Velfærd kontra fattigdom - Med fokus på Danmark og USA

Dagens program

Definitioner af velfærdsstaten Gyldendals leksikon: ”Samfundsform, hvor staten sigter på at give borgerne økonomisk og social tryghed.” Samfundsvidenskabeligt minilex: ”En statslig forpligtelse til at yde nogle basale økonomiske og sociale serviceydelser til borgerne og at foretage en omfordeling af indtægter.” Benny Jacobsen, m.fl: Liv i Danmark, 2010: ”Betegner en statsform, hvor man politisk har besluttet at sikre alle borgere visse grundlæggende sociale rettigheder, navnlig ret til forsørgelse, når man ikke kan forsørge sig selv eller forsørges af andre, til sundhedspleje og til uddannelse i et eller andet omfang.”

Velfærdsstat og velfærdssamfund I dag taler man i stigende grad om velfærdssamfundet frem for velfærdsstaten Hvor betegnelsen velfærdsstat mest knytter sig til statslige velfærdsordninger, inddrager man i betegnelsen velfærdssamfundet også andre institutioner og grupper, der kan sikre velfærd, herunder: Markedet: Arbejde, løn, private forsikringer, udlicitering af velfærdsopgaver fra stat til private virksomheder. Civilsamfundet: Familie, venner, sociale netværk, foreninger og ikke-statslige organisationer (herunder frivillige og velgørende organisationer) Betegnelsen velfærdssamfund lægger desuden op til at velfærd forstås og opleves forskelligt fra person til person. Mennesker er forskellige og har forskellige behov. Derfor skal der også være større valgfrihed og fleksibilitet omkring velfærden og tilbuddene og løsningerne skal tilpasses individet. Heraf følger at velfærdssamfundet er et mere liberalistisk begreb, mens velfærdsstaten er et mere socialistisk/socialliberalistisk begreb.

Velfærdsmodeller (1) Den universelle velfærdsmodel Mange gratisydelser → fx sygehuse, lægehjælp, undervisning. Dog delvis brugerbetaling ved børnepasning, tandlæge… Høje sociale ydelser → en del af disse gives til alle (fx børnepenge, folkepension, su) Højt skattetryk Høj grad af omfordeling → progressiv beskatning Velfærden er skattefinansieret

Velfærdsmodeller (2) Den centraleuropæiske velfærdsmodel Ansatte og arbejdsgiverne tvunget til at indbetale beløb til forsikringsordninger (sygdom, arbejdsløshed, alderdom). Derfor ikke så høj skatteprocent Tilknytning til arbejdsmarkedet sikrer velfærd Familien forventes desuden at hjælpe

Velfærdsmodeller (3) Den liberale velfærdsmodel Kun de svageste får hjælp Små ydelser Baseret på private forsikringer Lav skattebetaling Brugerbetaling

Fattigdom - definitioner Mange forskelige definitioner på fattigdom, men grundlæggende skel mellem absolut og relativ fattigdom: Absolut fattigdom er den absolut mindste indkomst, som en person skal bruge for at overleve. Denne indkomst defineres af FN som 1 dollar om dagen. Relativ fattigdom er den indkomst, som muliggør en rimelig livsførelse i det pågældende land. Hvad man anser som ”rimelig livsførelse” varierer fra land til land, fra kultur til kultur. Ifølge OECD er man fattig, hvis man har en indkomst, der er mindre end 50 % af medianindkomsten.

Fattigdom i Danmark og USA Tvivlsomt om man kan tale om absolut fattigdom i Danmark og i USA. Men ser man på den relative fattigdom gælder følgende: Fattigdom i Danmark ifølge AE-rådet: En enlig er fattig, hvis vedkommendes indkomst er under 105.453 kr. om året. En familie på 4 personer er fattig, hvis indkomsten er under 242.267 kr. om året. Fattigdom i USA ifølge ”U.S. Department of Health and Human Services”: En enlig er fattig, hvis vedkommendes indkomst er under 11.170 dollar om året (ca. 67.020 kr.). En familie på 4 personer er fattig, hvis indkomsten er under 23.050 dollar om året (ca. 138.300 kr.).

Eksempler på relevante problemstillinger om emnet Hvorfor er den absolutte fattigdom mest udbredt i Afrika syd for Sahara? Hvorfor presses den danske velfærdsmodel af globaliseringen, og kan modellen overleve i fremtiden? Tilnærmer USA sig under Obama den skandinaviske velfærdsmodel? Hvorfor er der så stor ulighed i Kina, som ellers hævder at være socialistisk? Hvordan har gældskrisen påvirket ulighed og fattigdom i Sydeuropa, og hvad har det betydet for den politiske situation?