Center for Information and Communication Technologies The Future of Broadband - Del 2: N etværker - Oplæg for Dansk Metal Lyngby, 1. Mars, 2007 Halldor Matthias Sigurdsson

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 2 Hvad er Bredbånd Den nye måde er dynamisk: Broadband Definition 1: Local access link performance should not be the limiting factor in a user’s capability for running today’s applications. Broadband Definition 2: Broadband services should provide sufficient performance — and wide enough penetration of services reaching that performance level—to encourage the development of new applications.  Bredbånd har gennem tiden været defineret på forskellige måder ud fra hastighed:  > 56 Kb/s (mere end modem)  > 128 Kb/s (mere end IDSN)  > 512 Kb/s …  I dag bruger mange kilder  > 2 Mb/s Based on: National Research Council, 2002

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 3 Hvor står Danmark Danmark er førende i brug af bredbånd i verden MEN Priserne er høje og transmissionshastigheden er ikke den højeste

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 4 Udviklingen – Hvad har vi brug for  Udviklingen af bredbåndstjenester –Phase 1 High speed Internet Access Speed < 1,5 Mbps –Phase 2 (Now 2006) Broadband Services (Voice, Video and Data) Speed < 10 Mbps –Phase 3 (Near future) Converged Multimedia Platform Speed < 24 Mbps [Alcatel, ref. 1, 2004] Désiré KARYABWITE, Victoria Falls presentation,

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 5 Moore’s Law for Udbud?  Logaritmisk vækst I udbud (transmissions hastighed)  Mediakonvergens og “triple-play” presser for hurtigere vækst  Nye applikationer (f.eks. peer-to-peer, videokonference, gaming etc.)  BT Technology Journal forudså et krav på 100 Mbps i 2010 Based on: Eldering, 1999

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 6 Alternativer –Alle teknologier har begrænsninger DSL har længde / hastigheds begrænsninger Cable findes ikke alle steder FTTH skal etableres Trådløse teknologier har begrænset throughput og mangler multicast

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 7 Netværkskonvergens  Fra dedikerede til multifunktionelle netværker  Resultat er konkurrence mellem infrastrukturer (infrastructure competition)  Ikke én løsning er bedst  Hvad er så forskellen? Henrik Clausen, IDC Telecom Konference 2006

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 8 Primære muligheder Tid Investering og kapacitet ADSL ADSL2+ VDSL PON/FTTH Active Ethernet FTTH Energiselskaberne Teleselskaber Efterspørgsel  TDC arbejder på at opgradere sit kobber netværk  Energiselskaberne arbejder på udrullning af fiber netværk  De er uenige om hvilken vej er den rigtige  Hvem har ret?

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 9 PSTN –Det eksisterende kobber netværk Beboere kobles med en kobber ledning til central Designet for analoge transmissioner På vej til brugeren passerer ledningen fordelings/gade skabe Central SDP Optical Backbone Network SDP PDP

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 10 Digital Subscriber Line (DSL) –Digital Subscriber Line Genbrug af de eksisterende kobber ledninger Brug af høj frekvens signaler Længde / hastigheds begrænsninger Der findes flere DSL standarder med op mod 100 Mb/s transmissions hastighed Digital Local Exchange < 4 kHz Splitter DSL Access Multiplexer Splitter DSL Modem > 4 kHz PSTNDownloadUpload

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 11 Digital Subscriber Line (DSL) –Digital Subscriber Line Hastigheden falder med afstand fra Central

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 12 Lav hastighed Data Høj hastighed IPTV mm. DSL –Mulig transmissionshastighed er afhængig af hvor langt fra centralen husstande er –Jo længere væk, jo lavere hastighed, og jo mindre tjenesteudvalg Central SDP Optical Backbone Network SDP PDP No service

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 13 Begrænsninger –Alle teknologier har begrænsninger DSL har længde / hastigheds begrænsninger Cable findes ikke alle steder FTTH skal etableres Trådløse teknologier har begrænset throughput og mangler multicast Satellit har ingen return channel og højt delay PLC har interference problemer –Teknologiske problemer kan generelt løses –Det handler om at finde den optimale teknologi for hvert område / tilfælde

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 14 Opgradering af DSL –Digital Subscriber Line Genbrug af de eksisterende kobber ledninger Brug af høj frekvens signaler Længde / hastigheds begrænsninger Local Exchange SDP Twisted Copper Pair Trench/Duct/Cable for PDP Trench/Duct/Cable for SDP PDP = Primary Distribution Point RSS = Secondary Distribution Point Optical Backbone Network SDP PDP STRATEGY 1: DSLAMs in PDP STRATEGY 2: DSLAMs in SDP

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 15  I stedet for at opgradere kobberet kan der lægges nye fiber netværk –Der findes to overordnede typer kobber access netværk Passive Optical Netværk Active Ethernet  Muliggør højere transmissionshastighed men kræver dyrt jordarbejde FTTH

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 16  Energisektoren i Danmark planlægger –0,5 million tilkoblede husstande i 2008 –1,2 million tilkoblede husstande i 2016  TDC lægger fiber i alle nye husstande FTTH i Danmark

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 17 Netværk Quality of Service  For at sikre kvalitet af real-time tjenester bruges Quality of Service (QoS) –F.eks. Ved at prioritere pakker –PVC / VLAN tagging Voice VLAN Data VLAN Voice PVC Data PVC PVC / VLAN mapping at local exchange

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 18 Case: TDC i Hesselager

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 19 Case: TDC i Hesselager

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 20 Case: TDC i Hesselager

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 21 Case: TDC i Hesselager

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 22 NESA

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 23 Opsummering  Danmark leder verden i antal bredb å ndsforbindelser  Nye tjenester og konkurrence kr æ ver nye access netv æ rker / opgraderinger  To hoved alternativer konkurrerer: DSL og FTTH  TDC foretr æ kker DSL da det bygger p å deres eksisterende kobber netv æ rk  Elselskaberne foretr æ kker udrulning af nye fiber netv æ rk  Fiber kan muligg ø re hurtigere transmission men koster mere for at fors å hvad er bedst er det n ø dvendigt at se p å ø konomien

Center for Information and Communication Technologies Teknologi og trends i bredbåndsnetværk for hjemmebrugere Page 24 Questions ? For questions or comments Please feel free to contact Biography Halldor Matthias Sigurdsson is currently working on his Ph.D. project at the Center for Information and Communication Technologies (CICT) within the Danish Technical University (DTU). He holds a M.Sc., Civ.Ing degree in technology management from DTU and a B.Sc. degree in mechanical and industrial engineering from the University of Iceland. He has worked as a researcher within Microsoft Research Asia in China and for Iceland Telecom R&D in Iceland, and has been a guest researcher at the University of Cambridge and the University of Oslo. His main fields of interest are techno-economic studies related to the development of residential access networks and services, cost simulation models, as well as telecommunications policy and