Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Advertisements

‘Compacts’ i konkurrencestaten
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Center for Politiske Studier
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Kvinder i den uformelle økonomi i Indien - på arbejde uden fast job
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Politiske grundholdninger og ideologier
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Velfærdsmodeller i verden - En kort gennemgang af Peter Dræby og Jeppe Sjørup Kilde:
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Demokrati & Menneskerettigheder
Økonomisk styring Kapitel 14.
Velfærd kontra fattigdom
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
SF Ungdom Ved..
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Grundlagt af Edmund Burke, 1790
Af: xxx yyy Velfærd.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Uddrag af politiske principprogrammer
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
Introduktion til ideologiske forgreninger
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
4.lektion: Velfærdsmodeller
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer
INTROKURSUS KØN OG LIGESTILLING I UDVIKLINGSARBEJDET Juni 2011.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Evidens, evaluering & dokumentation - skærpet ansvarsfordeling og skærpet faglighed Børne- og Kulturchefernes årsmøde, 15. november 2007 Merete Konnerup,
Velfærdssamfundet Et velfærdssamfund er et samfund, der søger for tryghed for borgerne fra vugge til grav. Velfærdsstaten løser altså velfærdsproblemer.
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Velfærdsstatens udfordringer
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Velfærdsstater og ”Sicko”
Kapitel 1 Politikindledning.
Den samfundsfaglige vinkel
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
Jan Christiansen SOSU Fyn
Socialismen Jan Christiansen.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Bruch up repetition I samfundsfag Jan Christiansen.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Vælgerne og politiske skillelinjer Fra industrisamfund til servicesamfund.
Politisk system og lovgivning i Danmark Sosu Fyn Jan Christiansen.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
FIP-konference 8-9 marts 2017 på Gl
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Ligebehandling: principper og begreber
Socialt Velfærdsindeks Status
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Præsentationens transcript:

Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer

Hvad kommer forløbet til at handle om? Politik – Tilbagetrækningsreform, efterløn, dagpenge… Økonomi – finansiering, offentlige udgifter og indtægter… Sociologi – Livsverden, systemverden… Metode – vi skal lave vores eget spørgeskema om velfærd…

Definitioner Velfærdsstaten handler: om sikring mellem samfundets borgere om omfordeling mellem samfundets borgere om omfordeling af materielle ressourcer og livsvilkår ”Omfordeling” Mellem rige og fattige Fordeling til syge og invalide uanset økonomisk status Indkomstudjævning henover et livsforløb

Velfærdsmodeller Teoretisk grundlag: Gøsta Esping-Andersen: ”The Three Worlds of Welfare Capitalism” Idealtypemodel: fremhæver bestemte træk ved de tre modeller: Den residuale model Socialforsikringsmodellen (den kooperative model) Den universelle model I virkeligheden vil intet lands velfærdsstat holde sig 100% indenfor én af de tre modeller

Den residuale model ”resi” = rest på latin  dvs. de offentlige velfærdsydelser gælder kun for den ”rest” der ikke kan klare sig selv For at få en ydelse skal man dokumentere, at man har et behov – de offentlige ydelser er målrettede Alle andre end ”rest-gruppen” skal købe ydelserne Værdier: markedet, konkurrence, privatisering, brugerbetaling = liberalisme

Socialforsikringsmodellen Velfærdsordninger er knyttet til arbejdsmarkedet (obligatoriske forsikringsordninger) – en form for skat der er øremærket til bestemte udgifter for bestemte grupper Ydelserne er præstationsgraduerede og segregerede: Jo højere løn, jo længere beskæftigelse – jo højere ydelse Værdier: lagdeling, traditionelle familiemønstre = konservatisme

Den universelle model Individuelt baserede ydelser Ydelserne er universelle: ens for alle i samme situation Dækkende ydelser: højt/tilstrækkeligt ydelsesniveau Alle ydelser er skattefinansieret Værdier: social tryghed, lighed, Robin Hood-princippet, socialisme/socialdemokratisme

2 teoretiske argumenter for den universelle velfærdsmodel Det demokratiske argument/medborgerskab: fuldgyldigt medborgerskab opnås vha: civile rettigheder (ytringsfrihed, fri ejendomsret m.m) Politiske rettigheder (lige og almindelige valgret) Lige sociale rettigheder (man stigmatiseres ikke ved at modtage sociale ydelser) Kønsperspektivet: Ydelserne er knyttet til individet og ikke familien, sikrer lighed mellem kønnene. Sikrer en høj kvindelig erhvervsfrekvens

Velfærdstrekanten

Opgaver: Brainstorm: På hvilke områder er I i kontakt med velfærdsstaten? Diskuter hvor i modellen (forrige side) I vil placere Danmark Brainstorm: Hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor?