I skovens dybe stille ro Tekst: Fritz Andersen 1864 Melodi: Dansk folkemelodi I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang 2. Hør! landsbyklokken lyder ned, til fuglens glade sang; bebuder aftenfred, der er idyllisk stille fred småfuglen, før den går til blund, i skovens ensomhed, end kvidrer lidt en stund; og hjertets længsler tie her, i mosen kvækker højt en frø; hvor fred og hvile er. stærkt damper mark og sø; nu klokken tier, – aftnens fred sig stille sænker ned.