Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab Naturerkendelse Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab Afklare begreber – glem den humanistiske/religiøse tilgang til livet – den er for simpel og forkert

Naturerkendelse Kategori Formål Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen

Naturerkendelse Kategori Formål Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ? Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket

Naturerkendelse Kategori Formål / Begrundelse Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ? B: Oprindelig observationer – i dag ingen Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke B: Tænkning om naturen Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori B: Logisk tænkning Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket B: Eksperimenter, (matematiske) modeller, logik

Fakta - Solsystemet Før vi går i gang med den naturvidenskabelig tænknings udvikling, skal vi lige have nogle ting på plads, så der nogle fakta

Fakta - Solsystemet Før vi går i gang med den naturvidenskabelig tænknings udvikling, skal vi lige have nogle ting på plads, så der nogle fakta

Fakta - Solsystemet Vi kender alle de naturlove der: Forklarer planeternes og alle andre (himmellegemers bevægelse) Forklarer (energi)forholdene inde i Solen og alle andre steder Forklarer lysudsendelse fra atomerne Forklarer varmestråling fra alle legemer Alle observationer/eksperimenter bekræfter disse naturlove og mange flere – konsistens. Før vi går i gang med den naturvidenskabelig tænknings udvikling, skal vi lige have nogle ting på plads, så der nogle fakta

Fakta - Solsystemet Kan følges tilbage i tiden, hvilket betyder at vi har et nogenlunde fuldstændig forklaring på solsystemets dannelse

Fakta - Solsystemet Ovenikøbet er her fotografier af at det samme foregår i dag ude i Mælkevejen i store gaståger

Fakta - Solsystemet Faktisk er solsystemet meget større end man hidtil have troet

Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) Ypperste repræsentant for græsk naturfilosofi Har afgørende betydning i perioden -300 -> 1500, Blandt andet fordi den katolske kirke ’kanoniserer’ hans lære. Formulerer en naturfilosofi baseret primært på overvejelser om naturlig steder (jord, vand, luft, ild) Ift. kosmologien når han/man frem til: -Jorden i centrum (kirken: placeret der af Gud) -Måne, Sol og fem vandrestjerner kredser herom. -Udenfor fixstjernesfæren. (kirken: skabt af Gud og Uforanderlig til alle tider) Han opererer med årsag/virkning, men (desværre) også med hensigter

I naturen er alt bestemt af Materie og Årsag <-> Virkning. Fakta I naturen er alt bestemt af Materie og Årsag <-> Virkning. NATUREN har ingen formål, hensigt, mening…

Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) Eks: banekurve for skråt kast: HVORDAN KUNNE EN SÅ KLOG MAND TAGE SÅ MEGET FEJL OM NOGET SÅ SIMPELT?

Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) HAN LAVEDE INGEN EKSPERIMETER. ALENE VED TANKENS KRAFT VILLE HAN NÅ FREM TIL EN FULDSTÆNDIG BESKRIVELSE AF SÅVEL NATUREN (incl mennesket og dets psyke) Pas på med bagklogskab – det er værre med der i dag ikke har lært af det.

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) - Grundlagde verdens første forskningsinstitution 1% af bruttonationalproduktet – genstridig og egenrådig herre

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene.

Naturerkendelse NATURVIDENSKABELIG ARBEJDSMETODE Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene. På øen Hven fødes den NATURVIDENSKABELIG ARBEJDSMETODE

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser:

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse.

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse. DE TO FØRSTE PUNKTER VAR AFGØRENDE I STRID MED DEN HERSKENDE OG AF KIRKEN VELSIGNEDE ARISTORELESKE OPFATTELSE AF FIXSTJERNESFÆREN

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb Tycho kunne ikke observere at stjerne tilsyneladende flyttede sig. Enten måtte stjerne være meget langt væk eller også var Jorden i centrum.

Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Derfor blev Tychos verdensbillede således: For første gang et verdensbillede hvor himmellegemernes indbyrdes bevægelse er korrekt beskrevet, men med Jorden i Centrum.

Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed:

Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed:

Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig.

Naturerkendelse FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER

Naturerkendelse FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Det førte til, at han ikke alene måtte forkaste Aristoles/Kirkens opfattelse af verdensbilledet. Aristoles som en kilde til sandheden var væk – eksperimenter kunne forkaste Aristoles’ lære

Naturerkendelse Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden.

Naturerkendelse Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden. NATURLOVE EKSPERIMENTER skal stemme med lovene – Ellers er der noget galt med lovene FORUDSIGELSER/DETERMINISTISK

Naturerkendelse Newton (1642-1727) Kræfter mellem legeme det afgørende Kræfter bestemmer bevægelse Uendeligt Univers Solen i centrum Tyngdekraften herfra bestemme planetbaner

Naturerkendelse Newton (1642-1727) DEN KLASSISKE FYSIK ER FØDT SELVOM DER ER SKET MODIFIKATIONER LEVER DEN STADIG GODT DER ER IKKE PLADS TIL NOGEN STYRENDE GUD I DETTE UNIVERS GUD KAN HAVE SKABT UNIVERSET. HVAD DER ER SKET HEREFTER ER STYRET AF NEWTONS LOVE DET FØRER – EFTERHÅNDEN SOM NEWTONS VERDENSBILLEDE VINDER TIL EN MAGTDELING: NATURLOVER BESTEMMER OVER MATERIEN GUD OVER ’SJÆLELIVET’.

Naturerkendelse Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om.

Naturerkendelse Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om eller fornægter.

Naturerkendelse Religionens deroute er dog ikke slut – den udfordres af viden på tre områder: Hjernens udvikling, opbygning og funktion Livets opståen Liv andre steder i Universet Universets dannelse

Naturerkendelse Livets opståen:

Naturerkendelse Livets opståen

Fakta Livets opståen: Jorden dannet for 4,5 mia år siden Har været smeltet gentagne gange Fast fra ca 4.0 mia år siden Første liv mindst 3,8 mia år gammel Byggestene til live (herunder vand) formodentlig bragt hertil fra kometer

Fakta Liv andre steder i Universet: Ikke konstateret nogen steder Der er indtil nu fundet over 200 planeter i andre solsystemet På de fundne findes næppe liv Der findes formodentlig mia planeter Heraf en vis procentdel med mulighed

Universets dannelse: 100.000.000.000 Galakser i universet Fakta Universets dannelse: 100.000.000.000 Galakser i universet

Universets dannelse: Alle galakser fjerner sig fra hinanden Fakta Universets dannelse: Alle galakser fjerner sig fra hinanden

Universets dannelse: Big Bang for 13,7 mia år siden Fakta Universets dannelse: Big Bang for 13,7 mia år siden

Fakta Universets dannelse: I Big Bang blev rum, stof og tid dannet. Rummet har udvidet sig lige siden. Målinger tyder på voksende hastighed.

Fakta Universets dannelse: Stof: Ifølge modellerne skulle der dannes 75% brint, 25% helium og stort set ikke andet. Tungere grundstoffer dannes i supernovaer og udgør I dag omkring et par % af universets stof. Stemmer alt sammen med observationer

Fakta Universets dannelse: Stråling: 380.000 år efter Big Bang lettede tågen, og stråling kunne frit strømme:

Fakta Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%)

Fakta Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%)