Muskelfibre, nervesystemet og bevægeanalyser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Myastenia gravis.
Advertisements

Afslutninger er et forsømt område i dansk fodbold!!!!!
Jeg er flyttemand Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Jeg kører bus Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Muskelarbejde og innervation
Anatomi & Fysiologi V Nervesystemet
Neurologiske lidelser og skader Neurointensive problemstillinger
Military dag 2009 Af Mia Hastrup Bachelor studerende scient.idræt
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Søvn og afslapning Mange tror, at de kan vinde tid ved at sove noget mindre. Men i virkeligheden drejer det sig ikke om, hvor meget tid du har til.
Til underviseren; Hvordan bruges disse slides:
Fysiologiske effekter Arbejdsmiljø, helbred og camps.
Funktionel anatomi og undersøgelsesteknik
Introduktion Basal bevægelseslære
Lars Buch Bevægeapperatet
Anatomi & Fysiologi IV Vævslære
Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde
- en vigtig del af træningen.
Naturfag 9.klasse Plan for i dag: Hvad består en menneskekrop af?
DCU's træneruddannelse - Klubtræner 1
Nervesystemet.
5 min. abs 30 sek. hver.
Træningskort - Coretræning
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Introduktion Basal bevægelseslære Fortsat……
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Træning - Patching forberedelse
Bevægeapparatet 26. November 2013.
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Labans bevægelseskvaliteter
Thomas Tolstrup MT Met skulder/arm Thomas Tolstrup MT Thomas Tolstrup.
2. Mandag Bevægeapparatet del I.
RUL Grønlænderrulninger. Næsten alle kajakroere ønsker at beherske et rul, men det er ikke alle det lykkes for. Et tilbagevendende problem er ”hoftevrikket”.
Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Kroppen består af… .. knogler .. led .. muskler .. organer
Muskelfibertyper Inddeles efter egenskaber
Muskler Biologibogen s
Nervesystemet S. 5. Dka.
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Rygsøjlen har disse hvirvler
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Papirfoldning.dk Fra kvadrat til engel i 20 trin.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Anatomi & Fysiologi VII Nervesystemet
Artrologi Opbygning og typer.
3. Mandag Bevægeapparatet del 2 Formuleringsfejl i bog observeret:
Muskler.
Muskler Biologibogen s
Træningsfysiologi Musklernes opbygning Energisystemer
Kroppen på job.
Jeg kører truck Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
SW 5 - Fri svømning SW 5.1 – Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart,
Fysiologi & anatomi CHC.
Dagsorden:  Grounding med ballstick  Fremlæggelse af kropstegninger  20 hurtige til professoren  Anden underviser  Meebook-forløb omhandlende huden.
Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome.
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor
Nervesystemet S. 5. Dka.
Centralnervesystemet
Efter hoftealloplastik – Trin 1
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Knogler: Knogletyper: Funktion: Støtte og afstive legemet
3-punkts rygkorset Instruktion og øvelser
Skulderartroskopi Kikkertoperation i skulderen
Future Vejle inspiration
Jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Ti x to x tolv i træningscenter
Fysisk aktiv under indlæggelsen Stående øvelser
Nervesystemet CNS Funktion:
Præsentationens transcript:

Muskelfibre, nervesystemet og bevægeanalyser Anatomi Muskelfibre, nervesystemet og bevægeanalyser

Gennemgang af spørgsmål fra sidste gang

Opsummering af anatomi

Skelettet? Hvor mange? 3 primære funktioner? Knogletyper?

Knogler - navne?

Skelettets knogler – Dansk/latin 1. Hovedskal Cranium 2. Nøgleben/kraveben Clavicula 3. Skulderblad Scapula 4. Brystben Sternum 5. Ribben Costae 6. Overarmsben Humerus 7. Spoleben Radius 8. Albueben Ulna 12. Bækken Llium 13. Korsben Sacrum 14. Haleben Coccyx 15. Skamben Pubis 16. Sædeben Ischium 17. Lårben Femur 18. Knæskal Patella 19. Skinneben Tibia 20. Lægben Fibula

Led? Hvad opdeles led i? Ledtyper?

Ledbevægelser?

Ledbevægelser Fleksion: Bøjning af led Ekstension: Strækning af led Hyperextension: Strækning udover den anatomiske normalstilling Abduktion: Bevægelse ud til siden. Væk fra kroppen midterlinie Adduktion: Bevægelse ind mod kroppens midterlinie Leteralfleksion: Rygsøjlen, hals og hoved, bøjes sidelæns til højre og venstre Rotation: Rygsøjlen, hals og hoved, drejes til højre eller venstre Medialrotation: Lemmerne roterer omring sig selv ind mod kroppens midterlinie Lateralrotation: Lemmerne roterer omkring sig selv udad, væk fra kroppens midterlinie

Ledbevægelser Cirkumduktion: Cirkelbevægelse Dorsalfleksion: Fleksion – Fod bøjes opad med skinneben Plantarflesion: Ekstension – Fod strækkes nedad mod fodflade Inversion: Fodflade vendes indad mod kroppens midterlinie Eversion: Fodflade vendes udad væk fra kroppens midterlinie Supination: Hånd- og fodfladen vendes udad/fremad/opad. Man kan holde suppe Pronation: Hånd- og fodfladen vendes indad/bagud/ned. Taber suppen Elevation: Skulderblade løftes Depression: Skulderblade sænkes Retraktion: Skulderblade trækkes bagud, ind mod hinanden, adduktion Protraktion: Skulderblade trækkes fremad, fra hinanden, abduktion

Bevægelsesplaner?

Bevægelsesplaner Kroppens og lemmernes bevægelser kan beskrives ud fra følgende bevægelsesplaner: Sagittalplan: (Fleksion/ekstension, fremad/bagud retning) Frontalplan(Abduktion/adduktion, sideværts) Transversalplan(Horisontal abduktion og adduktion og rotation)

Muskler? Nævn de 3 forskellige muskeltyper Der er to former for muskeludformning, hvilke? Agonist, antagonist, synergist? Muskelnavne?

Muskeloversigt

Skeletmusklernes opbygning Muskel-sene enhed (muskel, sene) Muskel Muskelfascikel (muskelfiberbundter) Muskelfiber (bundter af myofibriller) Myofibril (sarkomerer på række) Sarkomer (actin, myosin, tropomyosin, troponin)

Der skabes en muskelkontraktion(sammentrækning) Rækkefølgen i en muskelkontraktion Nervesignal når muskelfiberen Signal løber ind i T-rørene Signal når SR Calcium bliver frigivet fra SR Calcium sætter sig på troponin Troponin fjerner sig fra tropomyosin Tropomyosin blotter bindingssteder for myosinhoveder Myosinhoved griber fat i actin Myosinhoved foretager nikkebevægelse Myosin trækker i actin fra begge sider og musklen forkorter sig Myosinhoved slipper Myosinhoved griber fat nyt sted Der skabes en muskelkontraktion(sammentrækning) http://www.youtube.com/watch?v=kvMFdNw35L0&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=CepeYFvqmk4

Kontraktionstyper Koncentrisk Excentrisk Statisk (isometrisk)

Nervesystemet

Nervesystemet Nervesystemet er det overordnede system, som styrer alle funktioner i kroppen. Systemet inddeles anatomisk i: Centralnervesystemet(CNS) Hjernen og rygmarven, som er helt omgivet af knogler(kranium og ryghvirvler) er det vitale kontrolcenter der modtager og bearbejder impulser fra kroppen(bevægelser og reflekser). Perifere nervesystem(PNS) Er nervetrådene i kroppen, armene og benene, som modtager informationer, fra og sender informationer tilbage til centralnervesystemet.

Nervesystemet Fysiologisk set deles nervesystemet op i: Det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem kan yderligere deles op i: Sensorisk del: Nerver som opfanger informationer i organismen og sender indadgående impulser eller beskeder til centralnervesystemet Motorisk del: Nerver som efter besked fra stor- eller lillehjernen sender udadgående impulser eller signaler til musklerne om at udføre bevægelser. De udgør tilsammen det man kalder det neuromuskulære system, som er det vi har interesse i, når vi skal forstå hvordan musklerne virker under træning.

Neuromuskulære system Motoriske hjernebark Når vores muskler trækker sig sammen er det enten fordi vores hjerne har givet besked eller fordi vores muskler selv reagerer på et udefrakommende stimuli (refleks). I begge tilfælde bliver den nervetråd som styrer musklerne aktiveret. Denne nervetråd kaldes for et motoneuron. Udsnit af rygmarven Sensoriske nervetråde Motorisk nervetråd Muskel

Motoriske nerver De motoriske nerver som også kaldes motorneuroner, løber i form af lange nervetråde ud til muskelfibrene hvor de kobles til få eller mange muskelfibre. Moterneuronen og de muskelfibre, som den aktiverer, kaldes for en motorisk enhed(motor unit, MU). Når en moterneuron stimulerer få muskelfibre, fås en finmotorisk bevægelse. Når en motorneuron stimulerer forholdsvis mange muskelfibre, fås en grov motorisk bevægelse. Eksempel: Fingrenes bevægelser på et klaver er finmotoriske bevægelser, mens et spark i fodbold er en grov motorisk bevægelser.

Muskelfibertyper Der findes mange forskellige typer af muskelfibertyper, som grundlæggende er delt op i 2 primære typer. Type 1 og type 2 Type 2 muskelfibre kan deles op i op i, Type 2A og type 2B, så man i alt går ud fra 3 muskelfibertyper Forskelle Type 1 Type 2A Type2B Farve Rød Hvid (rosa) Hvid (lyserød) Hurtighed Langsom Hurtig Meget hurtig Udholdenhed Høj Middel Lav Kapillærer Mange Få Mitokondrier

Muskelfibertyper Man kan til en vis grad påvirke ens fibertypesammensætning. Uanset hvilken slags træning man laver vil type 2B fibre blive lavet om til type 2A. Hvis man er totalt inaktiv vil en del af type 2A fibrene blive lavet tilbage til type 2B fibre. Hvorvidt man kan lave type 2A fibre til type 1 fibre (eller modsat) er et af de spørgsmål der stadig forskes i. Indtil videre peger flertallet af studier på, at man ikke grundlæggende kan ændre på den type 1/2 fordeling man er født med. De bedste sprintere i verden har eksempelvis op imod 80 % type II fibre, hvilket er en af forklaringerne på at de kan løbe så hurtigt. De fleste mennesker har dog en fordeling som ligger tæt på 50/50.

Muskelfibertyper Type 1 Muskel- fibre Type 2a Type 2b Mitokondrier Kapillærer Type 1 Muskel- fibre Type 2a Spring tekst over Type 2b

Size principle Rekrutteringen af motor enheder(moter units) sker ifølge ”size principle”. Dvs. at før en stor kraftproducerende enhed kan blive aktiveret, skal de med mindre kraftudvikling rekrutteres først Dvs. først type 1, derefter type 2 Dvs. at tung styrketræning aktivere alle muskelfibre

Næste gang – sidste gang Test – Spørgsmål fra anatomi/fysiologi, aerob/anaerobe processer og træningslære Fremlæggelser i grupper – Bevægeanalyser

Fremlæggelse til næste gang Næste gang: Onsdag uge 44 – 2 uger til Grupper – 6 grupper – Squat, bænkpres og dødløft Lav en bevægeanalyse – Styrkeøvelse Power point Skal indeholde: Led – hvilke led arbejder i hvilke fase Bevægelser – hvilke ledbevægelser sker der i leddene Arbejdende muskler – hvilke muskler arbejder i hvilke fase Hvilke type arbejde laver musklerne – Koncentrisk, excentrisk, isometrisk Agonist, antagonist og synergister Andre øvelser der træner de samme muskler

Eksempel: Squat Fase Nedadgående Nede Opadgående Led og ledbevægelse Ankel: Dorsal fleksion Knæ: Fleksion Hofte: fleksion Isometrisk arbejde i de muskler. Ankel: Plantar fleksion Knæ: Ekstension Hofte: Ekstension Hvilke muskler arbejder Ankel: Gastronemius, soleus, tibialis anterior Knæ: Quadriceps, biceps femoris Hofte: illiopsoas, gluteus Knæ: quadriceps, biceps femoris Hvordan arbejder musklerne Ankel: Gastronmius og soleus = eksentrisk. Tibias anterior = koncentrisk Knæ: Eksentrisk = quadriceps. Koncentrisk = Biceps femoris Hofte: Eksentrisk = Gluteus. Koncentrisk = illiapsoas Ankel: Koncentrisk = gastronemius. Eksentrisk = tibialis anterior Knæ: Kocentrisk = qudriceps. Ekcentrisk = biceps feromis. Hofte: Koncentrisk: Gluteus. Ekcentrisk: illiopsoas Angonister Synagister Ekcentrisk: adductorne Koncentrisk: Adductorne Antagonister

Quiz

Svar på QUIZZZZZZZZZ Nervesystemet er det overordnede system, som styrer alle funktioner i kroppen. Systemet inddeles i overordnet 2 systemer, hvilke? CNS(centralnervesystemet) og PNF(perifere nervesystem) Der findes mange forskellige muskelfibertyper, hvad hedder de 3 grundlæggende typer? Type 1, type 2A og type2B Hvad er kendetegnet for Type 1 muskelfibre? Rød, langsom og stor udholdenhed. Hvad er kendetegnet for Type 2A muskelfibre? Hvid, hurtig og middel udholdenhed Hvad er kendetegnet for Type 2B muskelfibre? Hvid, meget hurtig og lav udholdenhed Moter neuronen og de muskelfibre, som den aktiverer, kaldes for? En motorisk enhed Når en moterneuron stimulerer få muskelfibre, fås en? Finmotorisk bevægelse. Når en motorneuron stimulerer forholdsvis mange muskelfibre, fås en? Grov motorisk bevægelse. Rekrutteringen af motor units sker ifølge? Size principle