Lever og galdevejes histologi 12 For at starte, klik på: Denne session vil omhandle leverens histologi og lidt om de galdeveje, der er inde i leveren, altså de intrahepatiske. Forside Kredsløb Lever-lobulus Glissonsk triade Central-vene

Leverens blodforsyning Vena porta Aa. Hepaticae Vv. Hepaticae Veneblod til hjertet (Vena cava) galde Lever Veneblod fra tarm En af leverens store opgaver er at filtrere blodet fra tarmen, da det her har optaget forskellige stoffer fra føden. Her bliver blodet til en vis grad ”afgiftet” inden det sendes ud i det store kredsløb. Leverens celler har dog også brug for ilt og andre stoffer, derfor er 25% af leverenes blodforsyning fra arterier, der bærer iltet blod. Blodet fra tarmen og det iltede blod blandes i leverens kapillærer, leverens sinusoider, som de hedder. Levercellerne kan så ved blodets passage optage de stoffer, der skal nedbrydes eller det kulhydrat, der skal oplagres. Og de kan samtidigt producere galden, der sendes via galdekapillærerne og galdegangene til galdeblæren under leveren. Tarm 75% 25% Arterielt blod fra kredsløbet Forside Kredsløb Lever-lobulus Glissonsk triade Central-vene Vibe Jelsbak, JCVU

Leverens ”kredsløb” Stroma Parenkym Glissonsk triade Centralvene Leverens stroma er kapsler af kollagent bindevæv, der adskiller de enkelte lobuli. Der hvor flere lobuli mødes, findes en triade af tre forskellige kar. Det er en gren af portåren, en arteriegren og en galdegang. Denne triade kaldes en Glissonsk Triade. Blodet fra de to blodkar i triaden filtreres gennem leverens parenkym, gennem leverens net af celler altså hepatocytterne og ende i centralvenen, der leder blodet væk fra leveren. De affaldsstoffer, der filtreres fra blodet i leveren, sendes via galdegangene til galdeblæren, der tømmes ud i tarmen. Galdekapillærerne er altså adskilt fra blodets kapillærer, de har deres eget gangsystem til affaldsstofferne. I de glissonske triader mellem de enkelte leverlobuli, er der en gren af vena porta, en arterie og en galdegang. Centralt i en lobulus, er centralvener, der samler blodet, som skal løbe fra leveren mog hjertet. Ved flitreringen af blodet fra den Glissonske triade til centralvenen, vil der blive sorteret affaldsstoffer fra, som skal via galdekapillærerne tilbage til triadens galdegang. Forside Kredsløb Lever-lobulus Glissonsk triade Central-vene Vibe Jelsbak, JCVU

Glissonsk triade Gren fra a. hepatica Gren fra v. porta Her ses en stor triade, der indeholde de tre elementer: en gren fra Vena Porta, en ateriole og en galdegang, der er blevet skåret igennem et par gange, på langs. Vi ser at de tre er omgivet af binddevæv, der holder dem på plads i mellem de leverlobuli, som de støder op til. Venen kan genkendes på sin tynde væg, arterien har en noget tykkere væg med stadig enlaget pladeepitel inderst, hvor man ser kernerne stikke ind mod lumen. Til vestre ses galdegangen med sit karakteristiske lave kubiske epitel. Gren af galdegang Lever, PAS Forside Kredsløb Lever-lobulus Glissonsk triade Central-vene Vibe Jelsbak, JCVU

Centralvene Centralvene Lever, PAS Forside Kredsløb Lever-lobulus Her ses en centralvene fra samme præparat som det foregående. Den placering er i midten af en leverlobulus. Når man ser en centralvene kan man ofte se nogle af leverens store kapillærer, sinusoiderne, løbe ud i centralvenen. Det ses også her, hvor der endnu er et par erytrocytter i et par af sinusoiderne. Man ser også på dette billede hvordan hepatocytterne ligger i strenge, der orienterer sig mod centralvenen. Hepatocytterne er kantede celler, der har en centralt placeret kerne. Deres cytoplasma vil som her i en PAS farvning farves meget kraftigt pga. indholdet af glykogen. Det er til gengæld ikke rigtig muligt at identificere de tynde galdekapillærer, men vi ved, at de er mellem hepatocytstrengene, der ligger op mod hinanden. Lever, PAS Forside Kredsløb Lever-lobulus Glissonsk triade Central-vene Vibe Jelsbak, JCVU