Antibiotika Penicilliner Cefalosporiner Monobactamer Carbapenemer Glycopeptider Polymycin Sulfonamid Trimetoprim Nitrofuraner Aminoglycosider Tetracyklin Lincosaminer Oxazolidioner Rifamyciner Kinoloner Steroidantibiotika Der findes mange typer af antibiotika. Antibiotika inddeles i betalactam-antibiotika, her uderstreget og ikke-betalactamantibiotika

Beta-laktam antibiotika Monobactamer Penicilliner N O S Carbapenemer Cefalosporiner Betalactamantibiotika også kaldet betalactamer er karakteriseret ved at have en betalactamring. Til ringen er bundet forskellige ringstrukturer og sidekæder som adskiller grupperne af betalactamer fra hinanden. Betalactamringen kan brydes hvis bakterien har enzymer af typen betalactamaser. Pilene markerer hvor ringen bliver brudt. Det er en af de mest almindelige resistensmekanismer.

Bakteriostatisk eller baktericid Tetracycliner Makrolider Sulfonamider Trimethoprim Chloramfenikol ß-lactamer Aminoglycosider Glycopeptider Kinoloner Metronidazol Antibiotika kan virke bakteriostatisk som stofferne i venstre kolonne eller baktericidt som stofferne i højre kolonne. Baktericidt betyder bakteriedræbende. Bakteriostatisk betyder bakteriehæmmende dvs. at det hæmmer bakteriernes vækst og deling.

Antibiotika angrebspunkt Folinsyresyntesen rammes på to niveauer af Sulfonamider Og trimetoprim DNA replikationen rammes af kinoloner som Ciprofloxacin DNA Mellemprodukter folinsyresyntese ribosomer På denne figur ses hvilke angrebspunkter antibiotika kan have på bakteriecellerne. Mange antibiotika rammer cellevægssyntesen – deriblandt de vigtige grupper af penicilliner og cefalosporiner. DNA replikationen rammes af antibiotika som ciprofloxacin. Stoffet binder sig til enzymet gyrase, som coiler DNA. Nå r dette enzym er inaktiveret blokeres replikationen. Sulfonamider og trimetoprim hæmmer enzymer som er nødvendige for folinsyresyntese. Folinsyre er nødvendigt for cellen for syntese af nukleinsyrer. Proteinsyntesen hæmmes af antibiotika som aminoglycosider der binder sig til bakteriers ribosomers 30S del. Makrolider binder sig til 50S delen.. Proteinsyntesen rammes af makrolider som Erythromycin og af aminoglycosider som gentamycin Cellevægssyntesen rammes af betalactamer som Penicilliner og Cefalosporiner samt af glycopeptidet vancomycin cellevæg

Resistensmekanismer 1) Ændring af angrebspunktet Enzymatisk nedbrydning (beta-laktamaser) Ændret penetration via membranporer Aktiv udpumpning (effluxpumper) Ændrede stofskifteveje Resistens kan være medfødt eller erhvervet. Resistens erhverves fx ved overførsel af plasmider fra den ene bakterie til den anden. Det kan fx være gener som koder for betalactamaser. Resistens kan også opstå hvis bakterien ændrer på antibiotikaets angrebspunkt. Det kan være et penicillin bindende protein i cellevæggen som ændres så penicillin ikke længere kan bindes dertil og dermed mister sin effektivitet. Bakterien kan også lukke for de indgangsporte der er for antibiotika ind i cellen. Disse kaldes membranporer. Måske har bakterien effluxpumber der kan pumpe antibiotika ud af cellen igen eller bakterien har måske ændret på sine stofskifteveje så det fx ikke længere har brug for folinsyre. Sulfonamider virker jo netop på folinsyresyntesen, så hvis bakterien ikke længere har brug for folinsyre bliver den resistent for sulfa.

Valg af antibiotika Empirisk i henhold til klinikken. Resistensbestemmelse in vitro Resistensudvikling Farmakokinetiske forhold Pris Håndteringsvenlighed og compliance Økologiske konsekvenser (giftighed) Ofte vil første valg af antibiotika være erfaringsmæssigt i forhold til den foreløbige diagnose, da der ikke kan ventes på resultatet af resistensundersøgelsen inden behandlingen påbegyndes. Behandlingen tilrettes derefter i henhold til resistensbestemmelsen. Om muligt tages der hensyn til resistensudviklingen. I Danmark er der typer af antibiotika man derfor ønsker at spare til specielle tilfælde for at forsinke bakteriernes udvikling af resistens mod midlet. Med farmakokinetiske forhold menes hvordan midlet optages, omsættes, fordeles og udskilles Altså hvad kroppen gør ved lægemidlet. Dvs. køn, alder, vægt, lever- og nyrefunktion, hvordan midlet absorbereres, evt. påvirkes af fødeindtag, halveringstiden, koncenterationen i væv osv. Det skal overvejes hvordan midlet skal indgives, koncentration og doser. Og det er vigtigt at patienten er i stand til at tage midlet som foreskrevet. Nogle midler kan kun gives intravenøst og egner sig derfor ikke til patienter uden for sygehusene. Der kan være økologiske konskevenser ved fremstillingen af produktet og der kan være bivirkninger for patienten. Endelig kan prisen spille en rolle.

Antibiotika kombinationer Ofte anvendes 3-stof behandling Blandingsinfektioner Ukendt ætiologi Ønske om forstærket virkning (synergisme) Målrettes ofte efterfølgende iht. udredning. OBS! indifferente og antagonistiske kombinationer Det kan være nødvendigt at anvende flere antibiotika samtidigt. Dette gælder når årsagen til infektionen ikke kendes og man derfor ikke ved hvilket antibiotika det vil være hensigtsmæssig at vælge. Kombinationer kan også være nødvendigt nå det drejer sig om blandingsinfektioner med flere typer af mikroirganismer. Endelig kan det være formålstjenligt at opnå en forstærket virkning ved antibiotikakombinationer som virker synergistisk, altså virker bedre end summen af midlernes virkning når givet hver for sig. Når der er stillet en endelig diagnose på patienten og der er udført resistensundersøgelse vil behandlingen ofte begrænses til et antibiotika. Ved anvendelse af kombinationer er det vigtigt at undgå indifferente kombinationer hvor der ikke opnås bedre effekt end det bedste middel givet alene. Antagonistiske kombinationer vil give en dårligere effekt end det bedste middel givet alene og skal selvfølgelig også undgås.