Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen

Sædskiftets formål Gennem udnyttelse af lokalitet og dyrkningshistorie at sikre god og stabil produktion af korn og bælgsæd. Fokus på Næringsstoffernes dynamik Opformering af ukrudt (rodukrudt) Opbygge og udnytte jordens frugtbarhed

Nærinsstofdynamik

Sædskifte forsøg

Forsøgsbehandlinger: Sædskifte (andel af korn) +/- fangafgrøde +/- husdyrgødning (40% af normen) Samdyrkning af korn og hvidkløver

Sædskifte forsøg Sædskifter på Jyndevad

Sædskifte forsøg Sædskifter på Foulum, Flakkebjerg og Holeby

Næringsstofdynamik Kløvergræs

Udbytte i gødet vinterhvede afhænger af tilbageført N i forudgående kløvergræs

N-udvaskning i sædskifte 2 uden fangafgrøde og med gødning

Næringsstofdynamik Bælgsæd

Kerneudbytte i ært/byg i 1998

Kerneudbytte i ært/byg Byg Ært Sædskifte 1Sædskifte 2Sædskifte 4Sædskifte 2Sædskifte 4 JyndevadFoulumFlakkebjerg

Udbytter i vårbyg og dens forfrugt på Jyndevad

Næringsstofdynamik

Merudbytter for fangafgrøder (hkg/ha)

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 Ugødet vårbyg Uden fangafgrøde Med fangafgrøde

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 Gødet vårbyg Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Ugødet vårbyg Fastlæggelse af N

Forløb af N-optagelse i vårbyg på Foulum i 2000 Gødet vårbyg Uden fangafgrøde Med fangafgrøde Ugødet vårbyg Skridning Dette var for en rajgræs fangafgrøde. For kløver som fangafgrøde vil netto- frigivelsen ske tidligere.

Vinterhvede:kløver samdyrkning Effekt af børsterensning

Merudbytter for fangafgrøder (hkg/ha) (2-års)

N-udvaskning i sædskifte 2 på Jyndevad

N-udvaskning i sædskifte 1 på Jyndevad

N-udvaskning i sædskifterne på Jyndevad

Nitrat-koncentration i jordvæsken i sædskifte 2 på Jyndevad

Behov for mere effektive fang- afgrøder end rajgræs (cikorie???)

Næringsstofdynamik

Samme merudbytte for gødskning i alle sædskifter og på alle lokaliteter

Gødskning trykker udlægget (Foulum 2000)

Kløverindholdet i første afhugning i kløvergræs hæmmes af udbyttet i udlægsmarken

Rødkløver klarer bedre konkurrencen fra dæksæden!!!

Næringsstofdynamik

Enårigt ukrudt

Konkurrencesvage afgrøder (f.eks. bælgsæd) fremmer opformering af kvik

2-3 t/ha tørstof i kvik-udløbere efter lupin på Jyndevad

Tidsler hæmmes af kløvergræs og fangafgrøder (Flakkebjerg 2000)

Konklusioner (1) Helårsgrøngødning giver god eftervirkning på lerjord (også i vinterhvede), men ikke på sandjord. Vårsæd i stedet for vintersæd efter kløvergræs flytter blot N-udvaskningen til et senere sted i sædskiftet. Helårsgrøngødning hæmmer opformering af tidsler. Helårsgrøngødningen kan kombineres med en mini-sommerbrak til kvik-bekæmpelse (især relevant på sandjorde).

Konklusioner (2) Lupin giver en bedre forfrugtsvirkning end ært/byg. Blandsæd af korn og bælgsæd øger afgrødens konkurrenceevne og kan mindske opformeringen af kvik. Bælgsæd bør placeres på det mindst frugtbare sted i sædskiftet (afgrøden kan selv). Efteråret før bælgsæden kan benyttes til kvikbekæmpelse.

Konklusioner (3) Rajgræs som fangafgrøde giver størst udbytte på sandjorden. Gode udbytte-effekter af kløver som fangafgrøde på lerjorden. Samdyrkning af kløver og korn er svært at håndtere i sædskiftet. Rajgræs er ikke i alle tilfælde effektiv nok til at holde på kvælstoffet. Fangafgrøder hæmmer tidsler (og måske også frøukrudt).

Konklusioner (4) Samme udbytteeffekt af gødning i alle sædskifter og på alle lokaliteter. Gødskning hæmmer etablering af udlæg (især hvidkløver). Cikorie og rajgræs klarer bedre en kraftig afgrøde. Gødningen bør prioriteres til afgrøder med høj værdi (f.eks. kartofler), et højt produktionspotentiale (f.eks. vinterhvede), eller hvor der om efteråret har været lavet kvikbekæmpelse (ingen fangafgrøde).

Et 4-marks sædskifte er for kort til optimale løsninger