Filmteknologiens historie Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier. Litteratur Charles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip, Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207 Barry Salt, Film Style and Technology: History and Analysis, Starword, London 1992

Hypotese Dynamik mellem: fortælleøkonomisk stilisering og den totale mimesis. F.eks. Montage eller continuity? Bredformat og/eller dybde? Farve eller ej? Lyd eller ej?

Filmteknologiens historie Filmteknologiske udvikling Teknologi og æstetik Filmteorier

Filmteknologiske udvikling Tidlige udvikling og stumfilm Tonefilmens indførsel og udvikling Farvefilm Råfilm og belysning Bredformater

Filmteknologiske udvikling Hovedfaser i filmproduktion: Optagelse Bearbejdelse af det optagne Projektion

Tidlige udvikling og stumfilm Zoetropet fra 1834:

Tidlige udvikling og stumfilm Fotografiets opfindelse, 1826:

Tidlige udvikling og stumfilm Edweard Muybridge, 1870erne:

Tidlige udvikling og stumfilm Projektion: Magica Lanterna, 17. årh. Bøjelig strimmel med perforationer 1880erne: August le Prince, George Eastman 1895: første offentlige filmforevisning

Tidlige udvikling og stumfilm Foregribelser: Laurie Dickson: lydsynkronisering i 1889 The Gulf Between – Technicolor i 1917

Stumfilmsteknologi Lyd: produceres i biografsalen Råfilm: langsomme, kun følsomme over for visse farver lys (pankromatiske film i 1925) Bevægelige stativer fra 1895

Tonefilmens indførsel og udvikling Tre trin: Fonografisk lyd: tidlig, eksperimentel Optisk lyd: 1927 Magnetisk: 1940erne

Tonefilmens indførsel og udvikling Optisk lyd: Filmhastighed fra 16 billeder i sekundet til 24 Mere finkornede film: mindre lysfølsomme Nationalsprog Lydstudier og lydudstyr

Tonefilmens indførsel og udvikling The Jazz Singer, 1927

Farvefilm Håndkolorerede Tintede Technicolor – gradvis udvikling fra 1915-1968

Farvefilm Tintede: Broken Blossoms, 1919

Farvefilm Technicolor: Flowers and Trees, 1932

Råfilm og belysning Råfilm: S/H – farve Lysfølsomhed Kornstørrelse Kontrast

Råfilm og belysning Citizen Kane, 1941

Råfilm og belysning Barry Lyndon, 1975

Bredformater Edison, 1889: Kinetoscop – 35 mm film 1,33 : 1 – længde – højde Tonefilm: 1,2 : 1 (lydspor) Academy formatet: 1932: afmaskning tilbage til 1,33 : 1

Bredformater Fra Polyvision Gennem Cinerama Til Cinemascope

Bredformater Cinemascope: Lawrence of Arabia, 1962

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Dimensioner: Dybden Dybdeskarphed fra 1940 Citizen Kane, 1941 The Best Years of Our Lives, 1946 - Greg Toland

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Dimensioner: Bredden Episke storfilm, 1950’erne Klippelængde

Narrativitet og æstetik -Bredformatet The Ten Commandments, 1956

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Charles Barr, CinemaScope: før og efter, 1963. (Barr, Charles. "CinemaScope: Before and After." Film Quarterly 16.4 (Summer 1963): 4-24. )

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Modsætning til stumfilmsteoretikernes formalisme og montagebrug Bredformaterne kan overflødiggøre montage Virkeligheden kan gengives som et hele Udviklingen fra det bevægelige kamera og dybdefokus til bredformat Perceptionsfordele Ideologisk: demokrati (montage er autoritær)

Bredformater Cinemascope: East of Eden, 1955

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Birth of a Nation, 1915

Narrativitet og æstetik -Bredformatet Patton, 1970