Anatomi & Fysiologi IV Vævslære 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Muskler Det er vigtig at når man beskriver muskelaktivitet at man bruger følgende udtryk: Kontrahere (ikke trække sig sammen) Relaksere (ikke slap-af) Disse udtrykke beskriver fysiologisk muskel aktivitet og det er derfor f.eks. muligt for en muskel at kontrahere sig samtidig med at den bliver forlænget 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Muskler Udtrykke brugt i beskrevelsen af muskelaktivitet Agonist Primært muskel/muskler i aktion over et led Antagonist Sekondær muskel/muskle, som har modsæt aktion til agonsiten over et led – kan evt. kontroller bevægelsen Koncentrisk Muskler kontrarhere sig og forkortes Exentrisk Muskler kontrarhere sig og forlænges Isometrisk (Iso-samme, metrisk-længde) Muskler kontrarhere sig og ændre ikke deres længde Isotonisk (Iso-samme, tonus-spænding) Muskler kontrarhere sig og ændre deres længde og beholder samme tonus Tonus Hvilende spændingsniveau i musklerne 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Muskletyper Glat- Findes primært som en dele af indre organ struktur Små celler med enkelt cellekærner Ikke tværstribet ved mikroskopisk betrægtning – langsom kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) Hjerte- (Myokardiet) Findes kun som en dele af hjertestrukturen Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være selvinnerverene) Skelet- (Tværstibet) Kropens bevægemuskler Lange celler med flere cellekærner Innerveres af det central nervesystemet (CNS) og kan styresd af viljen Findes som: langsomme (røde) hurtige (hvide og nogle røde eller intermediære) muskeltyper 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskler (tværstribet) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskler (tværstribet) Struktur Muskel Muskelfibre (myofibre) (Dette er Muskelcelleniveau) Myofibriller (fibriller) Sarkomerer 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskler (tværstribet) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskelaktivitet 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskler (tværstribet) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Skeletmuskelaktivitet 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Aerob & Anaerob aktivitet i muskler Muskel bevægelser kræver energi (ATP), dette dannes ved at forbrænde glukose eller fedt direkte eller fra reserve depotet (glykogen) Kreatinfosfat (CrP) kan afhjælpe hurtig regenerering af ATP fra ADP Muskelen har sit egne ’hæmoglobin’ – myoglobin som kan fungerer som ilt forsyning Aerob – med ilt Anaerob – uden ilt Langsomme muskel fibre (’slow twitch’, type I, røde) er effektive i at udfører aerob dannelse af ATP Hurtige muskel fibre (’fast twitch’, type IIa og IIb, hvide) er effektive i at udfører aerob anaerob dannelse af ATP 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Aerob & Anaerob aktivitet i muskler Aerob – Effektiv ATP dannelse med ilt Ilt tilførsel til musklen fra blodbanen (hæmaglobin) eller fra muskel reserve (myoglobin) Energi omsættes fra: Glukose fra blodbanen Glukose fra Glykogen reserve (via Glykoneogenese) Fedtreserve (primært i muskelen) ATP dannelse i mitokondrierne Anaerob – Ineffektiv ATP uden ilt Ilt tilførsel begrænset – Ilt forbrug overstiger mængden til rådighed ATP dannelse i cytoplasma Dannelse af Mælkesyre (Lactic acid) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Glat muskulatur Findes primært som en dele af indre organ struktur Små celler med enkelt cellekærner Ikke tværstribet ved mikroskopisk betragtning Langsom kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Glatte muskler 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Hjertemuskulatur (Myokardiet) Findes kun som en dele af hjertestrukturen Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være selvinnerverene) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Hjertemuskler 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Bindevæv (støttevæv) Alm. Bindevæv Løst bindevæv Fast bindevæv Særlige bindevæveformer Brusk Knogler 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Alm. Bindevæv Bestå af en grundsubstans (hyaluronsyre) med forskellige indlejret protein stoffer i form af fibre: Elastisk fibre – giver vævet elastiske egenskaber Kollagene fibre – giver vævet stærk uelastiske egenskaber Retikulær fibre – danner en slags ’micro-skelet’ og giver vævet struktur Cellerne i alm. Bindevæv Fibrocytter – modne inaktiv fiber dannende celle Fibroblaster – yngre aktiv fiber dannende celle 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Alm. Bindevæv Om et bindevæv er ’Løse’ eller ’Fast’ er afhængige af bindevævets opbygning Løst bindevæv Løse struktureret væv med fleksibel egenskaber. Rigt vaskulariseret Indgår i mange kropstruktur og er den meste almindelig bindevævstype Fedtvæv er et løst bindevæv, hvor der indgår fedtceller Ud over fibroblaster og fibrocytter, indeholder løst bindevæv immun cellerne; mastceller og makrofager Fast bindevæv Tæt struktureret væv med stærk egenskaber Indgår i kropstruktur hvor der kræves styrke (sener, ligamenter, fascier) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Særlige bindevæveformer Bruskvæv Et fast og elastisk væv – meget slidstærk Uvaskulariseret (uden blodkar) Findes som: Hyalin brusk – Forløberen for dannelsen af knogler, ribbensbrusk, bruskring i luftrør, bronkier og dele af struben Elastisk brusk – Ørebrusk og dele af struben Fibrøs brusk – Mellem rygsøjlens hvirvler (discus) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 Særlige bindevæveformer Knoglevæv Kompakte knoglevæv (substantia compacta) Svampede (spongiøse) knoglevæv (substantia spongiosa) Knogleceller Osteocytter Osteoblaster - opbyggende Osteoklaster - nedbrydende Knoglefunktioner: At afstive legemet At danne muskelfæstning Depot for Kalcium (Ca) & Fosfor (P) 

Knoglestruktur Anatomi & Fysiologi Substantia spongiosa (Spongiøs substans) Substantia compacta (Kompakt substans) Periost (Knoglehinde) 

Anatomi & Fysiologi Knoglestruktur 

Knoglernes opbygning og omstrukturering Anatomi & Fysiologi Knoglernes opbygning og omstrukturering Knoglerne er i en konstant dynamisk tilstand, dvs. at de bliver bryd ned og opbyggede hele tiden Dette giver skelettet et særlig tilpasningsevnen, idet knoglernes struktur tilpasses belastning og anvendelse 