Reform af de gymnasiale uddannelser Esbjerg 5. nov 03 / TC

Den videre proces for reformen 1. behandling i Folketinget 31. oktober 2003 Forventet vedtagelse af lovene marts-april 2004 Bekendtgørelser til høring august-september 2004 Uddannelsesbekendtgørelser med bl.a. fagrække og timetal Læreplaner for de enkelte fag og niveauer Eksamensbekendtgørelse Optagelsesbekendtgørelse Meritbekendtgørelse Reformen har virkning fra 1. august 2005

Et samlet gymnasialt system - 1

Et samlet gymnasialt system - 2 Fælles formålsbestemmelser - næsten Fælles fagligt indgangsniveau Fælles vilkår for adgang til videregående uddannelser Fælles struktur for de 3-årige uddannelser Klare profiler for de enkelte uddannelser

Fælles indgangsniveau Faglige adgangskrav Folkeskolens afgangsprøve i Dansk Matematik Fysik/kemi/biologi Engelsk 2. fremmedsprog eller tilsvarende 10. klasse-prøver

Optagelse I direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse Elever, der har været ude af skole i et eller flere år, og elever, der ikke opfylder de faglige adgangskrav, kan kun optages efter en konkret vurdering, fx på grundlag af en optagelsesprøve

Ansøgeren i dag Valg af Ønske om Uddannelse (stx / hhx / htx / hf) Alment gymnasium: Sproglig / Matematisk Ønske om Skole 2. fremmedsprog

Ansøgeren efter reformen Valg af Uddannelse (stx / hhx / htx / hf) For de 3-årige uddannelser interesse-tilkendegivelse vedrørende Skole Studieretning 2. fremmedsprog Kunstnerisk fag (kun stx)

Studieretningsforløbet i de 3-årige uddannelser

Studieretninger i Stx - 1

Studieretninger i Stx - 2

Studieretninger i Stx - 3

Studieretninger i Stx - 4

Amtslig koordinering Amtsrådet godkender og koordinerer de enkelte skolers udbud af studieretninger Profilering og diversitet Alle offentlige skoler skal udbyde mindst 4 studieretninger og oprette mindst 2 Antallet af studieretningshold skal være mindst lige så stort som antallet af hold i grundforløbet

Studieretninger i hhx Studieretningsfag 1 A-niveau Studieretningsfag 2 Mindst B-niveau Studieretningsfag 3 Mindst C-niveau Virksomhedsøkonomi A Afsætning A Matematik B/A It B/A Vælges af skolen International økonomi A Fremmedsprog B/A Tysk fortsætter A Fransk fortsætter A Begyndersprog A Intet 3. fag En studieretning består af 3 fag på mindst A-B-C-niveau med mindre der indgår et begyndersprog A i studieretningen. Da indeholder studieretningen kun 2 fag, som begge skal være på A-niveau Det 3. Studieretningsfag vælges af skolen ud fra en forudsætning om, at det skal kunne spille fagligt sammen med de to andre. Fag fra andre uddannelser kan indgå som 3. studieretningsfag på C-niveauer. I øvrigt kan fag fra andre uddannelser alene indgå som valgfag

Fleksibilitet Elevens valg af studieretning sker ved afslutningen af grundforløbet, dvs. efter ½ år Indtil afslutningen af grundforløbet kan eleven skifte til en anden 3-årig gymnasial uddannelse uden tab af tid Men …..

Uddannelsesskift kræver særlig indsats

Kunsten at sige nej Eleverne har ikke krav på at blive optaget på den skole, de ønsker, og de har ikke krav på at få den studieretning, det kunstneriske fag eller det fremmedsprog, de ønsker – men deres ønsker skal tilgodeses i videst muligt omfang

Fokuspunkter fra høringen Strukturen Økonomien, herunder små og store skolers vilkår Kompetencefordelingen mellem skole og amt Studieretningsprojektet Uddannelsesskift efter grundforløbet

- men reformen er meget andet De nye formålsbestemmelser Samspil: Muligheder og forpligtelser Almen studieforberedelse Læreplanernes udformning Strukturering af det 3-årige forløb Evaluering, prøver og eksamen Samspil med andre gymnasiale uddannelser

Formål - fælles Forberedelse til videregående uddannelse Almendannelse, viden og kompetencer gennem kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspil mellem fagene Faglig og pædagogisk progression Forskellige arbejdsformer; miljø præget af krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden Dannelsesperspektiv Udvikling af personlig myndighed; refleksion og ansvarlighed; kreative og innovative evner; kritisk sans Eleven som medborger Medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter; forståelse af nære, europæiske og globale perspektiver

Formål – specifikt for stx Fokus på det almendannende og studieforberedende Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene Sigte mod videregående uddannelse

Styringsprincipper

En ny lærerrolle Fra privatpraktiserende lærer til lærerteam Fra metodefrihed til fælles ansvar

Samspil mellem fagene - 1 Studieretningsfag: Inden for en studieretning skal de 2 studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader Obligatoriske fag i studieretningsforløbet Almen studieforberedelse: En ramme for fagenes samarbejde Naturvidenskabeligt grundforløb Almen sprogforståelse Studieretningsprojektet

Samspil mellem fagene - 2 Et hovedformål med reformen af de gymna-siale uddannelser er at styrke fagligheden Det betyder ikke bare ”mere af samme slags”! Fagene indgår med hver deres faglighed i et samspil, som sætter eleverne i stand til at anvende faglig viden fra flere fag på en given problemstilling, og som giver eleverne overblik og sammenhæng

Samspil mellem fagene - 3

Almen Studieforberedelse - 1

Almen Studieforberedelse - 2

Almen studieforberedelse - 3 Almen studieforberedelse er et organiseret samarbejde mellem de gymnasiale fag med en fælles forpligtelse til at give eleverne et sammenhængende overblik over de europæiske ideers historie med hensyn til natur-, menneske- og samfundsopfattelse

Læreplaner Fra læseplan til læreplan Profilfag og valgfag Revision af niveaubetegnelserne: A, B og C

Læreplanernes udformning Identitet og formål Hvad faget bidrager med i forhold til uddannelsens målsætning Fagligt indhold og faglige mål Præcise mål, der klart markerer undervisningens niveau (A,B,C) Vægt på beskrivelse af kernestoffet Fokus på elevernes kompetencer Tilrettelæggelse Evaluering Øgede krav til formaliseret, løbende intern evaluering Præcise vurderingskriterier

Uddannelsestid - 1 Fra Lektioner, Lærerskematimer og Undervisningstimetal til Uddannelsestid Uddannelsestid: Det tidsmæssige omfang af elevens beskæftigelse med faget gennem lærerstyrede aktiviteter (pånær skriftligt arbejde, forberedelse mv.) Rektor fordeler uddannelsestiden i fagene og i almen studieforberedelse på de enkelte år i studieretningsforløbet

Uddannelsestid - 2 Samlet uddannelsestid: Mindst 2470 timer Skolen kan afsætte en ramme på 7% til fællestimer, terminsprøver, interne evalue-ringer, tværgående undervisningsaktiviteter mm. Rektor fastsætter omfang og placering af elevernes skriftlige arbejde inden for nærmere angivne rammer

Udbud og oprettelse af studieretninger og valgfag - 1

Udbud og oprettelse af studieretninger og valgfag - 2

Reform af hf Samlet uddannelsestid for det 2-årige forløb: 1625 timer To faggrupper: Kultur- og samfundsgruppen og den naturvidenskabelige gruppe En faggruppe får en samlet læreplan med fælles mål og en samlet uddannelsestid Mulighed for lokal toning (sammenbinding af valgfag i grupper)

Pædagogisk ledelse Lovens §2, stk.1: Gymnasieuddannelsen udgør en helhed. Skolens samlede opgavevare-tagelse skal derfor ses i et helhedsperspektiv. Balancen mellem fagene, fakulteterne, almen-dannelsen og studieforberedelsen skal sikres. Baner for samspil: Bl.a. Almen studie-forberedelse, det naturvidenskabelige grund-forløb og almen sprogforståelse Fagteam, klasseteam, lærerteam Kvalitetssikring gennem løbende evaluering