Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? Jordens bane er.
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Radioaktivitet 1 Isotoper og henfald.
Mønstre i livets udvikling. Tilfældig, forklarlig, forudsigelig?
Hvad Videnskaben …ikke har svar på!
Vejret Vandet i luften.
Hallo…. her kommer lige noget, der helt sikkert vil fascinerer dig!
Geovidenskab A i praksis - i teorien
Fig p669.
Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td
Milepæle i tiden Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab
Merkur. Her er et billede af Merkur..
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Arnes vindmølle.
Atmosfæren.
Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Radioaktivitet Af Leif D. Hansen.
Vigtige begreber i naturfag
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
”Religion er opium til folket”
Af Katrine Gottlieb.
Økologi.
Det største mysterium i astrofysik
Et grundstof der er pengene værd Af Kim og Jacob – 1.4
Og andre klimafænomener
Spørgsmål til Naturgeografi C
LIV i universet Tom Sillesen
Regnskoven.
Isotoper og radioaktivitet
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Galakser 2014 F3.
Anatomi & Fysiologi XXIV Huden
VULKANER..
Lavet af: Asbjørn Kjærlund, Oliver Thorndall, Natasja Jensen og Mathilde Christensen.
Introduktion til geologi på Hf
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Blodplader Blodplasma Hvide Blodlegemer Røde Blodlegemer Lymfesystemet.
Hallo …..Anybody out there …..?
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Fotosyntese Fokus på energi
Lavet af Ajla og Kirtsine
UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.
Introduktion til geologi på Hf
Noter til Klimatologi otto.
Introduktion til geologi på Hf
Kolonisering  af Mars Anna Rosa, Laura, Linda.
Rystesammentur for alle 7 klasser
Stråling Definition: Stråling er udsendelse af energi i form af partikler eller bølger. Fx: Varme, Lys eller Røntgenstråling. Herunder radioaktiv stråling.
IFA, AARHUS UNIVERSITET
De fælles trinmål i naturfagsundervisningen
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Solsystemet Et multimedie show af: 2. x. Solsystemet Et multimedie show af: 2. x.
indlandsisen smelter oversvømmelser
Henfaldslov, aktivitet mm.
DET PEIODISKE SYSTEM Grundstofferne.
Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk.
Præsentationens transcript:

Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield

Vores solsystem

Et solsystem fødes

En gassky trækker sig sammen under sin egen tyngdekraft Dannelse I En gassky trækker sig sammen under sin egen tyngdekraft

Dannelse II Solen dannes i centrum

Dannelse III Materiale fra gasskyen danner en skive af gas og støv i kredsløb om Solen

Dannelse IV Tættest på Solen er der meget varmt. Kun tunge grundstoffer kan kondensere til planeter der. Længere ude dannes planeterne af is, og senere bliver de så store at de tiltrækker gas fra skiven. Dannelse IV

Den nydannede Sol blæser overskydende materiale væk fra skiven. Dannelse V

Solsystemet Her bor vi Planeterne ligger i samme baneplan, dog med små forskelle. Man kunne tro at det betyder at hvis man detekterer en planet passere foran sin stjerne, vil de andre følge med automatisk. Men selv om forskellene i baneplan kun er på nogle få grader, er det nok til at de andre planeter med stor sikkerhed ikke passerer mellem stjernen og Jorden.

Fra støv til planeter Det tager ca. 10 millioner år fra skiven dannes til den blæses væk. Planeterne dannes ved Bittesmå støvkorn hænger sammen til større strukturer. Danner efterhånden km-store planetesimaler. Planetesimalerne støder sammen og danner planeterne. Stenplaneter inderst og gasplaneter yderst. Skiven blæses væk af solvinden (meget kraftig for en ung stjerne).

Solsystemets alder Svært at bestemme Solsystemets alder. Man kan med radioaktiv datering bestemme hvornår et objekt sidst har været smeltet (sten, meteoritter). Man kan også påvise at planeterne og Solen må være dannede af samme materiale, og at planeterne er dannede i kredsløb om Solen - ikke indfangede.

Meteoritter Objekter som aldrig blev til planeter kredser med planeterne rundt om Solen Lander 500 meteoritter om året på Jorden Kan aldersbestemmes ved hjælp af radioaktive isotoper Denne kulstofchondrit vejer 8,3 kg og må derfor have et rumfang på omkring 1 liter. Den er derfor sikkert 15 cm lang.

Meteoritklasser Meteoritter opdeles i forskellige klasser. Kulstof-chondritter er de mest oprindelige legemer i Solsystemet. Indeholder chondruler, bittesmå størknede dråber af sten og metal. Har ikke været smeltet siden Solsystemets dannelse. Chondrulernes alder er 4,556 milliarder år. Chondrulernes størrelse er typisk 0.1-1 mm.

Radioaktivt henfald

C-14 i levende organismer Da C-14 dannes i atmosfæren, reagerer det hurtigt med ilt og danner radioaktiv CO2. Planterne optager CO2 fra luften ved fotosyntesen, og bygger det radioaktive C-14 ind i sig. Resten af fødekæden – også mennesker – får så det radioaktive C-14 i sig via kosten.

C-14 i døde organismer Når organismen dør, optager den ikke længere C-14. Det allerede optagne C-14 henfalder eksponentielt. Derfor aftager strålingen fra det døde væv eksponentielt. Strålingens styrke kan så bruges til at bestemme vævets alder.

Henfaldskurve for C-14

Universets alder Radioaktivitet Th/Eu 14-17 mia år ± 10 mia år Radioaktivitet Th/U 13.5 mia år ± 1.5 mia år Mikrobølge- baggrund 13.7 mia år ± 0.2 mia år Universets ekspansion 13-14 mia år ± 2 mia år Hvide dværge 12-13 mia år ± 1 mia år