Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 8: Normativ etik (fortsat) og anvendt etik Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 1. Disposition Opsamling Normativ etik: utilitarisme Anvendt etik: abort (Anvendt etik: retfærdig krig – næste gang)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 2. Konsekventialismen/utilitarismen: Konsekventialisme: De former for etik der hævder at det alene er konsekvenserne der tæller, og mere præcist: at den rigtige handling er den handling der har de bedste konsekvenser. Utilitarismen tilføjer: Den handling der har de bedste konsekvenser, er den der indebærer den størst mulige lykke for det størst mulige antal.

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 3. ”Nature has placed mankind under the governance of two sovereign masters, pain and pleasure. It is for them alone to point out what we ought to do, as well as to determine what we shall do.” (Bentham §1, s. 87)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 4. ”By the principle of utility is meant that principle which approves or disapproves of every action whatsoever according to the tendency which it appears to have to augment or diminish the happiness of the party whose interests is in question: or, what is the same thing in other words, to promote or to oppose that happiness.” (§2, s. 88)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 5. “Is [the principle of utility] susceptible to any direct proof? It should seem not: for that which is used to prove everything else, cannot itself be proved: a chain of proofs must have their commencement somewhere. To give such proof is as impossible as it is needless.” (§11, s. 90)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 6. Ophavsmænd: Jeremy Bentham (1748-1832): An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1822, opr. 1789) John Stuart Mill (1806- 1873). Utilitarianism (1861) Henry Sidgwick (1838-1900): Methods of Ethics (1874) J. J. C. Smart (f. 1920): An Outline of a System of Utilitarian Ethics

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 7. Hvilke konsekvenser skal realiseres? Hedonismen – af græsk, hedone, nydelse (Bentham): Kun nydelse. Og al nydelse er af samme slags. Ingen nydelser er ”finere” end andre. Ideal-utilitarismen (Mill): Nogle sindstilstande har særlig intrinsisk værdi, der gør dem vigtigere end følelsen af nydelse. ”Better to be Socrates dissatisfied than a fool satisfied.” Problem: hvordan afgør vi hvilke tilstande der har særlig intrinsisk værdi? Muligt svar: informerede præferencer.

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 8. Hovedudfordringen: Straf af uskyldige Utilitarismen leder tilsyneladende til falske konklusioner. F.eks. kan det synes rigtigt at straffe en uskyldig. Argumentets form er et reductio ad absurdum: Hvis præmisserne antages så har vi en absurd konklusion. Ergo må præmisserne forkastes (her nytteprincippet) Utilitarismen har fulgt tre spor: Fastholdelse af konklusionen, dvs. afvisning af ad absurdum (”Outsmarting the critic”) Afvisning af at den absurde konklusion følger af nytteprincippet; Modifikation af den utilitaristiske tese: regelutilitarisme

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 9. ”Suppose that a sheriff were faced with the choice either of framing a Negro for a rape that had aroused hostility to the Negroes (a particular Negro generally being believed to be guilty but whom the sheriff knows not to be guilty)-and thus preventing serious anti-Negro riots which would probably lead to some loss of life and increased hatred of each other by whites and Negroes- or of hunting for the guilty person and thereby allowing the anti- Negro riots to occur, while doing the best he can to combat them. In such a case the sheriff, if he were an extreme utilitarian, would appear to be committed to framing the Negro. Stubborn, extreme utilitarians try to avoid this sort of embarrassing conclusion [...]” - McCloskey 1957, ”An Examination of Restricted Utilitarianism”, pp. 468-469

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 10. Utilitarismen har fulgt tre spor som svar på indvendingen: Afvisning af at den absurde konklusion følger af nytteprincippet; Fastholdelse af konklusionen, dvs. afvisning af ad absurdum. =”Outsmarting the critic”. (”outsmart, v. To embrace the conclusion of one's opponent's reductio ad absurdum argument. They thought they had me, but I outsmarted them. I agreed that it was sometimes just to hang an innocent man.” (http://www.philosophicallexicon.com/)) Modifikation af den utilitaristiske tese: regelutilitarisme

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 11. Regelutilitarismen: Handlingsutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af den individuelle handling. Regelutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af bestemte typer af handlinger hvis de følges generelt i lignende situationer. Regelutilitarismen undgår modeksemplet: Generelt vil det have bedst konsekvenser at afstå fra at straffe uskyldige. Problemet: Sætter sig mellem to stole Regelutilitarismen bliver handlingsutilitarisme – kun én regel: handl således at du maksimerer mængden af lykke/nydelse Regelutilitarismen bliver deontologi – Men: ”Man må formode at regelutilitaristen forsvarer sit princip fordi han bekymrer sig om menneskelig lykke. Men hvorfor så forsvare en regel når han ved at det ikke vil være mest gavnligt at følge den?” - Smart

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 12. Tommelfingerregler og det moralsk rigtige vs. det rationelle: Regler forstået som tommelfingerregler kan dog spille en rolle også i handlingsutilitarismen. Ikke som kriterier til endelig moralsk vurdering af en handling. Det afhænger alene af konsekvenserne. Men som handlingsvejledning i praksis. Vigtigt skel: Den rationelle handling er den der i situationen så ud til at lede til de bedste konsekvenser. Den moralsk rigtige handling er den der ex post viste sig at lede til de bedste konsekvenser. Den rationelle handling kan være den moralsk forkerte, og den irrationelle handling kan være den moralsk rigtige. - Ødipus!?

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 13. Tooley: Tre mulige positioner mht. abort/barnedrab: Den konservative: Det er moralsk forkert at slå en befrugtet ægcelle ihjel; dvs. enhver afbrydelse af svangerskabet er forkert. Den liberale: Det er moralsk forkert at slå et foster ihjel efter et nærmere bestemt punkt i dets udvikling; dvs. abort er moralsk i orden – fx i Danmark indtil 12. uge. Tooley: Det er moralsk forkert at slå et barn ihjel hvis det er ældre end en uge gammelt; dvs. både abort og drab på nyfødte er moralsk i orden. (”Infanticide is also of interest because of the strong emotions it arouses.” (s. 59)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 14. Tooleys argumentation: Den centrale opgave er at besvare spørgsmål: hvad giver retten til liv? ”The basic issue to be discussed, then, is what properties a thing must possess in order to have a serious right to life.” (s. 57) Tooleys strategi er dobbelt: Positiv argumentation Negativ argumentation

15. Det positive argument: Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 15. Det positive argument: Rettigheder er relative egenskaber. De er relative til et givet væsens evner og ønsker. Dyr kan føle smerte og ønsker at undgå det. Det giver dem en rettighed til ikke at blive udsat for det. Analogt med retten til liv: Væsener der kan være bevidste om deres eksistens som varigt subjekt i tid, og som ønsker at opretholde denne eksistens har en rettighed til det. ” A is a subject of experiences and other mental states, A is capable of desiring to continue to exist as a subject of experiences and other mental states, and if A does desire to continue to exist as such an entity, then others are under a prima-facie obligation not to prevent him from doing so.” (s. 66) Mennesket er (efter et bestemt stykke tid ude i verden) et sådant væsen. Det giver det retten til liv.

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 16. Det negative argument: Fem alternative bud på et skel mellem væsener der har ret til liv og væsener der ikke har: Den konservative position: Undfangelse: Det er forkert at slå en befrugtet ægcelle af racen Homo Sapiens ihjel Den liberale position: Menneskeskikkelse: Det er forkert at slå noget ihjel der har antaget menneskelig form. Spontan bevægelsesevne: Det er forkert at slå et foster af racen Homo Sapiens ihjel hvis det har erhvervet sig evnen til at bevæge sig. Levedygtighed: Det er forkert at slå et foster af racen Homo Sapiens ihjel hvis det kan leve uden for livmoderen. Fødsel: Det er forkert at slå et medlem af racen Homo Sapiens ihjel der ikke længere lever i livmoderen.

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 17. ”The problem that the liberal encounters is essentially that of specifying a cut-off point which is not arbitrary” (Tooley s. 57)

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 18. Kritikken af den konservative position: De konservative opererer med et potentialitetsprincip: Et menneskefoster kan blive til et bevaringsværdigt menneskeliv. Det er forkert at forhindre noget i at blive et menneske. Tooley introducerer sit moralske symmetriprincip: aktive handlinger der iværksætter en proces er ikke moralsk forskellige fra undladelseshandlinger; dvs. handlinger der undlader at stoppe en proces, uanset at det står i pågældende agents magt at gøre det. Vi har ikke en moralsk pligt til aktivt at starte en proces der kan give f.eks. killinger et menneskeligt mentalt liv. Jf. symmetriprincippet så har vi heller ikke en moralsk pligt til at undlade at stoppe den; dvs. vi må gerne stoppe den. Men det svarer netop til hvad der sker i en abort; dvs. abort er også i orden.

Forelæsning 8: Normativ etik (forts.) og anvendt etik 19. ”Be a philosopher, but amidst all your philosophy be still a man.” – David Hume