Tab og traumer Odense 2010

Birgit Åbom Syddansk Universitet Præsentation Helle Tørsleff Nilsson (praktiserende læge, Svendborg) Birgit Åbom (speciallæge almen medicin, ph.d., Forskningsenheden for Almen Praksis og onkologisk afdeling, OUH ) 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Vores baggrund Den Fynske Supervisionsgruppe (siden - 1994) Mødes 6-8 gange årligt til aftenmøde med psykolog og 2 x 2 dages internat årligt Bovbjerg 2009 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Dagens program 09.15 - 10.00 Præsentation, teori 10.00 - 10.15 Kaffepause 10.15 - 11.00 Teori, case 11.00 - 11.15 Kaffepause 11.15 - 11.45 Case 11.45- 12.00 Refleksion 12.00 - 13.00 Frokostpause 13.00 - 13.45 Præsentation 13.45 - 14.00 Kaffepause 14.00 - 14.45 Præsentation 14.45 - 15.00 Henvisning til psykolog, evaluering 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Disposition Begrebsafklaring (ICD-10) (ICPC-2) Akut belastningsreaktion PTSD Udviklingen af teorier om krise, tab og sorg Kompliceret sorg / forlænget sorg Forskellig sorgreaktion hos mænd og kvinder 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Tab/krise/belastning Alvorlig livstruende sygdom/kronisk sygdom nærtstående person tab af rolle (miste job) førlighed bolig relationer 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet ICD-10 F 43.0. Akut belastningsreaktion F 43.1. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) F 43.2. Tilpasningsreaktion F 62.0. Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Syndromer der kan opstå i forbindelse med psykisk belastning: F 23. Akutte og forbigående psykoser (forbundet med akut traume: F 23.X1) F 44. Dissociative tilstande (konversionstilstande, hysteri) og somatisering ( vedvarende smertetilstande) 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Akut belastningsreaktion (F 43.0) Umiddelbare respons på exceptionelle traumer. Varigheden er maksimalt to døgn. Det hele føles uvirkeligt, som en film i slowmotion eller et mareridt. Mange beskriver, at det er som at være i en glasklokke. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Efterreaktioner De varer typisk nogle uger og de fleste vil opleve, at de langsomt får det bedre inden for den første måned. Påtrængende tanker kredsende om, hvad der skete og hvad der kunne være sket. skyld 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Efterreaktioner Sanseindtryk Nogle bestemte lyde, lugte, fornemmelser eller billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op. Ofte er det bestemte scener fra hændelsen, der genopleves meget intenst og i en bestemt rækkefølge. kan føle, at man har mistet kontrollen over sin egen hjerne. Det er derfor ikke ualmindeligt at tro, at man er ved at blive skør 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Efterreaktioner Undgåelse undgå ting, der minder om hændelsen – stedet, hvor det skete eller personer, som var til stede. Har man været involveret i en trafikulykke, undgår man måske at køre bus eller bil. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Efterreaktioner Erkendelse Samtidig er det en tid, hvor man erkender det der er sket. Det var ikke bare en ond drøm. I starten kan man svinge mellem stadig at føle, at man er med i en film til pludselig at indse, at det virkelig er sket. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Efterreaktioner Såret heler Det bliver langsomt bedre. De påtrængende tanker og sanseindtryk bliver færre og mareridt aftager. Efter noget tid vil mange føle, at hændelsen er blevet en historie, der er kommet lidt på afstand. Man kan stadig opleve at blive mindet om hændelsen og blive ked af det, men følelserne er ikke længere så overvældende. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Far der har mistet sin datter: ´Det første år efter Jannies død var ubeskriveligt hårdt. Det føltes, som der sad et vildt dyr i ens krop og bare rev og flåede i ens sjæl i en uendelighed, med sine skarpe kløer og tænder. De første svære uger tænkte jeg flere gange, at havde det ikke været for vor søn Mads’ skyld, som jeg selvfølgelig elsker lige så højt, og som jeg har pligt til og ansvar for at give en tryg og god barndom, så havde jeg taget mit eget liv. Så dybt var savnet over at miste min dejlige datter…..  ´ Her i dag to et halvt år efter min datters død synes jeg trods alt, at jeg har et godt liv. Jeg har lært utroligt meget af denne oplevelse at miste en datter, men det gør ondt at tænke på, at det skulle være på den måde det skulle læres. Jeg ser mit liv i et helt andet perspektiv end før alt dette.´ (Madsen, Kristiansen & Olesen, 2001, s. 257 og 258) 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Hvem-Hvad-Hvornår-Hvordan Hvem? rammes af Hvad? Hvornår? Hvordan? 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet PTSD Incidens af PTSD på 15-20% efter meget markante traumer (voldelige overfald, voldtægt, udsættelse for naturkatastrofer med dødsfare, deltagelse i krig) ­ dvs. at der på et eller andet tidspunkt i efterforløbet optræder PTSD. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Posttraumatisk belastningsreaktion Opstår indenfor 6 måneder efter traumet flashback, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær ukontrollerbar panik depression aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder I nogle tilfælde kan sådanne oplevelser føre til en posttraumatisk belastningsreaktion med symptomer som 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Cancer-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Primær diagnostik, ventetid på undersøgelser Symptompræsentation, hvilke sympt.prædikterer hvad? Symptomoplevelse, iatrogene tærskel Krise Screene Behov for praksis Livsstil, sundhedsfremme, primær forebyggelse 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Teori Sigmund Freud (1856-1939) var østrigsk læge og neurolog. Freud var en af de første til at beskrive sorg som en psykologisk proces. Sorgarbejde er med Freuds ord en forløsning af sorgens følelser og frigørelse fra de følelsesmæssige bånd. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Teori Når båndet til den afdøde opløses, frigøres den energi man har bundet op i forholdet og kan bruges igen i andre eller nye relationer. En af måderne at frigøre sig fra båndene på, er at udleve sorgens smertefulde følelser.   (Freud, 1994; Cullberg, 2004; Davidsen-Nielsen & Leick, 1987; Worden, 2003). 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Forskellige teorier Fasemodel Freud; Bowlby, Cullberg Opgavemodel Worden,1983 Ny opgavemodel Davidssen-Nielsen og Leick Chok Accept af tabets virkelighed Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Tilpasning til livet uden den døde Udvikling af ny færdigheder Genindsættelse Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Reinvestering af den følelsesmæssige energi 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Johan Cullberg f. 1934, svensk psykiater af psykodynamisk-eksistentiel orientering, professor i Stockholm. Chokfasen:                           Den kriseramte kan virke helt utilgængelig, ligeglad, lammet og følelsesløs eller ”hysterisk”. Varighed fra få minutter til nogle dage. Reaktionsfasen: Fortvivlelse og skyld, den kriseramtes reaktioner virker overdreven og er helt opslugt af sig selv og sit tab. Varighed ca. 6 – 8 uger.   Reparationsfasen: Begynder at knytte nye kontakter eller opsøger gamle venner m.m. Varighed: ca. 6 måneder til 1 år. Nyorienteringsfasen: Der kommer sammenhænge i tilværelsen, man kan tale om krisen og livet går videre. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Kriseforløbet ifølge J. Cullberg Chok Reaktion Bearbejdning Nyorientering Timer / døgn Uger / måneder Måneder / år 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Marianne Davidssen-Nielsen - om det ”nødvendige” sorgarbejde: Gennem sorgarbejdet kan der udvikles evnen til at indgå i nye og mere fleksible relationer. Sorgen rummer således psykiske udviklingsmuligheder, der både kan resultere i fornyet styrke og øget selvfølelse. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Marianne Davidssen-Nielsen Tanker på følelser, følelser på tanker Den nødvendige smerte Blandt løver 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Marianne Davidssen-Nielsen Tidlig M D-N: Sorgarbejdet ~forløsning af sorgen baseret på hendes og Nina Leicks adfærdsterapeutiske gruppearbejde Sen M D-N: Eksistentiel tilgang (~religiøs) Døden Aleneheden Meningsløsheden Friheden (Yaloms teorier om de eksistentielle livsvilkår) 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet “Det kan være traumatisk pludseligt at blive konfronteret med, at vi mennesker dybest set er alene. Det er skræmmende at se i øjnene, at uanset hvor nære relationer vi har til andre mennesker, så er vi fundamentalt adskilt fra dem. Vi fødes alene, vi dør alene, og uanset hvor meget vi er i stand til at dele vores oplevelser og følelser med andre, så er det kun os selv, der dybest set ved, hvordan det i virkeligheden er. I den daglige tilværelse er det relativt nemt at fortrænge denne alenehed, men når man sjælsrystes, kan følelsen af forladthed og hjælpeløshed være overvældende.” Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick. Den nødvendige smerte. København: Hans Reitzels Forlag. 2003, s. 67. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Teori Man har imidlertid fundet ud af, at sorgarbejde ikke altid hænger sammen med at få det bedre og at intensivt sorgarbejde endda i nogle tilfælde kan hænge sammen med forlænget og forstærket sorg (Lindstrom, 2005). Tillige tyder undersøgelsesresultater på, at undgåelse af tabsrelaterede følelser (at man beskriver et tab som ikke særligt belastende men alligevel samtidig har forhøjet puls og blodtryk) for nogle personer kan være beskyttende (Stroebe, Schut, & Stroebe, 2005). Det er altså ikke nok at være i sorgens følelser. At kunne holde fri fra sorgen er sandsynligvis lige så vigtigt. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Teorier To-sporsmodellen ~ Dual Process Model Stroebe, Schut, & Stroebe Baggrund: Nyere studier kan ikke eftervise de lidt stive fase inddelte modeller OG Det har vist sig at ”disclosure” ( dvs. det at dele tanker og følelser med andre) ofte scorede højere på depressive træk – Med andre ord: Det at sætte ord på følelser ikke nødvendigvis synes at reducere den depressive symptomatologi. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Kompliceret sorg: Er for eksempel kronisk, traumatisk, forsinket, hæmmet eller/og fraværende sorgreaktion. Ved kompliceret sorg må eventuelle psykiske lidelser behandles, før man kan beskæftige sig med selve sorgprocessen, og en eventuel depression, angstlidelse eller posttraumatisk stress reaktion må derfor behandles først. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Depression 1. Følesemæssige (emotionelle): Sænket stemningsleje, tristhed, tomhed, nedsat glæde, fravær eller forfladigelse af følelser. Hos børn kan stemningslejet være irritabelt. 2. Tankemæssige (kognitive): Negative tanker og forventninger, negativt selvbillede, selvbebrejdelser, urimelig skyldfølelse, koncentrations- og/eller tankebesvær, ubeslutsomhed, manglende eller reduceret interesse, tanker om døden, selvmordstanker. 3. Kropslige (somatiske): Nedsat energi eller øget træthed, søvnforstyrrelser, appetit og/eller vægtændring, kropslig uro (agitation) eller hæmning. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Depression hos mænd Føler det er andres skyld Vrede og irritabilitet Mistænksom og reserveret Skaber konflikter Åbenlys eller tilsløret fjendtlig Angriber når føler sig krænket Kræver respekt fra andre Verden er skyld i at det mislykkes Rastløs og urolig Brug for kontrol over alle problemer Skamfølelse over at være den de er Frygter at tale om svaghed og tvivl Stærk frygt for at fejle 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Depression hos kvinder Skyldfølelser Ked af det, apatisk og uden selvværd Angst og panik Undgår konflikter af enhver slags Forsøger altid at være flink Tilbagetrækning når føler sig krænket Problemer med selvrespekt Langsom og nervøs Problem med grænsesætning Skyldfølelser over ting de gør Ubehag ved at få ros Har let ved at tale om svaghed og tvivl Stærk frygt for succes 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Gender Differences Everyday life experience Women Men Loss- oriented Restoration- oriented Attending to life changes Doing new things Distraction from grief Denial/avoidance of grief New roles/ identities/ relationships Grief work Intrusion of grief Breaking bonds/ ties/relocation Denial/avoidance of restoration changes 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Vedvarende sorgforstyrrelse Symptomerne skal have varet i mindst 6 måneder og have medført en betydelig reduktion i sociale, arbejdsmæssige eller anden vigtige funktionsområder (f.eks. hjemlige gøremål) 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet

Birgit Åbom Syddansk Universitet Sorg og krise Sorg og krise er reaktioner på tab og traumer. Sorgarbejdet er en proces, der giver mulighed for vækst, der både kan resultere i fornyet styrke og øget selvfølelse. Når vi bliver traumatisk ramt, møder vi livets eksistentielle grundvilkår i særlig overvældende grad. Den basale tillid til livet udfordres og åbner op for angst og usikkerhed. Irvin Yaloms teorier om de eksistentielle grundvilkår: Mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. 03-04-2017 Birgit Åbom Syddansk Universitet