Military dag 2009 Af Mia Hastrup Bachelor studerende scient.idræt Hestens Træning Foto: Helle Sydendal Military dag 2009 Af Mia Hastrup Bachelor studerende scient.idræt

Hestens fysiologi

Heste er individuelle Hver enkelt hest er født med sit eget unikke mix af gener og biomekaniske egenskaber. Med andre ord vi kan ikke gøre en skildpadde til en væddeløbshest, men vi kan gøre den til en meget hurtig skildpadde. (De Grønne Slagtere) Uanset hvor stor mængde træning man ligger i en hest, så er hesten født med sine gener og man får ikke en langsom hest til at blive medaljevinder i væddeløb. Men træning kan maksimere hestens præstation, således at man opnår fuld udbytte af det genetiske potentiale hesten er født med. Når vi starter træningen af en unghest starter vi ikke med et blankt papir. Hesten er født med sit eget unikke mix af både fysiske og biomekaniske egenskaber. Samtidig har hestens forhistorie angående tidligere træning, skader eller sygdomme også en indflydelse på hvor tæt vi kan komme på at opnå hestens naturlige genetiske potentiale.

Hvad forsøger vi præcist at forbedre ved træning? Forbedre hestens bevægelses kapacitet Forlænge tiden før der opstår muskulær træthed. Forbedre hestens resultater hvad angår: Øvelser Styrke Hurtighed Udholdenhed Nedsætte risikoen for skader.

Hesten fysiologi Hesten har 700 skeletmuskler Hver muskel består af muskelfibre, der får signal fra nervebaner om at kontraherer sig Muskler tilføres ilt gennem det kapilære-netværk der transportere blod ud til musklerne. Kapillærtætheden i musklerne øges med træning. Vejrtrækning og hjerte er afhængigt af samarbejde for at lave ilt til musklerne

Respiration Hestens lungevolumen er på ca. 40 liter. Hesten trækker vejret 10 –20 gange pr. min. i hvile og 130 gange pr. min. i hårdt arbejde. Hesten trækker ca. 5-6 liter luft ind pr. åndedrag, under arbejde stiger det helt op til 14 liter pr. åndedrag.

Hjertefrekvens Puls er et udtryk for hvor hurtigt hjertet slår. Hestens puls er i hvile 30-40 slag/ min. Max puls falder med alderen: 2-3 år 240-250 slag/min. 8-10 år 220-230 slag/min. >15 190-210 slag/min. Ved træning kan hestens puls, på givent arbejde, forbedres, men max. puls kan aldrig forbedres. Menneskets max puls 220- alder.

Muskler Musklerne kan opdeles i to typer muskel fibre. De langsomme røde type I fibre og de hurtige type II a og b fibre. Alle muskler har repetition af alle fibre. Muskler kan arbejde aerob, hvor musklerne arbejder i det tempo de får ilt tilført (høj udholdenhed) og anaerob i korte perioder, her udvikler musklen mælkesyre. Musklerne kan arbejde i en kombination af aerob og anaerobt. Hesten er født til at sprinte fra rovdyr og opnå høj acceleration på kort tid. Derfor har hesten en stor del anaerobe fibre.

Fibertype I IIa IIb Kontraktionshastighed Kraftudvikling pr tidsenhed Kapillærtæthed Udholdenhed Glykogen indhold Fedtindhold Anaerob arbejdsevne Lav Lille Højt Stor Middel Høj Rimelig stor Højst Størst

Muskel fiber type skema for forskellige hesteracer Også indenfor de forskellige racer ses store forskelle i fordelingen af muskel fibre. Race type I Type IIa Type Iib Quarter horse 7 48 45 Fuldblod 12 51 37 Araber 14 48 38 Pony 23 40 37 Varmblodhest 18 ? ?

Muskelfibre hos militaryhesten Biopsi udtaget da man stadig red alle 4 faser under udholdenhedsridtet. Energi fra alle 3 typer muskelfibre. De mest brugte muskelfibre var dog de hurtige type II. Type IIa fibrene er dem vi kan påvirke mest med træning.

Træning kan være en uoverskuelig verden ? resultater træner opbakning tid spring talent dressur foder terræn udholdenhed skader stævner mål økonomi intervaltræning sikkerhed muligheder

Fordelingen af udholdenhed, hurtighed og styrke Quarter horse Kortdistance galophest Langdistance galophest Military Distance Springhest udholdenhed styrke Dressurhest

Opbygning af holdbarhed

Opbygning af holdbarhed og kondition Fase I Long slow distance træning (LSD) skridt og trav i op til 1½ time. Min. 1 måned LSD arbejde kan blive udført under rytter, i longe eller i skridtmaskine. Pulsen ligger under 140 slag/ min  

Opbygning af holdbarhed og kondition Fase II I denne fase begynder vi at udfordre hesten i arbejdsgalop og galop. Længere faser hvor hesten arbejder på 140-150 slag/ min. Det er også her at de biomekaniske færdigheder så som dressurtræning og springning påbegyndes. Minimum to gange om ugen. Arbejde op og ned af bakke påbegyndes.  

Opbygning af holdbarhed og kondition Fase III Anaerob træning f.eks. speedtræning. Træning på høj pulsfrekvens 180 slag/ min. Hurtigt arbejde er mere risikofyldt end arbejdet i de første to faser og man skal derfor tænke på, hvor og hvordan man udøver hurtighedstræning. Hvis man ikke har et underlag, der er egnet til at ride hurtigt på, kan man med fordel galopere op af bakke. En af de bedste måder, at forbedre den anaerobe kapacitet er ved at lade hesten trække tunge læs. 

Fordeling af arbejde

Den daglige træning Består af: Opvarmning, (skridt, trav eller galop på lige spor) Træningsforløbet, (interval eller øvelser) Nedvarmning, (løsgørende, og pulsnedsættende) Afkøling.

Hvorfor intervaltræne? Når nu… Banerne i military er blevet kortere og kortere! Terræn delen er ofte sidst! Vi risikerer skader ved at intervaltræne! Hesten bliver stiv! Vi får mere tid til at forbedre dressuren!

Hvorfor intervaltræne? Hesten bør lære at galopere og styrke musklerne under kontrollerede forhold, så den kan holde til at blive belastet til stævner. Reducere træthed under konkurrence, træthed fører til skader og nedsat motorik og øger chancen for styrt. Belaste senerne så de opnår styrke. Belaste knoglerne så de bliver stærkere.

Langdistance intervaltræning Langdistance træning Galop fra 2-6 min Trav 1:2 Pulsfrekvens 150 slag/ min Puls falder til 100 Tempo fra 400-550 m/min 2-3 intervaller

Speed play Galop 1½-4 min. Trav 1:3. Speed 20-30 sek. på 165-185 slag/min (700m). Tempo 350 m/min på under 150 slag/min. 2-3 intervaller. 1-6 temposkift i hvert interval. Pulsen skal falde til <100 mellem intervallerne Speed play er en fordel hvis hesten bliver meget ”varm” ved at starte og stoppe. Bunden skal være i orden der hvor tempoet øges.

Interval sprints Galop <1 min. Trav 3 min. Puls 165-185. 800 m/min. Puls <100 imellem intervallerne. Intervaller 2-3. Bunden skal være absolut i orden.

Bakke interval Galop 500m op af bakke. Trav ned af bakke. Intervaller 2-3. Puls > 160. Stigningen skal ikke være stejlere end man kan trave ned igen.

Træningsintensitet Tempo. Tung bund øger intensiteten med op imod 30%. Terræn. Vindmodstand.

Key points for at se om intervaltræningen er passende   Efter 1-2 minutter bør pulsen falde til under 120 efter et interval. Man skal se et markant fald i pulsen de første 30 sekunder tempoet bliver sat ned. Sker dette ikke har man definitivt overtrænet hesten. Pulsen skal være tilbage på det niveau som man varmer op på, i løbet af 5-8 minutter efter endt intervaltræning.

Styrke træning Gymnastikspring. Bakketræning. Tempospring. Trappespring. Ridning i vand, dybt sand og sne. (styrker sener og ligamenter, men er meget hårdt.) Styrker også konditionen. 1-2 gange om ugen. Altid kun til begyndende træthed indtræffer. Interval 1:6.

Symptomer på overtræning Tab af præstationsevne, muskel styrke og koordination. Manglende appetit og vægt tab. Øget muskelsmerte. Forkølelse eller allergiske reaktioner. Humør svingninger. Forøget hvile puls, og forøget puls ved arbejde.

Efter anstrengende træning 40% hurtigere i trav end skridt. 60% hurtigere i skridt end ved stilstand. Dobbelt så hurtigt i trav end ved stilstand. Hesten bør langsomt tages op i tempo først i arbejdsgalop, så trav og sidst skridt. Gerne løsgørende øvelser og sidebevægelser. Opvarmning inden dyrlæge tjek.

Stivhed Adrenalin gør at hesten glemmer smerte. Muskel stivhed indtræffer 24-48 timer efter træning. Skyldes småskader i musklerne. Utilstrækkelig kondition/ træningsniveau. Udmattelse. Kan forekomme hos absolut veltrænede heste.

Temperatur under arbejde Hestens arbejdstemperatur er ca. 39-40°. Stiger 5-10min efter hård træning. Er hestens temperatur over 41° er der grund til bekymring og der bør udføres grundig køling. Køling foregår bedst med isvand på bug og inderlår. Vandet skal skrabes af igen. Ingen håndklæder over hovedet, det varmer! Når temperaturen er under 39° bør hesten tilbydes foder.

Opbygning af et træningsprogram

Enhver kan gøre en hest fit… …Men den gode træner kan vinde konkurrencer år efter år, på samme hest! Det kræver at man kan træne med mindst mulig risiko for skader.

Trænerens opgave til opbygning af træningsprogram Individuelt tilpasset hestens styrker og svagheder Anatomi (benstilling ryg mv) Tendens til stivhed Tidligere skader Temperament Hestens type Tidligere træningshistorie Lærings villighed …og mange flere En træner skal være i stand til at opbygge et træningsprogram for hver enkelt hest der tager hensyn til en hest svagheder og styrker og forsøger at forbedre dem. En svaghed kan være alt fra en bygningsfejl som dårlig benstilling der kan gøre mindre betydningsfuldt af en dygtig beslagsmed, en tendens til dårlig ryg, der måske kræver en særlig opmærksomhed på træning af hestens rygmuskulatur og sadeltilpasning. En tildens til at blive meget stiv, så man måske skal tage specielle hensyn til foder (fedt rig) og sørge for at hesten aldrig har dage med fuldstændig boksro.

Faktorer i et træningsprogram Hest Race/ type Alder Træningshistorie Nuværende kondition/form Tidligere skader Sport Valg af disciplin Niveau Timing af konkurrencer over sæsonen Rytter Disponibel tid Konkurrence mål Miljø Vejr Terræn Faciliteter

Interval træning af CNC90 hest Uge Tempo (m/ min) Arbejdets varighed (min) Antal af repetitioner Hvile (trav) (min) Antal repetitioner pr uge 1   2 3 4 5 + 6 7+8 9+10 400 425 350/ 1x 600 evt 800m 450 475 350/ 2x 600 2½ 3/20sek < 1min 3/ 20sek < 1 min 3/ 20 sek 5 6

Intervaltræning af en cnc100/ 1* hest Uge Tempo (m/ min) Arbejdets varighed (min) Antal af repetitioner Hvile (trav) (min) Antal repetitioner pr uge 1   2 3 4 5 + 6 7+8 9+10 400 425 450 400/ 1x 600 evt 800m 400/ 2x 600 2½ 3½ 3/20sek < 1min 3/ 20sek < 1 min 5 3/ 20 sek 6 7 8 10

Peak i sæsonnen Hvornår hesten topper, bør planlæges nøje før sæsonens start. Mennesker; –60% af træningsintensiteten i 2-3 uger giver ingen tab af kondition eller udholdenhed. Heste foreslås en nedtrapning på –40% i 5-14 dage før en toppræstation. Efter et peak-stævne nedsættes træningen med 20%. Fysisk fordel, formodentlig også en psykologisk fordel. Træningen sættes op halvvejs mod næste peak konkurrence.

Tab af kondition Heste mister deres kondition forholdsvis langsomt sammenlignet med mennesker. Pause på 1-2 uger har kun ringe indflydelse på hestens form. Hesten taber den aerobe kapacitet hurtigere end den anaerobe. Hesten kommer hurtigere tilbage i form end mennesker. En ung hest er 3 år om at nå sin topform, en gammelhest 3 måneder.

Det vigtigste ved træning af heste er dog at rytteren er opmærksom på de signaler hesten sender. Intet kan erstatte rytterens fornemmelse for sin samarbejdspartner.

Rytterens træning

Rytterens træning Præstationsbestemmende faktorer Tekniske færdigheder Koordinationsmæssige færdigheder Fysiske egenskaber Psykiske egenskaber Sociale egenskaber Taktiske evner

Rytterens træning Rytteren skal være i stand til at trave hesten af for hånd, når hesten kommer i mål! Hvis rytteren er træt mistes koncentration. Træthed fører til dårligere koordination, og dermed til misforståelser mellem hest og rytter. Ridning er ikke nok for at opnå fysisk form. Ensartet idræt medfører slitage.

Rytterens træning Fysisk form (løb, cykel, svømning) Smidighed Koordination Balance Rytme Styrke Faldteknik Dans, gymnastik, atletik, yoga

Rytterens træning Max puls 220 - alder Under ridning opnås ofte kun en lav pulsfrekvens 65% af max puls. Moderat intensitet er 80% og høj er 90%. Træning kan ske kontinuerligt eller ved intervaltræning.

Nu håber jeg at se en masse top tunede skildpadder på banerne i denne sæson!