Muskelarbejde og innervation Myologi Musklernes funktion Muskelvævs opbygning Muskelfiber typer Muskelarbejde og innervation

Hovedtyper af muskulatur Skeletmuskulatur den vilkårlige muskulatur. Under viljens herredømme. Kaldes også tværstribet muskulatur pga. mikroskopiske opbygning Glat muskulatur den uvilkårlige muskulatur. Uden for viljens herredømme. Findes i blodkar og indre organer, urinveje, mv. Hjertemuskulatur. Tværstribet men uden for viljens kontrol.

Skeletmusklernes funktion Musklerne skaber ledbevægelse. Fungerer over 1-2 led og kan dermed få knogler til at bevæge sig i forhold til hinanden. Dynamisk komponent. Muskler skaber fundamentet for den oprejste stilling. (E. spinae, soleus, suboccipital muskulatur, etc.). Statisk. Muskler beskytter leddene. Eks de meget bevægelige led så luxation undgås: Skulder, hofte. Muskler skaber ledstabilitet. Eks. Knæ eller columna. Vigtigt i forhold til at undgå skader/komme sig efter en skade. Bevægelse danner varme.

Skeletmusklernes opbygning - makroskopi

Musklernes opbygning

Epimysium Bindevævshinde omkring selve musklen. Bliver i musklernes ender til sener. Perimysium Bindevævshinde omkring hver muskelbundt. Et muskelbundt består af klynger af muskelfibre. Endomysium Bindevævshinde omkring hver muskelfiber. Hver muskelfiber består af myofibriller.

Muskeltyper og fiberretning M. biventer m. biceps M fusiformis m. planus m. bipenatus m. intersectus M unipennatus

Skeletmuskulaturs opbygning - mikroskopi Opbygget af sarcomerer, som adskilles af z-linier. Hvert sarcomér består af aktin (tynde) og myosinfilamenter (tykke). Det er z-linierne der giver skeletmuskulatur dets tværstribning i mikroskop.

Muskelbevægelse De kontraktile egenskaber i en muskel skyldes aktin- og myosinfilamenternes evne til at danne tværbroer. Ved kontraktion sker en nikkebevægelse af myosinhovederne.

Muskelbevægelse I hvile er troponin viklet omkring aktinmolekylerne, så bindingsstederne for aktin er blokeret og tværbro herved undgås. For at fjerne troponin kræves tilstedeværelse af calcium. Muskelbevægelse under forlængelse kaldes excentrisk kontraktion. Muskelbevægelse under forkortning kaldes koncentrisk kontraktion.

Kontraktionsevne Musklernes kan arbejde dynamisk på to måder. Ved koncentrisk kontraktion og ved eccentrisk kontraktion. Koncentrisk kontraktion: muskelarbejde under forkortning. Eccentrisk kontraktion: muskelarbejde under forlængelse. At ”holde igen” Hvor er vi stærkest? Desuden statisk muskelkontraktion

Muskelfibre - skeletmuskulatur Man skelner mellem to (tre) forskellige muskelfibertyper. Langsomme muskelfibre (type 1) Hurtige muskelfibre (type 2) Type 2A Type 2B

De langsomme fibre Bruger ilt fra blodet til deres stofskifte. Aerobe. Røde fibre. Indeholder mange aerobe enzymer. Omdanner muskelglykogen til kuldioxid og vand ved fuldstændig forbrænding. De er udholdende, dvs. kan arbejde længe med lav belastning. De er ikke stærke/eksplosive. Giver lav spændingsudvikling.

De hurtige fibre 2A har høj spændingsudvikling og god udholdenhed, mens 2B har høj spændingsudvikling, men trættes hurtigt. Er fortrinsvis anaerobe. Omdanner i deres stofskifteprocesser muskelglykogen til laktat (mælkesyre) Indeholder mange anaerobe enzymer. Er hvide/lyserøde.

Fibertypesammensætning Afhængig af arv men i høj grad også af miljø. Normalt ca. 50 % røde og 50 % hvide fibre, men forskel fra person til person og fra muskel til muskel. Især 2A fiberen kan ændre karakter alt efter hvordan man træner den. Kan blive både mere aerob el mere anaerob. Normalt aktiveres først type 1, derefter type 2A og til slut type 2B.

Det er aldrig for sent at begynde at træne!