Milepæle i tiden Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Velkommen til workshop Bæredygtighed En tur i tidsmaskinen Foredrag og debat starter her i lokalet ca. 11:20. Du er velkommen til at tage en folder og.
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Kært barn har mange navne -
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Mønstre i livets udvikling. Tilfældig, forklarlig, forudsigelig?
Vejret Vandet i luften.
Globale økosystemer.
Opvarmning 1. del Koreografi: 4:20 DT SID hele vejen - stille pulsstigning ved belastning max 65% MAP 120 % MAP
Evolutionsteorien Tak til Naturhistorisk Museum for billeder og inspiration Charles Darwins evolutionsteori ”Survival of the fittest” (”den bedst egnede.
Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Livets opståen og udvikling
Atmosfæren.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Fotosyntese og respiration
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Vigtige begreber i naturfag
Evolution.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Procent til decimaltal
Jamen, hvad så med? Diskussion af evolutionens ikoner.
Økologi.
Det største mysterium i astrofysik
Spørgsmål til Naturgeografi C
EVOLUTIONS-teori Tom Sillesen
LIV i universet Tom Sillesen
Skabelsen af livets molekyler (aminosyrer, sukkerstoffer)
12. Valg af afsætningsalternativ
Regnskoven.
Nørlem SFO Forældrerådet Årsberetning 2012/13. Hvem er vi? Eivind Jesper HenrietteIben MajaThekla Flemming.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Fotosyntese og respiration
Adskillelse af stoffer
≈100 grundstoffer i naturen
Jeopardy carboxsylsyre Etster.
Livets tidligste udvikling
Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?
Jeopardy Ikast Vestre Skole
Menneskets evolution.
Bakterie og virus.
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Matematik B 1.
løser virksomhedsproblemer
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Fakta om Jorden 4,1 sekunder (ift. Stjerne) - Ækvatorradius: 6378 km
Evolution.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk. De gamle grækere lavede et tanke eksperiment der gik ud på, at alt i verden er opbygget af små dele som ikke.
Fotosyntese.
Introduktion til geologi på Hf
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Gud er ”Alfa og Omega, begyndelsen og enden.” Åb 21,6 Han har altid været og vil altid være: ”Jeg lever i evighedernes.
Hallo …..Anybody out there …..?
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Lavet af Ajla og Kirtsine
UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.
Introduktion til geologi på Hf
Introduktion til geologi på Hf
Biologi på Bjergsnæsskolen
Jordens historie Fra big bang til nu.
Præsentationens transcript:

Milepæle i tiden Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield

Tidsrum Mia. år (109) Universet, solen, jorden Mill. år (106) Geologi, istid, biologi 1000 år (103) Kultur, historie 10 år (101) Universitetsuddanelse 1 år Graviditet 1 sek. Øjeblik 1 nanosek. (10-9) 1 svingning i mikrobølge

Big Bang og stjernetid 13.7 mia. år Universet skabes (”Big Bang”) Partikel-tid (ca. 4 min. !) Kerne-tid (ca. 380.000 år, universet er en grød) Atom-tid (75 % H, 25 % He dannet ved Big Bang) 13.3 mia. år Første generation af galakser og stjerner dannes I store stjerner omdannes H og He til C, O, osv. indtil Fe I megastore stjerner (supernova- eksplosioner) dannes de tungere grundstoffer over Fe

”Før liv” tid 4.6 mia. år Vores solsystemet opstår, jorden dannes (nu 73 % H, 25 % He, 2 % tungere grundstoffer i universet, organiske molekyler findes som interstellart støv). 4.4 mia. år Bombardement med kometer og asteroider (medbringer organiske molekyler samt vand til jorden). 4.2 mia. år Bombardement stilner af. 4.0 mia. år Jordskorpen fast. 3.9 mia. år Første liv?

Én-cellet liv 3.800 mio. år Første kontinenter af granit (Første liv!) 3.500 mio. år Første svovl-fotosyntese (- iltprodukt) (lys + 12 H2S + 6 CO2 → C6H12O6 + 6 H2O + 12 S) 2.700 mio. år Første ilt-fotosyntese (lys + 12 H2O + 6 CO2 → C6H12O6 + 6 H2O +6 O2) 2.300 mio. år Første Urkaryot (Eubakterie gemmer sig i Archae-bakterie) 2.200 mio. år Første fri ilt i atmosfæren 1.700 mio. år Purpur-bakterie (mitokondrie) invaderer urkaryot (1.dyrecelle) 1.500 mio. år Cyano-bakterie (grønkorn) invaderer Eukaryot (1. plantecelle) 800 mio. år Første brugbare ozonlag

Fler-cellet liv 700 mio. år Første flercellede organismer 570 mio. år Atmosfærens iltindhold stiger kraftigt 545 mio. år Stamformer til alle dyr opstår (den kambriske eksplosion) 540 mio. år Hvirveldyr med skelet (fossiler) 500 mio. år Første fisk 445 mio. år Masseuddøen. 50 % af alt liv uddør. Første planter og insekter på land 350 mio. år Masseuddøen. 30 % af alt liv uddør. Første lemmefisk går på land (stadig ét samlet kontinent) 290 mio. år Masseuddøen. 40 % af alt liv uddør. Nåletræer og sejløgler (pattedyrlign.)

Kendte katastrofer 250 mio. år Kontinenter adskilles 245 mio. år (mega-meteor) 95 % af alt liv uddør heriblandt trilobitter 195 mio. år Masseuddøen. Første pattedyr, første blomsterplanter 135 mio. år Dinosaurnes storhedstid 65 mio. år (kæmpe-meteor) 75 % af alt liv heriblandt dinosaurerne uddør 60 mio. år Næsten alle stamformer til nulevende pattedyr er udviklet 40 mio. år Havpattedyr udvikles fra ulveagtige dyr (heraf sælhund)

Menneskets evolution 38 mio. år Første primater 10 mio. år Første menneskeaber 4 mio. år Første abemennesker (Australopithecus africanus) 2,0 mio. år Homo Habilis 1,8 mio. år Homo Erectus opstår i Afrika og udvandrer til hele verden (behersker ilden, udvikler sig ikke i 1 mio. år!) 200.000 år Homo Heidelbergensis opstår i Afrika 150.000 år - Bliver til Homo Neanderthalis i Europa 100.000 år - Bliver til Homo Sapiens i Afrika

Homo Sapiens Sapiens 80.000 år Homo Sapiens udvandrer fra Afrika og befolker via Saudiarabien hele verden - når først Sydamerika for 20.000 år siden. 70.000 år Mount Toba (Sumatra) i meget kraftigt udbrud. Ekstrem kulde i hele verden. 70.000 år Homo Sapiens når Asien, Australien (møder Homo Floresiensis). 60.000 år Homo Sapiens i Mellemøsten (møder Homo Neanderthalis). 45.000 år Homo Sapiens i Europa. Sprog og hulemalerier. Begravelser. 28.000 år Vi bliver eneste menneskeart, da Homo Neanderthalis uddør.

Moderne tid 10.000 år Første kulturer 8.000 år Første organiserede landbrug 500 år Jorden er ikke universets centrum 200 år Første industrialisering, evolutionsteori 1953 DNA-strukturen opklares (Watson og Crick) 1961 Genetisk kode 1973 Gensplejsning på bakterier 1984 Gensplejsning på planter 1991 Gensplejsning på mennesker 1997 Somatisk kloning (Dolly) 2001 Menneskets DNA-sekvens