RUNDT OM RØDHALSEN

FINDER JEG HJEM 1. JORDEN OG HIMLEN FIK ÅNDE OG MÆLE DER SAD VORHERRE OG ÅBNED SIT FRØ. HAN TOG SIG TID TIL AT DRØMME OG DVÆLE. MENS HAN LOD LIVET I HÅNDEN OPTØ.

FUGLE FIK FARVER - ÆSLET FIK ØREN. NOGEN BLEV BLINDE – OG BIEN BLEV KLEMT HUMOR OG ALVOR I LADEN OG GØREN EN LILLE FUGL ER DOG VIST BLEVET GLEMT? SKABNING AF HVEM? FINDER JEG HJEM?

HVORDAN HVORDAN GÅR DET MON TIL. AT JEG ER GANSKE GRÅ PÅ KROPPEN. PÅ HALEN OG DET HOVED JEG HAR FÅET SAT PÅ TOPPEN? JEG VOVER IK´ AT TRO. AT DET KU´ VÆRE TÆNKT SOM SPØG? EJ HELLER AT VORHERRES SKABELSE ER NOGET MØG… OG HVAD KAN JEG VEL TÆNKES AT SKU’ BRUGE HO’DET TIL, NÅR IKKE DET KAN TÆNKE, HVAD MON VORHERRE HAN MON VIL?

STILLE 1. SIDDE GANSKE STILLE, VENTE PÅ ET LILLE PUST. BÆRER RØDE FARVER TIL MIT ÅNDEDRÆT OG BRYST. SIDDE GANSKE STILLE, IKKE PIPPE ELLER KVIDRE; VENTE PÅ VORHERRE VISER, HVORDAN JEG SKAL VID´RE.

STILLE. STILLE. VÆRE TYST OG GLEMT OG GRÅ. DE RØDE FJER AT FÅ. DE RØDE FJER AT FÅ MMM…

SKUFFELSE 1. SKUFFEDE, AK SKUFFEDE – OG SKUFFEDE IGEN ER DE VOKSNE; VI MÅ SE AT BLIVE LI´SOM DEM! FOLDE VORES FRISTE FJER OM VORES TYNDE KROP; STOLE PÅ AT INGEN SER, HVOR HÅBET HØRER OP.

2. SKUFFELSE, PÅ SKUFFELSE PÅ SKUFFELSE IGEN SKAL DEN VIRK´LIG FØLGE OS TIL VEJS I HIMMELEN? KREDSE RUNDT I MAVEN. LADE SORGEN SPRINGE LÆK; SIKRE GLÆDEN ALDRIG FINDER VORES TJØRNEHÆK?

3. SKUFFELSE PÅ SKUFELSE PÅ SKUFFELSE IGEN! HAR DEN IKKE ANDRE STEDER, DEN KAN FINDE HEN? VI VIL DANSE RØDE RUNDT PÅ SKY´R AF DRØMMESTOF OG FOR VORE VENNER HOLDE FEST OG FUGLEHOF!

FJENDEN 1. SE, DENNE SKARE AF HYLENDE HUNDE FORBLÆNDET AF SOLENS STÆRKE STRÅLER. SE, DENNE SKARE AF RÅBENDE MUNDE. DER TØRSTIGT OM DØD OG OFFER SKRÅLER.

SE. SE! DE VÆLTER SNART MIN REDE. DE LØBER HELE BUSKEN OVER ENDE. OG SE DER. DE ER HER ALLEREDE - PAS PÅ, I SMÅ, DET VÆRE MÅ EN FJENDE.

2. LYT, DENNE FARE AF STØVLER I STØVET SOM, INGEN PÅ JORDEN SKULLE HØRE. LYT. DENNE FARE AF HVISLEN I LØVET DER GRIBER DET GUDSFORLADTE ØRE.

HØR. HØR! DE SKRIGER UDEN NAVNE, SOM SORTE SKYGGER UNDER KOLDE VINDE. OG HØR NU – HVOR ALT, VI KUN VIL SAVNE GÅR TIL I SUK, VI ALDRIG MER´ VIL FINDE…

ØRNEN 1. FLODER AF BLOD GØR HANS ANSIGT SVÆRT AT SE MMM… HVAD KAN MON HER VÆRE PÅ FÆRDE? HVAD KAN DENNE MAND HA´ GJORT DISSE MEN´SKER TIL? HVILKE STORE LØFTER HAR HAN BRUDT? OG HVORFOR SKAL HAN TORNEKRANSEN BÆRE?

VILLE JEG STYRTE MOD HORDEN. I ALT GULE ØJNE SER, SVINDER DAGENS SANG. 2. VAR JEG EN ØRN MED ET GYLDENT VINGEFANG MMM… VILLE JEG STYRTE MOD HORDEN. I ALT GULE ØJNE SER, SVINDER DAGENS SANG. ALLE VILLE STIVNE I ET NU! MIN STYRKE VILLE HUSKES HER OP JORDEN.

RUSKE, RAMLE, RYSTE 1. RUSKE, RAMLE, RYSTE – STIKKE UD OG STIKKE AF! DIRRET I DET TYSTE, HAR JEG – FRA DEN ALLERFØRSTE DAG. SLÆBT MIN FRYGT TIL HUSE. VÆRET SKUFFET TRIST OG GRÅ. TANKERNE VAR STORE – INGENTING KU´JEG FORSTÅ.

2. PJASKE, VASKE, VADE – HOPPE OP OG HOPPE NED! TÆNK, AT KUNNE BADE I ET HIMMELSK HÅB AF RØDT OG FRED. SE DEN STÆRKE FARVE FLYDE UD I VANDETS SPEJL. VIDE VERDEN VENTER – SELV NÅR MAN GØR FEJL PÅ FEJL.

3. PIPPE, KVIDRE, KVITTE – SYNGE UD I VILDEN SKY! LADE HIMLEN HVIDTE OVER BAKKER, SØER – LAND OG BY. DANSE MED MIT AFKOM. SYNGE RO I ALLE BØRN. FLYVE UD I LYSET – VÆRE FRI AF KRAT OG TJØRN.