7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

SKOLEBIBLIOTEKET PÅ NETTET Udarbejdet af Jette Hansen.

Advertisements

Løntermometer° Vedligehold dit lønsystem. Løntermometeret Mange virksomheder oplever, at et ellers godt lønsystem efter nogle år ikke længere har den.

Rådet for Etniske Minoriteter

Evaluering af EMU Juni 2010 Undervisningsministeriet / Niras (

Europa. Problem formulering Hvorfor er der så mange lande der vil være medlem af EU.

6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller

Dagens menu. Paneuropæiske medier  European Voice - voice-news/80.aspx

Samfundslære: Styreformer

Lovgivningsprocessen

Lobbyregisteret Kommissionen og EU-Parlamentet har nu et fælles register over lobbyister. Nyttigt til at orientere sig i, hvem.

5.lektion: Økonomisk politik

5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse

2.Lektion: Velfærdsstatens udvikling, indtægter og udgifter

1. Lektion: Det politiske system

5. lektion: Ulrich Beck og risikosamfundet

2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi

Socialgrupper Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.

4.lektion: Politiske partier og standpunkt

2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.

3. Lektion: Ligestilling - Er der ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark? 3.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder”

4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.

4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer

6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?

(Klik med musen – så lærer du noget om materialesøgning)

4.lektion: Velfærdsmodeller

2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,

1.Lektion: Identitet i forandring

4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.

1.lektion:Behovspyramide og markedet

3.lektion: Velfærdsstatens indtægter og udgifter

4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer

Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.

1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?

3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.

6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.

5.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer

2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.

2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.

6.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer

Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer

4.lektion: Identitet og sociale grupper

Social mobilitet Side i

Livsstilsanalyse i Danmark

Social mobilitet Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.

1. lektion: Livsformer i Danmark

Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.

6.lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.

3.lektion: Magt og indflydelse

Socialgrupper og social klasser

1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?

8.Lektion: Er Demokratiet i Danmark i krise?

Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.

Lektion 4 og 5. Gruppeøvelse Lav (som pod- eller vodcast) en film, der præsenterer en politiker eller et politisk parti. Tag evt. udgangspunkt i en af.

1. lektion: Danmark i verden

1.lektion: Samfund og individ

2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund

4. lektion: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse

2.lektion:Nationalstaten

Lektion 2 Politisk spin.

Illustration fra Bogen om kræft figur 3.1.a Figur 3.1. Første del. Kapitel om Kræft i Danmark.

6. lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.

6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.

3.lektion:”Ud i lokalsamfundet”

3. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund - II

Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Livsstilsanalyse i Danmark

Lad dem bare sejle deres egen sø

Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier

Illustration fra Bogen om kræft figur 10.1.

Præsentationens transcript:

7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU 7.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen, Forlaget Columbus. København 2010

7.lektion: EU og det danske politiske system Lektien til 7.lektion: side 123-126 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2010. Derudover har I forud for lektionen orienteret jer på Udenrigsministeriets hjemmeside på https://www.um.dk/da/menu/EU/DanmarkIEU/?WBCMODE=authoringpreviw I lektionen ser vi EU-oplysningens fire små film om EU på http://www.eu-oplysningen.dk/emner/filmquiz/ Dagsorden og arbejdsformer Hvad er EU (film) Opsamling på filmene Lærergennemgang Pararbejde: de politiske partiers holdning til EU Kort opsamling på pararbejdet

Lærer- og elevgennemgang Hvad er en forordning? Hvad er et direktiv? Hvad betyder integration i bredden? Hvad betyder integration i dybden?

Europa-udvalget I Danmark er vi ofte bange for, at vi afgiver alt for meget suverænitet (selvbestemmelsesret jf. s.123 i bogen) til EU – som vil betyde, at det i høj grad er Bruxelles, som bestemmer frem for det danske folketing. Dette er nu ikke helt retvisende – EU har med tiden fået stor indflydelse på det danske samfund, men det danske Folketing har stadigvæk afgørende magt. I den forbindelse er det vigtigt, at være opmærksom på et meget centralt stående udvalg i Folketinget – nemlig ”Europa-udvalget” http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Europaudvalget/Arbejde.aspx .Følg dette link og find ud af, hvad Europaudvalget er for noget, hvilken rolle det spiller i forholdet mellem det danske Folketing og EU.

Øvelse: De politiske partiers holdninger til EU Pararbejde (15 min.): De politiske partiers holdning til EU Undersøg de forskellige danske politiske partiers holdning til EU. I kan benytte følgende link http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik.aspx Når I har klikket jer ind på dette site, skal I klikke på et bestemt parti og derefter klikke I boksen, hvor der står ”Se partiets holdning til en række emner”. I denne kategori vælger I ”Danmark og EU”. I kan bruge figuren ”partiernes holdning til EU som kan findes på www.luksamfundetop.dk under kapitel 6 under figurer. I kan også bare bruge figuren på næste slide (6)