespild i spildsomme sorter Direkte høst i ikke spildsomme sorter går bedst i stående afgrøder Tendens til højere spireevne i engrapgræs efter Moddus – DP-forsøg 2006 – 50 N + 0,4 l Moddus har i gns. af 9 forsøg givet ekstra 67 kg frø

Strandsvingel, kvælstof og vækstregulering

Kvælstof og vækstregulering i plænestrandsvingel Strandsvingel (plæne) 2005 -2006 Cochise og Starlet Udbytte og merudbytte Behandling 2005 2006 Gns. 2005/06 Ubehandlet (N- norm = 163 kg/ha) 1581 1674 1628 0,4 Moddus +199 0,8 Moddus +288 +323 +306 1,2 Moddus +328 1,2 Moddus + 50 N +442 1,25 CCC + 0,4 Moddus +346 1,25 CCC + 0,4 Moddus + 50 kg N +242 0,8 Moddus + 50 kg N +408 +284 + 50 kg N +168 LSD 154 80 Sorter Cochise og Starlet/antal forsøg 2 4

Kvælstof og vækstregulering i foderstrandsvingel Strandsvingel (foder) 2007 -2008 Kora Udbytte og merudbytte kg/ha Behandling 2007 Toreby 2008-1 Stevns 2008-2 2008 2007/ Ubehandlet (N- norm = 163 kg/ha) 1183 987 874 931 1057 + 30 kg N (vækststart) +28 -27 +32 +3 +15 0,4 Moddus +79 +68 +75 +72 0,8 Moddus +223 +178 +124 +151 +187 1,25 CCC + 0,4 Moddus +102 +91 +97 + 30 kg N +227 +120 +87 +104 +165 0,8 Moddus + 30 kg N +242 +250 +141 +196 +219 1,2 Moddus + 30 kg N +183 +211 +197 LSD 83 92 85

Konklusion: Strandsvingel, kvælstof og vækstregulering Forsøgene viser entydigt at strandsvingel af både foder- og plænetyper skal vækstreguleres Vækstregulering forhindrer reducerer afgrødehøjden Optimal vækstregulering med 0,8 l/ha Moddus, i nogle forsøg op til 1,2 l/ha Strandsvingel betaler godt for ekstra kvælstof i forhold til N-norm, generel anbefaling 180 kg N/ha I begge sortstyper høstes generelt de højeste udbytter hvor ekstra kvælstof er kombineret med vækstregulering Skårlægning nemmere når der er vækstreguleret, men pas på dryssespild Direkte høst nemmere i stående afgrøde

Ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekænpelse i engsvingel 2007 Laura 2005-06 -07 Behandling Stadie Udbytte og merudbytte Ubehandlet (N- norm = 105 kg/ha) 1129 721 903 + 30 kg N (vækststart) +33 -4 +25 0,8 Moddus 49 -61 +3 +12 + 30 kg N + 0,8 Moddus + 0,35 Folicur 49 - 61 +349 +128 +160 LSD 131 87 Antal forsøg 1 4

Engsvingel - konklusion Engsvingel er meget spildsom op til høst. Moddusbehandlede afgrøder er specielt udsatte for dryssespild. De største udbytter er opnået med ekstra N, Moddus og Folicur Nettomerudbyttet ved bedste behandling i 2007 svarer til godt 1500 kr./ha. Over 3 år knapt 800 kr/ha’ Enten hele dynen eller ingenting

Alm. rajgræs 0,8 l Moddus Ubehandlet

Vækstregulering med Moddus i Oregon Alm. raigræs Frøsætning % Ubeh. Beh.Moddus 77 87 80 87 80 84 Top Merudbytte flere udviklede frø Midte Moddus øger antallet af udviklede frø/færre tomme frøanlæg Frøvægten mindre (mindre spandvægt måske) Merudbytte direkte eller indirekte virkning på udbyttet Bund

Kvælstof og vækstregulering Alm. rajgræs 2N Kvælstof og vækstregulering Resultater 2005-2006-2007 Alm. rajgræs 2N Udbytte og merudbytte Kg/ha Behandling 2005 2006 2007 2005-07 Ubehandlet (133 kg N/ha) 1154 1627 825 1202 + 50 N +74 +72 (+73) 0,4 Moddus +20 +21 +88 +43 0,8 Moddus -14 +42 +96 +41 + 50 N + 0,8 Moddus +211 +93 +145 +150 LSD 133 NS 57 Antal forsøg 3 2 8 Svært med forsøg, stående parceller udsat for dryssespild Moddus i veludviklede marker med masser at grovillighed. Så er det bedre ar sætte pengene i Moddus end at sætte dem i Roskilde Bank Effekten af Moddus kan svinge meget afhængig af klimatiske forhold på sprøjtetidspunktet og afgrødens tilstand. Moddus stadie 49

Kvælstof og vækstregulering Alm. Rajgræs 4N Kvælstof og vækstregulering Resultater 2005-2006-2007 Alm. rajgræs 4N Udbytte og merudbytte Kg/ha Behandling 2005 2006 2007 2005-07 Ubehandlet (133 kg N/ha) 1582 1518 1531 1544 + 40 N +105 +135 +95 +112 + 40 N + 0,8 Moddus +468 +317 +166 LSD 167 - 124 Antal forsøg 1 2 3 6 Moddus stadie 49

Skal der bekæmpes svampe i alm. rajgræs ? Resultater 2006-2007 Alm. rajgræs 2N Udbytte og merudbytte Kg/ha Behandling Stadie 2006 2007 Ubehandlet (133 kg N/ha) 1627 825 50 N + 0,8 Moddus 49 93 145 50 N + 0,8 Moddus og 0,5 Folicur 49 +61 163 227 LSD NS 57 Antal forsøg 3 2

Hvor meget indsats kan 4N rajgræs honorere Resultater 2005-2006-2007 Alm. rajgræs 4N Udbytte og merudbytte Kg/ha Behandling 2005 2006 2007 2005-07 Ubehandlet (133 kg N/ha) 1582 1518 1531 1544 40N + 0,8 Moddus 468 317 166 40 N + 0,8 Moddus og (0,25 Amistar+0,25 Folicur) 451 352 231 345 (0,25 Amistar+0,25 Folicur + 0,25 Karate) 633 386 184 401 LSD 167 - 124 Antal forsøg 1 2 3 Moddus stadie 49, svamp og skadedyr i stadie 61

Kvælstof og vækstregulering Alm. rajgræs Kvælstof og vækstregulering Alm. rajgræs udlagt i vårbyg ….0 N i efteråret. 2. års alm. rajgræs bør gødes med 30 N efterår. Gode marker med højt udbytteniveau betaler for ekstra N og Moddus – Specielt tetraploide – Moddusbehandlede afgrøder er særligt udsatte for dryssespild. Diploide sorter har givet signifikant merudbytte for svampebekæmpelse i 2007. Tetraploide sorter ser ud til at have et mindre behov for svampebekæmpelse